VIDEO Se Christiansborg Slotsplads blive fyldt på under 20 sekunder

Tusindvis af utilfredse demonstranter forsamlede sig i aftes på Christiansborg Slotsplads.

- Når jeg si'r nedskæring, si'r I stop!

Lyden fra de utilfredse elevers mikrofoner gjaldede ud over de tusinder af demonstranter, der havde forsamlet sig i København torsdag aften.

Anledningen var regeringens bebudede besparelser på landets ungdomsuddannelser.

Op mod 40.000 demonstrerede

Både elever, studerende og lærere gik derfor på gaderne med bannere og kampråb torsdag aften i både København og Aarhus.

Ifølge arrangørerne var der omkring 30.000 demonstranter i København og 10.000 i Aarhus.

I København mødtes demonstranterne på Rådhuspladsen og gik derefter i samlet trop til Christiansborg Slotsplads.

Vores kamera fangede demonstrationen fra luften.

Klik på videoen i toppen af artiklen og se pladsen blive fyldt på få sekunder i vores vilde timelapse.