VIDEO Se hvordan dna-sprayen virker

Dna-sprayen skal ifølge Nationalt Forebyggelsescenter hos Rigspolitiet ses som et element i den forebyggende indsats mod røverier.

I snart 500 butikker landet over bliver røvere advaret om, at de risikerer at blive ramt af en dna-spray, når de forlader gerningsstedet.

Hvis der sker et overlagt røveri i en butik, vil systemet med dna-sprayen blive aktiveret, og når en sensor registrerer, at røveren forlader butikken vil en spraydåse sprøjte vedkommende med en særlig mærkningsvæske.

I væsken er der både et stykke kunstigt fremstillet dna, som kan knyttes direkte til den enkelte butik, samt et uv-stof, som nogle diskoteker eksempelvis markerer deres gæster med, og som kan ses under ultraviolet-lys.

Begge dele er ifølge importøren aldeles ufarlige og forsvinder fra huden efter 4-6 uger.

Systemet kan både slås til manuelt, men røveren kan også selv komme til at gøre det. På den måde kan røveren ikke bare true personalet til at lade være.

Derudover er spraydåsen ikke nødvendigvis kun installeret det allermest åbenlyse sted - over udgangen. Den kan også gemme sig mange andre steder i butikken.

Se hvordan systemet virker i videoen for oven. Klik på play.

Historien kort

  • Systemet har en kriminalpræventiv effekt, viser en evaluering som Rigspolitiet, Dansk Erhverv og Sikkerhedsbranchen står bag. I 42 testbutikker faldt udsatheden for røveri nemlig med 75 procent.

  • Dna-sprayen skal dog kun ses som en del af butikkernes samlede forebyggelse mod røverier, siger Rune Holst Scherg, specialkonsulent og ph.d. i NFC, Nationalt Forebyggelsescenter hos Rigspolitiet: - Bare fordi vi her får dokumenteret, at det har en kriminalitetsreducerende effekt, skal man ikke glemme at andre sikringselementer, som indsatser der minimerer det mulige udbytte (såsom lav kassebeholdning) og uddannelse af personale, stadigvæk er centrale elementer i den røveriforebyggende strategi, forklarer han.

  • Den forebyggende effekt kan også ændre sig med tiden - andre metoder som eksempelvis tv-overvågning har nemlig vist sig at have en faldende effekt i takt med at røverne lære dem at kende og heraf tage de rigtige forholdsregler.

Facebook
Twitter