VIDEO Syriske David serverer shawarma på Samsø

Det lille samfund på Samsø har held med at integrere flygtninge, fortæller borgmesteren.

Er der en, der har mod på at arbejde, er det den syriske flygtning David Tafi.

- Jeg foretrækker kun at sove seks timer om natten, siger David Tafi, der ankom til Danmark for 18 måneder siden.

Således møder han om morgenen ind på sit arbejde i byggemarkedet XL Byg - og så er det videre til hans nyåbnede spisested, hvor han fra eftermiddag til aften serverer falafel, shawarma og orientalske varer for øboerne.

- Vi er en stor familie. Det er det fantastiske ved Samsø, siger David Tafi.

På den måde er han allerede blevet en integreret del af Samsøs lille befolkning på 3.700 borgere.

- Man kender ham, for han møder folk og er meget udadvendt, siger John Nielsen, der bor på øen.

Ifølge øens borgmester kan det være en fordel for flygtninge at ankomme til et lille samfund som Samsøs:

- Ret hurtigt lærer man folk at kende, og vi lærer deres navne og kvaliteter at kende, siger borgmester Marcel Meijer (S).

Se klippet i videoen over artiklen.

Facebook
Twitter