VIDEO Tidligere Modkraft-redaktør om Reclaim the streets: Lørdagens aktion var stille og rolig

Selv om butikker i lørdags fik knust deres ruder og demonstranter kastede molotovcocktails mod politiet, så var det en rolig Reclaim the streets-demonstration, lyder det fra journalist og tidligere redaktør på Modkraft.

Justitsministeren blæser Reclaim the streets aktion i lørdags på Nørrebro ud af proportioner. Aktionen gik faktisk stille og roligt for sig, lyder det fra en tidligere Modkraft-redaktør, Rune Eltard-Sørensen.

Butiksruder og bankautomater blev smadret, og ejendomsmæglere vågnede op til en forretning med brosten på skrivebordene og glasskår overalt søndag morgen.

Det var gruppen Reclaim the streets, der lørdag nat havde arrangeret en aktion på

Nørrebro
.

Justitsminister Søren Pind (V) har efterfølgende sagt, at der er masser af plads i fængslerne til dem, der hærger gaderne.

Hør hvad Søren Pind siger om aktionen i klippet her:

Men ifølge Rune Eltard-Sørensen, tidligere redaktør på det venstreorienterede nyhedssite Modkraft, som overværede aktionen, så blæser Søren Pind det ud af proportioner.

- Jeg synes, det var en relativ stille og rolig aften sammenlignet med andre Reclaim the streets-arrangementer og sammenlignet med andre af sådanne typer demonstrationer på

Nørrebro
. Så jeg synes, det er en storm i et glas vand, siger han.

Ønsker at sende fuck-finger

At det netop gik ud over de erhvervsdrivende var ikke en tilfældighed, forklarer Rune Eltard-Sørensen, som siger, at aktionen var en politisk manifestation.

- Man ønsker sådan lidt retorisk sagt at sende en fuck-finger til det kapitalistiske system og til de repræsentanter, man oplever på

Nørrebro
, der er med til at ændre på udviklingen i en negativ retning - ifølge de unge, siger Rune Eltard-Sørensen.

Også sociolog og blogger for Modkraft, Eskil Halberg, som bor på

Nørrebro
, gik ned på gaden, da han opdagede at aktionen var i gang.

- Det var en kaotisk samling af en masse forskellige mennesker. Jeg vidste godt, det skulle ske, men kom mest bare for at drikke en øl og se på, siger han.

Hør i videoen herunder, hvad projektet Reclaim the streets, ifølge Eskil Halberg, går ud på:

Se i videoen øverst billeder fra Nørrebro søndag morgen og hør, hvorfor Rune Eltard-Sørensen mener, at justitsministerens reaktion er ude af proportioner.