VIDEO Tsunamien dræbte Michaels kæreste: Det var som en ond film

For 10 år siden mistede Michael Månsson sin kæreste, da tsunamien gjorde hans juleferie i Thailand til et levende mareridt.

I morgen er det 10 år siden, at et jordskælv udløste en tsunami, der med sin enorme kraft ødelagde gigantiske områder i landene omkring Det Indiske Ocean.

Mindst 226.000 mennesker mistede livet - heraf 46 danskere.

Blandt de døde var danske Michael Månssons kæreste. De var sammen på juleferie på Phi Phi-øerne i Thailand, da flodbølgen skyllede ind og forvandlede ferieparadiset til et helvede.

Kæresteparret blev skilt ad, og der skulle gå halvanden måned, før han fandt ud af, at hans kæreste var omkommet.

- Det var som at være med i en ond, ond film, og da jeg får den besked, er det som om, at det håb, der var der, bliver slukket, fortæller Michael Månnson i dag.

I videoen øverst i artiklen kan du se Michael Månsson fortælle om dagen for 10 år siden, og hvordan han har det med tragedien i dag.

Facebook
Twitter