VIDEO Ung dansker gør historisk græshoppe-fund

Hjalte Kjærby fra Nyborg har gjort et historisk fund på den lille ø Romsø i Storebælt.

- Det er meget specielt, den er aldrig fundet i Danmark før.

Sådan omtaler Kjærby sit fund. Han er ifølge ham selv naturnørd og kan endda høre forskel på græshoppearter.

Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten Hansen, er mildest talt også begejstret - og en anelse misundelig.

- Det er toppen af poppen det her, det er at vinde VM, det er at finde den der nye art fra landet. Det kommer han til at leve højt på i mange år, forklarer museumsinspektøren.

Og Hjalte Kærby er da også meget tilfreds med sin opdagelse.

- Man bliver meget stolt og meget glad. Det var en art, jeg havde forventet ville blive fundet i Danmark på et tidspunkt, men at man så selv finder den - det er endnu federe, siger den unge naturentusiast med et smil.

Da den nyfundne græshoppe har markante røde ben, har den fået navnet rødbenet lynggræshoppe

Se TV Avisens møde med bagmanden bag Danmarks nye græshoppe øverst.

Facebook
Twitter