VIDEO Vandmasserne lægger diskotek under vand

Holstebros beredskab pumper på livet løs for at redde virksomheder i midtbyen.

Beredskabsfolk kæmper med vandmasserne, fordi Storåen i Holstebros midtby er gået over sine bredder.

Blandt andet diskotek Buddy Holly, Hotel Royal og Musikteatret Holstebro er ramt.

- Hvis vandet kommer op her, så er der direkte adgang til orkestergraven og alt det dyre udstyr, fortæller indsatsleder Mogens Eliassen.

- Og det må det bare ikke, understreger han i Musikteatrets gange.

Indsatslederen blev ringet op klokken tre i nat, da en nøddør til Buddy Holly gav efter for det store vandtryk.

- Nedgangen til diskoteket står under to meter vand, og derfra trykker det ind til hotellet og musikteatret, forklarer Mogens Eliassen.

Der er indkaldt ekstra pumpekraft for at klare opgaven.

Se hvor galt det står til i videoen herover.

Facebook
Twitter