VIDEO Voldsomme skyderier da Danmark blev befriet

Officielt havde tyskerne overgivet sig 4. maj 1945 - alligevel var det ikke alle, der var enige i beslutningen.

Selvom tyskerne ifølge general Montgomery og London havde overgivet sig, var der folk i Danmark, der nægtede at følge tyskernes eksempel.

Klokken 20.36 den 4. maj 1945 kunne Johannes G. Sørensen i BBC's radio ellers offentliggøre, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark havde overgivet sig.

Det fik straks de danske modstandsfolk til at trække i deres hjemmelavede uniformer og gå på gaden for at håndhæve deres - af regeringen - pålagte opgaver.

Det kom dog herefter især til skudvekslinger i København, hvor de danskere, der havde fungeret som tysk hjælpepoliti - de såkaldte HIPO-folk - ikke overgav sig uden kamp.

Og dramaet blev fanget med et kamera og i årene efter lavet til en reportagefilm af Dansk Film Co. København.

Se de voldsomme skudvekslinger i København fra den dag Danmark blev befriet i videoen over artiklen.

Facebook
Twitter