Vil du lægges i narkose af en sygeplejerske, der har arbejdet 16 timer?

Hver dag krydser jeg fingre for, at der ikke kommer en sygemelding, siger tillidsrepræsentant fra overtidsramt afdeling.

Arbejdet som sygeplejerske på Anæstesiafdeling O på Aalborg Universitetshospital kan være voldsomt. Det er Majken Frederiksens kolleger, der lægger hårdt tilskadekomne akutpatienter i narkose og gør dem klar til operation.

De seneste måneder har der været ekstra travlt. Knap en tredjedel af afdelingens 45 sygeplejersker er sygemeldte, har orlov eller er af private årsager ikke en del af vagtskemaet.

Det betyder overarbejde for de tilbageværende sygeplejersker.

- Alle knokler og er villige til at tage en ekstra tørn. Men jeg er bekymret for, hvor længe jeg og mine kolleger kan blive ved at klare belastningen, fortæller Majken Frederiksen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant på anæstesiafdelingerne O og K.

Forsøger at ansætte flere

Hun fortæller, at ledelsen er i færd med at ansætte nye sygeplejersker. Men det har været en lang proces. Anæstesisygeplejerskerne på Aalborg Universitetshospital er langt fra alene.

Sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Anæstesiafdeling O på Aalborg Universitetshospital, Majken Frederiksen (Foto: Privat)

På baggrund af data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor har Dansk Sygeplejeråd regnet sig frem til, at sygeplejersker på hospitaler og sygehuse sidste år havde overarbejde svarende til 550 stillinger.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd beviser det, at man i alt for høj grad lader sygeplejersker på sygehuse og hospitaler løbe hurtigere og lukke huller i geledderne i stedet for at ansætte flere.

Frygter kolleger forlader faget

På Regionshospitalet i Herning 127 kilometer mod sydvest genkender tillidsrepræsentant og sygeplejerske Maja Grønbæk Andersen tendensen.

- Vi har travlt, vi er plaget af overarbejde, så det overrasker mig ikke, at det samlet set svarer til 550 fuldtidsansatte.

På Maja Grønbæk Andersens medicinske sengeafsnit har patient-belægningen de seneste fem-seks måneder været i 'rød zone'. Reelt betyder det overbelægning og dermed overarbejde.

- Mange er nødt til at tage ekstra vagter hver eneste uge. Hvis en udskrivning tager lidt ekstra tid, betyder det overarbejde i den anden ende, fortæller hun.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der mangel på sygeplejersker i hele landet. Hvis ikke der kommer flere hænder til afdelingen i Herning frygter hun, at det kun bliver værre.

- Så har vi folk, der ikke vil arbejde som sygeplejerske mere. Det er der slet ingen tvivl om, siger Maja Grønbæk Andersen.

Sygeplejersker lukker huller

I Aalborg krydser Majken Frederiksen fingre for, at hendes afdeling kan undgå flere sygemeldinger.

- Vi har ikke nogen stressramte endnu. Men jeg ved ikke, hvor længe man kan blive ved at arbejde på denne måde, siger Majken Frederiksen.

Hun fortæller, at hullerne i geledderne indtil videre er blevet lukket frivilligt. Afdelingens leder efterlyser frivillige til at tage ekstra vagter, bytte vagter eller blive længere.

- Som sygeplejerske vil man gøre meget for at få afdelingen til at køre så patienterne ikke mærker noget. Selv om det måske går lidt ud over en selv. Vi oplever rigtigt store traumer og alverdens ulykker. Men der er ikke rigtig tid til at bearbejde det, siger Majken Frederiksen.

Kræver forstående ægtefæller

Hverdagen på afdelingen kræver forstående ægtefæller. Kolleger der skal hente børn til hverdag forsøger så vidt muligt at tage weekendvagterne for at hjælpe til, siger hun.

- Jeg tror ikke, patienterne kan mærke det. Men jeg ved ikke, om de kan se, at vi er trætte. Vi er heldige, at vi kun skal tage os af én patient ad gangen, så jeg tror sådan set, at vi er nærværende nok, siger Majken Frederiksen.

- Men til sidst på en dobbeltvagt på 16 timer er man altså meget træt. Både fysisk og psykisk. Det er hårdt. Idet mange er sygemeldte, må de tilbageværende tage langt flere 16-timers vagter, og det slider på os, siger Majken Frederiksen.

Hos Danske Regioner, der er arbejdsgiver for de ansatte i sundhedsvæsenet, fastslår Anders Kühnau (S), at travlheden er en del af vilkårene i sundhedsvæsenet.

- Det er sæsonbetonet arbejde, hvis der for eksempel er perioder, hvor mange er syge. Der er perioder, hvor man arbejder mere og andre, hvor man arbejder mindre. Sådan vil det være på et sygehus, hvor vi ikke kan styre aktiviteten. Det er ikke en fabrik men et sygehus, hvor aktiviteten går op og ned afhængig af, hvornår patienterne kommer, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg.

Facebook
Twitter