Vil undgå en ny omgang Bøllebank: Krigshistoriker vil med på danske militæroperationer

Forsvaret bør tilknytte rigtige historikere til at dokumentere Danmarks operationer i udlandet, lyder det fra krigshistoriker.

Nu diskuterer vi Bøllebank, der skete for 23 år siden, men vi har jo også haft nogle vigtige operationer fra Afghanistan, som vi måske diskuterer på samme måde om 15 år, fordi de ikke er historisk behandlet, siger krigshistoriker. (Foto: Søren Hvam © Scanpix)

Historien om Bøllebank ville måske ikke været endt i kaos som nu, hvis der havde været en krigshistoriker med i Jugoslavien til at dokumentere og indsamle kilder, lige efter at det var sket.

Sådan lyder vurderingen fra netop en krigshistoriker, Niels Klingenberg Vistisen, der med sine historiker-briller sagtens kan forstå, at der kan komme forskellige beskrivelser af, hvad der skete i en krigssituation.

- Det at være i krig er som at være med i trafikuheld, hvor der bagefter kommer forskellige forklaringer af, hvad der skete, fordi man var stresset. Og det kan sådan set ikke komme bagpå en krigshistoriker, at opfattelser er forskellige, og at det er svært præcist at skrive, hvad der skete, og hvorfor, siger Niels Klingenberg Vistisen og fortsætter:

- Men i virkeligheden fortæller det mig også, at det ikke bare er nogle beretninger bagefter, der skal til. Der skal også en krigshistoriker til at behandle og opsamle det skete, hvis vi skal kunne bruge det til noget i eftertiden, siger historikeren, der også arbejder som specialkonsulent i Forsvaret og blandt andet har været med til at lave en evaluering af den danske Afghanistan-indsats.

Måske diskuterer vi Afghanistan om 15 år

Niels Klingenberg Vistisen påpeger, at man i Forsvaret gennem de senere år er blevet lidt bedre til at samle dokumentation sammen, men at der stadig er ladet meget tilbage at ønske på det område. Faktisk bør man sende krigshistorikere med ud på de danske militæroperationer.

- Krigshistorikeren skal selvfølgelig ikke være på hele missionen, men på besøg. Vedkommende skal lave interviewene og udøve kildekritik og sammenstille de forskellige kilder, der er, siger Niels Klingenberg Vistisen.

- Hvis det var sket under Bøllebank, havde man haft en samlet fremstilling af en historker og en uvildig person til at samle de historier og ikke kun beretninger fra de involverede, fortsætter han.

Han oplyser, at man i det engelske forsvar har historikere tilknyttet, der dokumenterer engelske militæroperationer.

- Nu diskuterer vi Bøllebank, der skete for 23 år siden, men vi har jo også haft nogle vigtige operationer fra Afghanistan, som vi måske diskuterer på samme måde om 15 år, fordi de ikke historisk behandlet, slutter krigshistorikeren.

  • Sagen om Operation Bøllebank:

  • Operation Bøllebank har i over 20 år været beskrevet som en meget succesrig dansk militæroperation.

  • Operationen fandt sted 29. april 1994 i det daværende Jugoslavien, da danske kampvogne under FN-flag nedkæmpede serbiske styrker.

  • Det var første gang i nyere tid, at danske soldater udkæmpede et slag, og det var første gang, at FN-styrker brugte tunge våben i en fredsbevarende mission.

  • I artikler og i den officielle version af historien er det blevet beskrevet, hvorledes den danske ledelse af Operation Bøllebank, major og eskadronchef Carsten Rasmussen og hans chef, oberstløjtnant Lars R. Møller, beordrede de danske kampvogne i stilling og gav ordre til at skyde mod serberne.

  • Men den officielle version udfordres nu af en række soldater, der sad i kampvognene under operationen i 1994. De beskylder deres chefer for mangelfuld ledelse af den berømte militæroperation og for bagefter at tie om sandheden.

  • Ifølge soldaterne var Carsten Rasmussen og Lars Møller nemlig tavse på radioen under store dele af operationen og gav ikke ordre til at gå i stilling eller beskyde serberne.

  • Det kunne have kostet danske soldater livet, hvis ikke soldaterne havde taget sagen i egen hånd og var begyndt at beskyde de serbiske stillinger, lyder kritikken nu.