To gange har Barbara Moleko gået på højskole. Første gang var hun 17 år.

- Det var der, jeg fandt ud af, at musik var mit kald. Og at jeg var god til det, siger hun.

Det var også på Den Rytmiske Højskole i Vig, hun begyndte at 'fatte', hvad matematik egentlig gik ud på, da hun lærte teorien bag musik. Og det var der, hun nød at 'nørde' musik med andre passionerede mennesker.

Anden gang var anderledes. Der var hun 24 år, fyldt med stress på grund af arbejde og studie, og så havde hun 'kæmpe kærestesorg'.

- Det var en flugt - en måde at komme væk fra mit liv, fortæller hun.

Hun tog på Oure Højskole, hvor hun virkelig blev udfordret. Her var langt fra alle interesserede i musik.

- Jeg var sammen med sportsfolk. Jeg har vildt stor respekt for sportsfolk. De er eddermame nogle maskiner. Hold kæft hvor arbejder de meget for at nå deres mål. Og mentaliteten kunne jeg bruge meget til at komme over min stress og mange følelser, siger Barbara Moleko.

Som helt ung var hun med i Socialistisk Ungdomsfront, SUF, og det venstreorienterede miljø gav hende nogle meninger og holdninger, som både blev udfordret og ændret ved at være på højskole, forklarer hun.

- Jeg havde virkelig nogle racediskissioner og kønsdiskussioner, som gavnede begge parter. Og vi kunne tale om ting, som man måske ikke har tid til at tale om i hverdagen, fordi vi var fastlåste et sted. Vi kunne ikke flygte fra hinanden. Det var virkelig givende.

Derfor beskriver Barbara Moleko begge højskoleophold som uforglemmelige perioder i sit liv.

- For mig var det en eye-opener.

På højskolen boede Jesper Zuschlag lige ved siden af sin makker og gode veninde, Julie Rudbæk - de to hovedpersoner i satireprogrammet 'Julie og Jesper'.

- Jeg kan huske vores første møde ret tydeligt. Jeg gik ind på naboværelset og sagde hej og hilste på hendes mor. Og så blev Julie og jeg hurtigt gode venner og havde det sjovt sammen, siger han.

Det var også noget af en øjenåbner for Jesper Zuschlag at gå på Nørgaards Højskole, hvor der er en linje med filmskuespil.

- Før højskolen var jeg virkelig, virkelig dårlig. Altså en elendig skuespiller, set med mine briller i dag. Jeg arbejdede helt forkert. På højskolen lærte jeg nogle ting, som sendte mig i retningen af at blive professionel.

At være på højskole er lidt som at leve i boble, forklarer han.

- Det var helt vildt fedt. Man bliver kærester, slår op og får nye venner. Det er fedt at leve så tæt sammen, siger han og fortsætter:

- Jeg glemmer det nogle gange, men det er helt vanvittigt, når jeg kigger på min vennegruppe i dag, så er langt de fleste af dem fra højskolen.

Egentlig ville Andreas Kousholt være journalist. Det var derfor, han ville på Ry Højskole. Han ville forberede sig til optagelsesprøven.

Men han fandt ud af, at den ikke var den vej, han alligevel ville gå.

- Det var også først på højskolen, jeg opdagede, at folk syntes, jeg var sjov. Og det er en enorm stor del af det, jeg laver i dag - at være sjov og underholde folk, siger han.

I gymnasiet var der aldrig nogen, der syntes, han var sjov. Men på højskolen var der på et tidspunkt et bryllupstema, hvor de en aften skulle lave et stort bryllups-rollespil.

- Det er meget højskoleagtigt, konstaterer han.

Han skulle spille brudens fætter, der i løbet af aftenen skulle holde en tale.

- Jeg stillede mig op foran 100 mennesker og var en fiktiv russer, og så var folk bare flade af grin over den tale. Shit mand, synes folk, jeg er sjov? Det var jeg nødt til at udforske lidt mere, fortæller radioværten.

Selvom Andreas Kousholt havde det fint i både folkeskolen og gymnasiet, så var det først på højskolen, han fik nogle venner, som han klikkede rigtig godt med.

- Jeg endte med at droppe Journalisthøjskolen, fordi jeg rykkede med højskolefolkene til København. Det var vigtigere for mig at være sammen med dem, siger han.

Derfor beskriver han sit ophold som 'banebrydende'.

- Alt hvad jeg laver i dag, laver jeg på grund af de fire måneder, jeg var på højskole. Det har lagt hele fundamentet for, hvem jeg er, og hvad jeg laver.