Vind-advarsler på broerne er ophævet

Høje køretøjer kan nu krydse Storebæltsbroen og Øresundsbroen igen.

Storebæltsbroen forventes at være upåvirket af blæsten ved 14-tiden. Kl. 12 forventes advarslen at være ophævet for Øresundsbroen. (© Colourbox)

Den kraftige vind, der har blæst over Danmark det seneste døgns tid har skabt problemer for lastbiler, varebiler og andre høje køretøjer, der skulle krydse Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

- Den var ikke spærret, men vi frarådede folk i høje køretøjer at køre over, siger Rune Johansen, der er vagthavende ved Vejdirektoratet.

Men nu er begge advarslerne altså hævet.

Rune Johansen meddeler desuden, at der ikke har været nogle ulykker på grund af blæsten og dermed har der heller ikke været kø.

De lidt mindre broer, som Vejlefjordbroen og Lillebæltsbroerne, er for lave til at blive påvirket af vinden i samme grad.

Facebook
Twitter