At vinke farvel til mundbind og lyntest er en stor glæde for mange - og nærmest angstprovokerende for andre

Det bliver ikke lige nemt for alle 'bare' at vende tilbage til vores gamle liv.

Politikerne forhandler om, om vi blandt andet snart skal vinke farvel til mundbindet. Et stort og skræmmende skridt for nogle, siger eksperter.

Nærmest over night ændrede vores hverdag sig fundamentalt, da vi efter et skelsættende pressemøde den 11. marts 2020 - og efterfølgende restriktioner - har skullet indstille os på at være få samlet, bruge mundbind, stå i kø til testcentre, arbejde hjemmefra og ja, listen fortsætter.

Men en ny virkelighed er ved at sætte ind - en virkelighed, hvor vi langsomt begynder at vinke farvel til diverse coronaregler i takt med, at genåbningsforhandlingerne fortsætter.

Og det med 'bare' at lægge restriktioner og retningslinjer bag os er nemmere sagt end gjort. I hvert fald for nogle af os. Det siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er speciallæge i psykiatri og Psykiatrifondens formand.

- Det er sværere, end man umiddelbart skulle forestille sig at vende tilbage. Det er en lang og svær tilvænningsproces.

Skræmmende maskefrie ansigter

For selvom mange lynhurtigt kan hoppe tilbage til de gamle vaner og ikke vil blinke to gange over igen at stå tæt med flere tusinde til en koncert, så er det ikke lige nemt for alle.

- De fleste af os kommer hurtigt tilbage. Det er det gode budskab. Men for en pæn del vil det være svært at navigere i.

For vores verden har forandret sig. For to år siden var mundbind for eksempel noget, mange måske forbandt med asiatisk kultur. Men nu kan man blive utryg, hvis man ser en uden mundbind, forklarer Torsten Bjørn Jacobsen.

- Og nu skal det hele så til at ændre sig tilbage, siger han.

Så selvom det for mange af os nok bliver en forløsning, når vi må smide mundbindet, der kan klistre i sommervarmen, så er det ikke lige nemt for alle, fordi mundbindet signalerer, at man tager coronavirus alvorligt.

- Vores virkelighed er helt forskellig. Nogle er optaget af at kunne komme ud og køre studentervogn. Nogle synes, det er det mest overflødige, man kan foretage sig. Begge synspunkter er korrekte.

Vidt forskellige virkeligheder

Derfor er det vigtigste i Torsten Bjørn Jacobsen optik, at vi sørger for at rumme hinandens forskelligheder.

- Nu kommer det svære, for nu skal vi til at omgås hinanden, selvom vi har et meget forskelligt udgangspunkt. Nogle har fået vaccinen, andre er et godt stykke fra at få stikket.

Derfor skal vi - på en eller anden måde - alle sammen lære at svinge i takt igen. Og hvordan gør vi så det?

For Torsten Bjørn Jacobsen handler det om at snakke åbent om, at det ikke bare er lige til at gebærde sig i et genåbnet samfund for os alle.

Dernæst er det vigtigt at respektere, at andre ikke nødvendigvis er klar på at smide mundbindet, gnubbe skuldre på en bar, tage på festival og til koncert eller droppe lyntesten forud for en fest.

- Vi skal erkende, at forskellene findes, og at det er helt okay at have det svært.

Så kan vi nemlig vise overbærenhed og hensyn til hinanden, så vi ikke står i en situation, hvor nogle for eksempel ikke kommer til en middag, fordi det er utrygt.

- Det er det sidste, der skal ske, siger han og tilføjer:

- For der er nogle, der kommer til at halte bagud, og dem skal vi være opmærksomme på.

Små skridt

Rådet om at acceptere hinandens forskelligheder er Eva Secher Mathiasen fuldstændig enig i. Hun er psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening.

- Nogle har brug for at tage mere forsigtige skridt ud i det nye. Et godt råd fra mig er at tåle den forskellighed, have respekt for den og anerkende den.

Eva Secher Mathiasen, cand. psych. og formand for Dansk Psykolog Forening. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

Hun har blandt andet hørt om eksempler på personer, der er gået fra middagsselskaber efter for eksempel 45 minutter, fordi man har fået nok, og fordi det er overvældende pludselig igen at sidde i tæt selskab og være i en situation, som vi har brugt længe på at lære at undgå.

Og det er altså naturligt at have det sådan, understreger hun.

- Nervøsiteten sidder selvfølgelig i mange af os. Det er helt normalt, og det skal man passe på ikke at sygeliggøre.

- I halvandet år har vi skulle tillære os en tilgang til omverdenen om, at andre mennesker er farlige og supervåbnet er afstand. Og det skal vi nu til at aflære igen. Især for dem, der er i en særlig risikogruppe ved at få coronavirus eller har været bange for at smitte udsatte familiemedlemmer.

Og så gælder det selvfølgelig også den anden vej med respekten.

For det er også helt normalt, hvis det eneste man trænger til er at være omgivet af alle ens venner på én gang med fysisk nærhed og uden en masse regler.

Grundlæggende handler det om at lytte til sine egne behov og respektere, at nogle andre har nogle andre, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk