Virksomheder har problemer med it-sikkerheden: Nyt cybersikkerhedsråd skal hjælpe med beskyttelsen

Regeringen er snart klar med et cybersikkerhedsråd, der har været på vej i et stykke tid.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er klar med et nyt cybersikkerhedsråd. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det har været længe undervejs. Men nu smækker forsvarsminister Trine Bramsen (S) en dør i hovedet på hackere, der går efter mål i Danmark.

Således er regeringen nu klar med et nationalt cybersikkerhedsråd, der skal rådgive og vejlede både private og offentlige virksomheder og organisationer.

Det fortæller forsvarsministeren til DR Nyheder.

- Der er behov for at styrke cybersikkerheden i almindelighed og for at inddrage private virksomheder i højere grad. Derfor har vi besluttet at nedsætte et cybersikkerhedsråd.

- Det er ikke godt nok, at vi har virksomheder, der ikke bekymrer sig om cyberangreb, for det er en af de største trusler, der er i nutidens Danmark. Det kan få fatale konsekvenser, hvis ikke man beskytter sig, siger Trine Bramsen.

De tusindvis af små og mellemstore virksomheder virksomheder, som er underleverandører til vigtig infrastruktur i vores digitale økonomi, er set med hackere og it-kriminelles øjne en svag og ubevogtet bagdør til større og tungere mål i samfundet.

Bliv klogere på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan være en bagdør for hackere i denne video:

Planerne for et cybersikkerhedsråd blev i første omgang lanceret i foråret af daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Men det er først nu, at planerne bliver ført endeligt ud i virkeligheden.

Det nye råd skal koordinere sikkerhed på nettet på tværs af offentlige og private myndigheder og organisationer. De små og mellemstore virksomheder vil også være repræsenteret i det nye rådgivningsorgan gennem deres brancheorganisationer.

Radikale: På høje tid

Ønsket om et nationalt cybersikkerhedsråd har længe været varmt hos De Radikale. Partiet har i lang tid talt for at oprette et cybersikkerhedsråd, der kan tage hånd også om de små- og mellemstore virksomheder.

Forsvarsordfører Martin Lidegaard kalder den nuværende situation for uholdbar og understreger, at den tidligere og nuværende regering har været for nølende i forhold til at få rådet klar.

- En kæde er aldrig stærkere end det svageste led. Derfor er det på tide, at ministeren tager det her alvorligt, siger han.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) kalder det også for ‘en udpræget fremgangsmåde’ at gå gennem bagdørne til de små for at nå frem til de store, hvad enten målet er berigelseskriminalitet, spionage eller sabotage.

Forsvarsordfører for De Radikale Martin Lidegaard hilser det nye Cybersikkerhedsråd velkomment. (Foto: DR Nyheder)

- Vi har brug for et nationalt cybersikkerhedsråd med de bedste eksperter fra den private sektor og de bedste eksperter fra staten, som kan rådgive og lave strategier for de små og mellemstore virksomheder, så andre ikke kan komme ind den vej, siger Martin Lidegaard.

Rådet er klar i det nye år

Det nye råd hører under Forsvarsministeriet og skal både rådgive virksomheder, organisationer og politikere.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) understreger dog, at hun ikke vil tøve med at lovgive på området, hvis ikke virksomhederne selv tager de nødvendige skridt på området.

- Jeg tror, det handler om uvidenhed, altså at virksomhederne ikke ved, hvor kritisk det er. Det er jo egentligt besynderligt, fordi de færreste sætter spørgsmålstegn ved, at man skal beskytte sin virksomhed fysisk; man investerer i store låsesystemer og vagtordninger, men når det handler om den digitale beskyttelse, så gør man ikke særligt meget, siger ministeren.

I december måned kommer der navne på, hvem der sidder i rådet, og rådet begynder arbejdet i starten af det nye år.

Seks sektorer er udnævnt som kritisk, national infrastruktur. De skal opfylde en række krav om ekstra cybersikkerhed:

Danmarks vigtige nationale infrastruktur

  • Energisektoren: Det er for eksempel kraft- og varmeværker, der sørger for strøm og varme.

  • Transportsektoren med veje, jernbaner, havne og lufthavne.

  • Finanssektorens banker og pengeinstitutter.

  • It og teleområdet, der sørger for, at kommunikationen fungerer.

  • Sundhedssektoren med hospitaler og klinikker.

  • Fødevaresektoren.