Virksomheder skulle gå stille med dørene om mulig mangel: Styrelse frygtede hamstring

Pas på med at skabe unødig frygt i befolkningen, lød det fra Lægemiddelstyrelsen til distributører af medicinsk udstyr.

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz frygtede, at danskerne ville begynde at hamstre værnemidler. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

"Fra Lægemiddelstyrelsens side vil vi gerne opfordre til, at I behandler vores henvendelse med en vis forsigtighed og ikke bidrager til at skabe unødig frygt i befolkningen med hensyn til, om der kommer til at mangle værnemidler pga. udbruddet af COVID-19."

Sådan lød det, da Lægemiddelstyrelsen den 5. marts skrev til distributører af medicinsk udstyr og bad dem prioritere det danske sundhedsvæsen.

Det fremgår af brevet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Styrelsen skrev til virksomhederne, at udbruddet af corona kunne påvirke leverancerne af medicinsk udstyr fra Kina samtidig med, at efterspørgslen fra både offentlige og private kunder kunne stige. Derfor skulle de danske sygehuse forrest i køen.

Men to eksperter i krisekommunikation kritiserer nu, at Lægemiddelstyrelsen på den måde forsøgte at skåne befolkningen for oplysninger om, at der kunne komme til at mangle værnemidler.

Pernille Almlund er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. Hun har blandt andet undersøgt myndighedernes kommunikation i forbindelse med svineinfluenzaen.

Hun er kritisk over for, at Lægemiddelstyrelsen på den måde forsøger at undgå at skabe unødig frygt i befolkningen.

- Jeg mener, det kan være en farlig vej at gå. For hvis man får fornemmelsen af, at noget bliver forholdt os, bliver vi faktisk mere bange, end hvis vi får at vide, at der er nogle ting her, der er problematiske, men som man forsøger at håndtere, siger Pernille Almlund.

Artiklen fortsætter under tidslinjen, der giver overblik over værnemiddel-situationen under corona-krisen:

Kan svække tillid til myndigheder

Samme opfattelse har professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen. Under coronakrisen følger han befolkningens holdning til krisen tæt. Det er hans forskning, som politikerne kigger på, når de skal vurdere, hvor gode befolkningen er til at overholde de retningslinjer, om myndigheder udstikker.

Han ser to centrale problemer med Lægemiddelstyrelsens forsøg på at kontrollere oplysninger for ikke at skabe unødig frygt i befolkningen.

- For det første er det baseret på en ubegrundet frygt for panik hos befolkningen. Vi ved fra forskning i kriser, at befolkningen generelt set er i stand til at holde balancen og netop ikke går i panik.

- For det andet er det med til at undergrave borgernes tillid til myndighederne, hvis de holder informationer tilbage. Vi ved, at folk, der har højere tillid til myndighederne, i højere grad vil følge myndighedernes råd. Så på den måde er det også uheldigt netop i en pandemi, hvor man meget gerne vil have, at folk følger myndighedernes anbefalinger, siger Michael Bang Petersen.

Frygtede hamstring

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz forstår godt forskerne. Men situationen var særlig, understreger han.

- Jeg er enig med forskerne i, at man som udgangspunkt som være så åben som mulig. Men der var ikke et problem på det her tidspunkt, og vi ønskede ikke at skabe et problem med hamstring. Det er for at undgå, at vi skubber til en frygt, så der opstår hamstring. Det har vi, uanset hvad forskerne siger, set eksempler på.

- Det er en balance mellem på den ene side at være åben over for befolkningen og på den anden side sikre sig, at der ikke kommer unødig frygt, som i værste fald kan føre til hamstring. Det ville i sig selv kunne forværre situationen, siger Thomas Senderovitz.

Han tilføjer, at styrelsen den 9. marts lagde en nyhed ud på sin hjemmeside om mulig mangel på værnemidler. Nyheden havde overskriften "Alle sejl sat til for at mindske forstyrrelser i forsyningen af medicin og medicinsk udstyr". Der stod, at der var risiko for, at corona-situationen på sigt kunne få konsekvenser for forsyningen, men at der pt var styr på situationen.

Der stod dog ikke noget om, at Lægemiddelstyrelsen havde bedst distributører om at prioritere det danske sundhedsvæsen.

- Jeg synes faktisk ikke, vi forsøger at holde noget tilbage. Vi forsøger at skabe en afbalanceret kommunikation. Det er også derfor, vi siger unødig frygt. Vi skriver også på vores hjemmeside den 9. marts, at man ikke kan udelukke, at der kommer forsyningsvanskeligheder, siger Senderovitz.

Følger ikke med i ny viden

Ifølge Pernille Almlund vil folk selv begynde at danne sig billeder af, hvad der sker, hvis myndighederne holder igen med informationer.

- Når det sker, vil folk typisk gå ind og fortolke selv. For det kan ikke undgås, at man vil høre nogen modstridende budskaber om de her ting rundt omkring i pressen. Det kan betyde, at den fortolkning, vi hver især laver, kan komme til at skade krisehåndteringen, og det kan komme til at ødelægge en lille smule af den tillid, vi i forvejen har ret meget af myndighederne, siger hun.

Michael Bang Petersen oplever, at myndigheder er gode til at reagere på ny viden, når det handler om sundhed. Men når det handler om et emne som befolkningens reaktion på kriser, ser det helt anderledes ud.

- Der et behov for, at myndighederne i højere grad er opdateret på de nyeste forskningsresultater og de nyeste indsigter fra samfundsvidenskab og de humanistiske videnskaber. Der er en høj grad af anvendelse af den sundhedsfaglige forskning, men en epidemi handler også om god kommunikation og godt lederskab. Og der har man brug for den nyeste forskning også fra de her andre videnskaber. Jeg tror simpelthen, at noget af det hænger sammen med, at man ikke følger med i forskningen på de felter på samme måde, siger Michael Bang Petersen.

Facebook
Twitter