Prædikater som ”udkant” og ”den rådne banan,” fastfrosne boligmarkeder og fraflytning. Kommunerne længst fra de større byer bliver ikke ligefrem strøget med hårene i den offentlige debat.

Men rygterne om afviklingen af Danmarks yderområder er tilsyneladende stærkt overdrevne. I hvert fald trives de virksomheder, der driver forretning i yderkommunerne, rigtig godt, hvor de er. Det viser en rundspørge blandt tusindvis af virksomheder i hele landet, som Dansk Industri står bag.

- Der er et positivt erhvervsklima i rigtig mange af yderkommunerne og faktisk er det bedre end i de store kommuner på en række punkter, siger administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad.

Interesseorganisationen rangerer hvert år kommunerne efter, hvor gode de er at drive virksomhed i, og her klarer yderområderne sig altså samlet set mindst ligeså godt som resten af landet.

Gode til skat

Yderkommunernes styrker og svagheder er dog nogle andre, end i de øvrige kommuner. De klarer sig især godt når det gælder sagsbehandling og kontakten til virksomhederne.

Der er en meget nær personlig kontakt mellem virksomheder, embedsmænd og politikere i yderkommunerne. Det er med til at skabe det engagement, der skal til for at tiltrække nye virksomheder, forklarer Karsten Dybvad.

Og så ligger yderområderne i spidsen når det gælder skatter og afgifter. Her er yderområderne generelt mere tilfredse med niveauet, måske fordi ingen af kommunerne her kræver dækningsafgift. Derfor er de virksomheder, der ligger i yderkommunerne da også godt tilfredse.

Vil anbefale deres kommune

Og derfor er de ligeså tilbøjelige til at anbefale deres kommune til andre, som virksomhederne i de øvrige kommuner. Det vil knap 63 procent, og det er stort set det samme som i de øvrige kommuner, hvor tallet er 62 procent.

Selvom undersøgelsens resultat ikke matcher den sædvanlige omtale, yderkommunerne får, overrasker det ikke Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi er i kontakt med mange virksomheder som finder sig godt til rette, men det er godt at få en undersøgelse, der viser det. Det er positivt og vigtigt at få frem, siger han.

Bokser med dårligt image

Træerne gror dog ikke ind i himlen, for virksomhederne i yderområderne kæmper også med nogle andre udfordringer, end virksomhederne i de øvrige kommuner. Særligt klager langt flere virksomheder i yderkommunerne over at kommunen bokser med et dårligt image. Det gælder næsten 74 procent af ydervirksomhederne, mod kun 40 procent af de øvrige virksomheder.

Og dét kan have store konsekvenser, siger Karsten Dybvad:

- Risikoen ved at have et dårligt image er, at man ikke er i stand til at tiltrække virksomheder og arbejdskraft til kommunen. Og det der er pointen her er at deres image er dårligere end realiteterne tilsiger, forklarer han.

Fortegnet billede skræmmer unge væk

Og den måde, der tales om yderkommunerne på, gør livet sværere for både kommuner og virksomheder, mener Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd:

- Unge mennesker eller mennesker i den erhvervsaktive alder tænker sig om en ekstra gang før de vil flytte til et område, hvor der kun er fraflytning og hvor der ikke sker noget. Det er jo det, billede der er tegnet, siger han.

Problemer med infrastruktur og arbejdskraft

Også problemer med infrastruktur og mangel på arbejdskraft giver flere panderynker i yderområderne end i de øvrige kommuner.

Men når plusser og minusser gøres op, så er virksomhederne i yderkommunerne altså ligeså tilfredse med deres liv langt fra bycentrene som de virksomheder, der ligger tættere på de store byer.