Virtuel flyvetur kan måske kurere syv-årige Noah for angsten, der ændrede sommerferien

Forskere eksperimenterer med virtual reality som værktøj mod psykiske lidelser som fobier, psykoser og posttraumatisk stress.

Bag hendes højre øre bor tre mænd, der hele tiden taler til hende.

- De kan være støttende og hjælpende, men de kan også være rigtig irriterende, belastende og rigtig aggressive, fortæller Pia Oxenvad, 33 år.

Pia Oxenvad hører stemmer. Hun hjælper med at udvikle softwaren til et forskningsprojekt, der skal undersøge, om såkaldt virtual reality-teknologi (VR) kan bruges til at behandle hørelseshallucinationer som hendes.

Ved hjælp af computerteknologi genskabes en af mandestemmerne, der taler til hende. Derved er det tanken, at fremtidige patienter skal kunne gå i direkte dialog med de plagsomme stemmer.

- Igennem den her avatar, så vil vi have mulighed for at gå ind og tale som patientens stemmme - og på den måde, så får vi faktisk mulighed for at lave en dialog - eller patienten får mulighed for at lave en dialog med sine egne stemmer. Og det er nyt, siger Lise Mariegaard, psykolog og forsker ved Psykiatrisk Center Københavns forskningsenhed.

Tre regioner afprøver ny behandlingsform

Det er forskningsenheden, der står i spidsen for forsøget. Innovationsfonden støtter projektet med 13 millioner kroner. Efter sommerferien begynder de første af 266 patienter på projektet, der kører i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark.

- Stemmen har lidt mere vibration, måske… Ja, det er tæt på, siger Pia Oxenvad.

Sammen med en tekniker fra den danske virtual reality-virksomhed Khora, er hun i gang med at finindstille en af stemmerne, der bor bag højre øre.

I selskab med en tekniker fra virtual reality-firmaet Khora er Pia Oxenvad (th) ved at indstille softwaren, så VR-programmets stemme lyder som en af dem, hun hører. (Foto: Anders Debel, DR Nyheder).

- Jeg har prøvet kognitiv terapi, og jeg er på medicin. Det har jo ikke hjulpet endnu, så jeg håber da, at det her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger Pia Oxenvad.

Filosofien bag behandlingen er blandt andet, at patienterne skal lære at 'svare igen'.

- Når man går ind i en dialog men sine egne stemmer, så får man mulighed for at sige 'jeg gider ikke høre på dig' eller 'nu skal du ikke blande dig' eller 'du har ikke ret i det, du siger', forklarer Lise Mariegaard fra forskningsenheden.

Pia Oxenvad er langt fra den eneste, der måske kan benytte VR som et værktøj til at konfrontere sine lidelser.

Vejsidebomber og diesel-duft som behandling

I et lokale på Svanemøllens Kaserne detonerer en vejsidebombe, så jorden ryster. Lyden af skudsalver fra et AK47-gevær runger i luften.

Duften af diesel finder vej til næseborene. Synsindtryk, lyde og dufte, der for mange veteraner med krigstraumer er nok til at sætte kroppen i alarmberedskab.

Scenariet genskabes i en VR-brille, og jorden ryster, fordi elektronikken får en plade til at vibrere. Duften kommer fra en beholder med dieselolie.

En frivillig værnepligtig soldat fra Livgarden demonstrerer, hvordan VR-programmet virker. (Foto: Anders Debel, DR Nyheder).

På Veterancentret i Forsvaret er militærpsykolog Nikolai Roitmann i færd med at teste, hvordan VR-behandling virker på veteraner med posttraumatisk stress efter udsendelser til Irak og Afghanistan.

Han kan skræddersy scenarier, der svarer til det, soldaterne har oplevet. Med et tryk på en knap kan han få virtuelle vejsidebomber til at eksplodere, og skudsalver til at brage.

- Det, som teknologien kan hjælpe os med, er at bringe mindet frem i bevidstheden på en virkelig virkelighedsnær måde. Og vi gør det på en måde, så klienten ikke rigtig kan undslippe sin egen erindring. Så vi kan få bearbejdet de ting, der ligger og forstyrrer, siger Nikolai Roitmann.

Forsøget på Svanemøllens Kaserne benytter et amerikansk computerprogram, der med effekt er blevet brugt i USA. I løbet af det kommende år skal det afdækkes, om det også virker for danske krigsveteraner.

Professor: Betydeligt potentiale i VR

Merete Nordentoft er professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Hun ser et ‘betydeligt potentiale’ i VR-teknologi i behandlingen af visse psykiske lidelser som fobier og psykoser.

- Det er jo, fordi man kan bruge det til at skabe nogle scenarier, man som patient af den ene eller anden grund har været bange for. Og det at kunne øve sig i sådan et virtuelt scenarie, det kan have stor terapeutisk betydning, siger Merete Nordentoft, der også er forskningsleder ved Psykiatrisk Center Københavns forsøg med hørelseshallucinationer.

Sammen med sin far oplever syvårige Noah en virtuel flyvetur på psykologklinikken i Roskilde. (Foto: Rene Kurtik, DR Nyheder).

Hos psykologklinikken Cool Kids i Roskilde forsøger man at kurere børn og unge fra flyskræk med virtual reality.

- Vi har købt nogle flysæder, så vi kan simulere, at vi skal ud at flyve, siger psykolog Søren Benedikt Pedersen.

Flysædet ryster i takt med optagelserne af et passagerfly, der er ved at gå i luften. Noah Bøgestrøm-Nielsen på syv år rækker ud efter sin fars hånd og knuger den.

- Jeg er lidt bange, siger han, mens han på indersiden af brillerne oplever at sidde i en passagerkabine.

Hans flyskræk er så voldsom, at familien i sommer måtte opgive at komme afsted, da de forsøgte at flyve på ferie.

- Så gik jeg i panik og løb væk ind i en anden gate. Og så kom vi ikke med den flyver, siger Noah Bøgestrøm-Nielsen.

Sommerferien i Bulgarien blev derfor i stedet til en lang biltur til Italien.

- Nogle gange er jeg lidt irriteret over, at jeg er bange for sådan noget.

De virtuelle flyveture bliver kombineret med gruppesamtaler med en psykolog og oplæg fra en SAS-pilot.

Noget tyder på, at behandlingen allerede har haft en effekt. Tidligere nægtede Noah at sætte sig ind i en rigtig flyver.

- Nu vil jeg gerne overveje det, konstaterer Noah Bøgestrøm-Nielsen.

Du kan se mere om VR-behandling af psykiske lidelser og fobier i nyhedsmagasinet 21 Søndag på DR1 klokken 21 i aften.