To dage efter Else Rasmussens søn dør, er familien samlet hjemme i den sønderjyske by Hejls.

Pludselig ringer telefonen. Det er Martin fra Sydbank. Han fortæller Else Rasmussen, at der er blevet trukket 5.000 kroner fra hendes konto. Han mistænker svindel og ringer for at undgå, at der bliver trukket endnu flere penge.

- Jeg troede på ham, fordi han lød som en troværdig og meget flink mand, siger Else Rasmussen.

Men "Martin" er ikke troværdig, og han er heller ikke fra Sydbank. Han er en svindler, der ender med at franarre Else Rasmussen og hendes mand omkring 23.000 kroner.

Historier som Else Rasmussens er efterhånden ikke enestående.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk og Nationalt Center for IT-Kriminalitet (NCIK) er anmeldelser af såkaldt kontaktbedrageri - også kaldet vishing - voldsomt stigende.

I går blev fire unge mænd tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Else Rasmussen er ikke offer i den konkrete sag, men de fire mænds fremgangsmåde virker til at minde om den, som "Martin" brugte til at svindle familien Rasmussen.

Vishing er en sammentrækning af ordene voice og phishing. Begrebet dækker over svindel, der foregår over telefonen.

De ældres digitale selvforsvar er svækket

Det er især ældre mennesker, der er i risikozonen for at blive svindlet. Det fortæller direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt.

Han forklarer, at de ældre som regel ikke er lige så digitalt stærke som den øvrige del af befolkningen.

- De har også meget stor tillid til autoriteter, hvis der eksempelvis er nogen, der udgiver sig for at være fra politiet eller banken, siger Mads Reinholdt.

"Martin" kondolerer over tabet af Else Rasmussens søn, men insisterer på, at hun finder kontonummer og nem-id frem, så han kan sørge for at få stoppet svindleren.

- Så det fandt jeg frem, og så fortæller han, at han vil ringe tilbage til mig snart, siger Else Rasmussen.

Svindleren ringer op igen og beder endnu engang om nem-id-numre. Det gør han i alt fire gange, og alle gange gør Else Rasmussen, hvad hun bliver bedt om.

Mads Reinholdt understreger, at man uanset hvad aldrig skal udlevere den slags oplysninger over telefonen. Heller ikke når vedkommende lyder som en fra banken eller politiet.

- Man skal sige nej og lægge på. Hvis man er i tvivl så tal med en pårørende eller tag kontakt til banken for at spørge, om det er dem, der ringer, siger han.

Ifølge en opgørelse fra politiet fra oktober er der alene i 2022 blevet svindlet eller forsøgt svindlet for over 56 millioner kroner.

Det er især ældre, der bliver narret, lyder det fra politiet.

Hvis skaden er sket

Skulle uheldet være ude, så handler det om at få underrettet de rigtige instanser hurtigst muligt.

Tag kontakt til politiet, hvis du mistænker at være blevet svindlet og underret derefter din bank, siger Mads Reinholdt.

Ifølge NCIK skal man også være opmærksom på, at svindlerne er blevet så dygtige, at de på din telefon kan få det til at se ud som om, at det rent faktisk er banken, der ringer.

- Der påhviler en et ansvar for, at man ikke udleverer oplysninger. Men der er også svindel, der er så avanceret, at man simpelthen ikke kan gøre for det, hvis man bliver svindlet, siger Mads Reinholdt.