Voksne børn om at hjælpe forældre: 'Vi har jo betalt vores skat'

Velfærdsstaten skal sikre, at alle får et minimum af hjælp i alderdommen. Det var budskabet fra langt størstedelen af debattørerne på dr.dk's debat søndag aften.

Plejecenter Søndergaarden i Horsens er blandt de steder, hvor de ældre modtager hjælp fra frivillige pårørende. (Foto: © Dennis Becker, DR Nyheder)

Når vores gamle forældre får hjemmehjælp - skal vi så stadig hjælpe dem med daglige pligter som indkøb, rengøring og transport? Hvor går grænsen? Det spørgsmål tog brugerne på dr.dk's debat stilling til søndag aften, hvor de fik selskab af et debatpanel bestående af professor Bent Greve, chefkonsulent Jens Kofod, forsker Kamilla Nørtoft, formand Marie Lenstrup og Marie Lilja Jensen fra Ældre Sagen.

Ifølge en ny undersøgelse oplever 36 procent af de voksne børn, som hjælper deres forældre, at det går ud over arbejdslivet. Samtidig får vi flere ældre medborgere - og det kræver flere penge, hvis de skal have den samme pleje som i dag.

Debattørerne på dr.dk var pånær ganske få enige: Staten må ikke regne med pårørendes hjælp til velfærdsopgaver. En stor del pegede på, at vi alle betaler skat. Andre påpegede, at det langt fra er alle ældre, som har pårørende at trække på.

Min søn skal ikke hjælpe mig

Blandt dem, som mente, at skatten garanterer vores ældrepleje, var Lis Jeppesen.

- Altså, ældre medborgere har igennem et helt liv betalt en høj skat, der var (af forrige gamle regeringer) begrundet med at når du bliver gammel og eller syg vil samfundet tage sig godt af dig, skrev hun i dr.dk's debat.

En enig Annette Rendbæk påpegede, at mange pårørende har travlt.

- Det skal absolut ikke være et must, at min søn skal hjælpe. Jeg har betalt skat hele mit liv, jeg er en god samfunds borger, der har arbejdet og opdraget min søn, så han er en god borger, når jeg bliver så gammel, at jeg skal have hjælp, skrev hun.

- Hvis jeg skal, så er han jo i en alder med familie og en travl hverdag, hvor han skal arbejde.

Dårlige forældre bliver også gamle

Ikke alle har pårørende - og det er slet ikke alle, som har et godt forhold til dem, påpegede to af de medvirkende i debatpanelet.

Formanden for foreningen Pårørende i Danmark, Marie Lenstrup, spurgte, hvad der skal ske med 'voldelige ægtefæller' eller 'dårlige forældre':

- Skal deres pårørende være forpligtede til at passe på dem? Hvordan tror vi, kvaliteten af den pleje bliver?

Og netop forholdet mellem den ældre og familien har stor betydning, skrev Kamilla Nørtoft, som er forsker på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

- Den relation, som er, mellem den, der har brug for hjælp, og de(n) pårørende, har meget at sige for, hvordan lysten, pligtfølelsen og kvaliteten af hjælpen må blive, lød det fra forskeren.

- Jeg kan se, at når rollerne bliver forandret, kommer hele den - for den yngre parts vedkommende - livslange relation op og vende. Det er noget, som påvirker, hvordan det føles for den pårørende at påtage sig omsorgsopgaver.

Pårørende: 'Jeg ville hjælpe igen'

Blandt debattørerne kunne mange dog også se fordele ved at inddrage pårørende i pleje og omsorg af forældre.

Ulla Birgitte Cappelen fik eksempelvis kvalitetstid sammen med sin syge mor.

- Jeg passede og hjalp min mor og mit arbejde i 3 1/2 år. Jeg kunne godt have ønsket meget mere hjælp fra det offentlige. Der var ikke meget at hente. Men selvom jeg havde fået mere hjælp, havde jeg stadig været nødt til at deltage. Men én ting er sikkert, jeg ville gøre det igen, skrev hun.

- Der er intet nyt under solen i at hjælpe sine egne ældre, skrev Sabrina Aaskov Jørgensen og pegede på Sydeuropa, hvor forældre og voksne børn kan bo under samme tag.

- Det er en samfunds form, som aldrig rigtig har vundet indpas i Danmark, men ikke dermed sagt, det ikke er en fin ordning.

Velfærdsteknologi kan ændre kursen

Endelig tvivlede Inge-Marie Jakobsen på, hvorvidt problemet med fremtidens ældrepleje er så stort, som det bliver gjort til: - Hvorfor er diverse professorer så sikker på, der kommer den store plejebyrde. Der arbejdes i alle kommuner for, at de ældre skal kunne så meget som muligt selv. Jeg oplever i hvert fald i hjemmeplejen i øjeblikket, at behovet for hjælp falder, skrev hun.

Bent Greve, som er professor i Samfundsvidenskab fra RUC, og Kamilla Nørtoft fra Københavns Universitet gav hende ret i, at problemets størrelse ikke er givet på forhånd.

- Det (plejebyrdens størrelse, red.) er der heller ikke enighed om, men der kommer flere ældre over 80, og dér stiger plejebehovet, som vi kender det i dag, skrev Bent Greve.

- Men mulighed for sund aldring og anvendelse af velfærdsteknologi kan ændre på det.