Vold, seksuelle overgreb og misbrug: 18 tidligere kostskoleelever kræver millioner i erstatning fra staten

Advokat mener, at der er tale om brud på menneskerettighederne.

Havregårdens Kostskole er i dag lukket efter en stribe belastende historier om svigt af eleverne. (Foto: KELD NAVNTOFT © Ritzau Scanpix)

For Sarah Christensen var tiden på kostskolen Havregården et af de mørkeste kapitler i hendes liv.

Kostskolen var et sted for børn og unge med sociale vanskeligheder, der havde brug for særlig omsorg og støtte, men for Sarah Christensen blev det et ophold præget af svigt, selvskade og i sidste ende selvmordsforsøg.

- Jeg følte ikke, der var noget tilbage at have i det her liv, hvis det skulle være de her vilkår, jeg skulle leve under, har hun tidligere fortalt om sit ophold på institutionen i Gilleleje i Nordsjælland.

I dag er hun en af de 18 forhenværende elever, der er gået sammen om at kræve erstatning fra staten for de svigt, de mener, de blev udsat for. De kræver hver især 300.000 kroner, og det beløber sig i alt til 5,4 millioner kroner.

Kravet om erstatning er rejst mod Socialtilsyn Hovedstaden, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet under Undervisningsministeriet samt Arbejdstilsynet.

Brud på menneskerettighederne

Advokat Mads Pramming repræsenterer de 18 tidligere elever.

- De her børn har virkelig levet i noget, hvor der har været daglig vold, seksuelle overgreb, voldtægter, misbrug, mistrivsel og mobning i årevis.

- Selvom det har været så tydeligt, at der var noget galt, og de var omgivet af voksne, så var der ikke nogen, der gjorde noget ved det. Og det er det, vi prøver at råde bod på nu ved at tage fat på de voksne, der skulle have gjort noget, forklarer han om baggrunden for erstatningskravet.

Mads Pramming har som advokat på vegne af Godhavnsdrengene tidligere stævnet staten, og i år blev der indgået et forlig, hvor 17 tidligere beboere på Godhavn blev tilkendt en erstatning på 300.000 kroner hver. (Foto: Dr © DR)

I 2020 afdækkede P1 Dokumentar i serien 'Kostskolen', at der i årevis havde været problemer på Havregården. Det fik den konsekvens, at bestyrelsen kort efter afsløringerne besluttede at lukke skolen.

Advokat Mads Pramming kalder mødet med sine klienters sagsdokumenter 'for virkelig trist læsning', og han mener, at de viser brud på helt basale menneskerettigheder.

- Vi siger, at den behandling, børnene har været udsat for, mens de sad på Havregården, har været umenneskelig og nedværdigende efter menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Sagt om Havregården i 'Kostskolen'

  • Det var ikke efter lærernes regler, det var efter elevernes regler. Fordi, det var ikke lærerne, der satte dagsordenen.

  • Jeg føler, at jeg blev set som en byrde. Jeg lærte meget hurtigt, at det var jeg. Jeg var til besvær, så jeg holdt mig meget inde på mit værelse.

  • Altså, hvis jeg ikke var startet deroppe, så havde jeg højst sandsynligt aldrig endt ud i et misbrug.

  • Når for eksempel det sociale tilsyn skulle komme, så er der blevet rettet i [logbøgerne], sådan så det så pænere ud, end det var.

Listen med anklager mod Havregården og de ansvarlige myndigheder er lang.

Nogle tilsynsmyndigheder kendte til problemerne på skolen, mens andre myndigheder ikke advarede om dem, er det blevet dokumenteret i P1-serien 'Kostskolen'.

Flere børn var fejlanbragt, og Havregården blev i 2019 og 2020 også kritiseret for at tilbageholde information om de ting, der havde fundet sted på kostskolen, hvor der også er dokumenteret adskillige selvmordsforsøg.

Det, vi beskytter børn imod

Eva Naur Jensen, der er lektor i socialret på Juridisk Fakultet ved Aarhus Universitet, kalder det samlede billede af svigtene på Havregården 'rigtig, rigtig grimt'.

- De forhold, de har levet under, og den kultur, der har været på stedet, har været helt uacceptabel. Det er forhold, vi normalt vil beskytte børn imod, og det er ofte derfor, at vi anbringer børn og unge uden for hjemmet.

- Det er jo både de kommuner, der har haft ansvaret for at anbringe, der måske ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn, det er de tilsynsmyndigheder, der har været der, har heller ikke evnet at opdage, hvor slemt det stod til, og så er der selvfølgelig massive svigt fra ledelsen og det personale, der arbejdede på stedet, og som skulle tage sig af de unge, siger Eva Naur Jensen.

Handler ikke om penge

Camilla Lilleø er en anden af de 18 tidligere elever på Havregården, der er med i erstatningskravet.

Hun ankom til Havregården med en fortid, der havde budt på seksuelle overgreb og omsorgssvigt.

Camilla Lilleø er en af de 18 tidligere elever, der vil have erstatning fra staten. (Foto: Dr © DR)

Selvom hun husker tilbage på tiden med visse gode minder om sammenholdet blandt eleverne, har den alligevel efterladt hende med social angst.

- Hvis man ikke var med i det øverste hierarki, så var man bare et af de der mobbeofre, og det gør, at jeg i dag har svært ved at holde et job og holde på mine venner. Ja, faktisk bare har svært ved at leve et normalt ungdomsliv, siger hun.

I dag er hun butiksansat, og for hende er motivationen bag erstatningskravet ikke økonomisk vinding, men i stedet at sørge for, at andre unge mennesker ikke skal udsættes for det samme.

- For mit vedkommende er det bare en retfærdighed, så de er klar over det til næste gang, så man er mere opmærksom på eleverne, og hvad der sker, siger hun.

Hvis staten ikke efterkommer erstatningskravet eller indgår forlig, kan de 18 tidligere elever i stedet stævne staten og gå videre med en retssag.

Hverken undervisningsministeren, Socialtilsyn Hovedstaden eller Arbejdstilsynet ønsker at udtale sig om sagen til DR Nyheder i dag.

Facebook
Twitter