Voldsmænd straffes hårdere: Men virker de strengere straffe?

Fire fagfolk svarer på, hvad hårdere straffe gør ved ofre og gerningsmænd.

Det giver meget uhensigtsmæssige afsoningsforhold, hvis man bare lukker folk med domme på 5-10 år inde bag en låst dør og smider nøglen væk, lyder det fra Fængselsforbundet. (Foto: fotoedu © Colourbox (modelfoto))

Siden 2011 er kriminelle blevet dømt langt hårdere i sager om vold, voldtægt og pædofili, viser en ny opgørelse fra Justitsministeriet.

Det skyldes ifølge Dommerforeningen, at domstolene i langt højere grad er begyndt at efterleve de strafskærpelser, som politikerne har vedtaget.

- Vi følger regeringens og Folketingets ønsker. I dag straffer vi hårdere for stort set alle forbrydelser, end vi gjorde tidligere, siger Michael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen til Kristeligt Dagblad.

Men hvem gavner de hårdere straffe, og virker det overhovedet præventivt? Det har DR Nyheder spurgt en række personer med kendskab til retsområdet om.

1

Justitsministeren

Justitsminister og formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Jeg er rigtig glad for det, for vi ønsker at føre en stram retspolitik, hvor vi tager hensyn til ofrene. Der skal være en konsekvens ved at bryde samfundets regler.

- De hårdere straffe skal sende et signal om, at du og jeg kan være trygge, og at du bliver taget seriøst som offer. Vores samfund bliver mere trygt, og vi får færre forbrydelser.

- For mig er det vigtigste, hvilken betydning det har for danskerne. De her mennesker er væk fra gaden og kan ikke rende og skyde, når de sidder i fængsel, og så kan du og jeg være trygge.

2

Juraeksperten

Københavns Byret, hvor civilsagen mellem den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen og hans tidligere manager Dorte Riis Madsen begynder, mandag den 25. juni 2018. Parterne har forsøgt at nå et forlig i sagen, hvor manageren har stævnet Magnussen for uberettiget at opsige hendes kontrakt, men forliget er ikke lykkedes. Stævningen kan løbe op i hele 20 millioner kroner.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Linda Kjær Minke, lektor ved juridisk institut ved Syddansk Universitet.

- Forskning viser, at strengere straffe har ingen eller en decideret negativ kriminalpræventiv effekt. Risikoen for tilbagefald til kriminalitet er højere, såfremt der idømmes strengere straffe.

- For nogle år siden forelagde man en række danskere nogle konkrete sager, hvor de skulle dømme. Undersøgelsen viste, at befolkningen faktisk dømte mildere end domstolene. For befolkningen ønskede at gøre det, der var sket, godt igen, og at vedkommende ikke begik kriminalitet igen.

3

Offer-rådgiveren

Modelfoto for overgreb fotograferet søndag den 21. oktober 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Helle Hald, advokat med 20 års erfaring i at bistå voldsofre i retten – og medlem af foreningen Hjælp Voldsofre.

- For nogle voldsofre har længden af straffen til gerningsmanden betydning. Men det betyder allermest, at der sker en hurtig efterforskning, at sagerne kommer hurtigt for retten, og at der fældes dom, så det slås fast, at de har været udsat for for eksempel vold eller voldtægt.

- For ofre, hvor et overfald eller overgreb har haft alvorlige psykiske eller fysiske konsekvenser, dér betyder det noget, at straffen afspejler, hvad det er, de har været udsat for.

4

Fængselsmanden

Vestre fængsel hvor Kundbypigen sidder i dag (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Bo Yde Sørensen, forbundssekretær i Fængselsforbundet.

- Det er godt nok, at de er taget ud af deres kriminalitet i den tid, de sidder inde. Problemet er, at i fængslet er de taget ud af samfundets normale gænge. Der skal vi forsøge at give dem et så normalt liv som muligt. Det er svært at opnå, hvis du kun omgås de andre kriminelle, fordi personalet ikke har tid.

- Kan vi hjælpe dem til at blive svejsere, eller hvad de har evner indenfor i stedet for at fortsætte som voldsmænd eller røvere, så har samfundet vundet rigtig meget. Men i øjeblikket har vi kun tid til at give dem noget at spise, lukke døren og hjælpe dem på WC. Det bliver du ikke et bedre menneske af, hvis du skal sidde inde i ti år.

- Når strafskærpelserne begynder at slå igennem, er det et problem, at vi ikke har personale nok til at drive fængslerne. Det giver meget uhensigtsmæssige afsoningsforhold, hvis man bare lukker folk med domme på 5-10 år inde bag en låst dør og smider nøglen væk.

Facebook
Twitter