Voldsom stigning i antallet af børn med diabetes

Næsten 3600 danske børn og unge havde i 2010 type 1-diabetes. Det er en stigning på 81 procent siden 1997.

Næsten 3600 danske børn og unge havde i 2010 type 1-diabetes. Det er en stigning på 81 procent siden 1997. (© Colourbox)

Næsten 3600 danske børn og unge havde i 2010 type 1-diabetes. Det er en stigning på 81 procent siden 1997.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Diabetes 1 skyldes hverken overvægt eller usund levevis, og væksten er derfor umiddelbart uforklarlig.

- At få diagnosen type 1-diabetes er en livtidsdom, fordi der ikke er en kur. Vi ved, hvordan sygdommen skal behandles, men ikke, hvorfor den opstår. Det bedste bud er, at det er noget i vores omgivelser som for eksempel forurening, virus, infektioner, manglende D-vitamin eller for steril levevis, der kan udløse type 1-diabetes, siger diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet Allan Flyvbjerg.

Livet ændres med et slag

Når et barn rammes af den kroniske sygdom type 1-diabetes, ændres livet med ét slag. Et barn eller ung med diabetes skal konstant overvåges og forholde sig til samspillet mellem mad, fysisk aktivitet og den rette mængde insulin. I værste fald kan sygdommen forårsage invaliderende skader på nyrer, øjne og hjerte.

Det er barnets og familiens ansvar at forestå den daglige og livsnødvendige behandling, der sikrer, at sukkerindholdet hverken er for højt eller lavt. Og i den sammenhæng understreger Allan Flyvbjerg, at det er vigtigt ikke at undervurdere den store påvirkning, sygdommen har på barnets og familiens liv.

Tag det alvorligt

Den holdning deler Kjeld Bruun-Jensen, læge og ph.d., der blandt andet har forsket i, hvordan børn og unge påvirkes psykosocialt af type 1-diabetes.

- Både barn og familie bliver påvirket. Undersøgelser viser, at der er stor risiko for, at disse børn bliver ramt af depression, angst og adfærdsforstyrrelser, men også blandt forældrene er der en større risiko for udbrændthed, siger Kjeld Bruun-Jensen, der advarer mod ikke at tage de psykosociale konsekvenser af sygdommen alvorligt. Ellers kan det ende med, at samfundets udgifter til behandling af type 1-diabetes stiger yderligere, og at de ramte børn, unge og familier bliver påvirket resten af livet.

Stor belastning

Henrik Nedergaard, der er direktør for Diabetesforeningen, understreger også, hvor stor en belastning type 1-diabetes er for både barnet og forældrene.

- Derfor skal børn med type 1-diabetes tilbydes den mest optimale behandling som eksempelvis insulinpumper og glukosemålere. Vi skal sikre, at innovative metoder kommer børnene til hjælp både i forhold til livskvalitet og nedsat risiko for senere følgesygdomme, siger Henrik Nedergaard.

Han mener, at den eksisterende nationale handleplan for diabetes fra 2003 er stærkt forældet. "Handleplanen skal opdateres, således at den seneste viden om forebyggelse, behandling og forskning kommer patienterne til gavn. Diabetesforeningen opfordrer på det kraftigste til, at den nye regering som minimum vil sikre en garanti på ventelister til insulinpumper til børn med type 1-diabetes, som den forrige regering havde stillet i udsigt. Som det er i dag, står børn i flere regioner alt for længe på venteliste til at få en insulinpumpe."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF).

Facebook
Twitter