'Turister? Ja tak. Feriefabrikker? Nej tak.'

Det både ligner og lyder som 1970'ernes protestskilte mod atomkraft. Og det er netop protest, der er formålet med skiltene, der lige nu hænger rundt omkring på Møn.

For på Møn i Vordingborg Kommune har flere borgere valgt at hænge skilte op med netop den ordlyd for at gøre opmærksom på, at de er imod kommunens beslutning om at lægge en feriepark på øen.

Ved Hjelm Bugt, i det der lige nu er et grønt område tæt på kysten, skal der opføres 200 boliger på op til 250 kvadratmeter, fællesområder og over 600 parkeringspladser.

Og det er denne feriepark - eller feriefabrik, som de selv kalder den - som flere borgere på Møn lige nu protesterer imod.

Men skiltene skal pilles ned. De er nemlig ulovlige, skriver kommunen i en mail sendt til flere borgere i e-Boks.

- Jeg må sige, at da jeg åbnede mailen, måtte jeg ganske enkelt læse den to gange. For jeg kunne simpelthen ikke tro, at det var det, jeg læste. Og jeg måtte også have fat i min mand for lige at få ham til at læse det og bekræfte, at det var rigtigt – kommunen havde sendt mig et brev, hvor de truede mig, fortæller Lisbeth Junge, der har boet på Møn i mere end 25 år.

I mailen står der, at skiltet er i strid med naturbeskyttelseslovens paragraf 21. En paragraf, der siger, at der ikke må opsættes plakater, fritstående skilte og lignende i reklame- og propagandaøjemed.

Men Lisbeth Junge mener ikke, der er tale om propaganda. Hun mener, hun forsøger at fortælle kommunen, at hun er uenig i deres beslutning. At hun og mange andre forsøger at få kommunen til at lytte til borgerne.

Kommunen har i mailen skrevet, at skiltet skal pilles ned, og hvis ikke det sker, vil de gøre det på hendes regning.

Og kommunens opførsel falder ikke i Lisbeth Junges smag:

- Jeg betragter det nærmest, som om det er det gamle DDR.

Forpligtigelse til at handle

I Vordingborg Kommune har sagsbehandler Jens Birk Møller formuleret den besked, der er blevet sendt ud til flere borgere på Møn.

Og ifølge ham er der en klar grund til, at beskeden er blevet sendt ud:

- Efter vores opfattelse, så er skiltene ulovlige. Og når en kommunalbestyrelse bliver opmærksom på noget, der er ulovligt, så har den en forpligtigelse til at søge forholdet lovliggjort.

Han understreger, at man ifølge naturbeskyttelseslovens paragraf 21 ikke må opsætte skilte i reklame- og propagandaøjemed i åbent land. Og det er det, han mener, der er sket i flere tilfælde på Møn.

- Det åbne land er i modsætning til byzone eller sommerhusområde, forklarer han.

Spørger man professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage, så har kommunen forstået reglerne helt rigtigt. En plakat af den type, som Lisbeth Junge og mange andre har hængt op på Møn, er i strid med naturbeskyttelsesloven.

- Udgangspunktet er, at man ikke må opstille politiske plakater, medmindre det falder under en af undtagelserne, der blandt andet er omkring valgplakater og bannere som opsættes i forbindelse med eksempelvis et folketingsvalg eller et kommunalvalg.

- Der må man gerne opsætte plakater. Men i det, man kalder for det åbne land, må man altså ikke opsætte plakater helt frit. Og det er det, der er baggrunden for, at kommunen skrider ind.

Han vurderer, at der er tale om det åbne land i flere af de sager, DR har beskrevet for ham.

Chokeret over fotos

Da Lisbeth Junge modtog brevet fra kommunen, stod der også, at de havde billeddokumentation for, at hun havde hængt et skilt op.

- Det er grænseoverskridende. Det er frygteligt som borger at opleve, at de sender, hvad jeg går ud fra er, kommunens folk. De bruger penge på det og går ud og holder øje med mig som borger, siger hun.

Og hele situationen har fået hende til at miste tilliden til kommunen.

- Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der er chokeret over, at kommunen gør det her. Jeg tror, det giver modtryk. Troen på kommunen er i hvert fald i min verden dalet ekstremt meget.

Men ifølge Frederik Waage så lader det til, at kommunen handler lovligt:

- Man kan bestemt diskutere, om de skal bruge ressourcer på at skride ind over for små overtrædelser, og i hvilket omfang de skal gøre det. Men kommunen har sådan set loven på sin side ved at skride ind over for det her, forklarer han:

- Det kan godt være, man har en opfattelse af, at de går i små sko. Det kan man så forsøge at gøre gældende. Men hvis det er sådan, at man bryder naturbeskyttelsesloven, hvilket man jo strengt taget gør, når man opstiller sådan en plakat her, så er der juridisk set ikke meget at komme efter.

Det handler om ytringsfrihed - eller?

Det kan måske lyde som om, det rammer folks ret til at ytre sig. Og det er også det, Lisbeth Junge selv påpeger.

- Man er jo oprevet over den her behandling. Jeg synes selv, jeg er en lovlydig borger, der betaler min kommuneskat og alt, hvad jeg skal. Men når jeg så ikke er enig og ytrer mig, ja så skal jeg slås ned, bøje nakken og simpelthen tie stille, siger hun.

Men ifølge Frederik Waage så kan det ikke stilles op på den måde.

- Jeg kan godt forstå, det forekommer indgribende for en borger, der har det som sin eneste plakat, der står i landskabet.

- Men det er altså bestemt ved lov, at ytringsfriheden er der ingen tvivl om, at man har, men der er visse grænser for, hvordan man kan udøve den. Og sådan er det jo på en lang række områder, siger han med henvisning til, at kommunen kan bestemme, at man ikke må have et skilt hængende på sin egen grund, hvis grunden er placeret i det, der betegnes som "det åbne land".

- Man er ikke begrænset i sin ytringsfrihed fuldstændig. Der er bare opsat visse regler for, hvordan man kan udnytte sin grundlovssikrede ret til at ytre sig, siger han.

Ikke desto mindre frygter Lisbeth Junge for risikoen ved, at hun har brugt netop sin ytringsfrihed.

- Jeg er stærkt bekymret over, at kommunen nu vil forsøge at straffe mig yderligere for, at jeg har talt med dig? Jeg er stærkt bekymret for, om de vil holde øje med mig og min færden, fordi jeg har brugt min ytringsfrihed vedrørende denne her mail. Det kan jeg kun være bekymret for, hvis det er det her, de lægger ud med, med henvisning til mailen om, at Lisbeth skal betale, hvis ikke hun tager skiltet ned.

Ifølge borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed (S), har kommunen reageret på klager fra andre borgere.

- Det her er en administrativ sag. Der er ingen politikere, der har været blandet ind i sagen. Så at vi skulle knægte ytringsfriheden har ikke noget på sig, siger han.

Bliver det pillet ned?

Hos kommunen er sagsbehandler Jens Birk Møller helt klar over, hvad der er næste skridt.

- Næste skridt er at påbyde dem at fjerne det.

Trods risikoen for en regning fra kommunen, så er Lisbeth Junge stadig ikke sikker på, om hun vil fjerne skiltet.

- Det har jeg simpelthen ikke besluttet endnu. Jeg vil undersøge noget mere og selvfølgelig læse noget mere lovgivning og tage kontakt til advokater. Så vil jeg beslutte det ud fra det.

Men vil borgerne på Møn virkelig ændre på lovgivningen og have lov til at hænge protestskiltene op, så skal de tage sagen til Folketinget, påpeger Frederik Waage, professor i forvaltningsret.

- At kommunen håndhæver de regler, der er blevet dem pålagt i loven, det kan man vanskeligt kritisere dem for.