Vores blod, urin og væv sættes i store biobanker

Biobanker med millioner af biologiske prøver er i hastig vækst, men de skal huske at få borgerne med sig, advarer flere forskere.

Millioner af prøver af danskernes blod, væv eller urin er ved at blive samlet og systematiseret i store offentlige biobanker. Det skal hjælpe forskerne til bedre at forstå sygdomme og udvikle nye behandlinger. Men de store muligheder, som biobankerne byder på, er i fare, hvis man ikke får befolkningen med på ideen, vurderer flere forskere.

En af de nye biobanker ligger i en kælder under Næstved Sygehus med 20 store frysere. Det er Region Sjællands regionale biobank. Her har man på halvandet år samlet over 600.000 biologiske prøver, og banken vokser med flere hundrede tusinde prøver hvert år.

- Det er blodprøver, det er urinprøver, det er biopsier fra muskler og fra knuder. Det er også afføring og ledvæske og den slags, forklarer ledende overlæge Thomas Schiøler til DR Nyheder.

Ledende overlæge Thomas Schiøler driver Region Sjællands regionale biobank.

Mere effektiv medicin

Prøverne stammer blandt andet fra to store befolkningsundersøgelser i regionen, den tidligere Næstved-undersøgelse og en igangværende undersøgelse af familier på Lolland-Falster. Der er også prøver fra andre forskningsprojekter og behandlingsundersøgelser rundt omkring på regionens sygehuse.

- Alt materialet er indhentet, efter at man har spurgt patienterne. Det meste stammer fra raske borgere, som har meldt sig frivilligt til befolkningsundersøgelserne, siger Thomas Schiøler.

- Vi samler prøverne fra regionens sygehuse på ét sted for at sikre høj sikkerhed og lavt spild omkring blodprøverne, så materialet kan bruges til mest mulig forskning.

Prøverne skal både understøtte den forskning, der er i gang i dag, og samtidig gavne fremtidig forskning, også 10-20 år ude i fremtiden.

- Vi håber, vi kan bidrage til, at der bliver udviklet nye behandlinger, og at vi er i stand til at opspore sygdomme tidligere, end vi kan i dag, allerede før folk bliver syge.

At de biologiske prøver anses for meget værdifulde, kan man blandt aflæse af, at der til enhver tid står tre tomme frysere klar ved -80° C i kælderen under Næstved Sygehus, så man hurtigt kan flytte prøverne, hvis nogle af de frysere, der er i brug, går i stykker.

Otte millioner prøver på frost

Hos Statens Serum Institut er en noget større biobank etableret i kæmpestore fuldautomatiske frysere ved -20°C og -80°C og nitrogentanke, der fryser ved -196°C. Det er Danmarks Nationale Biobank, der har oplagret otte millioner blodprøver og prøver af bl.a. urin og spyt.

- Det er prøver fra almindelige borgere i Danmark. Så det er alle, kan du sige, fra de fødes, til de egentlig går i graven - blodprøver, som er kommet ind i det danske sundhedsvæsen over tid, og som vi har modtaget her på Statens Serum Institut, forklarer instituttets administrerende direktør, Mads Melbye.

- Det helt unikke er, at fordi vi har de her mange millioner prøver fra den danske befolkning, er vi i stand til at studere ting, som man ellers ikke kan. Vi har blodprøver, fra lang tid før folk blev syge og kan studere, hvorfor de blev syge. Og måske finde biomarkører, altså signaler om, at de er på vej til at blive syge.

Biobanken er en forskningsbiobank som alle forskere har mulighed for at benytte. Forskerne, som søger om at benytte prøver fra banken, skal forinden have indhentet tilladelse fra den videnskabsetiske komité.

- Jeg plejer at sige, at jeg har det som en bibliotekar. Jeg elsker at levere blodprøver ud over disken, eller bøger om du vil. Jo flere forskere, der bruge de her blodprøver, jo hurtigere kommer vi til en ny erkendelse af sygdomme, og hvordan vi kan behandle dem meget bedre, end vi gør i dag, siger Mads Melbye.

- Jeg har det som en bibliotekar. Jeg elsker at levere blodprøver ud over disken, siger Mads Melbye, administerende direktør for Statens Serum Institut.

En lang række andre store biobanker er under opbygning rundt omkring i landet. Region Hovedstaden har ligesom Region Sjælland etableret sin egen regionale biobank, og de fem regioner har sammen oprettet Regionernes Bio- og Genombank, der bl.a. omfatter Dansk Cancerbiobank, med prøver fra kræftpatienter, Dansk Reumabiobank for gigtpatienter og Dansk Bloddonorbiobank.

- Vi skal have folk med på ideen

Lederen af Region Hovedstadens Biobank, professor og overlæge Henrik Ullum, håber, at biobankerne vil sikre rigtig god behandling til danske patienter og borgere. Men han er bekymret for, at borgerne ved for lidt om biobankerne.

- Den største risiko for, at det ikke lykkes med biobankerne, er, hvis vi ikke får befolkningen med på ideen om, at vi har biobanker. Så kan der være en risiko for, at de bliver brugt for lidt eller slet ikke bliver brugt, siger Henrik Ullum.

- I andre lande har man set eksempler på, at der er opstået situationer, hvor befolkningen har mistet tilliden til store sundhedsprojekter, og så falder sådan nogle sundhedsprojekter helt fra hinanden.

Henrik Ullum, der også er formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, synes, forskerne selv har været for dårlige til at fortælle om biobankerne.

- Jeg synes, vi har haft en tendens til at underinformere om den store værdi, der er af biobanker i Danmark. Det er rimeligt, at befolkningen får at vide, at vi har nogle fantastiske biobanker. Men vi skal også give folk mulighed for at tage stilling til, om de synes, de selv vil være med i biobanker eller ej.

Blodprøver håndteres med stregkoder i Danmarks Nationale Biobank.

Også professor Klaus Høyer fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet advarer om, at biobankerne kan miste opbakning, hvis man glemmer at informere folk om dem.

- Der er en meget stor opgave, som ikke er blevet løst. Både omkring gennemsigtighed, om at kommunikere resultater, og om at sikre at patienter og borgere er inddraget og forstår, at de har mulighed for at få indflydelse, siger Klaus Høyer.

Han finder det også problematisk, at regeringen og regionerne i forskellige sammenhænge omtaler biobanker som en mulighed for at skabe vækst ved at tiltrække virksomheder og investeringer.

- Det er klart ikke noget, som har en stor legitimitet i befolkningen, at man tænker, at 'mine blodprøver kan bruges til at tiltrække international kapital'. Det kan skabe en følelse af et uklart formål hos befolkningen. Og hvis du har et uklart formål, mister du nemt tillid, og hvis du mister tillid, mister projektet opbakning, siger professor Klaus Høyer.

Regionerne: brug for virksomheder

Formanden for Regionernes Bio- og Genombank, Lars Onsberg Henriksen, mener ikke, at det er et problem, at biobankerne samarbejder med virksomheder. Han peger på, at private virksomheder er afgørende for, at man kan omsætte forskningen til ny medicin.

- Biobankerne er ikke lavet for at tiltrække firmaer til Danmark. Men når vi nu har muligheder for at udvikle ny medicin, og når dét nu kræver private virksomheder, så er det da vigtigt, at det sker i Danmark, og at det også kan medføre vækst og muligheder i Danmark, og mulighed for at generere indtægt til Danmark. Det ser jeg ikke noget gedulgt i.

Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland, er dog enig i, at der er brug for at oplyse mere om biobankerne.

- Vi skal oplyse om dem, så folk generelt ved, at de kan have prøver liggende i biobanker, og at man - hvis man engang har givet sit samtykke - kan trække samtykket tilbage eller vælge at være glad for, at prøverne bruges til forskning.

Kun få danskere har tilkendegivet, at deres prøver ikke må bruges til forskning. Det kan man gøre ved at tilmelde sig Vævsanvendelsesregistret via borger.dk, og det er der 517 personer, der har gjort, oplyser Sundhedsdatastyrelsen.

Facebook
Twitter