Voxpop: Nej tak til danske soldater i Irak - vi støtter allerede nok

Fire ud af ti er klar til at sende danske soldater i ildkamp mod Islamisk Stat, viser en måling. DR Nyheder gik på gaden for at høre danskernes holdning.

En måling foretaget af Epinion viser, at 39 procent af danskerne er "helt enige" eller "delvist enige" i, at Danmark skal være klar til at sætte danske soldater på landjorden i Irak, hvis den internationale koalition anmoder om det.

Derfor tog DR Nyheder på gaden for at få danskerne til at sætte lidt flere ord på det, og tre ud af de fire dansker, som deltog i voxpoppen, synes, at det vil være en rigtig dårlig idé.

- Den opgave må ligge mere i Mellemøsten end her hos os. Jeg føler, at den støtte, vi yder, er relevant, men også nok, siger Anne-Birgitte Mullins, og hun bakkes op af blandt andre Thor Lomborg.

- Jeg tror ikke, at en landindsætning af danske tropper vil gøre nogen speciel forskel. Jeg synes hellere, at man skal yde luftstøtte, som det allerede er bestemt i Folketinget, siger han.

IS skal stoppes - også med dansk hjælp

I den modsatte side finder man Rasmus Hansen, som bakker op om at sætte danske tropper på landjorden i Irak i kampen mod Islamisk Stat.

- Det er jeg 100 procent enig i, siger han.

- Det er jo sindssygt, det der sker i øjeblikket - så selvfølgelig, for det skal jo stoppes. Den er jo ikke meget længere.

Se voxpop med fire danskere, der svarer på, om de synes, at det vil være en god idé, hvis Danmark sendte landtropper i kamp mod Islamisk Stat (IS), i videoen i toppen af artiklen.

Synes du, at Danmark skal være klar til at sætte danske soldater på landjorden i Irak, hvis koalitionen anmoder om det? Deltag i debatten herunder:

Facebook
Twitter