Wiesenthal-kritik i Kam-sag

Både Simon Wiesenthalcentret og tidligere danske modstandsfolk peger på dansk nøl og kludder i sagen om krigsforbryderen Søren Kam.

Søren Kam var en af de tre danske nazister, der stod bag mordet den 30. august 1943 på redaktør Carl Henrik Clemmensen ved Lyngby.

Danmark mangler politisk vilje til at retsforfølge Søren Kam for drab og jødeforfølgelser i Danmark i 1943.

Det frygter Simon Wiesenthalcentret i Jerusalem, der har placeret Kam som nummer fem på listen over eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig.

- Jeg er meget bekymret for, at der er manglende politisk vilje i den danske regering for at få bragt Kam-sagen til en succesrig konklusion, siger centerleder Efraim Zuroff, ifølge Ritzau.

For halvandet år siden gjorde Zuroff daværende justitsminister Lene Espersen opmærksom på arkivoplysninger om Kams rolle i forsøget på at deportere de danske jøder til kz-lejre. Her omkom 55 af 472 deporterede.

Slipper sandsynligvis trods sine forbrydelser

Siden er oplysningerne blevet efterforsket, og det forlyder, at Statsadvokaten for København og Bornholm vil droppe sigtelsen mod den 86-årige Kam, som efter krigen fik tysk statsborgerskab.

Zuroff har forgæves søgt at få et møde med Lene Espersen.

- Det, der skuffer mig, er ikke, at hun ikke ville mødes med mig, men at sagen måske aldrig kommer for en domstol, og at Kam slipper af sted med mord, siger han.

Beskyldningerne stammede fra Paul Hennig, en af besættelsesmagtens centrale antisemitter, som i 1946 beskyldte Kam for at have stjålet de kirkebøger, der blev brugt i jagten på danske jøder. Ifølge forfatteren Erik Haaest, som fredag udgav en bog om sagen, kommer der ingen sigtelse.

Men det vil hverken Justitsministeriet eller vicestatsadvokat Bo Bjerregaard bekræfte.

I vægtningen indgår, at Hennig frygtede at blive dømt til døden for sine krigsforbrydelser, og at han derfor havde motiv til at kaste skyld på Kam. Omvendt var Kam til stede på det mødested i København, som Hennig udpegede.

Her drøftede Kam og kollegaen Flemming Helweg-Larsen nemlig en anden aktion 30. august 1943: Bortførelse af journalist Carl Henrik Clemmensen, hvis lig blev fundet dagen efter.

Myndighederne har svigtet

De danske myndigheder har fejlet ved ikke at kæde beviserne mod Kam sammen, mener organisationen Aktive Modstandsfolk.

- Justitsministeriet tilbageholder oplysninger om, at Kam få dage inden drabet fik ordre fra den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, til at terrorisere danske civile. Drab og jødeforfølgelse var en naturlig følge. De mange møder mellem Kam og Best fremgår af Bests egen håndskrevne tjenestekalender, men det har hverken Justitsministeriet eller anklagemyndigheden villet høre på, siger foreningens formand, Frede Klitgård.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Lene Espersen, den nuværende økonomi- og erhvervsminister. Hun er uenig i kritikken, men vil ikke kommentere i detaljer.

Jeg vil ikke tale med Dem

Heller ikke 86-årige Søren Kam er videre meddelsom.

- Jeg er urgammel og syg og vil ikke tale med Dem, sagde han fredag til Ritzaus

Så sent som i januar 2008 sagde han til BBC, at drabet på Clemmensen var et "uheld", hvor Kam handlede "under ordre".

FacebookTwitter