Willerslev om Pisa-test: Den tester kun korrekte svar - det kan vi ikke leve af

Det er et problem, at Pisa-testen ikke tester danske elevers evne til at tænke ud af boksen.

Det er første gang, at Danmark ligger over gennemsnittet for OECD i både naturfag, matematik og læsning, men det fremtidssikrer os ikke, mener Rane Willerslev. (Foto: Bjarne Bergius Hansen © dr)

De danske elever klarede sig bedre i den nye Pisa-test, der blev offentliggjort i går, men vi skal ikke blindt glæde os over fremgangen.

Undersøgelsen tester nemlig kun elevernes evner til at give korrekte svar, men ikke til at skabe nye, kreative løsninger på problemer.

Det mener Kirsten Drotner, professor i Medievidenskab på Syddansk Universitet, og Rane Willerslev, som er professor i socialantropologi på Københavns Universitet.

Korrekte svar fremtidssikrer os ikke

Det er ikke i sig selv et problem at teste eleverne i deres faglighed. Problemet opstår, hvis der kun er ét rigtigt svar på det, man tester. Og det er tilfældet med Pisa-undersøgelsen, mener Rane Willerslev.

- Man giver en falsk idé om, at man er fremtidssikret, hvis man er god til at give korrekte svar. For fremtidens arbejdsmarked har brug for folk, som kan bryde ud af boksen og tør sætte ting sammen på nye måder, siger han.

Rane Willerslev understreger, at eleverne selvfølgelig skal lære at regne og stave, men at Pisa-testen og uddannelsessystemet generelt lægger for meget vægt på den del af læringen, hvor der kun er ét svar.

Spændetrøje for folkeskolen

Korrekte svar behøver ikke udelukke, at man tester eleverne i kreativ tænkning, hvor de skal arbejde sammen om at få nye idéer,

For det er en udbredt myte, at faglighed og kreativitet er modsætninger, mener Kirsten Drotner, der påpeger, at kreativitet er en særlig form for faglighed, som handler om at være i stand til at bruge den viden, man allerede har opnået.

Hun er derfor bekymret for, at Pisa-testens form betyder, at man overser og udelukker andre kompetencer.

- Det er vigtigt at sørge for, at Pisa ikke bliver den eneste målestok og dermed en spændetrøje for den udvikling, som er meget vigtig for de kompetencer, som børnene har brug for.

Kan skade økonomien

Det er et stort tab for det fremtidige arbejdsmarked, hvis uddannelsessystemet kun belønner elever, der kommer med korrekte svar og ikke kan komme med kreative og innovative løsninger, siger Rane Willerslev.

- I sidste ende kommer vi til at tabe økonomisk på det. Det, vi skal leve af, er at tænke på nye måder og være innovative, både inden for erhvervslivet og forskning. Det kræver en kultur, hvor man tør at fejle.

Og fremtidens arbejdsmarked får i den grad udfordringer, hvis ikke udviklingen vender, understreger Rane Willerslev.

- Hvis man fremelsker en kultur på de danske læreanstalter, hvor det at fejle er noget, man bliver straffet for, så har jeg svært ved at se, at fremtidens innovative erhvervsledere og andre, som skal bringe Danmark fremad, bliver skabt gennem det danske uddannelsessystem.

Se en bid af interviewet med Rane Willerslev fra P1 Morgen herunder.