Yderligere fire coronasmittede er døde - antal indlæggelser er under 100 igen

Det samlede dødstal i Danmark er nu 580.

Den daglige opdatering på coronatallene er netop blevet offentliggjort. (Arkivfoto) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

I løbet af det seneste

døgn
er yderligere fire coronasmittede personer døde i Danmark.

Dermed er det samlede dødstal 580.

Det fremgår af den daglige opdatering fra sundhedsmyndighederne.

I går var 103 indlagt. Det tal er nu faldet til 99.

21 er indlagt på en intensivafdeling, hvilket er en mere end i går. 11 patienter har brug for en respirator. Det er samme antal som i går.

10.489 har overstået infektionen

Samtidig viser opdateringen, at der er 11.734 bekræftede smittetilfælde i Danmark. Det er 35 flere end i går.

10.489 personer har nu "overstået" infektionen, som

myndighederne
kalder det. Det er en stigning på 77.

Danske myndigheder noterer ikke raskmeldte. En overstået infektion betyder, at man 14 dage efter konstateret smitte med coronavirus ikke er indlagt eller død.

Samlet set er det længe gået den rigtige vej med coronavirus i Danmark.

Antallet af indlagte er faldet støt, siden det toppede 1. april. Her var der 535 indlagte og 146 personer på intensivafdeling.

Facebook
Twitter