Zanders klasse vender inklusionen på hovedet: Sådan er hans skoledag

Autistiske Zander Kofoed Pedersen er et slags omvendt inklusionsbarn. I den almindelige folkeskoleklasse, han går i, er al undervisning nemlig tilpasset børn med særlige behov.

Zander (tv) kan godt lide klassens "pauserum", hvor børnene, uanset om de har særlige behov eller ej, kan trække sig tilbage fra undervisningen. (Foto: Rikke Mathiassen DR)

Syvårige Zander Kofoed Pedersen kan læse bøger på niveau med børn, der er flere år ældre end ham selv. Til gengæld har meget svært ved at begå sig socialt.

Han har såkaldt infantil autisme og skulle ifølge forældrene have gået på specialskole, hvis ikke det var for et, i dansk sammenhæng, nyt inklusions-eksperiment.

Efter sommerferien startede han nemlig på Katrinebjergskolen i Aarhus. En almindelig folkeskole, der har oprettet to nye 0. klasser efter den såkaldte Nest-model.

Her er målet ikke at få børn som Zander til at tilpasse sig flertallet, men derimod at tilpasse al klassens undervisning til børn med netop autisme.

Det kræver blandt andet en fast struktur, tydelighed, ro og ikke mindst villighed til at justere kravene til børnene, når situationen kræver det.

DR fulgte Zander gennem en hel skoledag i starten af december, fire måneder efter han startede i Nest-klassen.

Her kan du læse, hvordan det gik.

Kl. 8.00: Godmorgen

Zander og hans far krammer farvel i garderoben. Der er adgang forbudt for forældre i 0.b's klasseværelse for at sikre mest mulig ro, inden undervisningen går i gang.

Hvilken dato er det? Hvordan er vejret? Hvordan ser dagens skemaet ud? Zander og resten af 0. b er samlet på to firkantede mørkeblå gulvtæpper, der ligger i den ene ende af klassen til venstre for tavlen. Det er et fast morgenritual.

I dag er der lidt uro i flokken.

December betyder morgensang i skolens aula, og selv så relativt lille en ændring af det vante dagsprogram kan være en udfordring for nogle af børnene, forklarer Rikke Lambæk, en af klassens faste lærere.

Derfor er 0.b for flere dage siden blevet forberedt på, at der skulle ske noget anderledes.

Men før de skal over at synge, handler det om at give børnene et overblik over resten af dagen. Det gør Rikke Lambæk ved hjælp af små billeder, såkaldte piktogrammer, der viser, hvad der skal ske i hvilken rækkefølge. Der er også fotos af de lærere og pædagoger, de skal have i de enkelte timer.

Det er ikke kun af hensyn til børnene med autisme, forklarer hun.

- Autister har brug for at vide, hvad det næste er, der skal ske, når de er færdige med det, de er i gang med. Det har alle børn. Hvis der er styr på det, bliver der frigivet energi til at lære i stedet.

Kl. 8.20: Social træning

Tre morgener om ugen bliver klassens fire børn med autisme fulgt over i skolens SFO. Her skal Zander og de andre lave øvelser, der træner dem i at begå sig socialt og aflæse andre menneskers følelser og reaktioner.

Den slags er ikke noget, de lærer ved blot at gå i en klasse, hvor de kan spejle sig i andre børn, der ikke har særlige behov, forklarer børnehaveklasseleder Morten Rønn.

Det kræver en ekstra koncentreret indsats.

- En del af udfordringerne for børn med autisme handler om, at de ikke er i stand til at forstå de almindelige sociale spilleregler. De ser det simpelthen ikke, siger han.

Denne gang har han og psykolog Eva Bartram fundet en kasse med røde, blå og gule klodser frem.

Drengene skal spille Klodsmajor to og to, og Zander er ivrig. Han har tit spillet det derhjemme.

- Ved du hvad?, spørger han højt psykologen: - Klodsmajor kaldes faktisk noget sjovt på svensk. Det hedder Klumpeduns!

Opgaven skal både træne drengene i at samarbejde og i at vente på tur: De skal være fælles om at stable klodserne til et tårn og skiftes til at trække en klods, når spillet er i gang.

Men efter kort tid går øvelsen i hårdknude for Zander, og han rejser sig fra spillet i frustration.

Zander er frustreret og har gemt sig væk i "pausestolen". De voksne forsøger at få han tilbage til bordet, hvor de andre spiller Klodsmajor.

Først 10 minutter senere lykkes det de voksne at få ham til at fortælle, hvad der er galt: Derhjemme plejer hele familien sammen at bygge ét højt tårn, når de spiller Klodsmajor. Ikke flere forskellige, som drengene har fået til opgave nu.

Anerkendelse er et vigtigt Nest-princip, så Zander får ros for at have sagt, hvad der går ham på, og de spiller allesammen en fælles runde Klodsmajor, inden lektionen er slut.

Episoden har givet Zander en oplevelse af at blive hørt, men samtidig udfordret hans forestillingsevne, mener børnehaveklasseleder Morten Rønn.

Han forklarer, at børn med autisme skal trænes i, at det er okay, at tingene ikke altid er, som de på forhånd har forestillet sig.

- For at sætte det på spidsen, så tror de, at deres måde at tænke på, det er måden. De har brug for at blive præsenteret for, at andre kan have andre perspektiver på verden, end de selv har, siger han.

Kl. 9.15: Snack-pause

Zander og de andre børn i 0.b har hver dag tre madpakker med hjemmefra. Madpakke nr. 1 bliver spist lige før det første frikvarter.

Zander er færdig med den sociale træning for i dag og er kommet tilbage til klasseværelset. Det er blevet tid til en snack og lidt højtlæsning inden frikvarteret.

For at sikre mindst fem minutters koncentreret ro, mens børnene spiser og lytter, indstiller lærer Rikke Lambæk klassens "time-timer".

Det er nedtællingsur, der ved hjælp af størrelsen på en rød skive viser antallet af minutter, der er tilbage og som bipper, når tiden er gået.

På den måde er det lettere for børnene at overskue tiden.

Madro: Udover at bruge "time-timeren", flytter lærerne løbende pilen på klassens "stemmeskala" for at vise børnene, hvor højt de må tale i forskellige situationer.

Kl. 9.30: Frikvarter

Victor (th) har også autisme, men er god til at spørge klassekammeraterne, om de vil lege. Zander (tv) skal ifølge lærerne stadig hjælpes lidt på vej.

- Zander, vil du med udenfor og lege med mig?

I frikvarteret vil klassekammeraten Victor, der også har autisme, gerne have Zander med ud på legepladsen, men i første omgang tøver Zander og kigger væk.

Ifølge lærerne har han endnu ikke helt fundet ud af, hvordan han skal få en leg i gang med de andre uden for klassens trygge rammer.

Lærer Rikke Lambæk registrerer situationen og forklarer Zander, at han skal svare på Victors spørgsmål. Særligt i de små klasser er det de voksnes opgave at hjælpe nogle af børnene på vej med det sociale, mener hun.

- Det gælder ikke nødvendigvis kun børn med autisme. Det kan også være nogle af de andre, der har brug for, at der er en voksen inde over til lige at lave lege-relationen.

Kl. 9.55: Dansk

O.b's "pauserum" er meget populært. Her har alle børnene i klassen lov til at tage et par minutters pause fra undervisningen, hvis de først rækker hånden op og spørger om lov.

- Fem-fire-tre-to-en: Zip-zip!

Børnene i 0. b er fortsat mere urolige end sædvanlig. Flere snakker i munden på hinanden og ignorerer endda lærernes nedtællinger, der ellers er det aftalte signal om, at de skal tie stille.

Planerne om, at eleverne skulle arbejde hver for sig i deres dansk-opgavehæfter mod slutningen af lektionen, bliver droppet. Arbejdet med Nest-klassen kræver nemlig også, at lærerne løbende tilpasser deres krav til situationen, både når det gælder den enkelte elev og gruppen som helhed.

- Vi skal ikke køre noget igennem for en enhver pris, hvis det bare giver konflikter. Vi er nødt til at føle os lidt frem til, hvad deres dagsform er, forklarer Rikke Lambæk.

I stedet bliver der brugt mere tid på højtlæsning og spørgsmål til dagens bogstav, "Ø". Her er Zander en af de første der rækker hånden i vejret.

Kl. 11.25: Spisefrikvarter

Zanders klassekammerat Victor får lov at blive indenfor i klassen i det store frikvarter. Han har også autisme og har brug for tid alene i løbet af dagen.

I spisefrikvarteret er Zander ikke meget for at gå ud på legepladsen.

Victor, som han legede med i sidste pause, har fået lov at blive indenfor i klassen, mens de andre er ude. Lærerne forklarer, at er han et af de børn med autisme, som har brug for tid for sig selv for at kunne magte en hel skoledag omgivet af andre.

Sådan en ordning har Zander ikke, og til sidst må lærer Rikke Lambæk følge ham hele vejen ud i skolegården, hvor en anden lærer kan tage over. I samme sekund klokken ringer ind, løber Zander tilbage mod klassen.

Kl. 12.00: Tanketræning

Over middag begynder børnenes træthed typisk at melde sig. Derfor har o. b hver dag på dette tidspunkt "tanketræning" på skoleskemaet.

I dag skal de starte med en omgang yoga med Anne Buchvardt, klassens anden faste lærer.

Men da de andre børn sætter sig hen på måtterne og forsøger at efterligne øvelserne i yoga-videoen, der kører på projektoren, bliver Zander siddende på sit bord.

Han hvæser, da klassens pædagog forsøger at tale med ham. Han vil ikke være med.

Da yoga-seancen er forbi, går det op for de voksne, hvad der er galt. Zander har tidligere på dagen sagt, at han gerne ville høre en helt bestemt sang fra en tv-julekalender og har ikke kunne slippe tanken om den siden.

De voksne sætter sangen på, og børnene får lov at høre den hele to gange, mens de klipper julepynt til klassen. Nu er Zander med igen.

Zander deltager igen i undervisningen, efter klassen har fået lov at lytte til den sang, han har tænkt på siden spisefrikvarteret.

Lærer Anne Buchvardt forklarer, at situationen er et eksempel på den såkaldt rigide tankegang, der ofte præger børn med autisme. Det kan være svært for dem at slippe en tanke og komme videre, når først "den har sat sig fast".

Det betyder ikke, at lærerne per automatik giver efter, hver eneste gang et barn i 0.b får en "fiks ide". Men lige præcis når det drejer sig om et barn som Zander, får alle parter mest ud af det, hvis man forsøger at samarbejde, siger hun.

- Det dur ikke at modarbejde dem. Med andre børn, der har en såkaldt "normal tankegang", kan man bedre sige, at de er nødt til at vente til senere. Så der er altså nogle særlige hensyn, vi bliver nødt til at tage.

Kl. 13.00: Lege

Kuglebanen er Zanders domæne.

Da børnene er færdige med at klippe julepynt, får de lov at lege.

Zander og Elia, der også har autisme, har bygget en bane af træklodser, som de lader en kugle rutsje ned af. En leg, der også virker som trækplaster på flere af klassekammeraterne, forklarer lærer Anne Buchvardt.

- De er fantastisk gode til at bygge det, og de har virkelig noget, de kan bidrage med. Det mange forskellige børn, der kommer ned og bliver inkluderet i det, ikke kun nogle bestemte.

Hun mener, at succesen med kuglebanen er udtryk for, at Zander har udviklet sig socialt i de fire måneder, han indtil videre har gået i klassen, selvom frikvartererne stadig volder ham problemer.

- Han ser de andre, når han er inde i klassen. Det gør han ikke helt endnu, når han er ude. Men herinde har han virkelig fået noget socialt sammen med de andre, siger Anne Buchvardt.

Kl. 13.35: SFO

Hver dag går Zander og de andre børn med autisme over i skolens SFO en lille halv time før deres klassekammerater. Her får de ro til at "lade op" til resten af eftermiddagen.

- Ved du hvad, Victor, siger Zander: - Jeg er på førstepladsen i Dragon City!

Skoledagen er snart slut, og han er ved at tage sin jakke og rygsæk på ved garderoben uden for klasselokalet. Klassekammeraten Victor står ved siden af og bøvler med sine vinterstøvler. Han vil gerne presse foden ned uden at åbne velcro-lukningen.

De to begynder ivrigt at sammenligne, hvor langt de hver især er nået i et computerspil, de begge spiller. Snakken fortsætter, mens Victor er på vej ud af en dør, og Zander fortsætter ned ad gangen.

Bønehaveklasseleder Morten Rønn, som skal til at følge dem over i SFO'en, må afbryde for at gøre det klart for dem, at de er på vej i hver sin retning.

Da Zander opdager det, vender han sig rundt og udbryder:

- Victor, går du den vej? Så gør jeg også.

Fakta om autisme

  • Autisme er medfødt og skyldes en afvigende udvikling i hjernen i forhold til den normale udvikling.

  • Der findes flere forskellige former for autisme, bl.a. infantil autisme og Aspergers syndrom.

  • Fælles autisme-diagnoserne er, at de typisk indebærer vanskeligheder med socialt samvær, med at kommunikere og med forestillingsevnen.

  • Personer med autisme kan have svært ved at leve sig ind i eller forestille sig, hvad andre mennesker tænker og føler.

  • Autisme-diagnoserne kalder man med fællesbetegnelse for Autisme Spektrum Forstyrrelser.

  • Kilde: Landsforeningen Autisme og Socialstyrelsen

Facebook
Twitter