Zeinab blev efterladt i Irak som 16-årig: "Det var det største svigt"

Zeinab Mosawi var i sine forældres hjemland fem måneder, før hun stak af med myndighedernes hjælp.

Zeinab Mosawi var 16 år gammel, da hun blev efterladt hos sin fars familie i Irak.

Hendes forældre havde lokket hende med til Damaskus i Syrien med et påskud om, at det bare var en juleferie.

STIL SPØRGSMÅL TIL ZEINAB

I aften klokken 21.10 sidder Zeinab klar til at svare på spørgsmål lige her. Du kan skrive ind allerede nu.

Men en dag på hotelværelset i den syriske hovedstad trak storebroderen hende til side og meddelte, at han og deres mor rejste hjem til Danmark. Zeinab Mosawi skulle videre til Irak med sin far.

- Jeg fik at vide, at jeg nok skulle komme hjem, men at det var vigtigt, jeg tog til Irak, og at jeg ikke stillede flere spørgsmål eller diskuterede med dem, siger hun.

Zeinab Mosawi havde ikke været i Irak, siden hun var to år gammel.

Hjemme i Danmark ventede skolen, og hun forstod ikke, hvorfor hendes forældre ville holde hende væk i flere uger, hvor hun ville gå glip af vigtig forberedelsestid til afgangsprøverne i 9. klasse.

Hun var også frustreret over udsigten til at gå glip af den nytårsfest, hun skulle til med sine veninder. Og hvad med Xander, som hun var ved at forelske sig i? Ville han finde en anden pige til nytår?

Den 16-årige pige tudede af frustration, men lige lidt hjalp det. Hendes mor og bror satte sig på et fly til Danmark, mens hun og faderen satte kursen mod Karbala i Irak.

Her er Zeinab fotograferet i 5. klasse under en lejrskole i Ribe, som hun efter lange tovtrækkerier med sin far fik lov til at deltage i. (© PRIVATFOTO)

Forud for det ufrivillige ophold i Irak lå en lang periode med konflikter, som havde gjort hverdagen i familiens gule rækkehus i den nordsjællandske by Allerød anspændt og utryg.

Det var haram for Zeinab Mosawi at gå til fritidsaktiviteter eller at have et fritidsjob, og da hun en dag havde hængt fodboldplakater op over sin seng hjemme på Lindebakken, blev hendes far så vred, at han flåede dem ned og hev noget af tapetet med.

Teenagepigen hadede alle forbuddene, som hendes klassekammerater ikke var underlagt, så hun stak af og trodsede sine forældre.

Da hun var 14 år gammel, proklamerede hun, at hun ikke længere ville tildække sit hår.

- Jeg skulle gøre mine forældre tilfredse og leve op til deres normer og værdier og være en god pige, og samtidig skulle jeg prøve at finde ud af at være teenager – og finde ud af, hvem jeg egentlig selv var, husker Zeinab Mosawi.

Zeinab Mosawi har ingen billeder fra tiden i Irak. Men hun har postkort fra nogle af de helligdomme, hendes fars familie tog hende med til. Her ses moskéen i Najaf. (© Postkort fra Irak)

Hun begyndte at gå til fester i en af byens ungdomsklubber og drak cider og vodka i smug. Hjemme ventede hendes mor med skuffelse og hendes far med vrede.

Splittelsen gnavede i Zeinab Mosawi, så det på et tidspunkt ikke længere føltes, som om livet gav mening. Hun slugte 30 hovedpinepiller og blev indlagt på hospitalet.

- Jeg havde tunge tanker og stærke følelser, som jeg ikke synes, man burde have i så ung en alder. Bare det at man hele tiden vidste, hvordan man gerne ville være, men ikke kunne få lov til at være det..

Trods det anstrengte forhold lod Zeinab Mosawi sig overtale til at tage med på familieferien i vinteren 2011.

Én billet til Danmark

Zeinab Mosawi husker de første dage i Irak som en endeløs række af familiebesøg. Hun så ikke meget til sin far, der tog af sted om morgenen, mens Zeinab Mosawi var sammen med faderens familie.

Efter omkring halvanden måned overhørte hun en telefonsamtale, hvor hendes far talte om at skaffe en enkelt flybillet til Danmark.

Da hun konfronterede ham, affejede han hende med en forklaring om, at der var problemer med hendes pas og opholdstilladelse, men at han ville ordne det, så hun også kunne komme hjem.

Få dage senere tog hendes far i lufthavnen, mens Zeinab Mosawi blev ladt alene tilbage hos sin farbror og hans familie.

- Det er nok det største svigt, jeg har oplevet og kommer til at opleve i mit liv. Det er utilgiveligt, når det er ens forældre, der skal passe på én og være der for én, siger hun.

Videre til Basra

I tre måneder boede Zeinab Mosawi hos sin farbror. Hun oplevede ham som en temperamentsfuld og religiøs mand, der holdt lange forelæsninger for sin niece og truede med, at hun ville ende i helvede, hvis hun ikke opførte sig som en god muslim. Når Zeinab Mosawi forlod huset, skulle hun være iført en sort klædedragt og tørklæde, og hun havde flere sammenstød med sin fætter, som også boede i huset.

Husets tag blev hendes tilflugtssted. Der sad hun aften efter aften og bad: "Allah hører dem, der bønfalder ham. Herre, vi priser dig."

Så bøjede hun ansigtet og tilføjede: „Allah, den barmhjertige, lad mig komme hjem til Allerød igen.“

Efter tre måneder fik hun lov til at flytte hjem til sin mormor og morfar i Basra. Men hun var stadig i Irak imod sin vilje.

Zeinab med veninden Simone, som hun har kendt, siden de gik i SFO sammen på Engholmskolen. (© PRIVATFOTO)

Livstegn fra Irak

Hjemme i Danmark forsøgte skoleveninden Simone at finde ud af, hvorfor Zeinab Mosawi ikke var kommet hjem.

Simone skrev flere hundrede beskeder til sin veninde og troppede også op ved hendes forældres gule rækkehus for at få svar. Til sidst tog hun fat i en lærer og Allerød Kommune for at få hjælp til at opklare venindens forsvinden.

Udenrigsministeriet blev inddraget, ligesom den danske ambassade i Irak blev orienteret.

Men da ingen anede, hvor i Irak Zeinab Mosawi befandt sig, var der meget lidt at stille op.

Da Zeinab Mosawi havde været væk i fire måneder, sendte hun første livstegn til vennerne derhjemme. Hun havde samlet mod til at logge på Facebook på computeren i sin mormor og morfars stue, mens hendes moster holdt vagt for hende.

- Lige nu er jeg hos mine bedsteforældre her i IRAK, ikke rigtig noget, jeg er glad for… Men det er vel her, livet har bragt mig i et stykke tid, skrev hun.

Zeinab Mosawi skrev også en mail til en psykolog, hun havde gået hos derhjemme. Svaret fra psykologen lød, at der blev arbejdet intensivt på at få hende hjem.

Zeinab stikker af

På den danske ambassade i Bagdad blev der lagt en plan for at få Zeinab Mosawi ud af Irak.

Løsningen blev, at Zeinab Mosawi skulle stikke af og samles op af en irakisk politibetjent, som kunne hjælpe hende med at slippe gennem kontrolposterne på ruten fra Basra.

Zeinab Mosawi pakkede nogle af sine ejendele og gemte dem i bedsteforældrenes have.

Derefter satte hun sig til at vente, til hun tidligt om morgenen med galopperende hjerte listede ud af køkkendøren mod det aftalte mødested, mens hun forsøgte at tiltrække sig så lidt opmærksomhed som muligt.

Da en hvid firehjulstrækker kørte op på siden af hende, åndede hun lettet op.

Hvor mange som Zeinab?

Der findes ikke tal for, hvor mange børn og unge der ligesom Zeinab Mosawi har været eller er i udlandet på ufrivillige udlandsophold.

Men for nyligt viste en undersøgelse lavet af Ankestyrelsen, at kommunerne har kendskab til mindst 130 sager, hvor børn eller unge med ikke-vestlig baggrund siden efteråret 2015 har været på længerevarende udlandsophold, der har påvirket deres trivsel, skolegang eller sprogkundskaber negativt.

I 21 tilfælde skønnede kommunerne, at opholdene fandt sted imod barnets eller den unges vilje.

DR Nyheder har desuden sendt en rundspørge til folkeskoler i kommuner, som står på den seneste udgave af regeringens såkaldte ghettoliste, for at spørge til deres oplevelse af problemets omfang.

70 skoleledere har svaret. Af dem har 12 haft mistanke om, at én eller flere af deres elever er blevet sendt på genopdragelsesrejse, og for de langt flestes vedkommende er mistankerne blevet indberettet.

Efter hjemkomsten stod der et værelse klar på et krisecenter til den 16-årige pige. Her boede hun i cirka tre måneder. (© DR Nyheder)

Tvangsfjernet med øjeblikkelig virkning

Da Zeinab Mosawi landede i Københavns Lufthavn, blev hun modtaget af to betjente, en sagsbehandler, en psykolog og en medarbejder fra krisecentret Red Safehouse.

Zeinab Mosawi blev indlogeret på krisecentret med strenge instrukser om ikke at tage kontakt til sin familie eller sine gamle venner i Allerød.

Hjemme på Lindebakken blev forældrene informeret om, at deres datter var tvangsfjernet med øjeblikkelig virkning.

Kort efter sin 17-års fødselsdag i juni 2012 flyttede Zeinab Mosawi til et privat opholdssted i Helsinge.

Hun fik arrangeret et møde med sin mor, som hendes psykolog og sagsbehandler deltog i, og begyndte så småt at genoptage kontakten til sin familie, sine gamle venner og til Xander.

To år senere flyttede hun tilbage til Lindebakken for at blive forsonet med sine forældre.

Zeinab Mosawi genoptog kontakten til Xander, mens hun boede på krisecentret. Det gjorde hendes far vred, men forholdet holder den dag i dag. (© PRIVATFOTO)

Men faderen og Zeinab Mosawi blev ikke forsonet. Derimod oplevede hun, at deres forhold blev stadigt forværret, og den unge kvinde måtte igen forlade sit barndomshjem.

I december 2014 noterede hun i sin dagbog, at hun var tilbage på Red Safehouse, hvor hun boede efter sin hjemkomst fra Irak.

Denne gang varede opholdet på krisecentret et halvt år.

I mellemtiden blev hendes forældre skilt, og Zeinab Mosawi valgte igen at flytte hjem til sin mor på Lindebakken. Og at tilgive hende for den rolle, hun havde haft i forhold til genopdragelsesrejsen. Derfor var moderen også med, da Zeinab Mosawi sidste sommer fik hue på efter sin sidste HF-studentereksamen.

I dag arbejder Zeinab Mosawi, mens hun prøver at finde ud af, hvad hun vil med resten af sit liv. Lige nu hælder hun mest til en uddannelse som socialrådgiver.

Tiden i Irak og hendes forældres svigt har sat sine spor. Den nu 22-årige kvinde har fået sværere ved at stole på og knytte sig til andre, og nogle gange føler hun sig ensom.

Hun har heller ikke kunnet tilgive sin far, som hverken hun eller moderen har kontakt med i dag.

- Det, mine forældre har gjort, er ikke acceptabelt, men samtidig kan jeg også godt lidt selv se, at de gjorde det for at passe på mig, og fordi de ville mig det bedste. De gjorde det bare på en helt forkert måde, siger hun.

(© PRIVATFOTO)

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra Zeinab Mosawis far.