Zoo jubler over madglade danske pandaer: 'De æder på livet løs'

Der er allerede blevet høstet dansk bambus flere gange, for de to nye beboere i København Zoo er vilde med det.

På forhånd var der mange bekymringer i forbindelse med de nye, prominente beboere i København Zoo. Pandaer er nemlig nogle sultne væsener, der kan spise helt op mod 40 kilo mad om dagen.

Menuen er som sådan ikke svær. Den skal stå på bambus, og selvom de fleste danske haveejere vil mene, at det - sammen med skvalderkål - vil være noget af det nemmeste at skaffe, så skulle Zoo alligevel forberede sig godt og grundigt.

For en panda spiser nemlig kun op mod 40 kilo, hvis det er en bambussort og en smag, den lige kan lide på dagen. Det kan skifte fra dag til dag, så på den måde er de meget selektive.

'Det går skide godt'

35-årige Anita Haupt Holm er foderansvarlig i Zoo, og hun har de sidste mange år mere og mere intensivt forsøgt at forberede sig på de fine, men samtidig også potentielt kræsne gæster.

- I starten – før jeg lærte pandaer at kende – tænkte jeg, det er dyr, og hvis de ikke har spist i et halvt døgn, så er de sultne og spiser hvad som helst. Men sådan er det bare ikke med pandaer. De rører det ikke, hvis de har besluttet det. Så vil de hellere sulte, fortæller Anita.

Heldigvis kan Anita og resten af pandaholdet i København Zoo ånde lettet op. De to danske pandaer har nemlig vist sig at være særdeles madglade, når det kommer til dansk bambus.

- Det går skide godt! Jeg tør næsten ikke sige det højt, men de spiser begge den danske bambus, fortæller en glad foderansvarlig fra København Zoo.

Kinesisk madpakke smidt ud

Faktisk har pandafolkene allerede kasseret resten af de 500 kg kinesiske bambus, som panderne havde med i madpakken hjemmefra.

- Hunpandaen Mao Sun gik direkte ud af sin transportkasse og hen til den danske bambus og spiste løs. Det var simpelthen så mega fedt, fortæller Anita Haupt Holm.

Som en del af den pandakontrakt, der er lavet med Kina, er to kinesiske dyrepassere taget med til København, og de rådede Zoo-folkene til kun at tilbyde Mao Sun dansk bambus, da hun havde fået smag for den.

Hanpandaen Xing Er fik tilbudt både dansk og kinesisk til at begynde med, men foretrak den danske, og så var der heller ikke mere kinesisk til ham, fortæller Anita.

- Kineserne siger, at den danske bambus er meget frisk og meget flot. Det er den flotteste bambus, de har set udenfor Kina, siger de, så det er vi meget glade for.

Hannen Xing Er til venstre og hunnen Mao Sun til højre er begge glade for den mad, deres danske værter serverer for dem. (Foto: Zhang Zhihe © København Zoo)

Den danske bambus er da også meget frisk, for der går faktisk kun en time fra den er høstet, til den kan ligge i buret hos Mao Sun og Xing Er.

Sammen med bambusekspert Søren Ladefoged har København Zoo plantet omkring fem hektar jord til med bambus omkring Vordingborg. Der kommer yderligere to hektar til, og de syv hektar kommer til at have otte forskellige sorter, så der er rigeligt at vælge imellem, når de på et tidspunkt mister interessen for den sort, de lige nu har fået smag for.

Det er nemlig ikke den samme sort, de to dyr spiser. Hunnen Mao Sun gnasker stænglerne af én sort i sig, mens hannen Xing Er mere er til bladene på en anden sort. Men det kan skifte, hvornår det skal være. Og det ved Anita godt.

Anita Haupt Holm har været ansat som foderansvarlig i København Zoo i seks år. Hun er født og opvokset på landet. Og sammen med sin mand driver hun landbrug med korn og svinebrug, ligesom de har en virksomhed med specialafgrøder, hvor de dyrker jordbær og kartofler.

Normalt, når der kommer nye dyr til haven, har den 35-årige kvinde masser af erfaring og viden at falde tilbage på, men sådan er det ikke helt med pandaerne. Fordi, de er så uforudsigelige.

Og det er da heller ikke gået helt efter planen. Det var nemlig meningen, at der skulle høstes og hentes bambus hos Søren tre gange om ugen, men det er allerede overskredet efter kun nogle dage med pandaer på dansk jord.

- De har virkelig spist meget. De har allerede spist flere hundrede kilo, så det blev faktisk lidt kaotisk, og vi har allerede været nede at høste tre gange, og det var jo ikke meningen, fortæller Anita grinende mandag.

Det danske klima minder meget om det kinesiske, når det gælder temperatur og nedbør, så på den måde er Danmark et perfekt land at dyrke bambus i. Søren Ladefoged og Anita Haupt Holm har da også planer om at høste de lange stængler året rundt. (Foto: Jacob Munkholm Hoeck © København Zoo)

Når dyr rejser fra et andet land, får de altid foder med fra deres hjemland, så der er noget mad, de kender smagen på. Og så er det meningen, at dyrene over en periode på ti dage skal lave det, der hedder et foderskifte.

Her blander man det foder, dyrene kender, med foderet fra det nye land, så de langsomt bliver introduceret for den mad, de skal til at leve af fremover. Derfor havde Anita kun høstet lidt dansk bambus til de to pandaer, og så fik hun travlt.

- Jeg kunne godt se sent torsdag aften, at vi ville få brug for noget mere dansk bambus, så klokken 5 fredag morgen, måtte jeg en tur til Vordingborg og banke dem op. De havde ikke lyd på deres telefoner om natten, så de vidste ikke, at pandaerne bare gnaskede den danske bambus i sig. Men vi stod så der og høstede meget tidligt fredag morgen, smiler Anita.

Hun er med egne ord 'helt oppe at ringe', og lørdag aften fejrede hun da også den danske bambus-succes med champagne sammen med sin familie. For både hendes mand og deres to døtre har mærket, hvordan hun til tider har haft bambus til op over begge ører.

- Der er så meget fokus på de her pandaer, så det lægger da lidt et pres. Vi skulle jo have dem til at spise, griner hun og fortæller, at bambus har fyldt så meget, at hun rent faktisk har drømt om det.

- Det er sket, at jeg er vågnet ved, at jeg har sagt, 'ja, bare klip den der'. Det er nok lidt af en arbejdsskade, for når jeg kører rundt i Danmark, så lægger jeg mærke til bambus overalt, og det har jeg aldrig gjort før. Jeg ser noget og tænker, 'hov, der er meget bambus der, det er den og den sort'.

Pandaer får ikke særbehandling

Selvom Anita har gjort alt i sin magt for at skaffe tilfredsstillende føde til havens nye beboere, så får de ikke særbehandling på den måde, bare fordi de er til låns fra Kina. Alle dyr i Anitas varetægt skal have det lige godt og have det rigtige foder.

- For mig er de to pandaer bare 'en mere i flokken', og der er ikke forskel på, om det er en blomsterbille eller en panda. En lille pony ovre i familieområdet skal også have det bedste foder, selvom haven står på den anden ende på grund af pandaerne. I mit arbejde betyder det ikke noget, om det er dyr, vi låner, og er gjort op til noget stort, lyder det fra Anita Haupt Holm.

Pandaernes spisekammer ved Vordingborg bugner med bambus. Der kommer til at være i alt otte forskellige sorter på de syv hektar jord med bambus. (Foto: Jacob Munkholm Hoeck © København Zoo)

Hun har dog sørget for at forberede sig godt og grundigt på de lidt særegne pandaer.

Zoos foderansvarlige har været i Kina fire gange. Både for at lære om pandaernes adfærd og kostvaner, men også for at være med til at høste bambus i de kinesiske bjerge og håndtere den efterfølgende. For bambus er meget mere end blot de stride pinde, man kan bruge til at bygge drager med eller som alletiders ubrugelige fiskestang.

De helt friske bambusskud er nemlig en lækkerbidsken. Det er dog kun en sæsonvare, som forekommer om foråret.

- Friske skud er godt, fordi der er mere energi i dem end stammerne, fortæller Anita og uddyber, at det ofte er hunner i brunst, hunner der har født, eller pandaer, der har tabt sig over vinteren, som får bambusskud i fangeskab.

Men Mao Sun og Xing Er kan prise sig lykkelige for, at det er Anita Haupt Holm, der er deres madmor. Hun har nemlig opfundet noget helt banebrydende - hvis man spørger andre zoologiske haver. Anita selv, tager det noget mere roligt.

- Jeg tænkte bare, at når vi mennesker nu fryser mad ned til os selv, så kan vi vel også gøre det med bambusskud til pandaer. Den lå lige til højrebenet, og det er der nu ikke det store hokuspokus i. Vi gør det også allerede i forvejen til andre dyr. Giraffer og okapier spiser friske blade, og det har vi ikke året rundt her hos os. Så vi samler blade i sommerperioden og fryser ned til vinteren. Og så tænkte jeg bare, hvorfor kan vi ikke også gøre det med bambusskuddene, forklarer Anita.

Hokuspokus eller ej. Takket været Anita Haupt Holm kan pandaerne i København Zoo få bambusskud året rundt - også om vinteren, hvilket de ikke kunne i Kina.

Pandahunnen Mao Sun har smagt de danske bambusskud. Anita Haupt Holm havde en sending med til Kina, som hun varsomt opbevarede i sin minibar på hotellet, fordi hun ikke måtte få dem ned i køkkenet. Det var al besværet værd, for den bambus med blade på, spiste den kvindelige del af det kommende danske pandapar. (Foto: Zhang Zhihe © København Zoo)

Under en af sine ture til Kina havde hun planlagt at lave forsøget med at fryse bambusskud ned. Hun skulle med ud at høste i bjergene, og så ville hun købe en kummefryser derovre for at slippe for transporten af det store monstrum. Og så efterfølgende få den med ind på pandabasen. Der var bare lige én detalje.

- Kinesere bruger ikke frysere, for de fryser ikke deres madvarer ned. Det vidste jeg jo egentlig godt, men jeg havde bare ikke tænkt, at det betød, at de ikke solgte frysere.

- Jeg og dyrepasserne har gået til kinesisk, fordi pandabasen ligger så øde, at der er mange, der ikke snakker engelsk. Men vi havde ikke lige lært, hvad kummefryser hed, så det måtte jeg ud at lære, og så efterlyste jeg ellers en kummefryser i to dage. Jeg var virkelig vidt omkring, fortæller Anita, som endte med at få hjælp af en taxamand, der kørte hende ud et øde sted, hvor hun fik købt sin fryser. Og så skulle den jo bare ind på basen...

- Det var så samme dag, som Lars Løkke skulle se pandaerne, så man måtte ikke tage noget med ind på basen af sikkerhedshensyn og da slet ikke en stor kummefryser. Jeg havde sat en masse postyr i gang, og ledelsen på basen blev godt sure på mig. Men det endte med, at jeg til sidst fik den ind og fik den installeret, griner hun.

To madglade pandaer

Anita fik frosset sine kinesiske bambusskud ned, og efter et halvt år vendte hun tilbage. Spændt på, om de ellers så selektive pandaer nu ville spise optøet mad.

- Det er klart, at når man tør noget op, bliver det lidt slatten og splattet, men det indeni - som er det, pandaerne spiser - var ikke splattet. Det lignede noget, vi lige havde plukket. Og pandaerne spiste det da også, fortæller Anita Haupt Holm.

Indtil videre har de to pandaer dog ikke fået tilbudt skud, hverken danske eller kinesiske. Det er dog planen, at de skal have friske skud made in Denmark, når der falder mere ro på.

- Normalt vil de få bambusskud på dette tidspunkt på året, men nu skal de lige have lov til at falde helt til, og alle skal ind i en rutine - ikke kun dyrene,men også alle os andre. Og når alt er, som det skal være, vil vi servere skud for dem. Og det er jeg sikker på, at de gerne vil spise, for det er altså to madglade pandaer, vi har fået os her, smiler Anita.

Gæster i København Zoo kan se pandaerne gnaske dansk bambus i sig fra torsdag d. 11. april klokken 9.