Zornig: Kommuner skal ikke afgøre tvangsadoptioner

Regeringen foreslår, at det bliver lettere at bortadoptere børn uden deres forældres samtykke.

En lovændring skal gøre det lettere at bortadoptere selv helt små børn uden deres biologiske forældres samtykke. (© Colourbox)

Det er ikke altid blodets bånd, der skal afgøre, hvor et barn skal vokse op.

Det mener regeringen, der med et lovforslag vil sikre, at flere børn i Danmark kan blive bortadopteret fra deres biologiske forældre med tvang.

Adoption uden samtykke er imidlertid et kæmpe dilemma, vurderer Lisbeth Zornig Andersen fra Huset Zornig.

Hun er en markant stemme i debatten om socialt udsatte og argumenterer for, at man både må tage hånd om forældrenes interesser og barnets tarv.

- Hvis man alene kigger på børnene, så tror jeg egentlig, at der er flere børn, der vil få en god barndom, hvis de bliver tvangsadopteret fra start. Men der er altså også nogle forældre med i billedet, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Kun ti bortadopteret med tvang

Reglerne om tvangsbortadoption er senest blevet ændret i 2009. Fra ændringen i 2009 til 2013 er der imidlertid kun gennemført ti bortadoptioner uden de biologiske forældres samtykke.

Derfor mener regeringen, at muligheden ikke bliver anvendt i den grad, der reelt er behov for.

Det er grundlaget for, at regeringen nu kommer med det nye lovforslag, der efter planen skal i tredjebehandling i april og ventes vedtaget.

Med ændringen vil regeringen slette en regel om, at en kommune ikke må bortadoptere et barn under et år uden forældrenes tilladelse, hvis forældrene kan komme til at spille 'en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær' i fremtiden.

Bevisbyrden bliver lettere

Lovforslaget skal også gøre det lettere at løfte bevisbyrden, når myndighederne vurderer, at forældre på varig basis ikke kan tage hånd om deres barns opvækst.

Hvor det før skulle 'godtgøres', at det var tilfældet, skal det med ændringen kun 'sandsynliggøres'.

I praksis betyder det, at sagsbehandlere, Ankestyrelsen og statsforvaltningen skal vurdere, om der er udsigt til en forbedring af forældreevnen. Og ser det usandsynligt ud, så skal det være muligt at tvangsbortadoptere.

Kommuner begår fejl

Og netop denne del af lovforslaget er bekymrende, mener Lisbeth Zornig Andersen.

- Jeg har ikke stor fidus til kommunernes evne til i det hele taget at anbringe på korrekt grundlag, siger hun.

Lisbeth Zornig Andersen henviser til, at der fortsat sker 'meget store fejl', når børn bliver anbragt uden for hjemmet, som også Ankestyrelsen har påvist flere gange. Og det samme kan ske ved tvangsbortadoptioner, mener hun.

- Så jeg tror simpelthen ikke på, at det er kommunerne, der skal løfte denne opgave.

Et centralt organ

I stedet foreslår Lisbeth Zornig Andersen, at afgørelser i sager om bortadoption uden samtykke skal træffes af et centralt organ - eventuelt under Ankestyrelsen - hvor ekspertisen er samlet.

Det skal også sikre et armslængdeprincip i forhold til sagens tidligere forløb.

- Dermed kan man sikre, at forældrene får en objektiv afgørelse, der ikke er farvet af, at en kommune og en familie måske er kørt træt af hinanden, siger hun.

Du kan også læse mere om lovforslaget på Folketingets hjemmeside.

Facebook
Twitter