Nyheder

IT Factorys krak og Baggers flugt

Overblik

  1. IT Factorys krak og Baggers flugt
    For bare en uge siden var Stein Bagger en respekteret erhvervsmand i en prisvindende virksomhed. Nu er mistænkt for svindel op mod en mia. kroner - og sporløst forsvundet. (Foto: Liselotte Sabroe © Scanpix)

    1. december om morgenen. Firmaet IT Factory erklæres konkurs, og firmaets bestyrelsesformand Asger Jensby indkalder til pressemøde samme formiddag.

    - Min sidste handling som formand for IT Factory var at indgive en konkursbegæring og anmelde selskabets administrerende direktør Stein Bagger til politiet. Og det er blevet gjort, sagde Asger Jensby, da han åbnede pressemødet.

    IT Factory, der blev kåret til Danmarks bedste it-firma i 2008, eksisterede ikke længere. Direktøren var meldt til politiet for systematisk bedrageri for mindst 500 millioner kroner. Og så var han i øvrigt forsvundet i Dubai

    Med et slag blev Stein Bagger landets mest jagede person. Men sagen involverer også et hav af andre personer - i bunden af artiklen her er der et persongalleri over de involverede.

    Få dage før sin forsvinden var Stein Bagger sammen med konen og to vennepar taget på forlænget weekend i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater.

    Torsdag den 27. november skulle alle seks ud at spise på en restaurant. Inden middagen skulle Stein Bagger dog lige holde en telefonkonference på hotelværelset. Men han dukkede aldrig op til middagsselskabet.

    Ifølge Peter Sølbeck, der var med på turen, kontaktede selskabet straks hotellets sikkerhedsfolk, da det stod klart, at Stein Bagger var væk.

    De fik at vide, at en chauffør havde kørt Stein Bagger til Abu Dhabi International Airport. Senere afslørede overvågningskameraerne her, at han ganske rigtigt havde været i lufthavnen og havde hævet penge.

    Det sidste, man så til Stein Bagger i Dubai, var, da han fredag den 28. november tjekkede ind i lufthavnen.

    Samtidig, hjemme i Danmark, tror bestyrelsesformand Asger Jensby, at Stein Bagger er i USA. Han er efter eget udsagn helt uvidende om den skandale, der er under opsejling. Den første mistanke, om at noget er galt, bliver vakt, da han torsdag den 27. november bliver ringet op af en vis Allan Vestergaard.

    IT Factory var ejet af JMI Invest og selskabet Aigos United, SA, der efter sigende blev kontrolleret udelukkende af Stein Bagger. Men sådan hænger det ikke sammen, hævder Allan Vestergaard i telefonen.

    Under samtalen fortalte Vestergaard, at han ejer 50 procent af Agios United SA. Og at Asger Jensby er ved at sælge sine aktier i IT Factory til ham. Ifølge Allan Vestergaard ville handlen blive offentliggjort dagen efter.

    Under samtalen fortalte Allan Vestergaard også, at han et par dage forinden var blevet slået ned uden for sit hjem.

    Straks efter samtalen ringede Asger Jensby til sin advokat Michael Ziegler, som derefter forsøgte at ringe til Stein Bagger. I stedet fik han fat i Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, der kunne fortælle, at Bagger var forsvundet i Dubai.

    Alt dette skete på samme dag, hvor Ernst & Young udnævnte IT Factory til årets entreprenør.

    Dagen efter den mystiske opringning fra Allan Vestergaard tog Asger Jensby og direktøren for JMI Services, Lars Brammer, ud til IT Factory for at finde nogle svar.

    Sent hen ad aftenen fandt de et nøglekort, som senere viste sig at give adgang til Stein Baggers hemmelige kontor på kursuscentret Schaefergaarden i Jægersborg.

    På det hemmelige kontor fandt de dokumenter, der angiveligt viste, at Stein Bagger har begået svindel for op mod 500 millioner kroner. Efter at have fundet dokumenterne meldte Asger Jensby sagen til politiet, og bagmandspolitiet blev involveret i sagen.

    Det er efterfølgende kommet frem, at Asger Jensby og kommunikationsrådgiver Erik Ove sammen fjernede 22 ringbind fra kontoret, før bagmandspolitiet ankom. De efterlod kun tre ringbind på kontoret.

    På TV 2 News begrundede Erik Ove beslutningen om at fjerne de mange ringbind med, at de kun indeholdt oplysninger "af privat karakter."

    Efter at have været på flugt i lidt over en uge, dukkede Stein Bagger den 6. december op på en politistation i Los Angeles i Californien med ordene

    - I am Stein Bagger. I am a fugitive from Europe and I'm here to turn myself in.

    Ifølge den amerikanske avis Los Angeles Times skal han have forklaret politiet, at han er et offer for svindel.

    Historien har yderligere det tvist, at Stein Bagger har forbindelse til rockerkredse. Få måneder før sagen begyndte at rulle, blev han set om bord på et privatchartret fly fra København på vej mod en destination i Sydeuropa med to højtstående Hells Angels rockere.

    Og efter sagen kom frem, fortalte Brian Sandberg, der er medlem af rockerklubben Hells Angels, at han i et års tid har været ansat som sikkerhedsrådgiver for Stein Bagger. De to mødte hinanden i et fitnesscenter.

    new DR.Swiff("http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2008/flash-arkiv/itFactory/itFactory.swf",{ id:"itFactory_interactive", width:620, height:300,container:"itFactory"} );

  2. Brand i Pindstrup i Østjylland - Politiet opfordrer borgere til at passe på røgudvikling, der kan vare i dagevis

    Befinder man sig i Pindstrup i nærheden af spånpladeproducenten Novopan Træindustri, er det en god idé at gå indenfor og lukke døre og vinduer.

    Sådan lyder opfordringen fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse, efter en storbrand i går morges brød ud i en stor bunke træspåner.

    Siden i går morges har brandvæsnet arbejdet på at slukke branden, endnu uden held. Og det kan ifølge politiet tage flere dage, før ilden dør ud.

    Ingen personer er kommet til skade, men røgen kan være sundhedsskadelig, hvis man indånder den, oplyser politiet.

  3. Minkkommissionen: Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen har slettet sms-beskeder

    Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har slettet en kontroversiel sms-korrespondance med hendes kollega i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard.

    Det oplyser Minkkommissionen.

    Sms'erne blev fremlagt i kommissionen i sidste uge. Men de havde kun fundet vej til kommissionen, fordi Studsgaard havde dem på sin telefon.

    "Minkkommissionen kan oplyse, at kommissionen ikke har modtaget den omhandlede korrespondance fra Barbara Bertelsen. Statsministeriet har over for kommissionen oplyst, at sms-korrespondancen er slettet."

    Essensen i sms'erne var, at Bertelsen ville have Fødevareministeriet og fødevareminister Mogens Jensen til at tage ansvar for minksagen. Og hun var ikke tilfreds med en melding, der var kommet fra ministeriet.

    "Det er meget, meget skidt det her. Ægte tillidsbrud." skrev hun blandt andet.

    Nyheden om, at Bertelsen har slettet beskeder, kommer dagen efter, BT kunne fortælle, at Mette Frederiksens statsbchef Martin Justesen også har slettet beskeder.

    Minkkommissionen oplyser, at den ønsker at få genskabt Justesens beskeder.

  4. USA: Julian Assange kan afsone amerikansk fængselsdom i Australien

    WikiLeaks-stifter Julian Assange kan få lov til at afsone sin fængselsdom i hjemlandet Australien, hvis Storbritannien udleverer ham til retsforfølgelse i USA.

    Det forsikrer USA om, fremgår det af retsdokumenter i den appelsag, som i dag indledes i London, skriver Reuters.

    Storbritannien har hidtil nægtet at udlevere Julian Assange til retsforfølgelse i USA.

    En britisk dommer har nemlig vurderet, at der er overhængende fare for, at WikiLeaks-stifteren vil begå selvmord, hvis han afsoner i et amerikansk fængsel.

    Den beslutning appellerer USA nu og lover, at Julian Assange, hvis han udleveres til retsforfølgelse i USA, i stedet kan afsone sin amerikanske dom i Australien.

    I USA venter der Julian Assange et langt anklageskrift, såfremt han udleveres.

    Han er blandt andet tiltalt for gennem WikiLeaks at have offentliggjort flere millioner dokumenter, der ikke var tiltænkt offentligheden.

    Heriblandt dokumenter om USA's involvering i krigene i Afghanistan og Irak. Dokumenter, som ifølge USA har bragt amerikanske soldaters liv i fare.

  5. Fanø vil have færre turister - hæver færgeprisen

    Det bliver dyrere at tage færgen til Fanø, hvis du skal i sommerhus, på camping eller bare på udflugt.

    Et flertal i byrådet på Fanø har besluttet, at prisen på færgebilletten fra årsskiftet skal stige for alle andre end dem, der bor fast på øen.

    Prisstigningen er et led i finansieringen af den nye eldrevne færge Grotte, og det kan ses som en måde at komme af med det, som byrådsmedlemmet Karen Jeppesen fra SF kalder 'Fanøs overturisme'.

    - Vi har haft en stor strøm af turister, og de to seneste år har det været lige i overkanten. Det her er den eneste måde, vi kan regulere det på.

    Bilister kan se frem til en prisstigning på 20 procent, mens gående skal ligge 11 procent ekstra i billetlugen.

  6. Tidligere afdelingschef: 'Der var en urolighed for internationale konventioner fra dag et'

    - I et eller andet omfang har der været en urolighed for internationale konventioner fra dag et, fortæller tidligere afdelingschef i Justitsministeriet Jens Teilberg Søndergaard, der bliver afhørt i Rigsretssagen mod Inger Støjberg i dag.

    Jens Teilberg Søndergaard forklarer, at Justitsministeriet er inde over sagen for at give en vurdering af, hvad man kan og ikke kan.

    Han fortæller, at det var man, fordi sagen var kompleks.

    - Det var ikke noget, man kunne slå op i en bog, så det var jo noget, vi blev nødt til at tænke over ud fra lidt mere frie overvejelser, siger Jens Teilberg Søndergaard.

  7. Regeringen vil oprette 20 nærhospitaler i hele Danmark – men flere partier kritiserer planen

    Regeringen foreslår nærhospitaler i hele landdet. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Regeringen har talt om dem i tre år. Og i dag løftede de så endelig sløret for deres plan for de såkaldte nærhospitaler.

    En plan, som regeringen selv mener, vil bringe sundhedsvæsenet tættere på danskerne.

    - Vi vil fremtidssikre sundhedsvæsenet ved at styrke det nære sundhedstilbud, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på dagens pressemøde.

    Konkret vil regeringen oprette 20 nærhospitaler rundt omkring i Danmark, så flere danskere oplever at få et sundhedstilbud tættere på, hvor de bor.

    Og regeringen sætter navn på 13 af de byer, som regeringen foreslår, får et nærhospital.

    Det er Skagen og Nykøbing Mors i Nordjylland, Tarm og Skive mod vest, Grenaa i Østjylland og Tønder og Fredericia i den sydlige del af Jylland.

    På Sjælland bliver det byerne Næstved, Kalundborg, Frederikssund og Helsingør, der skal have et nyt nærhospital, mens Nyborg på Fyn og Nakskov på Lolland også skal have et.

    Se sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere en del af planen om de nye nærhospitaler her. Artiklen fortsætter under videoen.

    Men præcis hvad borgerne i de nævnte byer skal forvente sig af de nye nærhospitaler, står stadig ikke klart.

    Det her er ikke andet end et sundhedshus.
    Martin Geertsen, sunhedsordfører for Venstre

    Sundhedsministeren nævner en række undersøgelser og kontrolbesøg, som patienter fremadrettet skal kunne få foretaget på de nye nærhospitaler.

    - Der er en værdi i, at man kan få taget blodprøver eller røntgenbilleder tæt på, siger Magnus Heunicke.

    De præcis funktioner af de nye nærhospitaler skal først fastlægges senere af Sundhedsstyrelsen.

    Og det kritiserer Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

    - Et hospital er defineret ved, at man har døgnfunktioner, hvor man kan indlægges. Det her er ikke andet end et sundhedshus, siger han.

    - Det handler om ambulante behandlinger, kontroller og den slags. Jeg hører ikke regeringen sige, man kan blive indlagt. Så jeg synes, man skal kalde det, det det er.

    Også Enhedslisten undrer sig over valget af navn til de nye sundhedstilbud.

    - Jeg synes, det er spøjst at kalde det et nærhospital. Det er et sundhedshus, hvor man samler nogle funktioner, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.

    Han er dog enig i idéen med at få sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Alligevel er han ikke ligefrem imponeret over regeringens udspil.

    - Grundtanken er fornuftig, men spørgsmålet er, om 20 nye sundhedshuse er tilstrækkeligt, siger han.

    Udover de 20 nye nærhospitaler agter regeringen også at ændre på uddannelsen i almen medicin.

    Det skal være med til at rette op på den lægemangel, der er visse steder i Danmark.

    - Vi har 115.00 borgere som i dag ikke har en privat praktiserende læge som fast læge. Det er afgørende, at alle danskere kan være trygge ved at have en fast læge, siger Magnus Heunicke.

    Se sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere en del af udspillet om lægemangel her. Artiklen fortsætter under videoen.

    Ifølge regeringen bor cirka 600.000 borgere i dag i områder, som er defineret som lægedækningstruede.

    Derfor foreslår regeringen en såkaldt praksispligt under lægeuddannelsen i almen medicin.

    Det betyder, at den del af hoveduddannelsen i almen medicin, der i dag foregår ude i de almene praksisser, skal forlænges med et halvt år.

    Et forslag, der vækker genklang hos De Radikale Venstre.

    - Det er ikke nok i sig selv, men det er en rigtig god del af løsningen, siger sundhedsordfører Stinus Lindgren. Han er glad for, at regeringen har droppet den tjenestepligt, de tidligere har talt om, for nyuddannede læger.

    Vi mangler læger, og vi skal have oprettet flere uddannelsesstillinger. Den del berører regeringen slet ikke.
    Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative

    - Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at nye læger skal ud at arbejde et vist antal måneder i områder med lægemangel. Det er godt, de har droppet det, siger Stinus Lindgren.

    Hos De Konservative mener man dog slet ikke, at regeringens bud på, hvordan man løser lægemangel i Danmark, er ambitiøst nok.

    - Det løser absolut ikke problemet. Vi mangler læger, og vi skal have oprettet flere uddannelsesstillinger. Den del berører regeringen slet ikke, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative.

  8. 'Vi skal bare gøre det bedre i fremtiden': I København er der fem gange så mange statuer af dyr, som der er af kvinder

    Én af de mest sete statuer i Købehavn er nok Rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg slotsplads. (Foto: John Stæhr © Scanpix Denmark)

    Hvis du har slentret gennem Københavns gader, er du sikkert stødt på en masse statuer.

    Der er Absalon til hest på Højbro Plads, Martin Andersen Nexø i halvfigur på Christianshavns Vold og det ikoniske Storkespringvandet midt i byen.

    Men når det kommer til kvindelige statuer, skal du nok lige lede efter en ekstra gang.

    Af de 101 navngivne statuer i København er nemlig kun fem af dem af kvinder.

    Til sammenligning er 26 af dem af dyr, mens de resterende 70 er af mænd.

    Det viser en optælling lavet af Kulturen på P1.

    Og København adskiller sig ikke meget fra resten af Danmark, hvor kun 28 af i alt næsten 2.500 statuer forestiller kvinder, hvilket Fyens Stiftstidende skrev tidligere i år.

    Den fordeling overraskede ikke Franciska Rosenkilde (Ø), der er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

    Mandag gæstede hun Kulturen på P1, hvor de talte om de københavnske statuer:

    - Den underrepræsentation, vi har af kvinder og af minoritetsmennesker i det hele taget, er selvfølgelig også tydelig i gadebilledet, som den er alle andre steder i vores samfund. Og derfor er det vigtigt, at vi gør noget ved det, sagde hun og uddybede:

    - Det visuelle skaber nemlig en virkelighed. Så når vi går igennem vores by og kigger på gadenavnene og på statuer, så er det med til at skabe den virkelighed, vi er i.

    Snart kommer der en seks meter høj statue af grevinde Danner, der skal opføres ved Søerne i København, og Franciska Rosenkilde er åben for at afsætte penge af til projektet med at få flere kvindenavne ud i bylivet. Hun siger dog samtidig, at man i dag ikke har den samme tradition for at bygge statuer som i gamle dage. Til gengæld kommer der flere kvindenavne på gadeskiltene.

    Gry Jexen, der er historiker og står bag bestselleren 'Kvinde kend din historie' samt en podcast og Instagram-profil under samme navn, har længe været bekendt med, at de mandlige statuer fylder meget i gadebilledet.

    Ifølge hende skyldes det, at kvinder generelt er skrevet ud af historien. Derfor står de heller ikke "forrest i køen", når vi som samfund vil hylde folk med en statue i det offentlige rum.

    - Vi er formet meget kraftigt af vores historie, og vores kollektive erindring er det, der binder os sammen som land og folk. Men historie er meget mere end det, som står i bøgerne. Faktisk er vi omgivet af historie hele tiden, og repræsentation er i denne sammenhæng mere vigtig, end man umiddelbart skulle tro, forklarer hun.

    Historiker Gry Jexen står her foran statuen af Nathalie Zahle, som er den første kvinde i Danmark, der har fået rejst en statue i kraft af sit virke og ikke sin titel. Statuen står i Ørstedsparken. (Foto: Mathias Svold © Ritzau Scanpix)

    I mange hundrede år har det været sådan, at uanset hvor mænd vendte sig hen, så har de set sig selv repræsenteret i historisk perspektiv. Meget sker ubevidst, men statuer og vejnavne fortæller hele tiden mænd, at de er repræsenteret og værdige til en plads i vores kollektive historie, mener Gry Jexen.

    - For kvinder er det lige omvendt. De skal lede længe efter at finde selv sig repræsenteret på en naturlig måde. Groft sagt kan man sige, at de implicit får at vide, at de ikke er værdige til en plads i vores kollektive historie, siger hun og uddyber:

    - Og det giver mænd og kvinder, piger og drenge vidt forskellige udgangspunkter for at forstå sig selv i verden og i en historisk sammenhæng.

    Ifølge Gry Jexen er den store repræsentationsforskel med de danske statuer et af de mest synlige eksempler på den kønsskævvridning, som historieskrivningen har lidt under de sidste mange hundrede år.

    Alligevel bør man ikke fjerne dem, mener hun.

    - Vi skal bare gøre det bedre i fremtiden. Fra nu af skal vi insistere på nuancer og repræsentation i vores historiske fremstillinger i det offentlige rum.

    - Helt konkret mener jeg, at vi skal ændre vores kriterier for, hvorfor en historisk person skal have en statue, siger hun.

    Julie Rokkjær Birch, der er direktør på museet Køn - Gender Museum Denmark - i Aarhus, er også imod, at man destruerer statuer og monumenter, som er opført før i tiden.

    - Jeg er ikke tilhænger af at fjerne ting, men jeg er tilhænger af god formidling, og vi har en forpligtigelse til at formidle det historiesyn, som statuerne er et udtryk for. De kan nemlig være med til at fortælle os, hvor vi har været som samfund tidligere, og hvad vi ikke vil tilbage til, fortæller hun.

    Statuen I Am Queen Mary foran Vestindisk Pakhus i København er det første monument over dansk kolonihistorie. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

    Fra sit kontor i Aarhus er der kun et stenkast til Bispetorvet, hvor der i 1955 blev opført en statue af kong Christian 10.

    Den er skabt af billedhuggeren Helen Schou, som de færreste dog kender til, siger Julie Rokkjær Birch.

    Og fjerner man skulpturen, fjerner man også muligheden for, at folk kommer til at kende til den kvindelige billedhugger i fremtiden.

    - Helen Schou har lavet flotte klassiske skulpturer, og det ville være ærgerligt at skulle fjerne hendes værk, fordi skulpturen forestiller en mand. Så er det bedre at folde hendes historie ud, siger hun.

    Julie Rokkjær Birch fortæller, at "manden" historisk simpelthen er blevet set som "default-menneske" i kunsten. Kvinder har derimod været "kønnet". Derfor er de mange mandlige statuer også primært et udtryk for den tid, de er lavet i.

    En tid, hvor kvinderne typisk hørte til i det private domæne, mens mændene var synlige i det offentlige rum.

    Men heldigvis er historien ikke statisk, fortæller hun, og mange mennesker interesserer sig i dag i langt højere grad for køn og kræver ligelig repræsentation, ligestilling og diversitet, mener hun.

    - Vi har en ungdomsgeneration, der er meget bevidste om fortidens og nutidens miserer vedrøende køn, klima og racisme. De her temaer er blevet meget mere mainstream, og det kræver derfor noget særligt af vores samfund og kunsten at følge med, siger hun og slutter:

    - De unge skal nok være hurtige til at sige, hvis noget er kikset.

  9. NBA-stjerne iklæder sig blodplettede sko og angriber sportsgiganten Nike

    Enes Kanters sko i mandagens NBA-kamp. (Foto: Jim Dedmon © Ritzau Scanpix)

    NBA-stjernen Enes Kanter har på Twitter rettet kritik af det kinesiske styre og sportsgiganten Nike.

    I mandagens NBA-kamp mellem Boston Celtics og Charlotte Hornets iklædte Enes Kanter sig et par sko dekoreret med blodstænk og teksten ’Modern Day Slavery’ og ’No More Excuses’.

    I en video på Twitter uddybede han efterfølgende sit budskab, som er en kritik af den amerikanske sportsgigant Nikes aktiviteter i Kina.

    - Nike er højlydte, når det kommer til uretfærdighed i USA, men når det kommer til Kina, forholder Nike sig i tavshed, siger Kanter i videoen.

    - Der er så mange fabrikker i Kina, hvor der foregår tvangsarbejde. For eksempel uighurere i tvangsarbejde. Det er moderne slaveri, og det foregår i Kina lige nu.

    Uighurerne er et muslimsk mindretal i den vestlige kinesiske provins Xinjiang. Op mod en million kinesiske muslimer menes at have siddet i lejre eller fængsler i Kina.

    - I (Nike, red.) siger ikke et ord om undertrykkelse af minoriteter i Kina, siger Kanter.

  10. Planer om en Rema 1000 i Rudkøbing splitter byen i to: 'Vi har brug for mere liv i byen'

    Gasværksgrunden huser i dag Dyrenes Butik, men bygningen kan risikere at blive revet ned, hvis en ny Rema 1000 bliver til virkelighed. (Foto: Sille Ugelvig)

    Spørgsmålet om en Rema 1000 i Rudkøbing er blevet et af de helt store politiske emner under kommunalvalget på Langeland.

    For mens et politisk flertal har stemt ja til det indledende arbejde for at skabe plads til Rema 1000 på en grund lidt uden for det øvrige handelsliv i Rudkøbing, så er flere borgere, brugsejere og politikere utilfredse med en udvidelse af byplanen.

    Vi har ikke flere penge at handle for, fordi der kommer flere dagligvarebutikker
    Michael Højbjerg Larsen, formand for Tullebølle Brugsforening

    I dag har Rudkøbing allerede flere dagligvarebutikker, der ligger i bymidten indenfor et særligt afgrænset område, hvor dagligvarebutikkerne skal ligge.

    Men hvis der skal findes plads til Rema 1000 i Rudkøbing, kræver det en udvidelse af bymidten.

    Langelands SF-borgmester, Tonni Hansen, har derfor forslået at udvide det særlige område, så Rema 1000 kan bygge på Gasværksgrunden, der ligger nogle hundrede meter uden for bymidten.

    - Hvis vi bliver ved bliver ved at placere større butikskæder i centermidten, så smadrer man den indre by, lyder argumentet fra Tonni Hansen.

    Borgmesterens forslag har fået et spinkelt flertal i byrådet. Men en ny Rema 1000-butik er dog stadig langt fra at blive til virkelighed. Forslaget skal nemlig igennem flere politiske processer.

    Men spørger man Bo Nissen, der er formand for teknisk udvalg i Langeland kommune, så bliver det et stort 'nej tak' til en udvidelse af bymidten.

    - Vi har ikke brug for mere liv i yderområderne. Vi har brug for mere liv i byen, i centrum, mener han.

    Rema-sagen har ikke kun fået politikerne op af stolen, det skaber også stor debat blandt borgerne.

    For mens nogle ønsker mere konkurrence mellem dagligvarebutikkerne, så mener andre, at en udvidelse af bymidten er forkert.

    - Jeg kan godt lide tanken om en Rema 1000, men placeringen bryder jeg mig ikke om. Jeg vil gerne bevare de gamle huse deroppe, og jeg synes heller ikke, at man skal dele byen i to, siger Ellen Skovhus.

    Men borger Karen Lisbeth Steen, der ofte handler i bymidten i Rudkøbing, frygter dog mere for den tunge trafik:

    - Jeg tænker ikke, at vi har behov for flere butikker, men det er fint nok, hvis nogle gerne vil have det. Jeg synes dog, at de skal placere den ude ved omfartsvejen ved de andre store butikker, så vi ikke får mere tung trafik ind i byen.

    • Bodil Lilliegaard: - Jeg har nogle gange stået oppe på torvet og solgt ting på loppemarked, og en af de helt store udfordringer er parkeringspladser. Derfor tænker jeg, at en Rema 1000 tæt på med mange parkeringspladser er en rigtig god idé. (Foto: Sille Ugelvig)
    • Karen Lisbeth Steen: - Jeg tænker ikke, at vi har behov for flere butikker, men det er fint nok, hvis nogle gerne vil have det. Jeg synes dog, at de skal placere den ude ved omfartsvejen ude ved de andre store butikker, så vi ikke får mere tung trafik ind i byen. (Foto: Sille Ugelvig)
    • Ellen Skovhus: - Jeg kan godt lide tanken om en Rema 1000, men placeringen bryder jeg mig ikke om. Jeg vil gerne bevare de gamle huse deroppe, og jeg synes heller ikke, at man skal dele byen i to. (Foto: Sille Ugelvig)
    • Claus Krøyer Hansen: - De boliger, der ligger på Nørrebro, hvor Rema 1000 eventuelt skal ligge, er en total fejlplacering, fordi bygningerne er bevaringsværdige, og vi skal passe på dem. (Foto: Sille Ugelvig)
    • Kristian Nielsen: - Jeg tænker, at det er fin for udviklingen af byen, så jeg kan ikke se noget negativt i det. (Foto: Sille Ugelvig)
    • Hanne Nielsen: - Jeg synes, det er en god idé at få en Rema 1000 til byen. Vi skal være her alle sammen, og det er godt med lidt konkurrence. (Foto: Sille Ugelvig)
    1 / 6

    Andre borgere frygter, at en ny dagligvarebutik i Rudkøbing vil få nogle af de andre butikker i nærområdet til at lukke.

    Og den bekymring deler Michael Højbjerg Larsen, der er formand for Tullebølle Brugsforening.

    Jeg tror ikke et sekund på, at bymidten vil lide, fordi der kommer et lille nyt centerområde. Jeg tror tværtimod, at det vil være til gavn for alle.
    Tonni Hansen, Borgmester i Langeland Kommune

    Tullebølle ligger kun få kilometer fra Rudkøbing, og derfor frygter han, at borgerne i byen vælger at handle i Rudkøbing fremfor Tullebølle, hvis man placerer en discountbutik udenfor bymidten.

    - Der er andre butikker, der gerne ville bygge udenfor bymidten, men de fik ikke lov. Derfor undrer det mig, at Rema 1000 nu får lov, siger Michael Højbjerg Larsen.

    Og hvis færre kunder kommer til Tullebølle for at handle, så kan det gå udover lokalsamfundet, mener han.

    - Vi har pakkeudlevering, apotekervarer, og vi kører varer ud til dem, der har svært ved at komme ind at handle. Og det er måske noget af det, vi skal skære ned på, hvis vi mister kunder, lyder det fra Michael Højbjerg Larsen.

    Alligevel holder borgmester Tonni Hansen fast i planerne om en ny Rema 1000 på Gasværksgrunden.

    Han tror nemlig hverken på, at en ny dagligvarebutik vil udkonkurrere andre dagligvarebutiker eller tage fokus fra bymidten.

    - Jeg tror ikke et sekund på, at bymidten vil lide, fordi der kommer et lille nyt centerområde. Jeg tror tværtimod, at det vil være til gavn for alle.

    Hvis planerne om en Rema 1000 på Gasværksgrunden skal blive til virkelighed, skal kommunalbestyrelsen i første omgang stemme ja til en ændring af en ny lokalplan inden året er omme.

  11. overblikket over, hvor regeringen vil lægge de nye nærhospitaler - og resten af dagens udspil

    20 nye nærhospitaler skal tage sig af mindre krævende behandlinger og kronisk syge, hvis det står til regeringen. (© Grafik Nathalie Nystad)

    Der skal investeres i både nærhospitaler, flere ambulancer, lokale ungdomsuddannelser og bedre internet.

    I hvert fald, hvis det står til regeringen, der netop har præsenteret anden del af udspillet 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

    Med udspillet vil regeringen "flytte velfærden tættere på borgeren", og man fortsætter dermed det opgør med centralisering, som man startede med udspillet Tættere på I.

    De nye nærhospitaler skal blandt andet tage sig blodprøver og røntgenundersøgelser. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Mest bemærkelsesværdigt i det nye udspil er investeringen på fire milliarder i op til 20 nye såkaldte nærhospitaler i perioden 2023 til 2028.

    Ud af de 20 hospitaler, der skal ligge på tværs af alle landets regioner, foreslår regeringen selv, at 13 af dem placeres i følgende kommuner: Nykøbing Mors, Skagen, Grenaa, Skive, Tarm, Fredericia, Nyborg, Tønder, Kalundborg, Nakskov, Næstved, Frederikssund og Helsingør.

    Kommuner, der ikke er iblandt regeringens foreslåede placeringer, kan frit søge om også at få et nærhospital, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    Nærhospitalerne er ikke hospitaler, i den forstand man kender dem fra sundhedsvæsenet, og skal hjælpe med mindre krævende behandlinger som for eksempel at tage røntgenbilleder og blodprøver.

    Kronikere, der går til mange kontrolbesøg, vil også få mulighed for at gøre det på nærhospitalerne.

    På nærhospitalerne vil borgere også kunne finde kommunale sundhedstilbud og praktiserende læger.

    De nye ungdomsuddannelser kan enten være et nyt udbud af erhvervsuddannelser, hhx, htx, stx eller hf. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

    Det er dog ikke kun på sundhedsområdet, at regeringen ønsker at prioritere det Danmark, der ligger uden for de største byer.

    Derfor vil man give alle byer i Danmark med 10.000 indbyggere mulighed for at få mindst en ungdomsuddannelse.

    Man forventer dog ikke, at alle byer har behov for en uddannelse, da de ligger tæt på andre byer, og man har derfor konkret afsat penge til, at 18 byer kan få sig en ungdomsuddannelse.

    - Det gør en kæmpestor forskel, hvis et lokalsamfund har en ungdomsuddannelse. Det bliver byens bankende hjerte, så det gør ikke bare en forskel for de unge, men også for lokalområdet, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der er børne- og undervisningsminister.

    Regeringen ønsker også at lægge en afdeling af skolen for fængsels-og transportbetjente i Sydøstdanmark. Afdelingen skal have et årligt optag på 100 fængselsbetjentelever og 50 transportbetjentelever.

    En såkaldt praksispligt skal afhjælpe manglen på praktiserende læger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Flere steder i Danmark har man problemer med at tiltrække praktiserende læger til at behandle borgerne.

    Faktisk anslår Danske Regioner, at godt 600.000 danskere bor i områder, der er defineret som lægedækningstruede.

    Derfor ønsker regeringen at indføre en såkaldt "praksispligt" under lægeuddannelsen i almen medicin. Den vil betyde, at den del af hoveduddannelsen i almen medicin, der i dag foregår ude i de almene praksisser, skal forlænges med et halvt år.

    Socialdemokratiet har tidligere været fortaler for en decideret "tjenestepligt" for nye læger. Det ville betyde, at nyuddannede læger blev tvunget ud i de dele af landet, der er ramt af mangel på praktiserende læger.

    Den idé har man altså foreløbigt opgivet med dette udspil.

    5-10 nye akutberedskaber skal gøre borgerne mere trygge ved, at hjælpen når frem i tide. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I sit udspil vil regeringen også forsøge at nedsætte responstiderne for ambulancerne i de områder, der har længst responstider. Det vil man gøre ved at afsætte penge til ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af Danmark, hvor behovet er størst.

    Konkret står der i udspillet, at der skal tilføres 5-10 nye akutberedskaber.

    Samtidig vil regeringen stille højere krav til de kommunale akutfunktioner, mens man med en ny indsats vil skaffe flere hjerteløbere.

    Flere steder i landet er det for svært at gøre brug af den "digitale Motorvej", som regeringen beskriver det. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

    Regeringen ønsker at prioritere 100 millioner kroner til at give bedre internet til de egne, der ikke har "adgang til de digitale motorveje", som det formuleres i udspillet.

    Det skal ske gennem en "bredbåndpulje, der skal sikre ordentligt internet i de dele af landet, hvor der ikke er udsigt til, at markedskræfterne selv vil udrulle det.

    Derudover vil man starte et nyt partnerskab med telebranchen og andre aktører.

  12. Aros finder ny direktør efter undersøgelse af arbejdsmiljø og ledelseskultur

    Kunstmuseet Aros har fundet en ny direktør, efter Erlend Høyersten fratrådte stillingen i juni.

    Den nye direktør er 53-årige Rebecca Matthews, oplyser Aros i en pressemeddelelse. Hun tiltræder stillingen 1. januar næste år.

    Matthews har flere internationale topposter inden for kunst og kultur bag sig, blandt andet i en ledelsesstilling ved Operahuset i Sydney. Senest har hun været ansat som direktør for Glasmuseet i Ebeltoft.

    Siden slutningen af juni har Aros været på udkig efter en ny direktør, efter tidligere direktør Erlend Høyersten stoppede på posten.

    Det gjorde han på baggrund af en undersøgelse af arbejdsmiljø og ledelseskultur på Aros, der konkluderede, at flere medarbejdere oplevede udfordringer med ledelseskulturen, og at der er forekommet krænkende handlinger.

  13. Kommunen har prioriteret én gade til de unge: ’Fattigt, at vi ikke har mere at tilbyde'

    Billund Kommune har investeret i at udvikle ungdomstilbud i Grindsted, til gengæld er der nærmest ingen muligheder for 17-årige Anna Esther Hansen, der bor i Billund. (Foto: Troels Esmarch - DR)

    Pladsen omkring Grindsted Gymnasium udgør et centrum - geografisk talt i Billund Kommune - men også i 17-årige Anna Esther Hansen liv og i de fleste andre unge billundborgeres tilværelse.

    I Tinghusgade i det centrale Grindsted har kommunen samlet ungdomsuddannelser, bibliotek, svømmehal, sportsfaciliteter med tilhørende lounge, cafeteria og store åbne planløsninger.

    Senest har kommunen samlet 15 millioner kroner til at udvide faciliteterne yderligere, så der lige om lidt åbner et stort musikcenter med koncertsal, bar og lydstudier til fri afbenyttelse.

    Aktivitetscenteret Magion er placeret ved siden af Billund Kommunes ungdomsuddannelser, så lokalerne også kan benyttes i løbet af skoledagen. (Foto: Troels Esmarch - DR)

    Unge mennesker sværmer omkring forpladsen foran det store aktivitetscenter Magion hele dagen, nogle bruger forhallen til gruppearbejde, og ud på eftermiddagen vokser grupperne, og skoletaskerne smides i bunker.

    - Vi mødes her især efter skole. Det er et fristed og et afbræk, at man kan komme herover, fortæller Anna Esther Hansen.

    Men lige så meget liv, der er i Magion, lige så dødt er der, når Anna Esther Hansen om eftermiddagen vender tilbage til Billund med bus 144.

    Kommunen har prioriteret ungdomstilbuddene i Grindsted midtby, og derfor må unge, som vil mødes uden for foreningerne og hænge ud, i fjernere egne af kommunen nøjes.

    I Billund by er der aktiviteter for de mindste børn, og byens old boys har fine faciliteter på kunststofbanen uden for Billund Idrætscenter. Men dem på kanten af barndommen føler sig henvist til et skur i læ af den lokale sportshal, hvor de kan være i fred, spise kanelstang og drikke breezers i smug.

    Det er i hvert fald, hvad man kan udlede fra slyngelskurets efterladte affald og glasskårene, som formand for fodboldafdelingen Lars Thomsen møjsommeligt går og samler op, så de ikke ender på fodboldbanen lige ved siden af.

    - Det er simpelthen trist at se på, det var i hvert fald ikke det, der var tanken med det skur, siger fodboldformanden, som har været med til at få det udendørs omklædningsrum opført forrige år.

    Forventer man, at de unge her fra Billund og andre af oplandsbyerne tager til Grindsted for at være sammen med andre, så tror jeg, man har gjort regning uden vært.
    Ann Charlotte Vilstrup (S), borgmesterkandidat

    Anna Esther Hansen medgiver, at skuret ikke er det bedste feststed, men hvor skulle de ellers gå hen?

    - Der er for langt tilbage til Magion, og det er ikke altid til at regne med busserne, eller om ens forældre kan køre. Og der er ingen andre steder at være, siger hun.

    Både blandt borgere og byrødder kan man finde dem, som synes prioriteringen har været for hård, og at ungdomstilbuddene bør spredes mere ud.

    - Det er fattigt, at vi ikke har mere at tilbyde de unge i de mindre byer, siger Ann Charlotte Vilstrup, der er borgmesterkandidat for Socialdemokratiet.

    - Forventer man, at de unge her fra Billund og andre af oplandsbyerne tager til Grindsted for at være sammen med andre, så tror jeg, man har gjort regning uden vært, tilføjer hun.

    Billund Kommune markedsfører sig som Børnenes Hovedstad, men så snart børnene forlader folkeskolen, har de travlt med at komme væk.

    Mange vælger ungdomsuddannelse i nabokommunerne, hvor Vejle og Kolding lokker med flere caféer og byliv. Og lige nu kæmper Billund Kommune med at samle elever nok til at opretholde kommunens eneste gymnasium og handelsskole.

    Efter kommunalreformen i 2007 blev Grindsted Kommune, Billund Kommune og dele af Give Kommune lagt sammen.

    Sammenlægningen har på nogle punkter ført til centralisering omkring Grindsted, som er kommunens største by, mens værtshuse, butikker og andet byliv har måtte lukke i Billund og andre oplandsbyer.

    Skal lave noget, der er så fedt, at man har lyst til at komme aften efter aften, så skal der være noget helst specielt.
    Stephanie Storbank (V), borgmesterkandidat

    Prioriteringen af Grindsted er - i hvert fald når det kommer til kommunens ungdomsliv - bevidst og nødvendig, hvis man spørger Venstres borgmesterkandidat Stephanie Storbank.

    - Jeg er helt opmærksom på, at der i byerne uden for Grindsted er et ønske om at skabe mødesteder for de unge, men hvis vi skal lave noget, der er så fedt, at man har lyst til at komme aften efter aften, så skal der være noget helt specielt. Det mener jeg, vi har skabt med Magion, siger hun.

    I 20 år har Billund været ledet af Venstre-borgmester Ib Kristensen. Han genopstiller ikke, og derfor skal der ved det kommende kommunalvalg findes en ny borgmester.

  14. Nye Borgerlige ekskluderer kandidat til kommunalvalget efter Facebook-kommentar

    Nye Borgerlige har valgt at ekskludere en lokal kandidat til kommunalvalget i Halsnæs Kommune fra partiet.

    Det bekræfter partiet over for DR Nyheder.

    Det sker, da kandidaten i en kommentar på Facebook, som nu deles vidt og bredt på sociale medier, har skrevet:

    "Jeg dræber også gerne en muslim eller to".

    Det drejer sig om kandidaten Henning Linnemann, som var en af partiets i alt to kandidater i Halsnæs Kommune, men som nu altså er fortid i partiet.

    På baggrund af udtalelsen valgte Nye Borgerliges hovedbestyrelse nemlig at ekskludere Henning Linnemann fra partiet.

    Henning Linnemann skriver imidlertid selv på sin Facebook-profil, som ikke længere er tilgængelig, at han har "trukket sig som NB (Nye Borgerlige, red.) kandidat. UNDSKYLD TIL ALLE".

  15. Tag kandidattesten her: Se, hvem du er mest enig med i din kommune og region

    Er du i tvivl om, hvor du skal sætte krydset til kommunal- og regionalvalget den 16. november?

    Så tag DR's kandidattest og bliv klogere på, hvem af kandidaterne du er mest enig med.

  16. Iranere kan få benzin på deres biler igen efter stort cyberangreb

    Alle tankstationer i Iran var lammet af et cyberangreb tirsdag. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    Myndighederne i Iran meddeler, at de fleste af landets tankstationer nu fungerer igen efter et stort cyberangreb tirsdag.

    Angrebet lammede samtlige 4.300 tankstationer i Iran og skabte lange køer i landet, skriver nyhedsbureauet AP.

    Ingen gruppe har taget skylden for aktionen, som dog har visse ligheder med et angreb mod det iranske transportsystem i juli.

    I begge tilfælde gik hackerne tilsyneladende direkte efter at udfordre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

    Tirsdagens angreb var således også rettet mod informationstavler på iranske motorveje, der viste teksten: "Khamenei, hvor er vores benzin?"

  17. Northside offentliggør de første 15 navne til næste års festival

    Den danske sangerinde og sangskriver Jada skal spille til næste års Northside i Aarhus. (Foto: KENT RASMUSSEN © Scanpix)

    Flere store internationale og danske topnavne gæster næste sommer Aarhus-festivalen Northside.

    Blandt navnene fra udlandet er hitsangeren Lewis Capaldi, den britiske elektroduo Disclosure, rapperen Princess Nokia, rockbandet Nick Cave & The Bad Seeds og norske Girl In Red.

    Flere danske navne har også fået plads på festivalplakaten. Blandt andre kommer Jada, Tessa, Clara, Coco O., Drew Sycamore, Hans Philip, Kashmir, Mew, Undertekst samt Suspekt og spiller på festivalen.

    Northside var aflyst i 2020 og 2021 på grund af corona, men vil i 2022 finde sted fra 2. til 4. juni.

    I artiklens oprindelige overskrift stod der 14 navne, men det er 15.

  18. Dune var en af årets mest ventede film. I 2023 kommer anden del af filmen

    (© SF film)

    Filmen 'Dune', der er blevet taget godt imod af både danske anmeldere og biografgængere, da den havde premiere for en måneds tid siden, får en efterfølger.

    Filmselskabet Legendary Entertainment har på Twitter bekræftet, at 'Dune: Del 2' er på vej, og mediet Variety skriver, den vil få premiere i oktober 2023.

    'Dune' solgte på åbningsweekenden i USA billetter for over 260 millioner kroner. Dermed er det den film, der har solgt flest billetter i en åbningsweekend i år for Warner Bros., der distribuerer filmen.

    Herhjemme kaldte DR's filmanmelder Per Juul Carlsen 'Dune' for "storladen action" og gav filmen fem stjerner.

  19. Se kortet: Her er regeringens bud på, hvor de nye nærhospitaler skal ligge

    Regeringen har netop fremlagt sit udspil "Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling".

    Et centralt punkt i udspillet er en pulje på fire milliarder kroner, hvormed man ønsker at oprette op til 20 nye nærhospitaler.

    I dag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) løfte sløret for 13 konkrete lokationer landet over, mens de sidste endnu ikke er faldet på plads.

    Regeringens bud er, at nærhospitalerne skal placeres i Nykøbing Mors, Skagen, Grenaa, Skive, Tarm, Fredericia, Nyborg, Tønder, Kalundborg, Nakskov, Næstved, Frederikssund og Helsingør.

  20. Dag 20 i Rigsretten: 'Der var et ønske om at gå til grænsen'

    Rigsretten mod tidligere minister Inger Støjberg er i gang. Der ventes dom i sagen inden jul. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Rigsretten er nået til dag 20 og er nu over halvvejs.

    I dag skal vi høre fire vidner. For første gang skal vi høre to tidligere chefer i Justitsministeriet fortælle om deres rolle i sagen.

    Følg med i livebloggen her:

  21. Regeringsudspil: Vil have flere ungdomsuddannelser uden for landets fire største byer

    Vil man have en livlig og sund ungdomskultur i lokalområder rundt om i landet, er det afgørende at sikre adgang til ungdomsuddannelser.

    Det mener regeringen og foreslår derfor i udspillet ’Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling’ at oprette flere ungdomsuddannelser uden for landets store byer.

    Et af regeringens centrale forslag på området er, at byer med over 10.000 indbyggere uden for de fire største byer i Danmark skal have mulighed for at etablere mindst en ungdomsuddannelse.

    Samtidig foreslår regeringen at afsætte 2,5 milliarder årligt til at investere i kvaliteten af uddannelsessystemet.

  22. Med en pulje på fire milliarder vil regeringen oprette nye nærhospitaler i 13 byer

    Regeringen lægger i sit udspil ’Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling’ op til at sikre bedre lægedækning i hele landet.

    Helt konkret er det regeringens ambition, at der oprettes op til 20 nærhospitaler. Regeringen foreslår 13 konkrete lokationer fordelt på tværs af landets fem regioner.

    Regeringens bud er, at nærhospitalerne skal placeres i Nykøbing Mors, Skagen, Grenaa, Skive, Tarm, Fredericia, Nyborg, Tønder, Kalundborg, Nakskov, Næstved, Frederikssund og Helsingør.

    I alt vil regeringen afsætte en pulje på op mod fire milliarder til nærhospitalerne. Pengene skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer.

    Regeringen vil senere i år fremlægge et samlet sundhedsudspil med yderligere initiativer, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

  23. Over hele landet bliver valgplakater revet ned, overtegnet og smadret

    Skældsord sprayet henover ansigtet eller iturevne valgplakater strøet hen over fortovet.

    Det - og andre former for vandalisering af valgplakater - er noget, kandidater til kommunalvalget oplever over hele landet.

    Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det især fløjpartierne på begge sider i politik, der må stå model til hærværket.

    - Det, vi så ved sidste valg, var, at især de borgerlige partier Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blev udsat for hærværk, og de mere midtersøgende partier ikke oplevede det i samme grad, siger han.

  24. MINUT FOR MINUT: Regeringen præsenterer udspil om nærhospitaler og ungdomsuddannelser

    Regeringen præsenterer et nyt udspil om nærhospitaler og lokale ungdomsuddannelser. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
  25. Delstat nægter at lukke uvaccinerede ind til Australian Open

    Forvirringen er total i Australien.

    Natten til onsdag dansk tid har premierminister Scott Morrison udtalt, at uvaccinerede tennisspillere kan deltage i Australian Open, hvis de går i to ugers karantæne, men meget tyder på, at det alligevel ikke bliver tilfældet.

    Grand slam-turneringen skal spilles i Melbourne i delstaten Victoria, og efter premierministerens udmelding har delstatsleder Daniel Andrews allerede afvist at byde uvaccinerede tennisspillere indenfor.

    Det skriver Reuters og flere australske nyhedsmedier.

    Delstaterne skal ifølge australske retningslinjer anmode om dispensation, hvis de vil åbne grænserne for personer, der ikke er vaccineret mod coronavirus.

    - På vegne af alle de vaccinerede personer i Victoria, som har gjort det rette, vil min regering ikke anmode om dispensationer for uvaccinerede spillere. Hvis vi ikke anmoder om dispensationer, så bliver der ikke givet nogen dispensationer. Så er hele problemet i bund og grund løst, siger Daniel Andrews.

    Allerede i sidste uge var Daniel Andrews ude at så tvivl om, hvorvidt uvaccinerede spillere kan komme til Australian Open. Det vil gå ud over blandt andre Novak Djokovic, som indtil videre har sagt nej til vaccinen.

    /ritzau/

  26. Lastbil er løftet op på kajen efter tur i Limfjorden

    Lastbilen, der trillede af en færge i Limfjorden, blev langsomt hejst op af vandet. Ingen personer kom til skade, da lastbilen endte under vand. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    En lastbil, der tidligt i går morges rullede i Limfjorden fra en færge, er blevet hejst op af vandet og står nu på kajen i Hvalpsund.

    Det oplyser Falck til TV2 Nord.

    I forbindelse med bjærgningen af lastbilen stødte bjærgningsmandskabet på den udfordring, at lastbilen lå på en skrænt i vandet.

    Det var derfor nødvendigt at sende en dykker ned for at se, at alting var, som det skulle være.

    Sent tirsdag aften blev en container fra lastbilen hejst op af vandet, men det var altså først i nat, at selve lastbilen fulgte efter.

  27. Kommuner og regioner kan nu søge 150 millioner kroner til energirenoveringer

    Staten vil nu hjælpe landets kommuner og regioner med at renovere gamle bygninger, så de kan blive mere tidssvarende og energibesparende.

    Fra på mandag kan kommunerne søge om at få del i en pulje på 150 millioner kroner til at forbedre energiforbruget og til at digitalisere de mest nedslidte bygninger.

    - Vi vil gerne hjælpe de kommuner, der måske har lidt svært ved at få det til at hænge sammen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

    Gennem puljen kan den enkelte kommune eller region få et tilskud, der svarer til 30 procent af prisen for de grønne projekter, der er meldt ind og godkendt af Energistyrelsen, som vurderer ansøgningerne.

    Der er dog et loft på fem millioner kroner per kommune eller region. Det er for at sikre, at pengene kommer flest muligt til gode, fortæller ministeren.

    Næste år bliver der igen hældt 145 millioner kroner i puljen.

  28. Dagens vejr: En grålig men lun efterårsdag

    Åskov hede ved Gram i Sønderjylland. (Foto: Foto: Metteline Ronja Severinsen)

    Der skal kun bruges en enkelt farve til at beskrive himlens farver i dag, og det er grå.

    Skyerne fra sydvest holder sig nemlig tæt over landet.

    I den nordlige del af Jylland vil der desuden trække byger og i en periode og let regn ind fra Nordsøen.

    Temperaturen ligger højt for årstiden, med et spænd fra 12 til 15 grader.

    Det vil dog være mere blæsende i dag end de foregående dage, med en jævn til hård vind fra sydvest. Langs Vestkysten op til kulingstyrke.

  29. Norge registrerer mere end 1.000 coronasmittede for første gang i over en måned

    I Norge oplever man lige nu et opsving i antallet af registrerede smittetilfælde med corona.

    Det seneste døgn er der registreret 1.144 nye smittetilfælde, viser den seneste opgørelse fra Norges pendant til Sundhedsstyrelsen, Helsedirektoratet.

    Det er mere end en måned siden, at antallet af dagligt smittede senest rundede de 1.000, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    Under hele coronapandemien lyder døgnrekorden i Norge på 1796 smittetilfælde, som ifølge Ritzau blev registreret 31. august i år.

  30. I afghanske byer er kvinder uden håb, men på landet er de glade for fred

    To kvinder i Kabul går forbi en butik, hvor kvinden på på facaden er blevet udvisket. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

    Da journalist Nanna Muus Steffensen, kører mod sin lejlighed i den afghanske hovedstad Kabul for første gang i en måned, er hun spændt på, hvad det er for en ny virkelighed, der møder hende.

    Ved et checkpoint nær hendes lejlighed plejede der at stå to politibetjente, som altid vinkede og hilste venligt på hende. Nu står der to purunge talibanere med et flagrende Taliban-flag bag sig.

    Måske lidt overraskende, så hilser de to talibanere også pænt, og de spørger hende endda, om de skal hjælpe med at bære hendes ting.

    De siger, at de gerne vil lade kvinder tage en uddannelse, men nu er er der gået mere end en måned, hvor de store piger ikke kan gå i skole.
    Nanna Muus Steffensen

    Men sådan er virkeligheden dog ikke for alle kvinder i Afghanistan her på den anden side af Talibans magtovertagelse, fortæller Nanna Muus Steffensen, der har boet i Afghanistan i flere år og arbejder som korrespondent for Weekendavisen og tv-stationen France24.

    - Min oplevelse er en helt anden end en afghansk kvindes. Ja, jeg er kvinde, men jeg er også udlænding, og det giver mig bare en helt anden beskyttelse og helt andre privilegier.

    For de afghanske kvinder i hovedstaden Kabul er hverdagen forvandlet fra den ene dag til den anden, og selvom Taliban tidligere har sagt, at de vil lade piger gå i skole, er det endnu ikke blevet en realitet.

    - Taliban siger én ting og gør noget andet. De siger, at de gerne vil lade kvinder tage en uddannelse, men nu er der gået mere end en måned, hvor de store piger ikke kan gå i skole, fortæller Nanna Muus Steffensen.

    Derudover må kvinder, som før arbejdede i det offentlige, ikke tage tilbage på arbejde, og Taliban har samtidig lukket ministeriet for kvinders anliggender og erstattet det med et ministerium for 'religiøs dyd og bekæmpelse af synd'.

    • En dreng løber forbi en kosmetikbutik i Kabul, hvor de kvindelige ansigter på facaden er blevet udvisket. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)
    • Skiltet på det tidligere ministerium for kvindelige anliggender bliver malet om. Nu er det et ministerium for religiøs dyd og sædelighed. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Afghanske kvinder i Kabul demonstrerer den 21 oktober for, at alle piger skal vende tilbage til skole og at der skal være jobs til alle - også kvinderne. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Den nye hverdag har ført til stor bekymring og håbløshed blandt afghanerne i byen, fortæller Nanna Muus Steffensen.

    - Forældre ønsker ikke, at deres børn skal vokse op og blive indoktrineret med Talibans ideologi i skolen, og de er især bekymrede for deres døtre, som ikke kan gøre deres skolegang færdig, som det ser ud lige nu.

    Ifølge Nanna Muus Steffensen har den lange krig desuden efterladt mange enker, som ikke kan forsørge deres familier, nu hvor de ikke må arbejde.

    - Jeg kender en skolelærer, som er alene med to døtre, og lige nu er både hun og døtrene derhjemme, og pengene fosser bare ud, siger hun.

    Det er dog ikke alle kvinder i Afghanistan, som begræder den nye hverdag under Talibans styre. Ude på landet oplever flere kvinder faktisk, at deres liv er blevet forbedret.

    I en lille landsby blandt majsmarker i Helmand-provinsen, hvor de danske soldater har kæmpet mod Taliban, møder Nanna Muus Steffensen flere kvinder, som er glade for den nye situation i landet.

    Hun er faktisk glad, hvis bare hun kan være sikker på, at hendes mand og børn kommer hjem igen i sikkerhed, når de går ud ad døren.
    Nanna Muus Steffensen

    På landet har kvinderne nemlig aldrig oplevet de fremskridt, som kvinderne i byerne har. Tværtimod har de kun oplevet krig de sidste tyve år, men nu er den slut.

    - Fordi de ikke har oplevet de her fremskridt, som kvinderne inde i byen har oplevet, men kun har oplevet krigen hver eneste dag, så har de noget at vinde nu – nemlig fred, siger Nanna Muus Steffensen.

    Helmand-provinsen ligger i det sydvestlige Afghanistan cirka 700 kilometer væk fra Kabul.

    En af de kvinder, som Nanna Muus møder, er 30-årige Gulalai, som mangler et øje, fordi en granat ramte hendes hus. Selvom hun gerne vil arbejde og håber, at hendes børn kan komme i skole, oplever hun alligevel at hendes liv er blevet bedre.

    - Hun er faktisk glad, hvis bare hun kan være sikker på, at hendes mand og børn kommer hjem igen i sikkerhed, når de går ud ad døren, og det har hun ikke kunne føle sig sikker på i tyve år, fortæller Nanna Muus Steffensen.

    Mens kvinderne på landet håber på fremskridt, når freden først har lagt sig, er Nanna Muus Steffensen mere forbeholden.

    - Jeg tror, at der venter de afghanske kvinder et rigtig langt og svært kapitel forude, siger hun.

    Hør mere om kvindernes hverdag i Afghanistan i byen og på landet i denne episode af Genstart, hvor Nanna Muus Steffensen er gæst.

  31. Boligejere råber politikere op med avisannonce: Utilfredse med højt og tæt byggeri

    - Det første stykke af vejen bliver fuldstændig som at køre igennem en tunnel.

    Claus Rude er en ærgerlig mand. Han bor på Agerbæksvej i Risskov i det nordlige Aarhus. Et område, han nu forudser kommer til at ændre sig drastisk.

    I september gav byrådet i Aarhus Kommune nemlig grønt lys til to byggerier tæt på Claus Rudes hjem.

    Det betyder, at vejen med villaer og lave kontorbygninger i fremtiden bliver bebygget med høje boligkarréer på begge sider af vejen i op til fem etagers højde.

    Et bredt flertal i Aarhus Byråd har gennem flere år tilladt høje og tætte etagebyggerier, selv om beboerne har protesteret.

    Aarhus Kommune har også fået masser af indsigelser i forbindelse med byggeplanerne i Risskov, men politikerne vedtog alligevel projekterne uden ret mange ændringer.

    Nu prøver en gruppe grundejerforeninger i Risskov så at påvirke dem med en helsidesannonce i JP Aarhus i protest mod de høje og tætte byggerier.

    Her stiller de spørgsmålet: ”Hvor tæt vil vi bo?” Og opfordrer nu vælgerne til at stemme på partier til kommunalvalget, der er imod fortættet byggeri.

    Uddrag af annonce fra grundejerforeninger i Risskov

    Foreningerne mener, der bliver bygget alt for tæt og for højt - blandt andet på Agerbæksvej i det nordlige Aarhus.

    - Det er meget vigtigt, at politikerne bliver kaldt til orden, så de forstår, at borgerne er imod højhusbyggeri - imod det fortættede byggeri.

    - Det er så en mulighed, vi har her op til kommunalvalget, siger formanden for Vejlby-Risskov Grundejerforening, Henrik Petersen, der en af initiativtagerne til annoncen.

    Han er ikke imod nye boligbyggerier, men mener, kommunen er helt galt på den med de kommende boligkarréer på Agerbæksvej.

    - Vi synes, det vil være flot at få noget smukt byggeri herude, der falder harmonisk ind i området, men vi er i et villaområde med cirka 8, 5 meter i højden, og pludselig kommer vi op i 25 meter, siger Henrik Petersen.

    Måske er der udsigt til færre byggekraner i Aarhus fremover, hvis man spørger både Venstre og Socialdemokratiet.

    Begge partier oplever i hvert fald få dage inde i valgkampen, at byrådets fortætningspolitik har nået en grænse.

    Venstres spidskandidat til kommunalvalget, Christian Budde, mener, at der bliver bygget for højt og for tæt i Aarhus.

    - Vi har brug for at tage et opgør med den her fortætningspraksis, som er den, vi har stået på de sidste fire år. Vi har nået et smertepunkt, derfor er vi nødt til at stoppe op og se på, hvad vi kan gøre anderledes, siger han.

    Christian Budde mener, at byggeprojekterne skal spredes ud på en større del af kommunen, så der kommer flere nye boliger i oplandsbyerne.

    I Socialdemokratiet ser byrådsmedlem Steen Bording Andersen også, at byrådets byggestrategi står ved en skillevej.

    - Det er ikke sådan, at vi ikke kommer til at bygge mere inden for ringvejen, men vi er nok i et vadested, hvor vi også skal kigge på nogle andre virkemidler, siger han.

    Selvom byrådet allerede har sagt ja til to byggerier på Agerbæksvej, ser det dog ud til, at der er endnu et byggeri på vej.

    Der er planer om at rive 14 villaer ned og erstatte dem med boligkarréer, der kan rumme 225 lejligheder.

    Så nu overvejer Claus Rude, om han og ægtefællen skal blive boende i deres rækkehus.

    - Vi har boet her i 35 år. Vi er glade for stedet og vores bolig, så vi er lidt på den, siger han.

  32. Selvstændige er ikke omfattet af aftale om øremærket barsel

    I den nye barselsaftalen får hver forælder ret til 24 ugers barsel. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Hvis mor eller far er selvstændig, kan de fra næste år selv bestemme, hvordan de som familie fordeler barslen imellem sig.

    Det blev besluttet i går, da regeringen indgik en aftale om øremærket barsel sammen med med Radikale, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen bestemmer, hvordan et nyt EU-direktiv, der pålægger alle medlemslande at sikre, at der er minimum to måneders barsel til hver forældre, skal implementeres i Danmark.

    Arbejdsmarkedets parter fremlagde i september et forslag til de nye regler, hvor 11 uger blev øremærket til begge forældre, og det er i store træk det forslag, der nu er blevet vedtaget.

    Selvstændige fædre og mødre er dog undtaget kravet om øremærket barsel i den nye aftale, hvilket især har været en mærkesag for Venstre i forhandlingerne.

    - Det har været vigtigt for Venstre at sikre en minimumsimplementering af EU-direktivet, og vi har ikke ønsket at gå videre i at pålægge eksempelvis selvstændige øremærket barsel, siger Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører i Venstre.

    EU-direktivet gælder nemlig kun for lønmodtagere, og derfor har det været muligt at fritage de selvstændige fra kravet.

    Men det er de kede af hos HK Privat, der dækker 110.000 medlemmer i private virksomheder.

    - Jeg synes, det er stærkt beklageligt, at de selvstændige ikke er inkluderet i aftalen om øremærket barsel, siger Anja C. Jensen, der er næstformand hos HK Privat.

    Jeg synes, det er stærkt beklageligt, at de selvstændige ikke er inkluderet i aftalen om øremærket barsel
    Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat

    - Som selvstændig har man lige så meget ret til sit barn, som hvis man var lønmodtager. Vi synes, det er godt med øremærket barsel, og derfor er det ærgerligt, at det ikke omfatter alle, siger hun.

    Hos HK Danmark, der er det overordnede fagforbund for HK Privat, Stat, Kommunal og Handel, er man derimod meget tilfredse med aftalen:

    - Vi kan næsten ikke få armene ned. Det er noget, vi har ventet på i rigtig mange år, siger Martin Rasmussen, der er næstformand i HK Danmark.

    - På længere sigt så jeg også gerne, at man fik de selvstændige med, men jeg synes, vi må have fokus på, at der altså er et par millioner andre, der virkelig får glæde af den her aftale.

    Hos SMV Danmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, ser man det som en nødvendighed at de selvstændige ikke er omfattet af kravet om 11 ugers øremærket barsel.

    - Som selvstændig kan du simpelthen ikke sætte et autosvar på din telefon i 11 uger og så håbe på, at du både har kunder og ansatte, når du vender tilbage, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMV Danmark.

    - Hvis selvstændige var omfattet af den øremærkede barsel, ville mange ikke kunne holde den, og så ville en af forældrene have spildt 11 ugers barsel. Det ville i sidste ende gå ud over barnet.

    Mister de selvstændige ikke en rettighed til øremærket barsel med den her aftale?

    - Jeg er helt uenig i, at man skulle miste en rettighed. Man har derimod mulighed for at lave en aftale, hvor familien kan få mest muligt barsel sammen med deres barn, samtidig med at de kan få deres virksomhed til at hænge sammen, siger Jakob Brandt.

  33. Valgplakater i hele landet smadres, klippes og får tegnet 'Hitlerskæg'

    Elvis Comic fra Socialdemokratiet er bare en af mange kandidater til valget, hvis valgplakat bliver udsat for hærværk. Og det er ret normalt, siger valgforsker.

    Nogle smiler bredt - andre håber, at et mere seriøst udtryk eller en fængende tekst kan være årsagen til, at du lægger nok mærke til deres valgplakat til at sætte dit kryds lige præcis ved deres navn til valget den 16. november.

    Men rundt om i hele landet kan man se valgplakater, hvor det nok ikke er motivet, man husker, men nærmere at valgplakaten var overtegnet, revet ned eller udsat for anden form for hærværk.

    Selvom det er ulovligt.

    En af de kandidater, der har oplevet, at hans valgplakat er blevet udsat for hærværk er den socialdemokratiske kandidat i Kolding Elvis Comic.

    På en valgplakat hængende i Vonsild har nogen skrevet 'svin' hen over billedet af hans ansigt med så store, sorte bogstaver, at ansigtet helt forsvinder.

    - Det har jeg det super skidt med. Det er ærgerligt, at der, her i demokratiets måned, er nogen, der synes, de skal male vores plakater sorte. Det må der vel være en grund til – jeg ved det ikke – men jeg kunne da godt tænke mig at høre det, siger han.

    Elvis Comics plakat er bare en af tre i området, der har været udsat for hærværk, og derfor har han og de to andre kandidater fra henholdsvis Venstre og Radikale Venstre politianmeldt sagen.

    - Jeg tager det som et personligt angreb, når en af mine plakater er overmalet, og der står svin på det. Derfor har vi politianmeldt sagen i dag, siger han.

    Det er ikke første gang, at det socialdemokratiske byrådsmedlem oplever hærværk.

    - Sidste valgperiode havde jeg min bil malet med mit navn og et flot billede af mig, og det kostede mig seks til otte værkstedbesøg på 30 dage, fordi folk synes, de skulle punktere mine dæk. Så der må være nogen, der er utilfredse med enten os politikere eller valgplakater, jeg ved det ikke. Men det her er voldsomt.

    Elvis Comic vil dog ikke lade sig slå ud - og han vil heller ikke lade være med at sætte plakater op.

    - Den dag partiet siger, de ikke ønsker at sætte valgplakater op, der sætter jeg heller ikke flere op. Det her handler om at vise, at man stadig ønsker lokalpolitik, siger han.

    På Fyn blev den socialdemokratiske kandidat Vibeke Ejlertsen fra Nyborg en aften opmærksom på, at der var uro på torvet, hvor hun bor.

    Derfor gik hun ud og kiggede efter.

    1 / 3

    - Det var to unge på knallerter, der systematisk sparkede plakater ned fra rækværket, siger Vibeke Ejlertsen.

    Og det ærgrer Vibeke Ejlertsen.

    - Det er ærgerligt, fordi det er et stort arbejde. Det er en del af traditionen, at der bliver hængt plakater op. Jeg ved, nogle er lidt irriterede over det. Men det er tre uger hver fjerde år, siger hun.

    Er det noget, du tænker, at man må leve med som politiker?

    - Det med at male overskæg eller skrive fancy bemærkninger, det kan jeg sagtens leve med. Men den her systematiske ødelæggelse, det synes jeg simpelthen ikke er okay, siger hun.

    Og kandidaterne er langt fra de eneste, der oplever hærværk. Venstre-byrådsmedlem og kandidat Araz Khan fået skrevet 'skadedyr' hen over øjnene på sin plakat, kandidat for Nye Borgerlige i Sydjylland Jan Køpke Christensen har fået stjålet et kæmpestort banner, der var placeret langs siden på en campingvogn, og Dansk Folkepartis kandidat Christian Bülow, har fået tegnet et lille overskæg, der trækker tråde til Adolf Hitler, og fået tegnet hagekors på adskillige plakater.

    Se billederne herunder:

    1 / 4

    Det er ret normalt, at kandidaters valgplakater udsættes for hærværk, siger valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

    - Vi spurgte kandidaterne ved sidste kommunalvalg, og der var en tredjedel, der svarede, at det havde de oplevet, siger han.

    Kasper Møller Hansen mener ikke, at der er nogle særlige politiske uenigheder i samfundet ved dette valg, der gør, at der skulle være flere personer, der får lyst til at udøve hærværk.

    Men særligt fløjpartierne på begge sider i politik må stå model til hærværket, siger han.

    - Det vi så ved sidste valg var, at især de borgerlige partier Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blev udsat for hærværk, og de mere midtersøgende partier ikke oplevede det i samme grad, siger han.

    - Men det hænger også sammen med, hvor de bliver hængt op, og hvor ens vælgerskare er. Men vi har jo ikke spurgt dem, der river dem ned - af gode grunde - vi har det kun fra kandidaterne selv, siger han.

    Selvom kandidaterne bliver ærgerlige over det, så er der ifølge valgforskeren stadig to gode grunde til at hænge sine plakater op.

    - De kan være med til at øge valgdeltagelsen, og det tyder på, at der er sammenhæng mellem, hvor mange plakater, man sætter op og hvor mange stemmer, man får, siger Kasper Møller Hansen.

    Både for Østjyllands Politi og Københavns Politi er det ikke noget nyt.

    - Hærværk mod valgplakater er desværre noget, vi oplever under de fleste valgkampe. Den slags er helt uacceptabelt, og det er sager, vi efterforsker som hærværk ud fra straffelovens bestemmelser, lyder det fra ledende politiinspektør i Københavns Politi, Peter Dahl.

    Og samme oplevelse har de i Østjylland.

    - Det er et tilbagevendende problem, siger pressemedarbejder Janni Lundager.

    Her har de lige nu en enkelt anmeldelse om hærværk, mens de til folketingsvalget havde syv gennem hele perioden.

    I København blev en 23-årig mand søndag aften anholdt for at spraymale valgplakater, skrev politiet på Twitter:

    Selvom det kan virke relativt uskyldigt at hive en valgplakat ned, så kan straffen for hærværk være hård.

    I værste tilfælde kan det ende i en fængselsstraf på op til seks år, men det sker kun i grove tilfælde.

    Derudover kan man få en bøde, og det er tidligere set, at man kan få en plet på straffeattesten for hærværk mod en valgplakat.

    Derfor opfordrer politiet folk til at nøjes med at kigge på plakaterne, skriver de.

    Der er særlige regler for, hvordan valgplakater må hænges op og hvor, de må hænge for at de er lovlige.

    Hvis du er i tvivl om reglerne, så kan du læse dem her:

  34. Kommuner skal opdage og hjælpe børn, der ikke trives - men forskere aner ikke, om de gør det godt eller skidt

    Vidensråd for Forebyggelse ved ikke, hvordan pædagogisk psykologisk rådgivning fungerer. Kommunerne dokumenterer i begrænset omfang, hvordan de finder og hjælper børn med mentale helbredsproblemer. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

    Det er pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) i kommunerne, som skal finde ud af, om børn mistrives i skolen og har behov for støtte og specialtilbud.

    PPR kan også henvise børn til udredning for eksempelvis angst, ADHD eller autisme.

    Men faktisk aner forskerne ikke, om PPR løser opgaven godt eller dårligt, ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

    - Det er bare så ærgerligt, at vi ikke kan se, hvad PPR gør for at opspore børn med vanskeligheder, og hvad de gør, når de finder et barn med mentale helbredsproblemer, siger Bjørn Holstein, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed.

    - Man risikerer, at fagpersoner spilder deres tid – og at familier får falske forhåbninger om, at deres lille pige og dreng vil få det bedre, når der mangler dokumentation af indsatsen.

    Han peger på, at i værste fald fortsætter børns lidelse og mistrivsel, hvis der ikke gribes ind i tide med en indsats, der virker.

    I sensommeren har Bjørn Holstein været formand for en arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse, der blandt andet evaluerede PPR.

    Konklusionen i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse lød:

    "Der mangler dokumentation af indsatsen, herunder om det lykkes at opspore og hjælpe børn med mentale helbredsproblemer. Der mangler videnskabelig evaluering af PPR som samlet indsats."

    Det er meget forskelligt, hvordan PPR i kommunerne dokumenterer, hvad de laver.

    DR har stillet flere spørgsmål til kommunerne om pædagogisk psykologisk rådgivning. Men lidt over halvdelen af kommunerne kunne ikke svare på spørgsmål om ventetider, eller hvor mange vurderinger medarbejderne lavede om året for at finde ud af, om børn har behov for et specialtilbud eller støtte. Mange kommuner kunne heller ikke se, i hvilket omfang PPR ønsker at få børn udredt for diagnoser.

    Der mangler dokumentation af indsatsen, herunder om det lykkes at opspore og hjælpe børn med mentale helbredsproblemer. Der mangler videnskabelig evaluering af PPR som samlet indsats.
    Vidensråd for Forebyggelse

    På samme måde oplevede Vidensråd for Forebyggelse, at kommunerne ikke dokumenterede, hvad de gjorde. Og det er et problem, mener Bjørn Holstein.

    - PPR har ikke et grundlag for at blive bedre. De kan ikke lære af erfaringer, når de ikke samler op, siger han.

    Kommunernes Landsforening (KL) mener derimod ikke, at der er behov for i højere grad at måle, hvordan pædagogisk psykologisk rådgivning fungerer.

    - Hvis man spænder hele dagsordenen for en måltalslogik, som vil handle om, hvor mange børn får vi opsporet, så risikerer vi, at det går ud over de kræfter, som PPR også skal bruge ude i praksis, og hvor børnene er, mener Peter Pannula Toft, der er kontorchef for børn, unge og folkeskole.

    Han peger på, at PPR har mange opgaver.

    For eksempel er en vigtig forebyggende opgave, at medarbejdere i PPR samarbejder med lærere og pædagoger om at skabe god trivsel i skoler og daginstitutioner.

    Men hvis kommunerne skal måle snævert på for eksempel, hvor mange børn PPR beder om at få udredt for diagnoser eller andre ting, så kan fokus flytte sig til det, der bliver målt og vejet.

    - Hvis vi ender der, så kan vi stå med flere børn, der mistrives. Det kan gå ud over det arbejde, som PPR laver i klasserne med at tilrettelægge den bedst mulige skoledag så alle trives, siger Peter Pannula Toft.

    Hans Jørn Søberg er formand for Skolelederforeningens landsklub for PPR-ledere. Han mener, at hver kommune har styr på centrale oplysninger om PPR, men kommuner har blot ikke altid de samme nøgletal at forholde sig til.

    - Den faglige viden er i orden i hver enkel kommune, men når man skal bruge erfaringen på tværs af kommunerne, så er erfaringen mangelfuld, siger formanden, som bifalder mere forskning om PPR, så der er en viden om, hvordan PPR bedst sætter ind for at hjælpe børn, der mistrives.

    Dansk Psykolog Forening ville gerne have enkelte nøgletal for PPR, så det var muligt at se, hvor længe børn venter på hjælp, hvad de venter på og hvor mange, som får det bedre efter PPR.

    - Vi skal måle om det, vi gør, virker for det enkelte barn, siger Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

    Men det er vigtigt at måle på det rigtige.

    Det vil ifølge psykologernes formand være en forkert løsning, hvis man indfører et program, der ifølge forskningen virker, men kun dækker en lille del af opgaverne i PPR og ikke rummer alle børn.

    - Sådanne programmer er alt for dyre og sluger ressourcer fra de mange andre opgaver, som i forvejen er udsultede. Jeg ønsker ikke et program med en tvivlsom effekt i praksis, der sluger alle ressourcerne, klinger flot i en skåltale, men som ikke hjælper alle de børn, der har behov for hjælp, siger Eva Secher Mathiasen.

  35. Senatsudvalg anbefaler at tiltale Bolsonaro for coronahåndtering

    Et udvalg i det brasilianske senat har undersøgt præsident Jair Bolsonaros håndtering af coronapandemien, og udvalget anbefaler nu, at Jair Bolsonaro tiltales for flere kriminelle forhold.

    Det står klart, efter at udvalget tirsdag med stemmerne syv mod fire har stemt for at godkende en belastende rapport om præsidenten, som blev offentliggjort i sidste uge.

    Det skriver AP.

    I rapporten, som senatsudvalget nu har godkendt, anbefales det, at præsidenten blandt andet tiltales for misbrug af offentlige midler, opfordring til kriminalitet og sidst men ikke mindst - forbrydelser mod menneskeheden.

    Rapporten vil blive afleveret til Brasiliens rigsadvokat onsdag morgen lokal tid. Det siger senator Omar Aziz, der har ledet efterforskningen, ifølge nyhedsbureauet AP.

    Det er uklart, om rigsadvokaten, der er udnævnt af Bolsonaro, rent faktisk vil rejse tiltale mod præsidenten.

    Brasilien har registreret over 600.000 dødsfald som følge af corona.

  36. Reklamer og hjemmearbejde giver giganter milliardoverskud

    Et overskud på 290 milliarder kroner og et på 121 milliarder kroner. Det seneste år har været yderst tilfredsstillende for giganterne Microsoft og Google.

    Begge har ifølge Ritzau præsenteret regnskab for tredje kvartal tirsdag aften, og medarbejderne i de to selskaber skal ikke blive chokeret, hvis julegaverne er lidt større i år.

    Hos Microsoft er omsætningen steget med 22 procent det seneste kvartal sammenlignet med sidste år. Man melder om særlig høj vækst på selskabets cloud-tjenester. Det har været mere efterspurgt i løbet af pandemien, fordi hjemmearbejde er blevet mere almindeligt.

    Hos Google er det specielt reklamepengene, der ruller ind for tiden. Omsætningen er i tredje kvartal steget med 41 procent. Alphabet, der er it-giganten, som ejer Google, henter 80 procent af indtægterne via reklamer.

    Alphabet er den fjerdemest værdifulde børsnoterede virksomhed i verden efter Apple, Microsoft og Saudi Aramco.

  37. Et skridt tættere på coronavaccine til børn: FDA godkender Pfizer til 5-11-årige

    Et panel hos det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, har tirsdag enstemmigt besluttet at bakke op om at benytte Pfizer/BioNTech-vaccinen til børn i alderen 5 til 11 år.

    Deres vurdering er, at fordelene ved at give vaccinen til børn i den aldersgruppe opvejer alle potentielle risici inklusive hjerterelaterede bivirkninger. Det skriver AP.

    Selvom der er fuld opbakning fra panelet, så er det ikke ensbetydende med, at FDA i sidste ende beslutter at vaccinere børnene i den aldersgruppe. Det er dog ventet, at de vil træffe en beslutning i løbet af de kommende dage.

    Nyheden kommer dagen efter, at Moderna meldte ud, at test havde vist, at deres vaccine kan benyttes til børn i den samme aldersgruppe. Deres vaccine er endnu ikke godkendt af FDA.

    Begge vacciner har også sendt deres ansøgning om at blive godkendt af den Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Selv hvis de skulle blive godkendt der, er det dog Sundhedsstyrelsen, som i sidste ende anbefaler, hvorvidt vaccination af børn i Danmark i alderen 5 til 11 år er en god idé.

  38. Kinesisk ambassade tager afstand fra danske valgplakater med tibetansk flag

    Thomas Rohden har fået meget opmærksomhed med sine valgplakater, hvor han opfordrer til at stoppe samarbejdet med Kina. (Foto: Nikolaj Skydsgaard © Ritzau Scanpix)

    Det danske kommunalvalg er blevet et stort samtaleemne på den kinesiske ambassade i København. Thomas Rohden, der er kandidat til regionsrådsvalget for De Radikale, har nemlig hængt valgplakater med tibetansk flag op ude foran ambassaden.

    Nogle timer senere var plakaterne væk. Ifølge Thomas Rohdens egen opfattelse var det den kinesiske ambassade, som fjernede dem.

    Den kinesiske ambassade er kommet med et skriftligt svar til Ritzau, hvor de undlader at forholde sig til, om det er dem, som har fjernet valgplakaterne. Men de lægger ikke skjul på deres utilfredshed.

    - Vi udtrykker vores stærke indignation over denne bevidste provokation.

    - Vi blander os aldrig i andre landes valg, men vi er dog klart imod ethvert forsøg på at blande sig i Kinas interne anliggender og undergrave dets suverænitet og territoriale integritet under påskud af valgkamp eller den såkaldte "ytringsfrihed", skriver ambassaden.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har tidligere i dag sagt, at det er stærkt problematisk, hvis lovligt opsatte valgplakater er blevet fjernet.

    Ekstra Bladet skriver, at Thomas Rohden har hængt nye plakater op foran ambassaden.

  39. Fagbevægelsens Hovedorganisation om barselsaftale: 'Et stort fremskridt for ligestillingen'

    Det vækker stor glæde i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, at det her til aften lykkedes for regeringen og et politisk flertal at nå i mål med en aftale om 11 ugers øremærket barsel til begge forældre.

    - Det er et stort fremskridt for ligestillingen. I årtier har der været en skæv fordeling af barsel og orlov mellem forældrene i den danske lovgivning.

    - Det gør den her aftale jo op med og sikrer, at nu der bliver en ligelig fordeling, så far og mor formelt er ligestillet og reelt kan dele barselsorloven, siger næstformand i FH Majbrit Berlau.

    De nye regler skal træde i kraft i august 2022.

    Aftalen rummer også forbedringer for solomødre og -fædre samt LGBT+-familier.

  40. Sudans premierminister er hjemme igen efter tilbageholdelse

    Sudans premierminister Abdalla Hamdok samt en række andre ministre og topembedsmænd blev tilbageholdt i forbindelse med gårsdagens militærkup i Sudan, og det har været uklart, hvor de befandt sig.

    Nu er premierministeren ifølge kilder fra hans kontor kommet hjem igen, skriver Reuters.

    Også hans kone har fået lov til at vende hjem sammen med ham til deres hjem i Khartoum, siger kilder fra militæret til nyhedsbureauet AP.

    Det er ukendt, om premierministeren er decideret løsladt, eller om han er placeret i husarrest.

    Tidligere i dag sagde general Abdel Fattah al-Burhan, der har været med til at lede millitærkuppet, at premierministeren var i hans hjem, fordi de var bange for hans sikkerhed, men at han ville blive løsladt.

  41. Minkkommissionen vil have gendannet slettede sms'er fra Statsministeriets stabschef

    En korrespondance mellem Statsministeriets stabschef, Martin Justesen og daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) særlige rådgiver, Søren Andersen, er blevet slettet. Det skriver B.T.

    Sms-korrespondancen er fra den 10. november sidste år kort tid efter, regeringen havde beordret alle mink i Danmark aflivet.

    På baggrund af den information siger Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup, tirsdag til B.T., at kommissionen ønsker, at sms'erne skal gendannes. De ønsker at genskabe beskederne i perioden fra 1. september til ultimo december sidste år.

    Over for DR Nyheder tager Statsministeriet afstand til enhver mistanke om, at beskederne er blevet slettet med vilje for at skjule noget.

    - Det er ikke korrekt udlagt, at der skulle være foretaget en målrettet sletning af de specifikke SMS-beskeder. Som det fremgår af Statsministeriets udtalelse til ombudsmanden, er den pågældende mobiltelefon opsat til generelt og automatisk at slette alle SMS-beskeder efter en bestemt periode, skriver de og tilføjer:

    - Det er i overensstemmelse med gældende regler, hvis medarbejdere, f.eks. af hensyn til informationssikkerhed, lagringskapacitet, overblik etc., løbende, herunder automatisk efter en bestemt periode, sletter materiale fra deres telefoner, så længe journaliseringspligten iagttages.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) skal senere i år afhøres af Minkkommissionen.

  42. Antonsen lider tidligt exit i French open

    Den danske badmintonstjerne Anders Antonsen fik ikke helt den tirsdag aften, som han nok havde håbet.

    Danskeren led her til aften et tidligt exit i turneringen French Open, da han tabte 21-19 og 21-19 i to tætte sæt til Hongkongs Lee Cheuk Yiu.

    I tirsdagens kamp var Antonsen foran med 18-15 i første sæt, men verdens nummer tre endte alligevel med at tabe det. Og selvom han var tæt på at levere et comeback i andet sæt, lykkedes det ikke.

    Den nykårede Denmark Open-vinder Viktor Axelsen er også med i den franske turnering. Han skal først i aktion onsdag, hvor han tørner sammen med sydkoreaneren Heo Kwanghee.

    Modsat Antonsen spillede danske Rasmus Gemke sig videre til anden runde, da han slog franske Toma Junior Popov.

    I damesingle klarede Line Kjærsfeldt sig videre, mens Mia Blichfeldt røg ud.

  43. Topchef blev aflyttet af SØIK i sag om jetbrændstof til Syrien

    Bunker Holdings administrerende direktør Keld Demant blev aflyttet under efterforskningen af sagen om jetbrændstof til Syrien. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Den administrerende direktør for firmaet Bunker Holding, Keld Demant, indtog i morges anklagebænken i retssal 10 i Retten i Odense i et ulasteligt blåt jakkesæt.

    Dagen igennem lyttede han med alvorsmine til de to senioranklagere fra Bagmandspolitiet. De beskrev på retssagens første dag de beviser, de vil føre i sagen, herunder lydklip fra direktørens egne telefonsamtaler.

    Keld Demant er sammen med Bunker Holding og datterselskabet Dan-Bunkering fra Middelfart tiltalt for leverancer af jetbrændstof til brug i Syrien fra 2015 til 2017. Leverancerne var ifølge anklagen i strid med EU's sanktioner. Sanktionerne var indført for at beskytte civilbefolkningen mod luftbombardementer.

    Over for retten i dag nægtede direktøren og de to virksomheder sig skyldige. Virksomhederne er repræsenteret af hver sine forsvarere.

    Her kan du læse tre vigtige pointer, der kom frem på sagens åbningsdag.

    Dan-Bunkerings hovedkvarter blev ransaget af Bagmandspolitiet under efterforskningen, og der blev foretaget telefonaflytninger. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Under efterforskningen af sagen har SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet, foretaget aflytning af flere personer, herunder den tiltalte direktør Keld Demant. Det fortalte senioranklager Anders Rechendorff til retten. Lydsekvenser fra Keld Demants telefonsamtaler vil senere blive afspillet som en del af bevisførelsen.

    Aflytningerne skete ifølge anklageren lige før Bagmandspolitiet ransagede Dan-Bunkerings hovedkvarter i september 2019. Det var fem måneder efter, at DR bragte sagen frem i offentligheden.

    Ved ransagningerne fik Bagmandspolitiet store mængder dokumenter, f.eks. fakturaer, regnskaber og interne e-mails, der også vil blive fremlagt i sagen.

    Anklageren vil desuden præsentere en række vidner i sagen i løbet af de kommende retsdage. Men ellers vil beviserne i høj grad bestå af papir, altså dokumenter. Det forklarede senioranklager Anders Rechendorff i retten.

    Det skyldes, at det er en ganske særlig og sjælden sag om overtrædelse af sanktioner mod et andet land.

    - I en normal straffesag foretager man efterforskning på gerningsstedet. Men vi kan ikke sende dansk politi til Syrien og gennemgå logbøger på skibe eller indhente videomateriale fra havnen, sagde Anders Rechendorff.

    Et af de russiske tankskibe, som Dan-Bunkering har leveret jetbrændstof til, er Mukhalatka, som marts 2019 lå i denne havn ved Sortehavet, under et nyt navn, Truvor.

    Bagmandspolitiet har i stedet grebet til utraditionelle metoder for at underbygge, at jetbrændstoffet i sagen nåede frem til Syrien. Og at handlerne derfor var i strid med EU's sanktioner.

    Ifølge anklagen leverede Dan-Bunkering jetbrændstof til russiske skibe. Og for at underbygge, at de russiske skibe sejlede brændstoffet videre til Syrien har Bagmandspolitiet kortlagt deres sejladser i Middelhavet på det tidspunkt, hvor handlerne foregik. Det var fra 2015 til 2017.

    Her har Bagmandspolitiet benyttet sig af, at skibe skal udsende nogle signaler, når de sejler blandt andet for ikke at påsejle hinanden. De såkaldte AIS-data kan sammenlignes med oplysninger fra en GPS, forklarede senioranklageren.

    - Med bistand fra Søværnet har vi indhentet historiske AIS-data fra det østlige Middelhav, hvor lastningerne af jetbrændstof har fundet sted, sagde Anders Rechendorff.

    Han understregede samtidig, at man kun kan følge et skibs sejlads, hvis det har senderen tændt.

    De nærmere detaljer vil anklagemyndigheden fremlægge de kommende dage, når den vil gennemgå de 33 handler, som Dan-Bunkering er tiltalt for. Bunker Holding og direktøren Keld Demant tiltalt for at have medvirket ved otte af handlerne.

    Et russisk fly af typen Sukhoi Su-24 letter fra Khmeimim-luftbasen nær Latakia i Syrien. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

    De to anklagere brugte en del af dagens retsmøde på at beskrive den russiske kunde, Sovfracht, som Dan-Bunkering, ifølge anklagen, leverede jetbrændstof til.

    Blandt andet fremlagde de dokumenter, hvor Sovfracht selv beskriver, at firmaet handlede på vegne af russisk militær.

    Sovfracht beskriver også, at alt det jetbrændstof, de købte og sendte videre med de russiske tankskibe, blev sejlet til Syrien. De russiske tankskibe sejlede altså ikke jetbrændstof andre steder hen. Ifølge oplysningerne blev brændstoffet i Syrien overdraget til det russiske flyvevåben. Rusland satte i 2015 kampfly ind i Syrien, som udførte luftangreb til støtte for Syriens præsident al-Assad.

    Under den del af retsmødet, bad Bunker Holdings forsvarer Henrik B. Sanders om ordet. Han ville gerne understrege, at Sovfracht også fortæller i dokumenterne, at firmaet ikke tror, Dan-Bunkering vidste, at jetbrændstoffet blev sejlet til Syrien.

    Dokumenterne er en del af et stort materiale, som Bagmandspolitiet har fået fra de amerikanske myndigheder. I USA har man længe efterforsket leverancerne af jetbrændstof til Syrien. Flere ledende medarbejdere i Sovfracht er anklaget i USA for brud på amerikanske sanktioner.

    Anklagerne fortsætter deres fremlæggelse af sagen i morgen. Senere bliver det forsvarernes tur.

    Dan-Bunkering, ejerselskabet Bunker Holding og Bunker Holdings direktør, Keld Demant, nægter sig skyldige. Dan-Bunkering har i en pressemeddelse forud for retssagen skrevet, at de har foretaget interne undersøgelser, og at intet viser, "at der skulle være personer i Dan-Bunkering, som var vidende om eventuelle brud på EU's anktioner over for Syrien."

  44. Detektor: Nuuk vinder bæredygtighedskapløb i konkurrence mod 0 andre

    Borgmester Charlotte Ludvigsen med erhvervschef Emil Skjervedal til et EarthCheck-arrangement (© EarthCheck facebook 8. november 2020)

    Grønlands hovedstad, Nuuk, kunne i år fejre titlen som verdens første bæredygtige hovedstad.

    På kommunens hjemmeside kunne man læse, at "Nuuk har slået alle andre hovedstæder i verden, når der måles på bæredygtig turisme."

    - Nuuk i kapløb: Verdens første bæredygtige hovedstad, lød det derudover i en pressemeddelelse.

    TIME Magazine har i forbindelse med certificeringen af Nuuk kaldt byen for en "banebrydende hovedstad" og optaget byen på deres liste over "100 ekstraordinære destinationer at udforske" i 2021. Også Nordisk Råd har hyldet hovedstaden for at have "slået alle andre hovedstæder" og overrakt Miljøstafetten til Nuuks borgmester, Charlotte Ludvigsen.

    Men det var et ensomt kapløb for Nuuk.

    - Det er selvfølgelig en overdramatisering, og en anelse misvisende.
    Emil Skjervedal, erhvervschef i Sermersooq kommune

    Der er nemlig ingen andre hovedstæder, der har været i betragtning til titlen.

    Det oplyser virksomheden EarthCheck, der har tildelt Nuuk certificeringen som bæredygtig destination.

    EarthCheck skriver også selv på deres hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    • Nuuk vinder kapløb om bæredygtighed som den eneste deltager (© sermersooq.gl)
    • EarthCheck omtaler også Nuuk som verdens første børedygtige hovedstad på deres hjemmeside (© www.earthcheck.org)
    • Sermersooq kommune har efterfølgende fjernet begge artikler fra deres hjemmeside (© www.sermersooq.gl)
    1 / 3

    En ansvarlig i Sermersooq Kommune, hvor Nuuk ligger, erkender, at kommunen har overdrevet betydningen af det certifikat, kommunen har fået af EarthCheck.

    - Her vil jeg da blankt erkende, at vi måske også har overdramatiseret en smule, siger erhvervschef Emil Skjervedal til Detektor.

    Erhvervschefen indrømmer også, at det kan virke en "anelse misvisende", at kommunen omtaler det som et kapløb, når Nuuk er den eneste hovedstad, der er blevet vurderet.

    - Det er selvfølgelig en overdramatisering, og en anelse misvisende.

    Sermersooq Kommune har efterfølgende fjernet begge artiklerne fra deres hjemmeside.

    Detektor har også spurgt EarthCheck, om det er rimeligt at kalde Nuuk for "den første bæredygtige hovedstad i verden" på deres hjemmeside, når de kun har vurderet én.

    Det har EarthCheck ikke svaret på.

    Der står stadig på EarthChecks hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    Det var det grønlandske medie KNR, der først kunne afsløre, at Sermersooq Kommune selv har taget kontakt til virksomheden EarthCheck og betalt for at blive certificeret.

    Det betaler de årligt 52.000 kroner for i kontingent.

    EarthCheck skriver på deres hjemmeside, at de er førende inden for benchmarking, certificering og rådgivning inden for rejser og turisme.

    - Man skal se det som en forretning, som det er. Jeg kan i hvert fald ikke tilslutte mig, at det skulle være super videnskabeligt
    Ole John Nielsen, professor ved kemisk institut på Københavns Universitet

    Detektor har forelagt fire eksperter rapporten, som EarthCheck certificerer Nuuk ud fra. Alle kritiserer de EarthChecks vurdering af Nuuk.

    Ifølge Mette Asmild, professor i produktion, marked og politik med speciale i benchmarking ved Københavns Universitet, er rapporten manipulerende. Hun kalder også EarthChecks metoder uklare og uigennemskuelige.

    - De måler på en masse ting, det er helt fint. Så sammenligner de Nuuk med et eller andet, som ikke er særligt klart. Ud fra de her forskellige indikatorer, når de på en eller anden uklar måde til en samlet konklusion om, at Nuuk er bæredygtig, siger Mette Asmild.

    Her henviser hun til, at både EarthCheck og Sermersooq Kommune har skrevet på deres hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    Rapporten lavet af EarthCheck måler blandt andet på økonomi, klima, miljø og socialområdet.

    De har derfor inddraget både affaldshåndtering, kriminalitet og drivhusgasudledning. Nuuk klarer sig ifølge rapporten godt på grønne områder og arbejdsløshed, men ligger under minimum i udledningen af CO2.

    Det er problematisk ifølge Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi med speciale i bæredygtighed og klima.

    - Nuuks udledninger per borger i byen er cirka 50 procent højere end det globale gennemsnit. På den indikator synes jeg ikke rigtigt, Nuuk lever op til at være en bæredygtig by, siger Jens Friis Lund.

    Også Morten Ryberg, adjunkt i teknologi, management og økonomisk bæredygtighed ved Danmarks Tekniske Universitet, kritiserer EarthChecks beregninger.

    Ifølge Morten Ryberg er mange af Grønland og Nuuks varer importeret. Det har EarthCheck ikke medregnet, når de måler på Nuuks samlet klimaaftryk.

    - Det skal selvfølgelig regnes med. Hvis det ikke tages med, så kan man ikke rigtig snakke om, at det er et rigtigt klimaaftryk. Hvis det ikke er taget med, så er det svært at sige, om det er bæredygtig eller ej.

    Jeg vil jo godt lige have lidt mere på det her end blot det, som jeg har fået i det her interview. Men det er da helt sikkert noget, vi skal se ind i, det er der da ingen tvivl om
    Emil Skjervedal, erhvervschef i Sermersooq kommune

    Ifølge professor ved kemisk institut på Københavns Universitet, Ole John Nielsen, svarer den slags certificeringer, som Nuuk har fået, til at "sælge elastik i metermål".

    - Man skal se det som den forretning, det er. Jeg kan i hvert fald ikke tilslutte mig, at det skulle være super videnskabeligt, siger Ole John Nielsen.

    Grønlands hovedstad, Nuuk. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    I Sermersooq Kommune ærgrer erhvervschef Emil Skjervedal sig over kritikken fra eksperterne. Han fastholder dog, at EarthChecks vurdering kan pejle kommunen i den rette retning.

    - Vi er jo ikke den mest bæredygtige hovedstad i verden, men vi prøver på at blive det.

    I et interview til Detektor siger Erhvervschefen, at de vil genoverveje, om kommunen og borgerne i Nuuk fortsat skal betale et årligt kontingent til EarthCheck på cirka 52.000 kr.

    - Jeg vil jo godt lige have lidt mere på det her end blot det, som jeg har fået i det her interview. Men det er da helt sikkert noget, vi skal se ind i, det er der da ingen tvivl om, siger Emil Skjervedal.

    Efterfølgende har Emil Skjervedal udtalt til det Grønlandske medie KNR, at kommunen foreløbig fortsætter deres samarbejdet med EarthCheck.

    - Vi regner bestemt med at fortsætte samarbejdet med EarthCheck, siger Emil Skjervedal.

    EarthChecks CEO, Stewart Moore (© www.westendmagazine.com)

    Detektor har flere gange forsøgt at få svar på, hvordan EarthCheck på baggrund af deres rapport kan skrive, at "Nuuk bliver verdens første bæredygtige hovedstad" og definere Nuuk som en bæredygtig destination.

    Det har heller ikke været muligt for Detektor at få svar på, hvad EarthChecks minimumskrav er, når de uddeler certifikater for bæredygtighed.

    Eksempelvis klarer Nuuk sig dårligere på flere parametre i 2021 end de gjorde i 2020. Alligevel bliver Nuuk i år certificeret af EarthCheck.

    Også det møder kritik fra ekspert i benchmarking, Mette Asmild.

    - Det er uklart for mig, hvorfor det netop var i år, at Nuuk blev klassificeret som bæredygtig destination, siger hun.

    Hverken EarthChecks CEO, Stewart Moore eller en repræsentant fra virksomheden har ønsket at stille op til interview med Detektor.

    Hør hele interviewet med Emil Skjervedal i sidste uges Detektor her

  45. Robotter, rundkreds og konsulenter: Sådan eksperimenterer kommuner med at bekæmpe børns bekymrende fravær

    Her er en lille robot på hjul, der holder en smartphone. På skærmen er 12-årige Mika Fraunkjaer med til matematikundervisning hjemmefra.

    Forældre og skolefolk har de seneste år forsøgt at råbe op om, at fænomenet skolevægring er et stigende problem i folkeskolen.

    Børn med skolevægring er nemlig bange for at gå i skole. Det kan ifølge læger sætte dem tilbage i indlæringen og give alvorlige sociale problemer.

    Det høje fravær blandt nogle elever har fået flere kommuner til at eksperimentere med løsninger.

    Herunder får du nogle eksempler, der også lige får en kommentar med på vejen af Steffen Kaspersen, som er lektor ved VIA University College og arbejder med metoder, der kan gavne udsatte børn, unge og familier:

    12-årige Mika Fraunkjaer fra 6.B på Rosmus Skole i Syddjurs Kommune har Aspergers og trives ikke så godt i skolen.

    For at hun ikke skal gå glip af al undervisningen, får hun nu hjælp af en robot, der gør det muligt for hende at blive klogere på for eksempel matematik hjemmefra.

    - Jeg er autist og har svært ved for mange mennesker. Skolen er mange folk på en gang, men det er dejligt, at jeg lige kan se, hvem af mine klassekammerarter, der er kommet i skole. Så er der ikke så mange overraskelser, fortæller Mika Fraunkjaer:

    Mika Fraunkjaer i sit hjem, hvorfra hun deltager i matematikundervisningen på Rosmus Skole.

    - Robotten gør, at jeg kan være med i undervisningen, bare uden larm.

    Skoleleder på Rosmus Skole Lars Robdrup har betalt 10.000 kroner for tre robotter og håber, at det kan gøre en forskel.

    - Vi kan ikke sige, hvem det virker godt for, og hvem det virker mindre godt for. Det er ret nyt det her. Men jeg tror, at det får en stor betydning for de elever, der har svært ved at komme i skole, siger han.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - En robot kan være et rigtig godt støtteredskab. I det her tilfælde lyder det i hvert fald rigtig godt. Det, man skal huske, er, at det er et skridt på vejen. For det, vi misser ved at være med online, er alle de sociale kompetencer og at lære at være i et fællesskab.

    I Silkeborg kan børn med skolevægring møde andre børn i samme situation. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    I Silkeborg Kommune går de også anderledes til værks. Her er tanken, at det måske ikke altid er kommunen selv, der er de bedste til at afhjælpe skolevægring.

    Tais Nøhr Larsen er projektleder for Selvhjælp Silkeborg, hvor frivillige skal samle børn med bekymrende højt fravær i selvhjælps-samtalegrupper.

    - Det er typisk mellem seks og otte børn, der mødes i et rum to timer ad gangen over otte uger, en gang om ugen. Der kan være lege og øvelser, fortæller han:

    - Der kan være mange grunde til, at det er svært at komme i skole. De kan komme fra hjemmet, fra skolen og fra barnet selv. Det kan skabe nogle konflikter, både i forhold til skolen og imellem skole og hjem. Vi kan træde en lille smule ud af konflikten og ind i neutrale rum. Det kan hjælpe meget, siger Tais Nøhr Larsen.

    Steffen Kaspersen arbejder med udvikling og implementering af metoder til gavn for udsatte børn, unge og familier.

    Han mener, at det kan hjælpe børn med skolevægring bare at føle sig set, hørt og forstået af andre, som er lidt i samme situation som en selv - og derigennem at blive inspireret til at se en vej videre.

    Projektet har fået 2,5 millioner kroner af A.P. Møllerske Støttefond.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Det her er en lidt blødere adgang til at få hjælp for familierne. Vi har set tidligere med lektiecafeer i udsatte boligområder, at der møder forældre også op og spørger, hvordan de kan få hjælp til andre ting. Det er en lidt mere legitim adgang til at få hjælp. Man skal ikke måles og vejes, som man nogle gange bliver det i et kommunalt system.

    I Syddjurs Kommune er det meningen, at konsulenter snart skal ud til børn, der plages af skolevægring. (Foto: Anthon Unger © Ritzau Scanpix)

    I Syddjurs, hvor 154 af kommunens børn i folkeskolerne har et bekymrende højt fravær, forsøger de i øjeblikket at få ansat en skolefraværskonsulent, som blandt andet kan stå for hjemmeundervisning.

    Konsulenten skal kunne gå ind i en proces sammen med en familie om at få barnet ud af hjemmet igen, fortæller Christina Vingborg, der leder af kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

    - Det er en måde at starte med at etablere kontakt til barnet, som har svært ved at komme af sted selv. Får man en god relation, kan det lykkes at bevæge sig, så de gradvist kan nærme sig skolen igen, siger Christina Vingborg:

    - Medarbejderen skal hjælpe med at få brudt den her onde cirkel og få eleven til at begynde at komme i skole igen, siger hun.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Det kan være et godt skridt på vejen at få barnet tilbage i en skolekontekst. Men det er ikke kun barnet, der skal øve sig på noget. Den kontekst, barnet skal tilbage i, skal også øve sig i noget. Skolen skal kunne tilpasse sig alle de forskellige typer af elever, vi har.

    En specialklasse er typisk mindre end en almindelig folkeskoleklasse. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Flere kommuner har de seneste år inkluderet flere specialbørn i folkeskolen, men det er kommet med en pris, mener kritikere. Prisen er netop flere børn med skolevægring, lyder det.

    I eksempelvis Syddjurs Kommune vil flere lokalpolitikere derfor have genindført specialklasserne i folkeskolen.

    - Der skal være noget imellem en helt almindelig klasse og en specialskole, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (EL), der dog advarer mod at indføre det tilbud uden at have de nødvendige ressourcer til rådighed.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Specialklasser er et rigtigt godt tilbud til de elever, der har svært ved at være omkring andre børn og har brug for mere ro. Men det er vigtigt, at der også kommer kompetencer med til de lærere og pædagoger, som skal være i klasserne. Det er stadig et skoletilbud, det er ikke bare opbevaring af børn, der kan gemmes lidt væk.

  46. Dronning Elizabeth melder fra til klimatopmøde

    Det var planen, at den 95-årige britiske dronning, Elizabeth, skulle have deltaget ved det kommende klimatopmøde i Skotland, COP26, men nu har hun meldt fra.

    Det gør hun på baggrund af en anbefaling fra hendes læger om at hvile sig. Det meddeler Buckingham Palace tirsdag.

    - Hendes majestæt er skuffet over ikke at kunne deltage i receptionen, siger de i pressemeddelelsen ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Dronningen blev indlagt på hospitalet sidste onsdag. Det blev ikke meddelt, hvad der var årsagen til indlæggelsen, men hun blev udskrevet dagen efter.

    Det forventes stadig, at prins Charles og prins William deltager i det store klimatopmøde i Glasgow, der starter på søndag.

  47. Dansk triumf i VM-kvalifikationen: Slår Montenegro i ny storsejr

    For fjerde gang ud af fire mulige går de danske fodboldkvinder fra banen med tre point.

    Tirsdag aften vandt Danmark 5-1 på udebane over Montenegro og topper dermed fortsat VM-kvalifikationen med maksimumpoint.

    Sejren blev grundlagt allerede i det 17. minut, da Stine Larsen sparkede Danmark i front med 1-0, inden Signe Bruun fordoblede føringen ti minutter senere med sin tiende scoring i kvalifikationen.

    3-0 blev det også inden pause ved Sofie Svava, og så var det kun kosmetisk, at Montenegro reducerede kort inde i anden halvleg.

    Sanne Troelsgaard kom nemlig også på tavlen, inden Stine Larsen som dobbelt målscorer kunne sætte det sidste punktum med små 20 minutter igen.

  48. Dronningen holder middag for den danske filmbranche: 'Det er en stor og kærlig gestus'

    Langt størstedelen af de mest kendte danskere inden for filmbranchen er tirsdag aften til middag på Fredensborg Slot. Det er dronning Margrethe, der har inviteret dem.

    Anledningen er, at dronningen i år ønsker at anerkende de mange mennesker, der arbejder inden for den danske filmbranche. Derfor er de inviteret til middag og koncert.

    - Det var en stor og kærlig gestus, som jeg er overrasket, glad og stolt over. Jeg er stolt over at være blevet inviteret med, siger skuespillerinden Paprika Steen ved ankomsten.

    Det har været et år, hvor den danske film 'Druk' vandt en Oscar, og filminstruktøren på filmen, Thomas Vinterberg, havde også en kæk bemærkning ved sin ankomst.

    - Er det derfor, at jeg er blevet inviteret med, tror du?

    Til arrangementet vil blandt andre Scarlett Pleasure spille sangen 'What a Life, der er kendt fra filmen Druk. Efter musikken vil der være middag.

  49. Fagforbund glæder sig over bred politisk aftale om øremærket barsel

    Her til aften landede regeringen en aftale om øremærket barsel med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til begge forældre.

    Det bliver modtaget med glæde i to af landets største fagforbund, HK og Djøf.

    - Det er en stor sejr for os i fagbevægelsen og en aftale, som jeg personligt har arbejdet for. Det er godt for familierne, men det er også et skridt i den rigtige retning i forhold til ligestillingenarbejdsmarkedet, udtaler næstformand i HK Martin Rasmussen.

    Henning Thiesen, formand for Djøf, udtaler i en pressemeddelelse:

    - EU-direktivet har givet os en historisk mulighed for at gennemføre en reform af den utidssvarende og ligestillingshæmmende barselslovgivning, vi har i Danmark. Det er der grund til at kippe med flaget over! Det er også glædeligt med de aftalte forbedringer for hhv. soloforældre og regnbuefamilier.

    Barselsaftalen er en konsekvens af EU's orlovsdirektiv, der pålægger medlemslandene at øremærke mindst ni ugers orlov til begge forældre.

  50. Politisk aftale om 11 ugers øremærket barsel til mor og far er på plads

    Regeringen er tirsdag aften nået til enighed med en aftale om øremærket barsel. Aftalen er landet med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til både mor og far.

    Indtil nu har de danske barselsregler øremærket 14 uger til mødre og to uger til fædre.

    Aftalen kommer, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at sikre, at der minimum er to måneders barsel til hver forældre.

  51. Sundhedsministeren: 'Hvis vi skal holde Danmark åbent, skal flere vaccineres'

    Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrer alle til at blive vaccineret for at holde coronasmitten nede. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Kontakttallet er i dag beregnet til 1,2, og 195 coronasmittede er nu indlagt på de danske hospitaler.

    Og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går udviklingen stærk nu, selvom det er forventet:

    - Vi vidste, at der ville komme en stigning i smitte dette efterår, men det er ingen hemmelighed, at stigningen er kommet temmeligt hurtigt allerede her i oktober måned.

    Flere kommunerne efterspørger nogle redskaber til for eksempel at kunne sende elever hjem. Er vi derhenne, hvor I skal til at overveje det igen?

    Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen
    Magnus Heunicke, Sundhedsminister (S)

    - Vi følger det her meget tæt, og vi vil ikke tøve med at sætte ind, hvis der er behov for det. Vi har et helt åbent samfund, og vi har meget stor opbakning til at blive vaccineret, men det er vigtigt, at vi får flere med, siger Magnus Heunicke.

    - Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen.

    75,1 procent af hele den danske befolkning er færdigvaccineret, og ifølge sundhedsministeren kan få flere vaccinerede gøre en stor forskel.

    - Det tyder på, at det er ganske få procent mere, vi skal have vaccineret, før det får en meget stor effekt på at få knækket smittekæderne, siger Magnus Heunicke.

    - Man vil med al sandsynlighed blive smittet med coronavirus i den her sæson, hvis man ikke er vaccineret.

    Magnus Heunicke afviser her og nu at udvide kapaciteten for kviktest i kommuner med høj coronasmitte.

    - Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger Magnus Heunicke.

    Det har ellers været et ønske fra flere kommuner på Københavns Vestegn, at der blev genetableret kviktestcentre for at få bugt med den stigende coronasmitte.

    - Som det er nu, holder vi fast i PCR-testningen, fordi den dels er mere sikker, og dels kan vi følge med i, hvilke varianter der er i Danmark, siger Magnus Heunicke.

    - Det er vigtigt for os, når vi skal vurdere epidemien, at vi også ved præcis, hvad det er for en smitte, der florerer i befolkningen.

    Sundhedsministeren advarer om, at vintersæsonen kan blive ekstra presset for landets sygehuse.

    - Med tæt på 200 indlagte allerede i oktober måned, kan det blive en meget hård sæson for vores sygehuse, fordi vi også har andre luftvejssygdomme, som nu får mulighed for at sprede sig, siger Magnus Heunicke.

    Derfor opfordrer han også til at flere tager imod tilbuddet om gratis influenzavaccination, for at lette presset på sygehusene.

Mere fra dr.dk