Nyheder

Joachim i uniform og elefantorden

Overblik

  1. Joachim i uniform og elefantorden
    Her er prins Joachim, da han var forlover ved kronprins Frederiks bryllup. Prins Joachim er klædt i infanteriets gallauniform og samme uniform bærer han til sit bryllup i dag. (Foto: Bjarke Ørsted © Scanpix)

    Dagens brudgom, prins Joachim, er i uniform, når han giver Marie Cavallier sit ja.

    Uniformen er infanteriets gallauniform, som prins Joachim også bar, da han var forlover for kronprins Frederik ved kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllup i 2004.

    Prins Joachim bærer til uniformen en række danske dekorationer:

    - Ridder af Elefantordenen (R.E.) i bånd og med ordensstjerne - Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) om halsen og med ordensstjerne - Dannebrogordenens Hæderstegn (D.Ht.) - Erindringsmedalje i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark (Dr.I.E.M.) - Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn (ROHT) - Erindringsmedaljen i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks sølvbryllup den 10.6.1992 (S.E.m.) - Erindringsmedalje i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's 25 års regeringsjubilæum (R.E.m.) - Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX's fødsel (M.M.11.marts 1899-1999) - Dronning Ingrids Mindemedalje (Dr.I.M.M.)

  2. Gruppespillene er afgjort: Her er de næste vigtige kampe

    Danmark kvalificerede sig til ottendedelsfinalerne efter en sejr over Rusland i mandags. På lørdag er det så det walisiske landshold, herrelandsholdet møder. (Foto: Friedemann Vogel © Ritzau Scanpix)

    Her til aften, eller i går aftes, an på hvor meget natteravn du er, er de sidste kampe i gruppespillene blevet afgjort, og vi kan nu se frem mod ottendedelsfinalerne.

    Danmark åbner ballet mod Wales på lørdag, og så er det ellers et tætpakket program, der følger.

    Her er et overblik over de kommende kampe:

    Lørdag den 26. juni klokken 18:00 i Amsterdam: Wales - Danmark. Du kan se kampen på DR1.

    Lørdag den 26. juni klokken 21:00 i London: Italien - Østrig. Du kan se kampen på DR1.

    Søndag den 27. juni klokken 18:00 i Budapests: Holland - Tjekkiet. Kampen vises på TV3+.

    Søndag den 27. juni klokken 21:00 i Sevilla: Belgien - Portugal. Du kan se kampen på DR1.

    Mandag den 28. juni klokken 18:00 i København: Kroatien - Spanien. Kampen vises på DR1.

    Mandag den 28. juni klokken 21:00 i Bukarest: Frankrig - Schweiz. Kampen vises på TV3+.

    Tirsdag den 29. juni klokken 18:00 i London: England - Tyskland. Kampen vises på TV3+

    Tirsdag den 29. juni klokken 21:00 i Glasgow: Sverige - Ukraine. Kampen vises på DR1.

  3. 43 meldes dræbt i luftangreb mod marked i Etiopien

    Mindst 43 mennesker er blevet dræbt i et luftangreb mod landsbyen Togoga, der ligger i Etiopiens krigsplagede region Tigray. Luftangrebet skete i går.

    Talsmand for det etiopiske militær oberst Getnet Adane vil hverken be- eller afkræfte hændelsen over for Reuters.

    Reuters har talt med øjenvidner, der dog kan berette, at mange mennesker på markedet blev dræbt.

    - Vi så ikke flyet, men vi hørte det, siger en kvinde, hvis man og toårige datter blev såret til Reuters onsdag.

    - Da eksplosionen skete, løb alle ud. Efter lidt tid kom vi tilbage og forsøgte at hjælpe de sårede.

    Over for The New York Times bekræfter officielle sundhedsmyndigheder i Tigray, at 43 mennesker mistede livet, mens omkring 80 andre blev såret.

  4. Giganterne går videre i EM's dynamitgruppe: Hårdtkæmpende Ungarn bliver sorteper

    På forhånd var den udpeget som EM's klart sværeste gruppe. Specielt for Ungarn, der i gruppespillet har været oppe imod giganterne Frankrig, Portugal og Tyskland.

    Og der var da også spænding til det sidste i gruppen, hvis store vindere blev Frankrig, Portugal og Tyskland, der går videre til ottendedelsfinalerne.

    Portugal og Frankrig leverede en underholdene kamp, hvor de tidligere holdkammerater franske Karim Benzema og portugisiske Cristiano Ronaldo stod for to scoringer hver i kampen, der endte 2-2.

    Med de to mål tangerer Cristiano Ronaldo samtidig rekorden for flest landskampsmål. Han har nu scoret 109 mål - det samme som iranske Ali Daei.

    Ungarn var i gruppens anden kamp meget tæt på at overraske mod Tyskland ved både at være foran 1-0 og 2-1 i kampen, der kunne sende tyskerne ud af EM.

    Men Tyskland klarede det med 2-2, og dermed er Ungarn ude af EM efter store præstationer i EM's sværeste gruppe.

    Resultaterne betyder, at Portugal, som bliver treer, møder Belgien, Tyskland, som toer, møder England, mens førstepladsen Frankrig møder Schweiz i ottendedelsfinalerne.

  5. Lægemiddelstyrelsen drukner i indberetninger om milde vaccinebivirkninger

    Undlad at kontakte læge, hvis du har let feber, hovedpine eller andre milde bivirkninger efter coronavaccine.

    Politiken har haft kontakt med Lægemiddelstyrelsen, der beretter, at de i første halvdel af 2021 har modtaget tusindvis af indberetninger om milde, kendte bivirkninger ved coronavaccinerne.

    Lægemiddelstyrelsen får normalt omkring 7.000 indberetninger om bivirkninger ved brug af forskellige former for lægemidler. I årets første seks måneder har de modtaget over 44.000, skriver Politiken.

    Derfor opfordrer styrelsen til at undlade at kontakte læge ved for eksempel let feber, hovedpine, kulderystelser og ømhed ved stedet, hvor man har fået et stik.

    - Det er helt normalt og tegn på, at dit immunforsvar virker. Det bør du hverken indberette til os eller kontakte egen læge om, siger Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, til Politiken.

  6. Rigmand fundet død i celle - risikerede udlevering til USA

    75-årige John McAfee var anklaget for skattefusk og risikerede op mod 30 års fængsel, hvis han blev dømt.

    Men han blev tidligere i dag fundet død i sin fængselscelle i Barcelona. En spansk domstol havde givet grønt lys til at udlevere ham til USA. En dom, der kunne appelleres.

    Det bekræfter catalanske retsmyndigheder ifølge Ritzau.

    John McAfee betragtes som en pioner inden for antivirussoftware, som han havde tjent kassen på.

    Han har angiveligt bevidst fusket med skat i USA mellem 2014 og 2018, hvor han har tjent millioner på konsulentarbejde, kryptovaluta og sælge rettighederne til sin livshistorie.

    John McAfee tjente i 1980'erne en formue på antivirussoftware af samme navn som ham selv. Senere har han bevæget sig ind på markedet for kryptovaluta, som han har hævdet at tjene 12.500 kroner om dagen på. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Ritzau Scanpix)
  7. Justitsministeren reagerer på stenkast mod danske bilister: 'Jeg vil nu tage kontakt til den svenske justitsminister'

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) er alarmeret over beretningerne om, at danske bilister udsættes for systematiske stenkast i Sverige.

    Det skriver han i en skriftlig kommentar til DR.

    - Stenkast mod kørende biler er vanvittigt og direkte livsfarligt, og når et så stort antal danske bilister rammes, så giver det anledning til dyb bekymring, siger Hækkerup og tilføjer:

    - Jeg vil derfor nu tage kontakt til den svenske justitsminister. Min forventning er, at svensk politi tager episoderne alvorligt og efterforsker dem grundigt og til bunds, så vi kan få stillet gerningsmændene til ansvar og stoppe deres livsfarlige handlinger.

    Politiet i Ystad oplyser til DR, at de indtil videre har modtaget i omegnen af 50 anmeldelser om danske biler, der er blevet ramt af stenkast på strækningen mellem Malmø og Ystad.

  8. Se billederne: Fodboldfan stormede ind på banen med regnbueflag under kampen mellem Tyskland og Ungarn

    Han fik ikke lov til at løbe særligt meget rundt, men fotograferne nåede da at knipse nogle billeder, da en fodboldfan stormede ind på banen med et regnbueflag.

    Han susede ind, da det ungarske landshold sang deres nationalsang. Det skete lige før kampen mellem Tyskland og Ungarn blev fløjtet i gang.

    Mandens nationalitet er ikke bekræftet, men er dog iført en tysk landsholdstrøje anno 2014.

    Regnbueflaget og regnbuens farver har været meget omtalt de sidste par dage, efter at Uefa afviste, at Allianz Arena i München forud for aftenens kamp kunne lyse op i regnbuens seks farver.

    • En fan, hans nationalitet er ikke bekræftet, susede ind på banen. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Han fik ikke lov til at stå der særligt længe, før vagterne kom efter ham. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Både hår og flaget blafrede, da den ukendte fan stormede ind på banen. (Foto: Matthias Hangst / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Regnbueflaget blev i 1978 designet af Gilbert Baker og har siden været symbolet for LGBT+ miljøet verden over. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Fire vagter fik hurtigt fat i ham. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  9. Qatar lover bedre vilkår for VM-migrantarbejderne

    Internationale menneskerettighedsorganisationer har kritiseret Qatar for landets behandling af de migrantarbejdere, som har været og er afgørende for, at den arabiske oliestat kan gennemføre anlægsarbejdet i forbindelse med næste års VM-slutrunde.

    Men lederen af organisationen bag Qatars VM, Hassan Al Thawadi, mener, at forholdene allerede er blevet forbedret, og at man stadig gør en stor indsats for at forbedre vilkårene.

    - Der er ikke et land i verden, som kan sige, at de har det perfekte arbejdssystem eller den perfekte velfærdsmodel for arbejdere, og det kan vi heller ikke.

    - Det er nødvendigt at skabe fremskridt, der skal arbejdes mere med området, siger Thawadi ifølge Reuters ved Qatar Economic Forum, en virtuel konference over nettet.

    Qatar har indført en mindsteløn på 275 dollars (1.700 kroner) om måneden og fjernet forhindringerne for, at man kan skifte arbejdsgiver, men landet har også mødt kritik for, at reformerne ikke fungerer i praksis.

  10. Delta-variant fandt vej til EM-kamp i Parken: 'Der må have været en form for ukendt smittekilde'

    Her ses fans under kampen mellem Danmark og Belgien, der blev spillet i Parken torsdag den 17. juni. Det vides ikke, om billedet stammer fra de sektioner, hvor tilskuere nu opfordres til test. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvis du så EM-kampen mellem Belgien og Danmark i tv, så stiftede du formentlig også bekendtskab med de mange billeder af festligstemte fans, der råbte Parken op med rød-hvide farver i ansigtet og fadøl i favnen.

    Men onsdag aften - næsten en uge efter - er stemningen dog knap så vibrerende hos nogle af tilskuerne. Styrelsen for Patientsikkerhed har nemlig meddelt, at tre personer har vist sig at være testet positive for den særligt smitsomme Delta-variant, som har sin oprindelse i Indien.

    Derfor opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed nu omkring 4000 tilskuere, der under kampen sad i sektionerne C 1-4 og C 6-7, til at blive PCR-testet hurtigst muligt. Der er ingen anbefaling om at gå i isolation.

    - Vi ved, at der er tre personer, der uafhængig af hinanden er blevet smittet med varianten L452R, og som højest sandsynligt er den indiske - altså Delta-varianten, siger Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - De er allesammen smittet under kampen, og de fik først symptomer 3-4 dage efter kampen. Det vil sige, at der må have været en form for ukendt smittekilde, fortsætter hun.

    Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden, at de pågældende tre personer, deres nære kontakter og deres nære kontakters nære kontakter er sendt i isolation og anbefalet test.

    Også sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser på Twitter, at det drejer sig om tre personer.

    - Vi har tre tilskuere fra fodboldkampen Danmark-Belgien i torsdags, der er testet positive for deltavarianten. 4.000 tilskuere fra C-tribunen sektion 1,2,3,4,6 og 7 opfordres derfor til at blive PCR-testet. @STPS_DK og @DBUfodbold arbejder tæt sammen om effektiv smitteopsporing, skriver sundhedsministeren.

    På mandag skal der igen spilles kamp i Parken, hvor Spanien møder Kroatien i EM-ottendedelsfinalen. Men dagens tre Delta-fund kommer dog ikke til at ændre på det format.

    - Som udgangspunkt bliver kampen på mandag afviklet efter samme plan, som den blev ved kampene mod Belgien og Rusland, forklarer Thomas Rydahl, der er sikkerhedsansvarlig hos Euro2020 i København.

    - Vi har stadig fokus på at kommunikere til tilskuerne, at vi anbefaler, at man bruger mundbind på de steder, hvor det før var påkrævet. Altså når man bevæger sig indendørs og helst også, når man står op, hvilket dog er svært at efterleve, når der heldigvis også er god stemning.

    Thomas Rydahl erkender, at det er en temmelig svær opgave at skulle bede 25.000 feststemte tilskuere om at bære mundbind, holde afstand og undlade at kramme, når der bliver scoret.

    - Det er klart, at risikovurderingen hos os er, at der alt andet lige er større sandsynlighed for, at nogle bliver smittet før eller efter kampen. Derfor har vi fastholdt coronapasset og har tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, så hvis nogle bliver smittet, kan vi reagere hurtigt og forsyne styrelsen med de oplysninger, de skal bruge, siger Thomas Rydahl.

    Det er netop Delta-varianten, som mange har øjnene særligt rettet mod for tiden. Tidligere i dag lød meldingen fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC), at Delta-varianten vil være den dominerende virusvariant i EU, når vi når slutningen af august.

    - Delta-varianten er mere smitsom end andre varianter i omløb. Vi vurderer, at den ved udgangen af august vil udgøre 90 procent af nye tilfælde i EU, sagde Andrea Ammon, direktør i ECDC.

    Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, har også tidligere på ugen vurderet, at Delta-varianten til august vil være den dominerende virusvariant i Danmark.

    Opdateret med udtalelse fra Thomas Rydahl, der er sikkerhedsansvarlig hos Euro2020 i København.

  11. Efter stor debat: Aarhus byråd siger ja til 143 meter højhus på havnen

    Danmarks højeste kontorbygning får sin placering på Aarhus havn.

    Det besluttede et flertal i Aarhus byråd tirsdag efter lang tids debat i Danmarks næststørste by.

    Debatten har delt både borgere og politikere, for bliver det nye højhus et samlingspunkt med grønne områder og et vartegn, der binder byen sammen? Eller en vindomsust mastodont, der vil kvæle Aarhus’ særpræg i sin skygge?

    Diskussionen har fået både biskop og museumsfolk på banen med bekymringer for den gamle bykerne, hvor det nye højhus bliver halvanden gange så højt som domkirken.

    På den ene side af debatten i byrådet stod Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der var positivt stillet over for højhuset, mens SF og Enhedslisten på den anden side var modstandere.

    Dermed var der flertal for at give grønt lys til ejendomsudvikleren Olav de Lindes byggeprojekt, der vil skyde 143 meter i vejret.

    SF’s Jan Ravn er kritisk overfor det høje hus’ arkitektoniske kvaliteter efter mere end 200 høringssvar.

    Der er langt flere arkitekter, der har indgivet negative end positive høringssvar.
    Jan Ravn, medlem af Aarhus byråd, SF

    - Der er langt flere arkitekter, der har indgivet negative end positive høringssvar. Så kan det godt være, at der er nogen i miljøet, der har klappet hinanden på ryggen og sagt, at ’det er sandelig flot, det her’. Men der er altså mange arkitekter, der er negative overfor det her projekt, siger Jan Ravn.

    Men det argument købte rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek fra Venstre ikke.

    - Hvis man skal trække en parallel til EM i fodbold, så er der også fodbolddommere, der kommenterer kendelser efter kampen, selvom reglerne er klare. I fodbold – og i arkitektur – er der plads til fortolkning. At X antal arkitekter kritiserer et projekt, kan man ikke bruge som målestok for, om det er godt eller skidt.

    Sådan forestiller arkitektfirmaet C.F. Møller sig, at det færdige højhus vil se ud i det centrale Aarhus. (© C.F. Møller Architects)

    Det er arkitekt Michael Kruuse fra arkitektfirmaet C.F. Møller, der har tegnet stregerne til det høje hus, der skal skyde op på adressen Mindet 6 nær de store DLG-siloer på havnen.

    - Det er et vigtigt sted i byen. Højhuset vil trække en masse liv til et område, som i dag er en bagside af byen. Det bevarer det eksisterende liv og giver nye byrum, siger Michael Kruuse.

    Højhuset vil trække en masse liv til et område, som i dag er en bagside af byen. Det bevarer det eksisterende liv og giver nye byrum
    Michael Kruuse, arkitekt bag højhuset på Mindet, C.F. Møller Architects

    Husets højde, der undervejs i processen er justeret ned til 143 meter, har været et af de store debatemner.

    - Det handler om at lave en markering af et historisk sted i byen, samtidig med, at det skal spille sammen med den udvikling, byen er i gang med. Både med sydhavnskvarteret, hvor der er højhuse på over 100 meter, men også med Lighthouse (højhus på Aarhus Ø tegnet af 3XN, red.), der bliver et fyrtårn for byen, siger Michael Kruuse.

    - Det at have et pejlemærke i den centrale del og den nye del af byen, syntes vi, var en fantastisk mulighed.

    Både biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, og direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, har været kritiske overfor den høje bygning tæt på Aarhus’ historiske centrum med domkirken som vartegn.

    - Det her er en stor forandring, og derfor vil der være store spørgsmål at stille. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at spille sammen med den kontekst, der er. Hele området hernede er jo bygget sammen i forskellige perioder, siger Michael Kruuse.

    - Det er faktisk et projekt, der er skræddersyet til stedet, men selvfølgelig vil det tage tid, før folk kan se de kvaliteter.

    Protesterne er også gået på, at højhuset vil skabe en masse ekstra trafik.

    - Infrastruktur er altid vigtigt. Lige præcist stedet her er jo dimensioneret til industri-trafik, og vi får Marselis-tunnelen om lidt. Så ja, det vil påvirke noget, men ikke voldsomt, viser analyser. Man kan ikke køre ind i city herfra, men vil skulle køre udenom via Marselis-tunnelen, siger Michael Kruuse.

    - Det her er en stor forandring, og derfor vil der være store spørgsmål at stille. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at spille sammen med den kontekst, der er, siger arkitekt Michael Kruuse om det nye højhus på 143 meter. (Foto: Jan Kejser © © 2017 Photography by Jan Kejser. All rights reserved.)

    Men nogle af de virksomheder, som ligger på havnen i Aarhus, sukker i stedet over udsigten til byggeriet af et højhus på 143 meter.

    Blandt andre Wasabi Film med 12 ansatte i Filmbyen lige ved siden af det kommende højhus.

    - Vi har en fantastisk udsigt ud over det industriprægede, rå havneområde, der har gennemgået en fantastisk udvikling i de 20 år, vi har boet her, siger ejeren af filmselskabet, Jesper Jørgensen.

    Derfor er han især træt af det parkeringshus, der skal bygges i forbindelse med højhuset.

    Det kommer til at ligge lige i øjenhøjde med vinduerne i hans kontorer på anden sal.

    - Lige meget hvor mange blomster, de maler på det, så er det en kæmpe øjebæ. Det skulle have været ned i jorden ligesom ved DOKK1, siger han.

    Hvis jeg skal kigge ud på et parkeringshus 10 meter fra mit vindue, så giver det ikke mening at give den høje husleje for at bo, hvor vi bor.
    Jesper Jørgensen, Wasabi Film, utilfreds nabo til højhusets P-hus.

    - Vi kommer til at kigge efter andre lokaler. Hvis jeg skal kigge ud på et parkeringshus 10 meter fra mit vindue, så giver det ikke mening at give den høje husleje for at bo, hvor vi bor.

    Jesper Jørgensen er også træt af udsigten til at være nabo til en byggeplads i flere år. Han ved af erfaring fra et tidligere byggeri ved Filmbyen, at der vil komme mange rystelser.

    - Vi var simpelthen nødt til at sende medarbejderne hjem. Det gungrede så meget i bygningen, at alt vores udstyr stod og rystede. Der var ikke nogen, der kunne tænke en tanke, siger han.

    Ifølge bygherren bag højhuset på Mindet, Olav de Linde, vil området omkring bygningen blive en grønt trækplaster for byens borgere. (Foto: Jørgen Engelbrecht - DR Nyheder)

    Olav de Linde er bygherren bag det rekordhøje hus, og han har inviteret til debatmøder og byvandring for at diskutere med modstanderne og svare på spørgsmål.

    - Der er altid nogen, der har en holdning til ting, der er anderledes. Men når først man oplever det, tror jeg, at holdningen vil være anderledes, siger han.

    Olav de Linde lægger vægt på, at det store hus kommer til at stå på en kæmpegrund.

    - Det bliver et projekt med masser af liv, luft og rum. Grønne lunger, som vi ikke har så mange af i byen, sjove butikker og plads til folkemøder.

    Ifølge Olav de Linde bliver opholdsarealer omkring højhuset næsten dobbelt så store som Storetorv ved domkirken. Og de 143 meter højhuset skyder op, skal være med til at sikre den gode plads.

    - Det er vel bedre at bygge i højden fremfor at bygge i 6-8 etagers højde og så fylde hele grunden ud, siger han.

    Arkitekt Michael Kruuse lægger selv vægt på, at højhuset skal bygges i høj kvalitet, så det bliver pænt at se på.

    - Det kan du tro. Jeg bor selv i Aarhus, og jeg skal kunne gå forbi og være glad og stolt. Det skal vi alle sammen.

  12. Elever fra udsatte boligområder risikerer at gå et skoleår om: 'Det er nedværdigende'

    Fikran Arican er sprogprøveansvarlig på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose. Hun mener ikke sprogprøven bør være afgørende for, om en elev skal gå et klassetrin om. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Nedværdigende.

    Utidig indblanding.

    Urimelig.

    Det er blot nogle af de ord, som kritikere af sprogprøver bruger.

    Det er meget nedværdigende for et barn at få at vide, at du er ikke god nok, så du skal gå en klasse om. Det mister al selvtillid, og det føler sig dum og uduelig.
    Fikran Arican, lærer, H.C. Andersen Skolen

    Der er nemlig masser af tests for eleverne i den danske folkeskole.

    Men for nogle af eleverne på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et udsat boligområde, er der yderligere en test.

    De skal nemlig bestå en sprogprøve hvert skoleår. Her har de fire forsøg til at bestå prøven – ellers skal eleven som udgangspunkt gå skoleåret om.

    Fikran Arican er sprogprøveansvarlig for de yngste elever på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose.

    Hun oplever, at prøven er god til at fastlægge, hvis en elev har svagheder i eksempelvis læsning eller forståelse, så skolen derefter kan sætte målrettet ind med ekstra undervisning.

    Det at blive ladt uden for et fællesskab. Det er noget af det, mennesker frygter allermest. Så det skal man være meget varsom med
    Jan Beck-Larsen, skoleleder, Ejerslykkeskolen

    Men prøven sætter også eleverne under et urimeligt pres og stor nervøsitet, mener hun.

    - De sidder ikke stille på stolen og har hele tiden uro i kroppen, og de ved ikke, hvad de skal gøre af deres arme og ben.

    Samtidig frygter hun, hvad det gør ved eleverne, hvis de skal gå et klassetrin om på baggrund af en prøve.

    - Det er meget nedværdigende for et barn at få at vide, at du er ikke god nok, så du skal gå en klasse om. Det mister al selvtillid, og det føler sig dum og uduelig, siger hun.

    Sprogprøverne blev indført som en del af ghettopakken i 2018, fordi politikerne ønskede at hæve elevernes sproglige niveau. Mellem de fire forsøg til at bestå sprogprøven sætter skolen ind med ekstra sprogstimulering for at forbedre elevernes danskkundskaber.

    Allan Feldskou er skoleleder på både H.C. Andersenskolen og Abildgårdskolen i Vollsmose. Han er ikke imod prøverne og intentionen om at hæve elevernes sproglige niveau. For det er der i nogle tilfælde brug for.

    Og han mener også, at prøverne er gode til at finde de steder, hvor eleven har sproglige svagheder.

    Men han er lodret uenig i, at det er den rette løsning at lade elever gå et klassetrin om på baggrund af en prøve.

    Jeg er ikke tilhænger af en sprogprøve, fordi man sidder fra centralt hold og indfører nogle prøver og også bestemmer, hvad de præcise implikationer af prøverne skal være.
    Andreas Rasch-Christenesn, forskningschef, VIA University College

    - Dermed har man indført en slags stopprøver i den danske folkeskole omfattende nogle elever. Nemlig dem, som går på skole i ghettoområder. Den konsekvens af prøvernes udfald, synes jeg, er urimelig, siger Allan Feldskou, som hellere så, at man lavede en helhedsvurdering af barnet, som man gør på landets øvrige skoler.

    Men heller ikke Jan Beck-Larsen, der er skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense, er tilhænger af, at klassesænkning skulle være løsningen på sproglige udfordringer.

    - Det er altid svært at blive ladt uden for et fællesskab. Det er noget af det, mennesker frygter allermest. Så det skal man være meget varsom med, siger Jan Beck-Larsen.

    På Ejerslykkeskolen er der fire elever i 0. klasse, som skal gå skoleåret om, mens der er tre elever fra 4-9. klasse. I alt har 11 børn fået dispensation.

    Ifølge undervisningsordfører Jens Joel fra socialdemokratiet, skal man ikke fokusere for meget på, at en elev risikerer at gå et klassetrin om. I stedet er det i hans øjne den sprogstimulering, som ligger mellem prøverne, så eleverne bliver bedre til dansk.

    - Vi sætter ind med ekstra midler, for at sikre, at nogle af de børn med den dårligste sprogelig ballast hjemmefra bliver hjulpet. Og vi gør det så tidligt i skoleforløbet,, så man ikke trækker rundt på en tung bagage i de andreklasser, siger Jens Joel.

    Jan Beck-Larsen anerkender politikernes ønske om at hæve elevernes sproglige niveau. Men han mener, at en klassesænkning kan have den modsatte effekt, fordi eleven bruger energi på at lære sine nye klassekammerater at kende og skal forholde sig til nye lærere.

    - Politikerne kan have en pointe i, at vi skal gøre noget, men et barn, som ikke er i trivsel, lærer ikke noget. Så det år kan lige så godt være spildt, hvis det ikke lykkes at få barnet i trivsel, siger han.

    Skolelederne har i et vist omfang mulighed for at give dispensation til eleverne.

    - Men udgangspunktet er, at barnet skal gå om. Det er det, der ligger i reglerne, siger skoleleder Allan Feldskou.

    Alligevel har han givet dispensation til 10 ud af 12 dumpede elever i 0. klasse.

    - Jeg har gjort det, jeg mener tjener eleven bedst, forklarer han.

    På NOVAskolen i Vejle er de mere positive ved prøverne. De er nemlig med til at styrke elevernes sprog, og at eleverne får den danskundervisning, de har behov for, for at klare sig godt i skolen, mener skoleleder John Risberg.

    Hvis prøverne skulle være til børnenes bedste, så skulle man tro, at alle børn skulle udsættes for en sprogprøve. Så jeg mener, det er forkert, at man selektivt vælger nogle skoler, som får et stempel.
    Susanne Crawley, (R), rådkvinde for børn og unge, Odense Kommune

    Det er skolerne selv, som står for at lave prøverne, så det bliver en god oplevelse for eleverne. Derfor kalder MOVAskolen ikke sprogprøverne for prøver – men for sprogaktiviteter.

    - Børnene ser faktisk frem til de her aktiviteter, og vi har formået at sætte det ind i en ramme, så børnene synes, de er spændende og sjove, siger John Risberg.

    På NOVAskolen er der ingen elever, som skal gå et klassetrin om, og derfor mener skolelederen, at de er lykkedes med prøverne.

    - Aktiviteterne rammer godt ned didaktisk i at udvikle børnenes sprog. Det betyder, at det er med til at styrke deres sprog, og at aktiviteterne virker, siger han.

    Men John Risberg ønsker han ikke at forholde sig til, hvorvidt det bør være op til skolerne at lave en helhedsvurdering, eller elever som udgangspunkt skal gå et klassetrin om, hvis de ikke har bestået prøven.

    - Det med at gå om er ikke nyt. Vi har altid haft omgængere af den ene eller anden årsag, og nu har vi også fået omgængere i forhold til sprog. Så hvorvidt vi selv skal bestemme, om vi skal have omgængere eller ej, vil jeg overlade til politikerne, siger han.

    Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

    Det er ikke på hans råd og vejledning, at politikerne har besluttet, at løsningen er, at elever skal gå et klassetrin om, hvis elevernes sproglige niveau ikke er godt nok.

    Fikran Arican er sprogprøveansvarlig på H.C. Andersen Skolen. Prøverne er individuelle og tager cirka 45 minutter. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Ifølge ham er der nemlig ingen dokumentation for, at det hjælper på en elevs sproglige niveau at gå et klassetrin om.

    - Jeg er ikke tilhænger af en sprogprøve, fordi man sidder fra centralt hold og indfører nogle prøver og også bestemmer, hvad de præcise implikationer af prøverne skal være. Det tror jeg ikke er en speciel god ide, siger han.

    Han forstår godt, at politikerne ønsker at sætte fokus på elevernes sproglige udvikling. Men han undrer sig alligevel over, at det er politikerne, som kommer med løsningen, i stedet for at lade skolerne stå for at vurdere, hvad der er bedst for den enkelte elev.

    - Det er lærere og pædagoger, som har formelle kompetencer i at undervise tosprogede og dermed den bedste forudsætning for at løfte elevernes sproglige niveau, siger han.

    Rådmand for Børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) mener ikke, at politikerne på Christiansborg burde blande sig i, hvordan landets folkeskoler løfter sprogligt svage elever.

    - Jeg ser det som udtryk for den kamp, der hele tiden er om, hvem der skal drive folkeskolerne. Jeg synes, det er utidig indblanding, og jeg så gerne, det var i kommunerne, man løftede opgaven, for selvfølgelig skal børnene have et alderssvarende sprog.

    Hun mener, at udvælgelsen af skoler baseret på elevsammensætningen er et forkert udgangspunkt. For der kan også være sprogligt udfordrede elever på skoler med færre tosprogede.

    - Hvis prøverne skulle være til børnenes bedste, så skulle man tro, at alle børn skulle udsættes for en sprogprøve. Så jeg mener, det er forkert, at man selektivt vælger nogle skoler, som får et stempel.

    Aftalen om sprogprøver blev vedtaget i 2018, da Merete Riisager (LA) var undervisningsminister sammen med Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

    Hensigten med sprogprøverne er ifølge socialdemokratiets undervisningsordfører, Jes Joel, at klæde børnene sprogligt på til at ”få et godt udbytte af deres skolegang”.

    Hvorfor har I valgt, at løsningen i sidste ende er at gå et klassetrin om, når en elev har sproglige udfordringer?

    - Det, der er vigtigt, er, at man selvfølgelig skal have et sprogligt niveau, så man kan gå videre i skolen, så man kan klare sig i fagene. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man sætter ind med ekstra intensiv støtte, men der skal være mulighed for, at hvis man ikke er klar til det, så kan man gå klasse om. Selvfølgelig med henblik på at man skal lære de ting der er forudsætning for ikke at være bagud i skolen.

    Det, som skolelederne giver udtryk for, er dog ikke indsatsen mellem prøverne, men prøvens konsekvenser – nemlig en klassesænkning.

    Jeg spørger derfor gentagne gange Jens Joel om, hvorfor man fra politisk hold mener, at løsningen på sproglige udfordringer er at gå et klassetrin om, når skoleledere og forskningschef Andreas Rasch-Christensen er kritisk over for det.

    Til sidst svarer han:

    - Jeg ved ikke, om det bliver så meget anderledes af, at jeg svarer på det 6. gang.

    Andreas Rasch-Christensen siger, at det, man ved virker, er veluddannede lærere, som har ekspertise i tosprogethed. Hvorfor er det ikke dét, I sætter ind med, i stedet for, at man skal gå et klassetrin om?

    I nogle situationer kan den rigtige løsning være at gå en klasse om, men det er en beslutning, som træffes bedst ude på skolen, hvor man kender børnene og familierne, og hvor man ved, hvordan man skal sætte bedst muligt ind.
    Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College

    - Men det ér også det, vi sætter ind med. Undskyld mig – vi har snakket om det i en halv time. Det er dig, der lader som om, at det, vi siger fra Christiansborg, er, at hvis der er sproglige vanskeligheder, så skal man gå en klasse om. Det er ikke det, vi siger. Vi har afsat 32 millioner kroner til, at man kan lave en indsats, som Andreas Rasch-Christensen siger, er det, der skal til. Så den indsats, de beder om, er det, man skal lave for de penge, som vi har afsat. Det er væsentligt at diskutere, hvad man stiller op, hvis man dumper den første prøve, men jeg hører ikke, at du spørger til prøve et, to og tre, men kun nummer fire.

    Men har skolelederne så fejlet, når de ikke formår at løfte eleverne?

    - Nej, det det handler er, at man målrettet sætter ind for at løfte de elever i 0. klasse, som har de dårligste vilkår med hjemmefra rent sprogligt, så de også kan være med i 1. klasse og ikke er bagud på point.

    Andreas Rasch-Christensen mener, det er afgørende, at man sætter ind og understøtter elevernes sproglige udvikling. Men en klassesænkning er som udgangspunkt konsekvensen, hvis man i løbet af et skoleår ikke får hævet en elevs sproglige niveau tilstrækkeligt.

    - Man har jo indført sprogprøverne for at finde ud af, om eleverne skal gå en klasse om eller ej. Det er med den begrundelse, prøven er indført, siger han og fortsætter:

    - I nogle situationer kan den rigtige løsning være at gå en klasse om, men det er en beslutning, som træffes bedst ude på skolen, hvor man kender børnene og familierne, og hvor man ved, hvordan man skal sætte bedst muligt ind.

  13. Rusland hævder at have affyret varselsskud mod britisk krigsskib - Men 'det lugter af, at russerne har lavet fake news'

    Den britiske destroyer HMS Defender fotograferet på vej i havn i den ukrainske by Odessa i fredags. (Foto: SERGEY SMOLENTSEV © Ritzau Scanpix)

    Rusland har affyret varselsskud mod den britiske destroyer HMS defender nær Krim-halvøen i Sortehavet. Kort efter kastede et russisk kampfly fire bomber på ruten, som skibet fra den britiske flåde fulgte.

    Sådan lød meldingen her til eftermiddag fra det russiske forsvarsministerium.

    Her forlød det, at det britiske skib havde bevæget sig tre kilometer ind i russisk farvand og blev advaret om "at våben ville blive taget i brug, hvis det overskred Den Russiske Føderations grænser. De reagerede ikke på advarslen".

    Men kort tid senere kom der en noget anden forklaring fra det britiske forsvarsministerium. Her lød meldingen, at der ikke blev affyret varselsskud mod det britiske skib, og at det befandt sig i ukrainsk farvand.

    Samtidig genkender man ikke beretningen om, at der blev kastet bomber på ruten. I stedet oplevede man det som, at Rusland var i gang med en øvelse.

    Og der er klart mest grund til at tro på den britiske forklaring, lyder vurderingen fra Johannes Riber, flådeofficer og militæranalytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

    - Det ville overraske mig meget, hvis Rusland har gjort det her, siger militæranalytikeren, der ser det som russisk spil for galleriet.

    Hændelsen fandt sted nær Krim-halvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014. Modsat Rusland betragter den vestlige verden fortsat området som ukrainsk territorium. Derfor er der også uenighed om, hvem det nærliggende farvand tilhører.

    Det britiske skib sejlede syd om Sevastopol på vej fra den ukrainske by Odesa i vest på vej mod Georgien i øst. (Foto: Maps4News)

    - HMS Defender tog den mest direkte og international anerkendte rute mellem Ukraine og Georgien, lyder det i en udtalelse fra Downing Street. Det skriver BBC.

    Det britiske medie havde en journalist ombord på det britiske flådefartøj. Han beretter, at skibet modtog flere fjendtlige meldinger over radioen fra russisk side, og at flere end 20 kampfly fløj hen over skibet.

    Den britiske destroyer deltog i sidste uge i sidste uge i en øvelse i Sortehavet. Her ses skibet i Bosporusstrædet ved Istanbul sidste mandag med en hollandsk frigat på højre side. (Foto: Yörük Işık © Ritzau Scanpix)

    Det britiske flådefartøj havde ligget i havn i den ukrainske by Odessa hen over weekenden efter at have deltaget i øvelser i Sortehavet. Men på databaser, der overvåger skibets positioner, fremgår det, at det britiske skib i samme periode har sejlet tæt på en flådehavn i Krim, fortæller Johannes Riber.

    - Sporet er falsk. Skibet har ligget i Odessa hele weekenden. Så der er nogle, der simpelthen har fabrikeret det for at lave fake news, siger militæranalytikeren.

    - Og det her lugter af det samme - Det lugter af, at russerne har lavet fake news i den her sag, siger Johannes Riber om dagens melding fra Rusland.

    Han vurderer, at der "med al sandsynlighed" er tale om bevidst spredning af falske oplysninger fra Ruslands side, hvad angår skibets tidligere position og meldingen om varselsskud og bomber i dag.

    - Det er helt sikkert for at styrke fortællingen om, at Vesten er nogle banditter og laver ting i Sortehavet, som de ikke må, siger militæranalytikeren, der siger, at det tiltænkte publikum er det russiske folk.

    Johannes Riber peger på, at det ikke er nogen hemmelighed, at russerne ikke ønsker skibe i området fra lande, der ikke grænser op til Sortehavet.

    Han fortæller, at han ikke kan mindes, at Rusland tidligere har handlet, som de påstod, at de havde gjort over for det britiske skib tidligere i dag.

    - Dermed ikke sagt, at de ikke kunne finde på at gøre det, men det ville være usædvanligt, siger han.

    Den russiske ambassade i London beskylder briterne for at krænket russisk søterritorium:

    Havde russerne affyret skud mod britiske krigsskib og kastet bomber tæt på det, havde det været ganske seriøst, siger han.

    - Det er ikke noget, man skal spøge med - det er alvorligt. Hvis du går i gang med sådan noget, så kan du ikke gå længere, uden at du skal begynde at gøre noget, der er rigtig grimt. Det vil sige, at du skal beskadige skibet eller besætningen.

    Dagens hændelse viser, at Rusland opfører sig provokerende og udgør en trussel for Ukraine og landets allierede, lyder meldingen fra den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba:

    Foruden signalet om styrke på hjemfronten, kan dagens russiske udmelding også være en måde at afskrække vestlige lande, der har planer om at sende skibe ind i Sortehavet, siger Johannes Riber.

    - Det efterlader lidt en tvivl om, hvorvidt de kunne finde på rent faktisk at gøre det en dag, siger han.

    "Vi ser dette som en grov britisk provokation, der krænker international og russisk lov", lød det i dag fra Maria Zakharova, som er talskvinde for det russiske udenrigsministerium. (© Det russiske udenrigsministerium/AP)

    - Det er klart, at næste gang, der er et skib, som skal sejle dernede, så vil man måske gå i et højere beredskab, lyder det fra militæranalytikeren, der mener, at der er tale om en optrapning.

    - Lige meget om det her er løgn og latin, så er det en eskalering i forhold til, hvad status er i Sortehavet, og det er altid bekymrende, siger han.

    - Vi skal ikke gøre det værre, end det er, for der er ikke skudt nogen, men det er alligevel ikke noget, der er tilfældigt fundet på. Der er nogle, der rimelig centralt har besluttet, at det er en historie, man skal gå med, og så skal men kigge på, hvad der er rationalet bagved.

    Hos den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), er den klare vurdering, at der er tale om falske oplysninger fra russernes side rettet mod Danmarks Nato-allierede.

    - Jeg er rigtig bekymret for den adfærd, Rusland har med falske oplysninger eller falske påstande om vores gode allierede. Det betyder, at de kan finde på at komme med samme påstande om Danmark, siger hun ifølge Ritzau.

    - Det er et nyt våben - falske historier - som vi ser, at russerne flittigt gør brug af, og det skal vi være meget opmærksomme på, og der er grund til at bekymre sig om den udvikling, siger hun.

    Hun mener, at "Rusland viser tænder", og at dagens hændelse "understøtter den nye virkelighed, hvor alle midler bliver brugt".

    - Det kan ikke ses anderledes, end at det er et forsøg på at positionere sig og skabe et billede af Rusland som et land, der har en militær magt og er villig til at bruge den, siger forsvarsministeren til nyhedsbureauet.

  14. Hvorfor arbejder du 7,5 time hver dag? Óskar vil have dig til at stoppe op med sin Cannes-film

    (© Den Danske Filmskole)

    Har du nogensinde drømt om at tage væk fra din hjemstavn? Søge mod en større by, nye muligheder, andre mennesker? Væk!

    Eller er du mere typen, der er glad, hvor du er? Trives du i det trygge? Eller synes du bare, det ene kan være lige så godt som det andet?

    Så kan du måske genkende dig selv i enten Daniel eller Emil fra filminstruktør Óskar Kristinn Vignissons afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, 'Frie mænd'.

    I filmen arbejder de to unge gutter i fiskeindustrien i Hanstholm, men kommer i problemer på deres job og bliver derfor tvunget til at gentænke deres livssituation.

    Filmen er en ud af i alt 17 film, der er udtaget til Cannes Film Festivals filmskole-program Cinéfondation, hvilket dog ikke optager Óskar Kristinn Vignisson synderligt.

    Han har bare gerne villet lave en god film til sine venner og sin familie i Island:

    - Jeg ville gerne lave noget, de kunne nyde. 'Frie mænd' handler om, hvad det koster at gå sine egne veje, og hvad frihed betyder, siger han og uddyber:

    - Jeg havde meget lyst til at sætte spørgsmålstegn ved status quo, og hvordan vi plejer at gøre ting – måden vi håndterer karriere og job på.

    I filmen følger vi derfor i hælene på vennerne Daniel og Emil.

    Daniel har i lang tid vidst, at han ikke har været særlig lykkelig i sit liv. Han drømmer om at gøre ting anderledes og længes mod noget andet.

    Emil føler sig derimod tryg i at være en del af et samfund, hvor han kender sin rolle og har nogle klart definerede rammer. Óskar Kristinn Vignisson genkender flere ting fra Emil i sig selv, men han har også et ønske om, at folk vil sætte spørgsmålstegn ved status quo, når de ser hans film.

    - Vi tager tingene for givet i dag. Og det er det vigtigste, jeg vil med filmen: Vi skal ikke tage alting for givet, siger Óskar Kristinn Vignisson.

    - De fleste af os arbejder for eksempel fra ni til 16, men hvorfor egentlig? Vi tror alle sammen, at vi er frie, men på samme tid har vi et samfund, som i meget høj grad fortæller os, hvordan vi skal leve. Jeg tror, det er godt, at vi stiller os selv den slags spørgsmål.

    Hvis jeg kan lave noget, der både er underholdende og får folk til at reflektere, så føler jeg, jeg er lykkes.
    Óskar Kristinn Vignisson, filminstruktør
    Nicolai Jørgensen spiller rollen som Daniel i 'Frie mænd', der drømmer om at komme væk fra Hanstholm. - Der er jo ikke fedt her, mener han. (© Den Danske Filmskole)

    'Frie mænd' er dog på ingen måde en film, der peger fingre.

    Den bliver tværtimod beskrevet som "en komedie om to gode venner" på Den Danske Filmskoles hjemmeside, og der mangler da heller ikke morsomme situationer i den halve time, kortfilmen varer.

    Blandt andet kommer Daniel og Emil på noget af en opgave, da de skal rense et tilstoppet toilet på det medarbejderhotel, hvor nogle udenlandske fiskeriarbejdere er blevet indkvarteret.

    Da opgaven er løst – til alles glæde, og med toiletvand og grødet afføring sprøjtende til alle sider – udbryder Daniel:

    - Det er klart, de er glade, mand! Nu kan de skide igen. De er pisseglade.

    Den latrinære opgaveløsning, der umiddelbart er gået godt, indhenter dog senere de to venner.

    Før vi ved af det, er de på flugt – og tvunget til at genoverveje, hvad frihed er for dem.

    - Nogle ting kan man ændre. Nogle ting kan man ikke ændre. Det gælder om at finde forskellen, som et godt råd lyder undervejs i filmen.

    At stå i lort til halsen får en helt ny betydning i 'Frie mænd'. Gæt selv, hvad Daniel (til venstre) og Emil står og stirrer ned i. (© Den Danske Filmskole)

    Den forskel er dog ikke så ligetil at finde frem til, hvis man spørger Óskar Kristinn Vignisson.

    - Vi har gode velfærdssystemer i Skandinavien, men er det dem, som gør os lykkelige? Eller er det at have et sundt forhold til vores nærmeste, uanset hvordan samfundet så ser ud?

    Selv ser han en klar forskel i selve måden, danskere og islændinge går til livet på.

    - Da jeg kom til Danmark, gik det op for mig, at mange islændinge er mere individualistiske end danskerne. Danskere stiller krav til systemet og forventer noget af det. Man er meget en del af noget som dansker.

    - Jeg er vokset under den økonomiske krise i Island, som brød ud, da jeg var 19 år gammel. Siden dengang har man ikke rigtig troet på politik eller systemet i Island, så derfor føler man, man nødt til at passe på sit eget.

    Hvem der ender med at passe på sit eget eller stille krav til systemet i 'Frie mænd', må du se filmen for at finde ud af. Og det håber Óskar Kristinn Vignisson, at der er mange, der vil gøre:

    - Mit hedeste ønske er at få folk til at nyde historien, men samtidig give lidt stof til eftertanke. Hvis jeg kan lave noget, der både er underholdende og får folk til at reflektere, så føler jeg, jeg er lykkes.

    Vennerne ved fiskefabrikken, hvor de arbejder. (© Den Danske Filmskole)

    Og den nyudklækkede filminstruktør har ikke helt sluppet Daniel og Emil endnu.

    - Jeg har været i gang med at udvikle lidt på en ny historie med samme karakterer og univers, men som en spillefilm i fuld længde.

    Herudover har han også to andre projekter på bedding:

    - Jeg arbejder også på et drama og en komedie. Et drama, hvor en familie mister alt og skal håndtere det – inspireret af finanskrisen. Og en komedie om en familie, der vinder i lotteriet.

    Så griner Óskar Kristinn Vignisson lidt, inden han afslutter vores snak så ydmygt, at man skulle tro, han kom fra selvsamme Hanstholm som Daniel og Emil:

    - Træerne vokser ikke ind i himlen, så man er nødt til at have nogle forskellige bolde i luften. Så bliver man ikke alt for skuffet, hvis man taber én af dem.

  15. Kamala Harris besøger grænsen mellem USA og Mexico på fredag

    Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, tager på fredag til El Paso i Texas for at besøge grænsen mellem USA og Mexico.

    Det har hendes talskvinde og seniorrådgiver, Symone Sanders, bekræftet. Det skriver Reuters.

    Hun har fået til opgave at stå for det diplomatiske arbejde med at få en række mellemamerikanske lande til at hjælpe med at bremse migrationsbølgen ved USA's sydlige grænse.

    Republikanerne har de seneste uger kritiseret Harris for ikke allerede at have besøgt grænsen.

    Tidligere præsident Donald Trump, der planlægger et grænsebesøg den 30. juni, sagde i en erklæring:

    - Hvis (Texas') guvernør (Greg) Abbott og jeg ikke skulle derhen i næste uge, ville hun aldrig være kommet!

  16. Spanien genfinder spilleglæden, mens Sverige booker billet til ottendedelsfinalerne som gruppevinder

    Onsdag aften skulle der findes afgørelse og ottendedelsfinalister i EM's gruppe E.

    Spanien genfandt sit spillehumør og vandt 5-0 over Slovakiet, mens Sverige vandt gruppen efter 3-2 mod Polen. Begge hold er klar til ottendedelsfinalerne.

    Sveriges Emil Forsberg stod for to svenske scoringer, mens polske Robert Lewandowski stod for Polens. Viktor Claesson lukkede kampen for svenskerne, som nu kan kalde sig gruppevindere.

    I Sevilla, hvor Spanien mødte Slovakiet, var spilleglæden igen tilbage for spanierne efter to svage gruppespilskampe.

    Det startede dog med et brændt straffespark af Álvaro Morata. Men herefter skulle det blive til hele fem mål til Spanien. Først med stor hjælp fra den slovakiske målmand Martin Dubravka. Dernæst mål af Aymeric Laporte, Pablo Sarabia og Ferran Torres, før Spanien igen fik hjælp af et selvmål til 5-0.

    Det betyder, at Sverige vinder gruppen foran Spanien, mens Slovakiet og Polen er ude af EM.

    Spanien møder i ottendedelsfinalen Kroatien i Parken.

  17. Styrelse: 4.000 tilskuere til Danmark-Belgien skal PCR-testes efter Delta-fund

    Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer nu tilskuere, der sad på en flere afsnit på C-tribunen i Parken ved EM-kampen mellem Danmark og Belgien til coronatest efter fund af Delta-variant. Kampen blev spillet i torsdags.

    Det er de fans, der sad i sektionerne C 1-4 og C 6-7, som styrelsen opfordrer til hurtigst muligt at få foretaget en PCR-test. Der er ingen anbefaling om at gå i isolation.

    Der er enkelte tilskuere, der har vist sig at være smittede med den særligt smitsomme Delta-variant, der har sin oprindelse i Indien.

    Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er det tre tilskuere, der er testet positive for den særlige variant. Og opfordringen om en PCR-test gælder omkring 4.000 tilskuere.

    Det er netop Delta-varianten, som mange har øjnene særligt rettet mod for tiden. Tidligere i dag lød meldingen fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC), at Delta-varianten vil være den dominerende virusvariant i EU, når vi når slutningen af august.

  18. Amerikansk sundhedsmyndighed kæder sjælden hjertebetændelse sammen med vacciner

    Sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen blandt unge og unge voksne kan formentlig kædes sammen med vaccinationer med Pfizer-BioNTech- og Moderna-vaccinerne.

    Det konstaterede en gruppe af læger, som rådgiver den amerikanske sundhedsmyndighed Center for Sygdomskontrol og Beskyttelse (CDC) i dag.

    Arbejdsgruppen, der er nedsat for at undersøge vaccinesikkerheden, fastslog i en rapport, at risikoen for betændelse i hjertemusklen (myocarditis) eller hjertehindebetændelse (perocarditis) er højere efter den anden dosis og blandt mænd ved mRNA-baserede vacciner.

    I en anden rapport fastslår CDC, at patienter, der får betændelse i hjertet efter vaccination, generelt bliver raske og kommer sig.

    Rapporterne kommer efter, at CDC i adskillige måneder har undersøgt en række tilfælde af betændelse i hjertet efter vaccination.

  19. 'Den er en skændsel': EU-chef langer ud efter Ungarns omstridte LGBT+-lov

    Tidligere på måneden var der protester i Ungarns hovedstad, Budapest, over landets nye, omstridte LGBT+-lov. (Foto: Marton Monus © Ritzau Scanpix)

    Den nye ungarske lov, der forbyder landets skoler og tv-stationer at fortælle om homoseksuelle, transpersoner, biseksuelle og andre LGBT+-personer til børn og unge, er "en skændsel" og i lodret strid med de værdier, som EU-samarbejdet bygger på.

    Det er meldingen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, efter at kritikken af den omstridte lov i de senere dage har taget gevaldigt til i styrke.

    Senest med striden om aftenens fodboldkamp i München mellem netop Ungarn og Tyskland, hvor de lokale politikere egentlig havde besluttet at oplyse det lokale stadion i regnbuens farver i protest over loven.

    Den er i strid med de grundlæggende værdier i EU: Menneskelig værdighed, lighed og respekt for menneskerettighederne.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Det blev dog efterfølgende afvist af Uefa, som mener, at der er tale om et politisk statement, hvilket ikke er tilladt ifølge det europæiske fodboldforbunds interne regler.

    Ursula von der Leyen har nu bedt den ansvarlige EU-kommissær om at sende et brev til Ungarns nationalkonservative Fidesz-regering og redegøre for de juridiske forbehold, Europa-Kommissionen har i forhold loven.

    Ifølge EU-lovgivnigen er det allerede i dag ulovligt for medlemslandene at diskriminere folk på baggrund af deres seksuelle orientering. Og det gør den nye ungarske lov helt åbenlyst, mener kommissionsformanden.

    - Den er i strid med de grundlæggende værdier i EU: Menneskelig værdighed, lighed og respekt for menneskerettighederne. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med disse principper, udtalte hun tidligere på dagen om brevet, der er det første skridt i en traktatbrudsprocedure, som kan ende med økonomiske sanktioner.

    - Som jeg har sagt før, så tror jeg på en europæisk union, hvor man er fri til at være den, man er – og elske hvem man vil.

    Kommissionsformand Ursula von der Leyen lægger ikke skjul på sin mishag over den nye ungarske lov. Her er hun sammen med den ungarske premierminister, Viktor Orbán, der står bag den. (Foto: François Lenoir © Ritzau Scanpix)

    Den nye lov, som blev vedtaget i sidste uge, har endnu engang sat fokus på den ungarske regerings stærkt udskældte kurs over for LGBT+-personer.

    Selvom det er tilladt for homoseksuelle at indgå registrerede partnerskaber i Ungarn, har de langt fra de samme rettigheder, som heteroseksuelle par har. Og i de senere år har regeringen med premierminister Viktor Orbán i spidsen indskrænket rettighederne for de ungarere, der er omfattet af LGBT+-paraplyen.

    Det har mødt hård kritik fra både EU-institutionerne i Bruxelles, en lang række af de andre EU-hovedstæder og flere menneskerettighedsorganisationer.

    Sidste år fik den ungarske regering eksempelvis ændret landets forfatning, så det praktisk talt er blevet umuligt for homoseksuelle par at adoptere. Ungarske børn skal nu opdrages efter en kristen fortolkning af kønsrollerne, hvor "en mor en kvinde, og en far en mand". Det blev efterfølgende betegnet som "en mørk dag for Ungarns LGBTQ-samfund" af Amnesty International.

    Derudover vedtog det ungarske parlament sidste år også en lov, der forhindrer transpersoner i at skifte køn i deres officielle papirer.

    Den nye lov - som ifølge den ungarske regering skal forhindre "promovering" af eksempelvis homoseksualitet og alternative kønsidentiteter over for børn og unge samt beskytte dem mod pædofili - var også genstand for heftig kritik og stor debat, da EU’s europa- og udenrigsministre i går mødtes i Luxembourg.

    Der er ikke tale om en à la carte-menu, når de kommer til unionens værdier. Vi har et fælles ansvar for at sikre alle EU-borgeres rettigheder.
    Sophie Wilmès, Belgiens udenrigsminister

    Her bakkede 16 af dem, herunder også udenrigsminister Jeppe Kofod (S), op om en udtalelse, hvor de i skarpe vendinger tog afstand fra det, som de betegner som en "skamløs form for diskrimination".

    - Der er ikke tale om en à la carte-menu, når de kommer til unionens værdier. Vi har et fælles ansvar for at sikre alle EU-borgeres rettigheder, og derfor har vi også en pligt til at tage bladet fra munden og svare igen, når disse rettigheder og værdier bliver knægtet, lød det fra den belgiske udenrigsminister, Sophie Wilmès.

    Hun vil nu have Europa-Kommissionen til at bruge alle de redskaber, den har til rådighed, til at sikre, at Ungarn overholder de fælles regler - herunder også at tage den til EU-domstolen.

    Stod det til lokalpolitikerne i München, skulle Allianz Arena, hvor EM-kampen mellem Ungarn og Tyskland i aften skal spilles, være farvet i regnbuefarverne. Men det afviste Uefa. (Foto: TOBIAS HASE © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke første gang, at Ungarn lægger sig ud med de andre lande for ikke at overholde de grundlæggende rettigheder og demokratiske spilleregler.

    Udover at indskrænke rettighederne for LGBT+-personer er den ungarske regering også blevet stærkt kritiseret for blandt andet at indskrænke ytringsfriheden og begrænse dommernes uafhængighed. Det er dog begrænset, hvad man fra EU’s side kan gøre over for medlemslande, der overtræder spillereglerne.

    I er velkomne til at komme til Budapest Pride til juli og se det med jeres egne øjne.
    Judit Varga, Ungarns justitsminister

    Et af de tungeste redskaber i værktøjskassen er den såkaldte artikel 7-procedure, som i sidste ende kan føre til, at et land mister sin stemmeret i Ministerrådet, hvor landenes regeringer er repræsenteret. Og der er allerede blevet indledt en sådan procedure mod Ungarn.

    Det kræver dog enstemmighed blandt alle de andre medlemslande, hvis Ungarn skal have fjernet sin stemmeret. Indtil videre har den polske regering, der også selv er blevet kritiseret sin LGBT+-politik, holdt hånden over den ungarske regering.

    Derudover er det også begrænset, hvad Europa-Kommissionen rent lovgivningsmæssigt kan gøre for at styrke LGBT+-rettighederne i medlemslandene. Familieret – det vil sige spørgsmål om alt fra ægteskab og forældrerettigheder til skilsmisse og adoption – er eksmpelvis et område, som de enkelte medlemslande har fuld og hel kontrol over.

    Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, afviser dog, at der er noget at komme efter. Ifølge ham handler det om "at beskytte børns rettigheder og sikre forældres rettigheder". Og i går sagde landets justitsminister, Judit Verga, at loven ikke fratager nogle ungarere deres rettigheder.

    - I er velkomne til at komme til Budapest Pride til juli og se det med jeres egne øjne, sagde hun ifølge Politico.

  20. Er ’lille du’ over grænsen i byrådet: Regler for god adfærd splitter politikere

    Det er overflødigt at have et adfærdskodeks, mener flere byrådspolitikere i Thisted Kommune. (Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

    De politiske bølger kan gå så højt, at de slår hele vejen ind over byrådssalen i Thisted Kommune. Og for at politikerne ikke bliver slået ud af kurs, har de fået et papir med holdepunkter for god opførsel at støtte sig til. Hvis de da vil.

    For det er ikke alle i byrådet, som føler, der er noget at støtte sig til.

    På et byrådsmøde tirsdag aften skulle de tage stilling til et halvandet side langt papir med et adfærdskodeks for politikerne i Thisted Byråd.

    Men punkter som ’Respekt for den politiske mangfoldighed og nultolerance over for mobning og sexisme’ har splittet kommunalbestyrelsen.

    17 stemte for – det gjorde medlemmerne af Socialdemokratiet, Venstre og to ud af fem fra Konservative. 7 stemte imod og 3 valgte ikke at stemme.

    Du kan læse Thisted Kommunes 'Kodeks for god politisk adfærd' her.

    Jeg havde en forventning om, at alle ville være med til at ligge nogle trædesten for en bedre kultur. Også for den kommende kommunalbestyrelse. Derfor er jeg faktisk lidt skuffet.
    Mette Kjærulff

    Borgmester Ulla Vestergaard er meget forundret over, at byrådet er så splittet.

    - Det kommer bag på mig, at der ikke var flere, der stemte for.

    - Jeg havde forventet, at der ville blive en del snak om det her punkt på dagsordenen. Hvorfor skal vi have det, og er det nu nødvendigt? Alle de der argumenter, man kan have, når man sætter pen til papir på sådan et kodeks. Men det overrasker mig, at så mange stemte imod eller undlod at stemme, siger borgmesteren.

    Byrådspolitiker Kaj Kirk, der er uden for parti, er en af dem, der stemte imod det nye adfærdskodeks. Han synes, det er overflødigt.

    - Efterhånden så er der ved at være love og regler om alverdens ting. Men i min verden behøver vi ikke have den her regel. For, hvis man som politiker ikke har den tæft og pli, at man opfører sig ordentligt, så bør man ikke være der, siger han.

    Han er ikke imod det, der står i kommunens kodeks. Men han så heller ingen grund til at stemme for.

    • Borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard. Valgt for Socialdemokratiet. (Foto: Bjarke MacCarthy/Socialdemokrati © Ritzau Scanpix)
    • Kaj Kirk, medlem af kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune uden for parti. (Foto: Jens Kr. Vangsgaard © Fotografen Thisted)
    • Byrådsmedlem i Thisted Kommune Mette Kjærulff. Valgt for Socialdemokratiet. (Foto: Jens Kr. Vangsgaard © Fotografen Thisted)
    1 / 3

    - Jeg synes det er naturligt, at vi opfører os ordentligt og taler pænt til hinanden. Men derfor kan vi jo godt stikke lidt til hinanden, og det ligger så på forskellige niveauer. Nogle kan tåle mere end andre, siger Kaj Kirk.

    DR Midt & Vest har snakket med flere af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der enten stemte imod eller undlod at stemme. De stemmer i samme kor som Kaj Kirk og peger på, at det er spild af politisk tid.

    Tidligere har nogle af byrødderne ladet sig rive med og gået over den verbale grænse.

    Det har skabt rørte vande hos Mette Kjærulff, der sidder i byrådet for Socialdemokraterne. Hun har oplevet at blive kaldt ’lille ven’ eller ’lille du’ af en kollega i byrådssalen.

    Hun har selv været med i hele den interne proces, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne har haft mulighed for at udarbejde det her kodeks. Men det er ikke altid, der har været lige stort fremmøde, fortæller hun.

    - Det skal være rart at være i politik. Så kan det være godt at have nogle spilleregler, der italesætter, hvordan vi ønsker at være. For, hvis vi ikke kan finde ud af at opføre os ordentligt over for hinanden, så skaber vi heller ikke de bedste resultater for kommunen, siger Mette Kjærulff.

    Det har ført til en del debat i Thisted Byråd, at de har vedtaget et politisk adfærdskodeks. (Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

    Et nyt sæt spilleregler er selvfølgelig ikke nogen mirakelkur, når det kommer til adfærd og tone. Men det kan være med til at bane vejen for en kulturændring, understreger hun.

    Derfor går splittelsen hende på.

    - Jeg havde en forventning om at alle ville være med til at ligge nogle trædesten for en bedre kultur. Også for den kommende kommunalbestyrelse. Derfor er jeg faktisk lidt skuffet, siger Mette Kjærulff.

    - Der er selvfølgelig forskellige opfattelser af, hvor ens grænser går. Og så er det trods alt godt, at vi har fået italesat adfærden. Så ved de i hvert fald, hvordan jeg har det med at blive kaldt ’lille pige’ eller ’lille du’.

    Thisted Kommune er langt fra de første til at tage adfærden op til revision - ej heller at få det nedfældet på sort og hvidt.

    Men det er ikke det endelige papir, der søsætter den helt store kulturændring, mener kommunalforsker på Syddansk Universitet Ulrik Kjær. Det er nærmere vejen derhen, som et byråd kan bruge.

    - Den snak, der har været, kan spille en stor rolle i forhold til at sikre en god politisk adfærd. Den sender samtidig et signal om, hvad er det, der er god adfærd her hos os.

    Efterhånden så er der ved at være love og regler om alverdens ting. Men i min verden, behøver vi ikke have den her regel. For, hvis man som politiker ikke har den tæft og pli, at man opfører sig ordentligt, så bør man ikke være der.
    Byrådsmedlem Kaj Kirk, der stemte imod adfærdskodeks.

    Og selvom nogle føler, at det er spild af tid, så kan det være smart at sætte i system.

    - Tænk på det som hjemme i familien, på arbejdspladsen eller i fodboldklubben. Hvornår er det lige, man tager den her til tider vanskelige snak? Den når man ikke altid at gøre systematisk. Oven i det, er der tit forskellige synspunkter, så det er godt at få snakket igennem, siger Ulrik Kjær.

    - Jeg tror dem der kommer længst, det er dem, der tager snakken i fredstid. Sådan, at når der kommer et verbalt slagsmål eller en, der føler sig voksenmobbet, så er det tidligere blevet diskuteret, hvordan vi vil opføre os over for hinanden.

  21. Uenighed om boligindgreb: Hjælper det førstegangskøberne eller bliver de efterladt i kulden?

    Førstegangskøbere vil sidde sværere og dyrere i det, hvis man lukker adgangen til afdragsfrie lån, siger økonom. (© Tobias Kobborg)

    Vil et indgreb i boligmarkedet gøre det endnu sværere for dem at komme ind på boligmarkedet?

    Eller vil det hjælpe førstegangskøbere, sådan som det lyder fra Danmarks Nationalbank og Det Systemiske Risikoråd?

    Det er der ikke helt enighed om.

    - Det giver ikke mening, fordi førstegangskøbere vil sidde sværere og dyrere i det, hvis du lukker adgangen til afdragsfrie lån. Og så hjælper det dem ikke, at boligpriserne stagnerer. De vil stadig sidde dyrere, siger Curt Liliegreen, der er økonom og direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

    Nationalbanken anbefalede i en analyse i dag, at man indfører krav om afdrag for de mest forgældede boligejere og lavere skatteværdi af rentefradrag for at forsøge at lægge en dæmper på det glohede boligmarked.

    Risikorådets henstilling til regeringen fra tirsdag omfatter kun en skærpelse af mulighederne for afdragsfrihed, og nævner ikke noget om rentefradag.

    Ifølge Nationalbankens direktør Lars Rohde vil et boligindgreb hjælpe dem, der gerne vil ind på boligmarkedet.

    - Boligpriserne vil i hvert fald få en tendens til at falde i stedet for at stige. Det vil være en fordel for dem, der er førstegangskøbere. Et lavere prisniveau vil alt andet lige være bedre end et højt prisniveau, siger han.

    Michael Svarre, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at det er en god idé at gennemføre et indgreb for at stabilisere boligmarkedet, omend han synes, det er store midler, der skal tages i brug ifølge henstillingen fra risikorådet.

    - Det vil få den konsekvens, at det bliver dyrere for folk at låne, og så vil priserne falde, og det vil give noget mere ro på markedet, siger han.

    Men han er uenig i præmissen om, at de foreslåede indgreb vil gøre det nemmere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

    - For de boligejere, som har en lav formue, bliver det sværere at få adgang til drømmeboligen. Og der er en overrepræsentation af førstegangskøbere, som typisk ikke har nået at spare så meget op og ikke kommer med en friværdi fra en tidligere bolig, siger Michael Svarre.

    Der er en risiko for, hvis man griber ind, at man så i virkeligheden fremkalder en negativ udvikling på boligmarkedet.
    Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter

    Curt Liliegreen er enig, og han mener, at man helt bør vente med at foretage sig noget, som regeringen også indtil videre har meddelt, at man vil.

    - Det er vanskeligt på det foreliggende datagrundlag at beslutte, hvad man skal gøre. Der er en risiko for, hvis man griber ind, at man så i virkeligheden fremkalder en negativ udvikling på boligmarkedet, siger han.

    Men hvad kunne man gøre anderledes, end Nationalbanken og risikorådet foreslår?

    - Man kunne gribe ind over for dem med meget høj gældsfaktor. Eller åbne for kun at kunne belåne for eksempel halvdelen af de 80 procent, man kan optage realkreditlån i. Det ville være 40 procent, som kunne være afdragsfrie lån, siger Curt Liliegreen.

    Kæresteparret Julie Andersen på 26 år og Christian Due Rabenschlag på 29 år vil gerne købe en lejlighed sammen i Aarhus. Og for dem er det et bump på vejen, hvis der bliver gennemført et indgreb, som det Nationalbanken foreslår.

    - Det er da mange penge ekstra at skulle give om måneden, især hvis vi også har sat os lidt dyrere, fordi vi lige fandt drømmelejligheden, siger Julie Andersen, der arbejder som fysioterapeut.

    Christian Due Rabenschlag er kandidatstuderende og på SU, og derfor vil de gerne have mulighed for afdragsfrihed i tilfælde af, at han ikke får et arbejde lige efter studiet, når han er færdig næste år.

    - Det hele er gisninger. Så for os, der skal ud og låne, så virker det egentlig bare som endnu en ting, der koster mere. Og det er fint, at de siger, at det er for vores egen skyld, men når man gerne vil købe en lejlighed, og der kommer flere og flere ting, som koster flere og flere penge, så bliver det en hæmsko, siger han.

    Julie Andersen på 26 år og Christian Due Rabenschlag på 29 år er på udkig efter en bolig i Aarhus.

    Parret leder efter en treværelses lejlighed på minimum 70 kvadratmeter i centrum af Aarhus. De vil også gerne have altan, og deres bank har givet dem lov til at låne op til 3,8 millioner kroner.

    - Vi har snakket en del om, at vi synes det er vildt, at vi faktisk kan låne så mange penge, når det kun er én af os, der har et fast job, siger Julie Andersen.

    Curt Liliegreens bedste råd til førstegangskøbere i dagens marked er at være på vagt.

    - Lige nu skal advarselslamperne være tændt, og man skal ikke lade rive sig med i en budrunde. Der ville jeg vælge at undlade at købe i det nuværende marked eller købe et andet sted, hvor der ikke er så voldsomt pres på, som der er nogle steder i Københavnsområdet.

    Nationalbankdirektør Lars Rohde holder fast i, at et indgreb vil være bedre for førstegangskøbere, der gerne vil ind på boligmarkedet.

    Nationalbanken forventer, at et afdragskrav for en belåningsgrad på over 60 procent vil dæmpe den samlede prisvækst over de næste ti år med to procent, og at en reduktion af rentefradraget på 10 procentpoint - som et eksempel - vil reducere boligpriserne med knap to procent.

    Hvornår kan førstegangskøberen i dag så forvente, at boligpriserne begynder at tage en dæmper?

    - Boligpriser bevæger sig lidt efter deres eget liv. Det har vi jo også set det seneste år. Jeg havde ikke set en stigende boligefterspørgsel komme efter en pandemi, men det har vi jo måttet lære på den hårde måde, siger han.

    Så det vil ikke nødvendigvis hjælpe førstegangskøberen her og nu?

    Nej, det vil det måske ikke, men lidt har vel også ret.

    Så der er en generation af førstegangskøbere, som får det ualmindeligt svært de næste ti år?

    Nej, omvendt. Der er en generation af førstegangskøbere de næste ti år, som får det en lille smule lettere, end de ellers ville have haft.

  22. Ikonisk spilhelt fylder 30 år: Her er 3 højdepunkter - og ét katastrofalt øjeblik

    Sonic som han så ud i 2020 i spillefilmen af samme navn. (Foto: CAP/SFS © Image supplied by Capital Pictures)

    Dagens fødselar er lynhurtig, koboltblå og et pindsvin.

    Der er tale om 'Sonic the Hedgehog', som i dag runder et skarpt hjørne og fylder 30 år.

    Pindsvinet blev lanceret af den japanske spilproducent Sega og havde til formål at konkurrere med Nintendos maskot Mario.

    Det allerførste Sonic-spil udkom den 23. juni 1991 og kunne spilles på spillemaskinen Sega Genesis. I platformspillet gælder det om at hjælpe den super hurtige Sonic med at bekæmpe Dr. Robotnik – en videnskabsmand, der har stjålet de magiske ædelsten, kaossmaragderne, som bærer på mystiske kræfter.

    Siden debuten i 1991 har vi kunnet følge Sonic i en lang række spil, tegnefilm og sidste år udkom der sågar en storstilet Hollywood-spillefilm om det lynhurtige pindsvin.

    Men hvad har været de største opture gennem Sonics nu 30 år? Og hvad har været bommerten? Vi har allieret os med Thomas Bense, der er redaktør på gamingmediet Pixel.tv, for at få svarene.

    Han er en vaskeægte Sonic-fan og har simpelthen opkaldt sin datter, som blev født tidligere i år, Zoey Sega – naturligvis efter den spilproducent, som gav liv til Sonic.

    Neal H. Moritz, Jim Carrey, Jeff Fowler og Ben Schwartz er blandt de medvirkende i filmen om Sonic, der havde premiere sidste år. (Foto: Matrix / MediaPunch)

    - Filmen er en af de nyere succeser, og den er faktisk bedre end gennemsnittet af film, der er lavet over computerspil, siger Thomas Bense, men påpeger:

    - Den startede dog sit liv med noget ballade, fordi filmselskabet havde lavet en version af Sonic, som fansene ikke kunne lide. Men de lyttede til folket, og fik ham til at se godt ud. Det var et godt træk af dem.

    Og ikke nok med det:

    - Filmen ruskede op i Sonic igen og fik ham tilbage i folks og børns bevidsthed, siger Thomas Bense.

    - I første omgang var den ikke med danske stemmer i biografen, fordi man havde troet, at det kun var de "gamle", der ville se filmen. Men folk ville jo se den med deres børn, så da den kom på streaming var det med dansk tale. Den nye film kommer derfor også med dansk tale.

    - Filmene får derfor Sonic introduceret til en ny målgruppe.

    Den nye film 'Sonic the Hedgehog 2' har premiere i 2022.

    Sådan ser det ud, når Sonic er på farten. (Foto: IGDB © Igdb Presskit)

    Sonic var meget mere en en spilkarakter, slår Thomas Bense fast. Pindsvinet spillede nemlig en hel særlig rolle for Sega:

    - Sonic var Segas flagskib og kransekagefigur, mens Nintendo havde Mario. Nu er det meget Playstation vs. Xbox, men dengang var det Nintendo vs. Sega. Med Sonic havde Sega lavet en reel udfordrer til Mario, siger han.

    - Men Sonic var mere ung, kæk og flabet end Mario. Sonic var både hurtig i farten og i replikken. Hvis Sonic og Mario havde gået i klasse sammen, havde Sonic været den sjove, som klassekammeraterne ville grine af, mens Mario havde været den fornuftige, der ville få ros af læren.

    Segas Dreamcast blev lanceret i 1998. (Foto: TOMMY KRISTENSEN)

    - Der er lavet sindssygt mange Sonic-spil gennem tiden, men 'Sonic Adventure' er værd at fremhæve, siger Thomas Bense og tilføjer:

    - Det blev lavet til Segas Dreamcast-spillekonsol, og den konsol var forud for sin tid, da den udkom i slutningen af 90'erne. Det var en af de teknisk mest stærke maskiner og den fik Sonic til at se skarp ud og gav spillet mere dybde, mens det stadig handlede om, at han skulle samle mønter. Men det fik det hele til at se mere lækkert ud.

    Mange genkender måske stadig Segas logo. Men de har ikke produceret spillekonsoler siden 2001. (Foto: CHARLY TRIBALLEAU)

    Selvom Sonic og de spil, han medvirkede i, var en stor succes, så det anderledes gråt ud for spilproducenten Sega, fortæller Thomas Bense:

    - Sega vandt ikke kampen mod Mario, og deres spillekonsoler var simpelthen bare ikke særligt populære, fordi de manglede stærke karakterer på deres platform. Hvor Nintendo havde mange andre gode spiltitler end 'Super Mario Bros.', havde Sega primært Sonic - de andre titler var ikke nær så gode.

    - Men det var faktisk det helt store spørgsmål i 90'erne: Er du til Sega eller Nintendo? Det var en religion, ligesom det i 90'ernes fodboldverden handlede om, hvorvidt man var til Brøndby eller FCK.

    - Siden da er Sonic blev frikøbt fra Sega. Han er faktisk blevet en "rundetrunte", der nu har været med i spil fra både PlayStation og Nintendo. Han har sågar optrådt i spil sammen med Mario, blandt andet i et helt nyt OL-spil.

  23. I august kan Delta-varianten udgøre ni af ti nye smittetilfælde i EU

    Når vi er nået til slutningen af august, vil Delta-varianten være den dominerende virusvariant i EU.

    - Delta-varianten er mere smitsom end andre varianter i omløb. Vi vurderer, at den ved udgangen af august vil udgøre 90 procent af nye tilfælde i EU, siger Andrea Ammon, der er direktør i Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC).

    ECDC vurderer, at Delta-varianten er 40 til 60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, som først blev opdaget i Storbritannien, der er dominerende i EU i øjeblikket.

    Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, har tidligere på ugen også vurderet, at Delta-varianten til august vil være den dominerende virusvariant i Danmark.

    Det er primært blandt unge, der ikke er blevet vaccineret, at virusvarianten vil cirkulere.

  24. LÆS SVARENE om boliglån: 'Det kan virke meget usikkert for tiden'

    (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)
  25. Stenkast mod danske bilister i Sverige - i morges var der tre nye

    På motorvej E65, der løber mellem Malmø og Ystad, har flere danske bilister været udsat for stenkast.

    Politiet i Ystad oplyser til DR, at de indtil videre har modtaget i omegnen af 50 anmeldelser om danske biler, der er blevet ramt af stenkast på strækningen.

    - Det har eskaleret i dag, hvor vi har haft tre stenkast i morges. Så vi er der og patruljerer i området, anvender helikopter og efterforsker med alle de ressourcer, vi har, siger Ewa-Gun Westford, pressetalsperson i svensk politis Region Syd.

    Det svenske politi har endnu ikke noget bud på, hvorfor det går ud over de danskregistrerede biler.

    - Vi er ikke så langt fremme i efterforskningen, at vi har et motiv. Vi arbejder hårdt på at tale med dem, der har været udsat, så vi kan få dannet os et billede af situationen, siger Ewa-Gun Westford.

  26. DBU ønsker alle en god kamp: 'Uanset seksualitet, etnicitet og religion'

    I aften afgøres de sidste fire kampe i gruppespillet i EM.

    Klokken 18 går Sverige og Polen på banen, og det gør Slovakiet og Spanien samtidig. Tre timer senere fløjtes Portugal-Frankrig i gang samtidig med Tyskland-Ungarn.

    DBU ønsker alle en god kamp i slutrunden, og det er uanset seksualitet, etnicitet og religion.

    Det skriver DBU på Twitter.

    - Kampen for diversitet og mangfoldighed skal fortsætte: Fodbold er for alle #EnDelafNogetStørre

    Meldingen kommer blandt andet efter, at Uefa har afvist, at fodboldstadionet Allianz Arena i München måtte lyse op i regnbuens farver i forbindelse med kampen mellem Tyskland og Ungarn.

  27. Elton John kommer igen til Danmark på sin afskedsturne

    Elton John er en populær gæst i Danmark - her på Plænen i Tivoli tilbage i 2015. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix Denmark)

    Nu er det altså snart slut. Måske. Men foreløbig er den 74-årige Elton John 'still standing'.

    Den britiske sanger og tidligere ejer/formand i fodboldklubben Watford fortsætter sin fire år lange afskedsturné 'Farewell Yellow Brick Road', og kommer til Danmark to gange indenfor det kommende år.

    Næste år den 7. juni går han på scenen i Casa Arena i Horsens. Det oplyser koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.

    Elton John har i forvejen en koncert i Royal Arena i København den 28. september i år, som er udsolgt. Som en del af afskedsturnéen besøgte han samme sted tilbage i 2019. Turnéen har undervejs været afbrudt på grund af coronapandemien.

    Den fire år lange afskedsturné ventes afsluttet i 2023 i Australien.

  28. Centerpartiet dropper krav, der væltede Stefan Löfven

    Døren er åbnet lidt på klem for, at den fungerende svenske statsminister Stefan Löfven kan fortsætte på posten uden at skulle udskrive nyvalg.

    Löfven tabte mandag en mistillidsafstemning, der betød, at regeringen inden for en uge enten skal gå af eller udskrive nyvalg.

    Centerpartiet, der ellers tidligere krævede, at huslejen skulle sættes fri, har nemlig droppet sit krav. Det skriver avisen Dagens Nyheter.

    DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev mener dog, at der fortsat er lang vej igen for Löfven.

    - Det her er umiddelbart en sejr for Vänsterpartiet, det viser, at der stadig er liv i forhandlingerne – men Löfven er langt fra i mål.

    - Centerpartiet har med det samme stillet modkrav i form af skattelettelser – blandt andet for lav- og mellemindkomster. Derudover nægter Centerpartiet stadig at lave finanslov med Vänsterpartiet, og flertallet rundt om Löfven er det mindst mulige, kun et eneste mandat. Der er stadig lang vej til en aftale.

  29. Walisisk profil: Danmark fortjener at være i ottendedelsfinalen

    På lørdag står det danske landshold overfor Wales i EM-ottendedelsfinalen. Og det er et opgør, som danskerne fortjener at stå i, hvis man spørger den walisiske kantspiller Daniel James:

    - Danmark er et glimrende hold, og de fortjener at være i ottendedelsfinalen.

    Knockoutkampen på lørdag er dog ikke første gang, Danmark står overfor Wales.

    Sidst de to hold mødtes var i Nations League tilbage i 2018, og her var det danskerne, der trak det længste strå. Men til trods for den dårlige statistik mod det danske landshold, vil Daniel James ikke dvæle for meget ved fortiden:

    - Begge hold spilleder lidt anderledes nu. Vi tager ikke noget med fra de kampe, men kun fra deres og vores nylige, siger kantspilleren.

    Du kan se, hvad den walisiske profil har at sige om mødet med Danmark i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Wales spilles på lørdag klokken 18, og du kan følge med på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  30. Uefa melder udsolgt til Danmarks kamp mod Wales på lørdag

    Vil du gerne sidde på tribunen og se kampen, når Danmark og Wales mødes i Amsterdam på lørdag, så ser det sort ud.

    Uefa melder, at alle billetter til lørdagens kamp solgt.

    DR har selv tjekket billetsalget ud, og det stemmer. Meldingen er, at stadion er 'Full'.

    DBU's officielle fankoordinator skriver på Twitter, at 3.845 danskere fået billet til kampen.

    Der er plads til maksimalt 16.000 tilskuere på stadion.

    Uefa oplyser, at der kan komme et lille salg igen, når billetter ryger retur fra andre nationaliteter.

  31. Schmeichel er en mur: Se landsholdskeeperen nappe holdkammeraternes skud til træning

    Den danske målvogter Kasper Schmeichel har indtil videre lukket fire mål ind ved EM-slutrunden.

    Men vurderet ud fra dagens træning i landsholdslejren ser det ud til, at han ikke har tænkt sig at lukke flere ind. Under dagens træningspas diskede han i hvert fald op med flere flotte redninger, og konklusionen må derfor være, at den danske landsholdskeeper i dén grad er klar til lørdagens ottendedelsfinale mod Wales.

    Se landsholdskeeperen nappe holdkammeraternes afslutninger til dagens træning i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Wales spilles på lørdag klokken 18, og du kan følge med på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  32. Prins Felix er blevet student: 'Det er dejligt. Så er det endelig overstået'

    Prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn, prins Felix, er for kort tid siden blevet student fra Gammel Hellerup Gymnasium. Han sluttede af med et 12-tal i dansk.

    - Vi er stolte, lyder det fra mor Alexandra ifølge Billed-Bladet, mens det også var en glad og lettet 18-årig student.

    • Prinsen blev spurgt, hvordan det gik - "det er gået meget fint," lød det fra prinsen, der fik 12. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
    • Felix med sin mor, far og storebror på vej ned for at møde pressen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
    • Felix har ikke noget efternavn, så bag på huen står forkortelserne af hans tre øvrige navne: Felix Henrik Valdemar Christian (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
    1 / 3

    - Det er dejligt. Så er det endelig overstået. Det er 13 års hårdt slid, siger prins Felix, der nu skal til "et hav at studenterfester".

    Det var prins Joachim, der fik æren af at sætte huen på sønnike.

  33. Moskva indfører nye restriktioner efter Delta-smittebølge

    Moskvas sundhedsvæsen er sat under pres af en bølge af nye coronasmittetilfælde.

    Og ifølge den russiske hovedstads borgmester, Sergej Sobjanin, skyldes det hovedsageligt den mere smitsomme Delta-variant, som er konstateret i 90 procent af de nye tilfælde.

    I forbindelse med at Sobjanin i dag introducerede nye restriktioner i metropolen med 13 millioner indbyggere, sagde han ifølge Reuters, at byens sygehuse nu er tæt på grænsen af deres ydeevne på grund af de mange nye smittetilfælde.

  34. Briter afviser meldinger om russiske skud mod krigsskib

    Her til eftermiddag meddelte det russiske forsvarsministerium, at Rusland havde affyret varselsskud mod den britiske destroyer HMS Defender i Sortehavet.

    Ifølge russerne smed et russisk kampfly også fire bomber på ruten, som skibet fulgte, som en advarsel, fordi skibet befandt sig i russisk farvand.

    Men den udlægning bliver nu afvist af det britiske forsvarsministerium. Her lyder meldingen, at der ikke blev affyret varselsskud mod det britiske skib, og at det befandt sig i ukrainsk farvand.

    Samtidig genkender man ikke beretningen om, at der blev kastet bomber på ruten, skriver det britiske forsvarsministerium på Twitter.

  35. Bech-Bruun anker spektakulær dom til Højesteret i udbyttesagen

    Landets højeste retsinstans, Højesteret, skal tage stilling til, om det skandaleramte advokatfirma Bech-Bruun var inhabile, da de i 2017 sagde ja til at lave en advokatundersøgelse af udbyttesagen for Skatteministeriet.

    Bech-Bruun oplyser nemlig i et skriftligt svar, at de anker dommen, der faldt i Østre Landsret tidligere i dag, hvor en bøde til fire advokater blev stadfæstet, lige som Skatteministeriet ikke skal betale et salær på 3,5 millioner kroner.

    - Vi er uenige i og overraskede over landsrettens dom i de sager, vi havde anlagt. Det er fortsat vores klare vurdering, at der ikke var en interessekonflikt for de fire Bech-Bruun-advokater i forbindelse med deres udarbejdelse af redegørelsen til Skatteministeriet om refusion af udbytteskat. Derfor anker vi til Højesteret, siger chief executive partner Steen Rode.

  36. Her er håndboldherrenes OL-trup

    Håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget sin bruttotrup på 19 mand, der skal forsvare de danske OL-guld i Tokyo om præcis en måned. Truppen skal inden OL skæres ned til 14 spillere + en reserve.

    I bruttotrup er der otte gengangere fra OL i 2016, hvor Danmark vandt. Mads Mensah, Morten Olsen, Niklas Landin, Henrik Møllgaard, Mikkel Hansen, Michael Damgaard, Henrik Toft Hansen og Lasse Svan var også med ved legene i Rio de Janeiro.

    Dengang stod Gudmundur Gudmundsson i spidsen for herrelandsholdet.

    Her er den danske bruttotrup til OL i Tokyo:

    * Målmænd: Niklas Landin (Kiel), Kevin Møller (FC Barcelona), Emil Nielsen (Nantes).

    * Fløjspillere: Magnus Landin (Kiel), Emil Jakobsen (GOG), Lasse Svan (Flensburg-Handewitt), Johan Hansen (Hannover-Burgdorf).

    * Stregspillere: Henrik Toft Hansen (Paris Saint-Germain), Magnus Saugstrup (Aalborg Håndbold), Simon Hald (Flensburg-Handewitt).

    * Bagspillere: Mikkel Hansen (Paris Saint-Germain), Mads Mensah (Flensburg-Handewitt), Henrik Møllgaard (Aalborg Håndbold), Jacob Holm (Füchse Berlin), Lasse Andersson (Füchse Berlin), Morten Olsen (GOG), Michael Damgaard (Magdeburg), Mathias Gidsel (GOG), Nikolaj Øris (Bjerringbro-Silkeborg).

  37. Ikke set siden oktober: Norge havde ingen coronadødsfald i sidste uge

    I sidste uge blev der ikke registreret et eneste dødsfald blandt coronasmittede i Norge.

    Det viser den nyeste ugerapport fra Folkehelseinstituttet, skriver Ritzau.

    Det er første gang siden uge 42, altså i oktober sidste år, at der har været en uge i Norge uden coronarelaterede dødsfald.

    I alt har 792 coronasmittede i Norge mistet livet under pandemien.

  38. Flygtet mand eftersøgt for menneskesmugling i Grækenland anholdt ved grænsen til Danmark

    En 32-årig syrisk mand, der er eftersøgt af de græske myndigheder for menneskesmugling, er blevet anholdt ved grænsen til Danmark og varetægtsfængslet i fire uger.

    Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

    Manden forsøgte at komme ind i Danmark fra Tyskland med tog, men han blev stoppet ved en kontrol og identificeret som efterlyst.

    I Grækenland er manden blevet idømt en længere fængselsstraf for menneskesmugling af flere flygtninge og migranter.

    Grækenland ønsker ifølge politiet at få ham udleveret, så han kan afsone sin straf.

  39. 223 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    223 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Der er ingen nye dødsfald.

    Dagens smittetal er baseret på 79.595 pcr-test. Det svarer til, at 0,28 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Det fremgår af dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Der er nu 64 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er tre færre end i går. Af de indlagte er 15 på intensivafdeling, og 11 er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 3.114.453 personer, hvilket svarer til 53,2 procent af befolkningen. 1.703.645 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 29,1 procent af befolkningen.

  40. Skats køb af Panama Papers giver stor gevinst

    De oplysninger fra de såkaldte Panama Papers, som de danske skattemyndighederne tilbage i 2016 betalte 6,4 millioner kroner for, ser ud til at give et stort overskud.

    Dokumenterne afslørede omfattende skatteunddragelse via skattely i det mellemamerikanske land Panama, og nu har Skattestyrelsen gennemgået alle oplysningerne. Og ifølge en pressemeddelse fra Skatteministeriet har det ført til, at man kan opkræve i alt cirka 433 millioner kroner ekstra i skat fra unddragerne. Ud af dem er der allerede tilbagebetalt 131 millioner kroner.

    Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) viser sager som Panama Papers, hvordan der spekuleres i at undgå at betale skat.

    - Med Skattestyrelsens indsats sørger vi umiddelbart for, at de pågældende ikke slipper afsted med at snyde fællesskabet, siger han i pressemeddelelsen.

  41. I går fik München nej af Uefa - i dag slår en regnbuefarvet bølge ind over Tyskland

    Sådan ser det ud, når Allianz Arena i Munchen er oplyst i regnbuens farver. (Foto: TOBIAS HASE © Ritzau Scanpix)

    Fodboldstadionet Allianz Arena i München kommer ikke til at lyse op i regnbuens farver i forbindelse med aftenens landskamp mellem Tyskland og Ungarn.

    Men det gør til gengæld resten af Tyskland.

    Det står klart, efter Uefa i går afviste Münchens anmodning om at lade stadion lyse regnbuefarvet i protest mod en ny ungarsk lov, der blandt andet forbyder undervisningsmateriale om homoseksualitet og kønsskifte.

    - Det er en regnbuefarvet bølge, der slår ind over Tyskland i solidaritet med homoseksuelle og andre, siger Michael Reiter, der er DR's korrespondent i Tyskland.

    Aftenens kamp vil da også i den grad blive markeret både i München og andre steder i landet.

    I München vil man lade regnbueflag vaje på byens rådhus, fortæller borgmester, Dieter Reiter.

    - Vi vil også oplyse en vindmølle tæt på stadion samt Det Olympiske Tårn i byen op i regnbuens farver, fortæller han.

    Uden for stadion vil CSD München, som er byens Pride-organisation, sammen med Amnesty International uddele op til 11.000 regnbueflag til de fans, der skal ind på stadion.

    Vi er glade for at deltage, fordi vi er forpligtet til tolerance og menneskerettigheder.
    Christoph Meyer, talsperson for Berlins Olympia-stadion

    Og mens Allianz Arena ikke vil lyse i regnbueflagets farver, så vil 46 andre stadioner rundt omkring i landet i stedet gøre det blandt andet i Frankfurt, Köln, Wolfsburg, Augsburg, Bremen, Düsseldorf og i den tyske hovedstad, Berlin.

    - Vi er glade for at deltage, fordi vi er forpligtet til tolerance og menneskerettigheder, siger Christoph Meyer, talsmand for Berlins Olympia-stadion til Berliner Zeitung og tilføjer, at ”beslutningen var let”.

    Også politiunionen i den tyske hovedstad har sluttet sig til regnbuestormen, som man kan se i dette tweet.

    - Vi har en klar holdning, lyder teksten i tweetet, der viser politiets logo over regnbuefarverne.

    Flere af Münchens store virksomheder har også taget regnbuelogoet til sig, efter Uefa i går officielt meldte ud, at de ikke ønsker at se regnbuen fremvist i forbindelse med aftenens kamp.

    - I protest mod regnbueforbuddet fra UEFA klæder Münchens økonomi sig nu også i regnbuens farver: Twitter-profilerne fra BMW, Siemens, Sparkasse, HypoVereinsbank, skriver denne bruger på Twitter.

    Den tyske tv-kanal ZDF delte i aftes denne tweet med ordene:

    - Vi vågnede i morges med en regnbue, sådan går vi i seng, og sådan står vi op i morgen. Godnat! lyder det i teksten efterfulgt af en regnbue-emoji.

    Den tyske avis Bild dedikerede også den sidste side i avisen til én sag, skrev avisens chefredaktør, Paul Ronzheimer, i går aftes på Twitter.

    Münchens byråd var klar i spyttet, de de anmodede om at få lov til at oplyse stadion i regnbuefarverne - der var tale om et klart signal til det ungarske parlament, som i sidste uge vedtog den omstridte lov med et stort flertal.

    Og Uefa brugte også det faktum som forklaring på, hvorfor man har valgt at afvise anmodningen.

    - Grundet den politiske kontekst af den her specifikke anmodning - et budskab, som er rettet mod Ungarns nationale parlament - må Uefa afvise anmodningen, skriver organisationen i en mail til DR Nyheder med henvisning til, at Uefa er en "politisk og religiøst neutral organisation".

    Jeg finder det skamfuldt, at Uefa forbyder os her i München at sende et signal til resten af verden om åbenhed, tolerance, respekt og solidaritet med de mange mennesker i LGBT-miljøet.
    Dieter Reiter, borgmester i München

    I stedet foreslår organisationen, at tyskerne lyser stadion op på andre datoer, hvor der ikke spilles kamp. Afslaget har skabt vrede hos byens borgmester, Dieter Reiter.

    - Jeg finder det skamfuldt, at Uefa forbyder os her i München at sende et signal til resten af verden om åbenhed, tolerance, respekt og solidaritet med de mange mennesker i LGBT-miljøet, siger Dieter Reiter ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Her til eftermiddag har Uefa udsendt et tweet, hvor organisationen forholder sig til kritikken. Her afviser Uefa, at det internationale fodboldbunds nej til den ønskede happening var politisk.

    - Tværtimod var anmodningen i sig selv politisk ved at hænge sammen med det ungarske landsholds tilstedeværelsestadion til aftenens kamp mod Tyskland, lyder det blandt andet.

    I sidste uge droppede Uefa en undersøgelse af den tyske landsholdskaptajn, Manuel Neuer, som har skiftet sit anførerarmbind ud med et i regnbuefarver. Ifølge Uefa var armbindet ikke politisk, men et udtryk for diversitet og "for en god sag".

    Uefas undersøgelse af Manuel Neuers armbind blev droppet, få timer efter den blev annonceret. (Foto: Matthias Schrader © Ritzau Scanpix)

    Der findes også tyskere, der ligesom Uefa mener, at et stadion i regnbuens farver er en "dum sammenblanding af sport og politik", fortæller Michael Reiter.

    - Men det virker altså som om, at de bliver fuldstændig blæst af vejen af den her kampagne og stemning i den tyske offentlighed, siger han.

    Mere bemærkelsesværdigt er det måske, at der også findes folk i den tyske LGBT+-miljø, der er skeptiske overfor initiativet, siger han. Her mener nogle, at før man kritiserer Ungarn, så bør man gøre mere for homoseksulle i og omkring tysk fodbold.

    Det er ikke kun i Tyskland, at Dieter Reiter og resten af Munchens lokalregering har fået opbakning. Også i Danmark har Uefas beslutning vakt kritik.

    Den danske landsholdstræner, Kasper Hjulmand, afviser Uefas forklaring om, at regnbuen ikke kan tillades, fordi den er politisk. Menneskerettigheder har nemlig intet med politik at gøre, siger landstræneren.

    Regnbuefarven hylder diversiteten, og at vi alle er lige. Det har intet med politik at gøre.
    Kasper Hjulmand, træner for Danmarks herrelandshold

    - Det er ting, der forhåbentligt kan gøre, at vi forhåbentligt kan få en bedre verden med vores børn, når de vokser op. Og det er noget, vi alle sammen er enige om, så man skal ikke kalde det et politisk statement. Det synes jeg er forkert. Jeg synes, det tyske fodboldhold skal hyldes for det, de gør.

    - Regnbuefarven hylder diversiteten, og at vi alle er lige. Det har intet med politik at gøre, så jeg hylder, at Manuel Neuer, det tyske landshold og Bundesligaen er gode til at tage socialt ansvar. Det har intet med politik at gøre, siger Kasper Hjulmand.

    Tidligere ligestillingsminister, Socialdemokraternes Mogens Jensen, er en af dem, der støtter landsholdstrænerens udmelding, som han kalder ”flot og stærk”.

    - Han (Kasper Hjulmand, -red.) har fuldstændig ret. Regnbuefarverne er et kendt symbol for mangfoldighed og antidiskrimination. Generelle værdier, som alle lande i Europa (på nær Belarus) har tilsluttet sig blandt andet gennem den europæiske menneskerettighedskonvention.

    - Det er dermed ikke et særligt politisk signal, men et fælles europæisk værdigrundlag, der flages, og derfor kan det ikke være noget problem, at de tyske værter i München ønsker at highlighte dette på Allianz Arena, skriver han på Facebook.

    I Ungarn er man derimod mindre begejstret for den entusiasme for regnbueflaget, som tyskerne har vist i de seneste dage.

    Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, har også kommenteret sagen og bakker op om Uefas forbud mod den politiske markering.

    - Gud ske tak og lov for, at der stadig er sund fornuft blandt lederne i europæisk fodbold, og at de forhindrede, at kampen blev spillet med denne politiske provokation. Uefa traf den korrekte beslutning, siger Peter Szijjarto.

    Fra regeringens side hævder man samtidig, at der intet er galt med landets lovgivning, men at man rent faktisk beskytter Ungarns homoseksuelle.

    - I det kommunistiske Ungarn, blev homoseksuelle personer forfulgt. I dag garanterer staten ikke bare de homoseksuelles rettigheder, men beskytter dem aktivt, siger præsident Viktor Orban til nyhedsbureauet dpa.

    Kampen mellem Tyskland og Ungarn bliver spillet i aften klokken 21.

    Opdateret med Uefas udmelding på Twitter her til eftermiddag

  42. Smitter corona mere, når man står op? Derfor skal du stadig bruge mundbind i bus og tog

    Det er særligt i de større byer i myldretiden, at man kan komme til at stå tæt i toget, så det er vigtigt, at man tager et mundbind på, siger ekspert. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Mundbind er så småt ved at være udfaset i vores hverdag. Du slipper for det i supermarkedet, og du kan lade det blive i tasken, når du skal shoppe.

    Alligevel er den blå engangsmaske ikke helt fortid endnu. I offentlig transport skal den stadig på, men kun når du er på vej ind eller ud eller står op.

    Det kan umiddelbart virke mærkeligt, at du gerne må sidde ned uden mundbind i toget, men hvis du rejser dig, skal det straks på.

    Men der er en forklaring.

    Det fortæller Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet. Han er også en del af Den Faglige Referencegruppe, der rådgiver regeringen i genåbningen af Danmark.

    - Coronavirusset kan smitte dels gennem dråber og dels gennem aerosoler (meget små dråber, red.). For dråberne må man vurdere, at der er større sandsynlighed for smittespredning, hvis man står tæt sammen i metroen, end hvis man sidder på en plads, siger han.

    Når det gælder aerosolspredning, er der tale om en slags sky, der svæver rundt.

    - Her gør det næppe større forskel, om man sidder eller står, men mundbind vil med stor sandsynlighed reducere afgivelsen af aerosoler til omgivelserne, siger han.

    Spredning af virus får gode vilkår, når vi er samlet mange i et indelukket rum - helt ligesom man er i en bus eller et tog.

    Men når vi sidder ned, gør rammerne, at vi nemmere holder afstand til hinanden. Derfor mener Allan Randrup Thomsen godt, at man kan forsvare, at mundbindet bliver taget af en del af turen.

    - Når du sidder ned, er det nemmere at holde afstand til andre. De personer, der i en fyldt metro ikke kan få en siddeplads, vil med stor sandsynlighed skulle stå tæt, fordi der er mange mennesker med, siger han og fortsætter:

    - De kan i højere grad have ansigterne vendt tættere mod hinanden, end når man sidder ned.

    Hvis du taler eller kommer til at hoste uden at dække for munden, mens du står op i en fyldt bus, kan du lave en regn af dråber, der typisk rammer flere i hovedhøjde, end hvis du sidder ned. Det vurderer Allan Randrup Thomsen.

    - Du er højere oppe, så dråberne kan både ramme andre, der står op og personer, der sidder ned. Dråberne skal nå andres luftveje for, at virusset kan smitte, og det er der større sandsynlighed for, når du står op.

    Derfor mener han, at mundbind stadig er en god idé i forhold til dråbesmitte, når man står op i offentlig transport.

    - Særligt, hvis du er i en større by, hvor der er mange med i den offentlige transport, og man pludseligt kan stå meget tæt med mange fremmede mennesker.

  43. QUIZ 5-års dag for brexit-afstemningen: Hvor meget husker du om briternes farvel til EU?

    Brexit-frontfiguren Boris Johnson foran Leave-kampagnens famøse bus i maj 2016. (Foto: DARREN STAPLES © Scanpix Denmark)

    I dag er det fem år siden, at et flertal af briterne valgte at stemme 'Leave' og dermed vinke farvel til landets EU-medlemskab.

    Det var en beslutning, der rystede verden, og som har splittet briterne lige siden.

    For mens nogle briter mener, at farvellet til EU er noget, der skal fejres, så mener andre, at det var den forkerte beslutning, og at det kommer til koste Storbritannien dyrt.

    Og det har ikke altid været lige kønt.

    Afstemningen var nemlig kun begyndelsen på et længere brexit-drama med nærmest endeløse forhandlinger, hvisken på gangene og skænderier i pressen mellem London og Bruxelles.

    Og siden afstemningen er to britiske premierministre trådt tilbage.

    Men hvor godt har du styr på forløbet, hvor Storbritannien som det første land i historien forlod EU?

    Det kan du finde ud af ved at tage vores quiz:

  44. Rusland affyrer varselsskud mod britisk krigsskib

    Rusland har affyret varselsskud mod den britiske destroyer HMS Defender i Sortehavet.

    Det oplyser det russiske forsvarsministerium over for nyhedsbureauet Interfax.

    Herfra lyder meldingen, at et russisk kampfly smed fire bomber på ruten, som skibet fulgte, som en advarsel, beretter The Guardian.

    Ifølge det russiske indenrigsministerium vendte det britiske skib snart om, efter det havde bevæget sig omkring tre kilometer ind i russisk territorium.

    - Skibet var blevet advaret om, at våben ville blive taget i brug, hvis det overskred Den Russiske Føderations grænser. Det reagerede ikke på advarslen, siger det russiske forsvarsministerium ifølge The Guardian.

    Foto af det britiske skib HMS Defender, da skibet sejlede ind i Sortehavet sidste mandag. (Foto: Yörük Işık © Ritzau Scanpix)
  45. Skoler i Aalborg sikret for at undgå sammenstyrtninger: Samme byggesystem er blevet brugt i hele landet

    Det er blandt andet her på Gistrup Skole, at dele af byggeriet er blevet opført med de omtalte betonelementer. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    Da Aalborg Kommune for nyligt gik i gang med at renovere én af kommunens skoler, viste det sig, at noget ikke var, som det skulle være.

    Et bærende betonelement på skolens facade bøjede udad og var ved at skride ud.

    - Vi blev selvfølgelig bekymrede og afspærrede en hel skolefløj, indtil vi vidste, hvad problemet var, fortæller bygningschef i Aalborg Kommune, Peter Munk.

    Nu viser det sig, at facaderne på i alt syv skoler i Aalborg Kommune er i så dårlig stand, at de i værste fald risikerer at styrte sammen.

    Og lignende problemer findes muligvis på mindst 120 bygninger rundt omkring i landet. Her er samme byggesystem blevet brugt til blandt andet at opføre skoler, plejehjem og kontorbygninger.

    - Vi ved, at der er blevet bygget flere skoler efter det her konstruktionsprincip. Så jeg vil klart opfordre andre kommuner til at skærpe opmærksomheden på de her facader og få dem set efter, siger Peter Munk.

    Fælles for de 120 bygninger er, at de er blevet bygget fra slutningen af 1950’erne og op gennem 1970’erne.

    Dengang udviklede det aalborgensiske entreprenørfirma Bach & Egmose i samarbejde med et arkitektfirma et nyt byggesystem baseret på præfabrikerede betonelementer.

    Fordelen var et billigere byggeri, der i nogle tilfælde var op mod 20 procent billigere end ved traditionelt byggeri.

    I begyndelsen af 70’erene fortalte firmaet til fagbladet Ingeniøren, at byggesystemet var blevet brugt i mere end 120 byggerier - blandt andet syv skoler i Aalborg.

    Jan Nymark Thaysen (S), der er skolerådmand i Aalborg Kommune, husker dagen, hvor han fik besked om byggeriet på skolerne.

    - Allerførst blev jeg dybt chokeret. Og dernæst tænkte jeg på de 19.000 skoleelever, vi har, og deres forældre. Og så tænkte jeg, at vi skulle have det håndteret hurtigst muligt.

    Han understreger, at der nu er kommet styr på bygningerne.

    - Man skal slet ikke være bekymret. Efter vi blev opmærksomme på det, greb vi til handling med det samme. Så det, der skulle sikres, er blevet sikret.

    På to af skolerne har man været nødt til at sikre pladerne, fordi de var så løse, ar de var ved at vælte. Nu skal der monteres metalsøjler, som skal være med til at klare den opgave, betonelementerne ellers skulle.

    I alt skal der udskiftes 6.500 kvadratmeter facade på de syv skoler.

    Det sker i forbindelse med andre renoveringsopgaver. Den samlede regning ender for kommunen med at løbe op i knap 70 millioner kroner.

    - Det er særdeles ærgerlige penge, for dem kunne vi rigtig godt have brugt til almindeligt vedligehold på vores skoler. De 70 millioner ville have gjort rigtig god gavn mange andre steder til for eksempel legepladser eller lærerum, siger Jan Nymark Thaysen.

    På Gistrup Skole i Aalborg viser bygningschef Peter Munk, hvordan pladerne er blevet sikret med store bolte. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    Michael Havbro Faber er professor på Institut for Byggeri, By og Miljø.

    Han kender ikke til de konkrete sager, men det kommer ikke bag på ham, at der i dag opstår problemer med byggeri fra 70’erne.

    - På et tidspunkt begyndte man at indføre en ny tankegang i byggeriet, som gik ud på at effektivisere. Det er klart, at i sådan en omstillingsproces bevæger man sig måske ud på usikker grund, hvor man ikke har så stor erfaring.

    - Der blev begået en del fejl på det tidspunkt, men de er i det store vide omfang blevet fundet og blevet udbedret.

    Faktisk er Michael Havbro Faber overrasket over, at problemerne med det konkrete byggesystem først er blevet opdaget nu.

    - Det er lidt overraskende, at der kommer sådan et skadesforløb så længe efter. Men der kan være mange årsager, og det er ikke nødvendigvis, fordi det er gået hurtigt, eller man har forsøgt at gøre det billigt, siger Michael Havbro Faber.

    Bor man selv i et hus fra 70’erne, er der ifølge professoren ingen grund til bekymring.

    - Det ville jeg ikke være i udgangspunktet. Jeg er sikker på, at der er nogle dygtige ingeniører, der nu vurderer, om den samme type fejl er begået i andre typer af bygninger. Men det er nok ikke det, vi er ude i her.

  46. 'Stående mundfuld', 'Tronekysset' og 'Flamingo': Norsk sexguide vækker opsigt

    I NRK's sexguide handler det ikke udelukkende om sexstillinger. Der lægges der også vægt på, at man skal "have det sjovt". (Foto: Skjalg Bøhmer Vold © NRK)

    'Tronekysset', 'Flamingo', 'Lykkehjulet', 'Stående mundfuld' og 'Monarken' er bare nogle af de mange fantasifulde navne på forskellige sexstillinger, som indgår i en ny sexguide fra det norske public service-medie NRK.

    Her er det virkelige par, som udfører i alt 60 sexstillinger, som er inddelt i mange forskellige kategorier.

    Således finder man både stillinger henvendt til 'kvinde og mand', 'kvinde og kvinde' og 'mand og mand', men også stillinger, som fungerer, hvis man har ondt i knæene, er gravid eller foretrækker øjenkontakt.

    Billedet her beskrives med ordene: "Et kys kan være starten på noget godt." (Foto: Skjalg Bøhmer Vold © NRK)

    Men billederne af de nøgne nordmænd i mere eller mindre akrobatiske sexstillinger er ikke for alle.

    I løbet af de første fem dage efter udgivelsen af den digitale sexguide har NRK nemlig modtaget i alt 97 klager.

    - Vi tror, at det er uvant for mange at se den slags billeder på nrk.no, siger Reidar Kristiansen, der er redaktionschef for dokumentar og samfund i NRK, til mediet Verdens Gang.

    Vi viser ingen kønsorganer, vi har taget billederne på afstand, og så har vi gjort dem sort/hvide for at adskille dem fra porno.
    Reidar Kristiansen, redaktionschef, NRK

    Ifølge redaktionschefen handler klagerne både om, at nogle finder billederne stødende, mens andre sætter spørgsmålstegn ved sexguidens journalistiske kvaliteter og relevans.

    Reidar Kristiansen afviser dog begge kritikpunkter.

    - Vi viser ingen kønsorganer, vi har taget billederne på afstand, og så har vi gjort dem sort/hvide for at adskille dem fra porno, siger han og tilføjer, at ingen af parrene har sex på billederne.

    Ifølge Reidar Kristiansen består den journalistiske relevans i, at sexguiden tager udgangspunkt i to problemstillinger i det norske samfund.

    - Den ene er, at unge mennesker får det meste af deres seksualundervisning fra porno, og den anden er voksne mennesker, som har sex på måder, folk ikke kan lide, siger han til Verdens Gang.

    Det er virkelige par, som NRK har brugt til at illustrere de i alt 60 forskellige sexstillinger. (Foto: Skjalg Bøhmer Vold © NRK)

    Selvom NRK har modtaget en del klager for sexguiden, mener Reidar Kristiansen, at projektet overordnet har været en succes.

    - Vi har brugt meget tid på at diskutere med fagfolk, sexologer og terapeuter, fordi vi ønskede at være balancerede og konstruktive i vores fremstilling af projektet. Jeg føler, at responsen har været mest præget af, at folk har opfattet projektet som noget positivt, siger han.

    Vi ved, at et velfungerende sexliv er en raskhedsfaktor i menneskers liv.
    Jeppe Hald, projektleder Sex og Samfund

    At NRK har lavet et balanceret og konstruktivt projekt, er man enig i hos Sex og Samfund i Danmark.

    Det mener Jeppe Hald, der er projektleder i organisationen.

    - Jeg synes, den er rigtig fin i forhold til at have fokus på sex som en kilde til trivsel. Vi ved, at et velfungerende sexliv er en raskhedsfaktor i menneskers liv. Defor er det godt, at NRK i oplysningens navn går ud og laver sådan en guide.

    Han roser også selve udførelsen af sexguiden.

    - Man har tænkt over, at den ikke skal være pornografisk, man har tænkt på mangfoldighed, og man sætter fokus på problemstillinger, der kan være, når man har sex – for eksempel ondt i ryggen eller knæene, siger Jeppe Hald.

    Jeppe Hald fra Sex og Samfund roser blandt andet NRK's sexguide for at have fokus på mangfoldighed. (Foto: Skjalg Bøhmer Vold © NRK)

    Han finder det specielt genialt, at NRK har lavet en afstemningsmulighed under hver sexstilling. Her kan man give til kende, om man har prøvet stillingen, om man gerne vil prøve den, eller om man ikke har prøvet den.

    - Det er et fantastisk folkeoplysende element, fordi det også er med til vise, at forskellige seksuelle praksisser er mere udbredte, end man måske tror. Det betyder, at man kan være med til at fjerne noget af stigmatiseringen og skammen om eksempelvis analsex, siger Jeppe Hald.

    Han mener ikke, at det er muligt at undgå at få klager, når man begiver sig ud i projekt som dette, som omhandler seksualitet og sex.

    - Jeg vurderer, at det er en meget lille gruppe, som har et problem, når man ser på antallet af klager og størrelsen på befolkningen i Norge. Og det er fint, at nogle benytter sig af deres demokratiske ret til at klage.

    - Men jeg synes også, det er vigtigt, at der bliver sat fokus på, at sex er et vigtigt emne for den største del af befolkningen, siger Jeppe Hald.

  47. 'Vi kommer til at savne stemningen i Parken': Daniel Wass ser frem mod ottendedelsfinalen

    Der var en euforisk stemning i Parken, da det danske landshold i mandags besejrede Rusland med 4-1. Nu venter Wales i ottendedelsfinalen, der skal spilles i Amsterdam.

    Derfor bliver der ikke lige så mange danske tilskuere på lægterne, når landsholdet lørdag går ind på grønsværen i tulipannationen. Og spørger man den danske højreback Daniel Wass, vil opbakningen fra den danske nationalarena blive savnet i Amsterdam:

    - Vi kommer til at savne stemningen i Parken, for det har været fuldstændig fantastisk. Så det er klart, at det bliver anderledes, men det er vi også klar på, siger Daniel Wass.

    Hør hvad Daniel Wass ellers havde at sige om opgøret mod Wales i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Wales spilles på lørdag klokken 18, og du kan følge med på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  48. Kommunaldirektør færdig efter kreditkort-sag

    Greve Kommune har indgået en fratrædelsesaftale med kommunaldirektør Claus Thykjær.

    Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

    Årsagen til kommunaldirektørens fratrædelse er, at han er blevet opdaget i at foretage private indkøb med et kreditkort udstedt af Greve Kommune.

  49. Uefa skifter til regnbuefarvet logo og afviser kritik i sag om oplyst stadion

    Uefas logo som det tager sig ud i dag. (Foto: UEFA © UEFA)

    - Uefa respekterer regnbuen.

    Sådan lyder overskriften på en meddelelse fra det europæiske fodboldforbund, der ved samme lejlighed har klædt sit logo i regnbuefarver.

    Forbundet italesætter samtidig den skarpe kritik, der er haglet ned over det, siden det afslog Münchens ønske om at oplyse Allianz Arena til aftenens kamp.

    Det var ikke politisk begrundet, lyder det.

    - Tværtimod var ønsket i sig selv politisk, forbundet til de ungarske holds tilstedeværelsestadion, skriver Uefa.

    München ønskede at vise utilfredshed med en nyligt vedtaget anti-homolov i Ungarn, hvilket Uefa blankt afviste.

  50. Billeder: Spiderman til audiens med paven i Rom

    Til dagens audiens med pave Frans var der en helt særlig gæst, nemlig Spiderman.

    Paven mødte den maskeklædte mand uden at blive fanget i hans net, og på grund af udklædningen havde manden hverken mundbind eller handsker på ved mødet med den 84-årige pave.

    Manden inde i dragten er den 27-årige Mattia Villardita fra det nordlige Italien, der var blevet inviteret til Rom, fordi han arbejder som superhelt på hospitaler, hvor han besøger syge og indlagte børn.

    • Det her er vist ikke set så mange gange tidligere. (Foto: REMO CASILLI © Scanpix)
    • Spiderman sidder pænt og venter på mødet med paven - ved siden af en præst, der ikke virker til at blive forstyrret over den udklædte sidemand. (Foto: Vatican Media © Scanpix)
    • Paven fik overrakt en Spiderman-maske. (Foto: REMO CASILLI © Scanpix)
    1 / 3
  51. Danmark går efter at vinde 8-10 medaljer ved OL

    Den officielle medaljemålsætning frem mod OL er i dag blevet offentliggjort af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.

    Den lyder på minimum mellem otte og ti OL-medaljer til danske atleter ved legene i Tokyo, der begynder om præcis en måned.

    DIF og Team Danmark forventer at hente medaljerne i blandt andet cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton, svømning, ridning, roning og skydning.

    Ved OL i 2016 hed målsætningen også ti medaljer, og her blev der hængt 15 sæt medaljer om halsen på de rød-hvide sportsfolk. Det var den næstbedste danske medaljehøst nogensinde - kun overgået i 1948.

Mere fra dr.dk