Nyheder

Klimatopmødet er endt med en erklæring

Overblik

  1. I dag kl. 00:00
    Studieoptag 2021
  1. Klimatopmødet er endt med en erklæring
    COP15

    To en halv time efter at klimatopmødet blev suspenderet, har forsamlingen taget København- erklæringen, som 26 lande står bag, til efterretning.

    Det er nu op til de enkelte lande, om de vil tilslutte sig erklæringen.

    - Danmark kan være stolt af FN's klimatopmøde i København, skønt erklæringen ikke vedtages enstemmigt, fordi den blokeres af en håndfuld mellemamerikanske lande og Sudan, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

    - Jeg er meget glad nu, tilføjer Lars Løkke Rasmussen, som giver meget af æren for, at det lykkedes at få en erklæring til Maldivernes præsident Mohammad Nashed.

    - Nu skal lande skrive under, og hvis de skriver under bakker de op om det, der er aftalt. Det vil skabe omgående virkning, siger Lars Løkke Rasmussen.

  2. Stærk slovener vinder suverænt herrernes enkeltstart ved OL

    Primoz Roglic. Chapeau!

    Sloveneren var urørlig på herrernes enkeltstart og sikrede OL-guldmedaljen.

    På de 44,2 kilometer var han et minut og et sekund hurtigere end nummer to, Tom Dumoulin fra Holland og Rohan Dennis fra Australien på tredjepladsen.

    Kasper Asgreen kørte i mål på en foreløbig tredjeplads, men blev skubbet ned på syvendepladsen, efterhånden som flere ryttere kom i mål.

    Kasper Asgreen sluttede på syvendepladsen - 1 minut og 48 sekunder efter vinderen Primoz Roglic. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN)
  3. Færre begravelser giver plads til flere insekter

    I flere fynske menighedsråd er biodiversitet kommer på dagsordenen.

    På Langeland har Magleby Kirke lavet et insekthotel af gamle syge kastajnetræer.

    Og det er der en særlig grund til, fortæller graver ved Magleby Kirke René Jespersen.

    - Folk fylder ikke så meget længere, fordi de fleste bliver sat i jorden i en urne, så der er en masse plads i overskud.

    Det er stadig de første spæde skridt, men der går ikke længe, før flere kirker tør tage samme skridt, mener kirkegårdskonsulent i Fyns Stift Fanny Møller.

    - Hvis vi skal bevare vores kirkegårde, så skal vi forandre dem. Og det er vi er i gang med nu.

    Ved Ringe Kirke og Skeby Kirke i Otterup har de plantet flere vilde planter og blomster til insekterne. Det betyder også, at de kan bruge deres egne hjemmedyrkede blomster til at pynte til barnedåb, bryllup og begravelser.

  4. Bent Melchior mindes: - Altid på de svages side

    Bent Melchior og Özlem Cekic arbewjdede tæt sammen og fik undervejs et nært forhold. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    Bent Melchior bliver mindet af mange på sociale medier, efter han døde tidligt i morges.

    Blandt andet tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, der var nær ven. Hun skriver på Facebook, at hun besøgte ham dagligt, siden han i lørdags blev indlagt med en blodprop i hjertet.

    - Jeg mødte ham for 12 år siden. Siden har han adopteret mig som sit barnebarn. Vi rejste landet rundt for at bygge bro mellem muslimske og ikke-muslimske friskoler, skriver hun blandt andet.

    - Nu er min bedstefar væk. Jeg kommer aldrig over det, men måske kan jeg komme igennem det, slutter hun.

    Også Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl mindes Bent Melchior:

    Enhedslistens Pernille Skipper sender varme tanker til familien og det jødiske samfund:

    Kristendemokraternes tidligere formand Stig Grenov fremhæver Bent Melchiors evne for dialog:

    Samira Nawa fra De Radikale kalder Bent Melchior en hædersmand:

  5. Kender du softice-tricket? Isdronning afslører de bedste tips, når du køber is

    Der er også trends, når det kommer til is. I de seneste år er isens udseende blevet mere og mere vigtigt for folk, mener ismutter Linn Bertram, som driver isbutikken Brostræde Is i Helsingør. - Alle is, vi sælger, kan potentielt ende på Instagram. (Foto: Grafik: Nicolai Bruun)

    Denne artikel blev oprindeligt udgivet i sommeren 2020.

    Får man mest is for pengene i bæger eller isvaffel?

    Hvor mange smagsprøver kan man egentlig tillade sig at spørge om?

    Der kan cirkulere mange forskellige spørgsmål rundt i hovedet, imens man venter i iskøen en varm sommerdag.

    Spørgsmål, som man måske aldrig rigtig får svar på, men som ikke desto mindre kan være interessante at undersøge lidt nærmere.

    Vi har sat os for at afmystificere myterne om det kolde guld. Derfor har vi allieret os med Linn Bertram, som har langet is over disken i hele 30 år. Hvor mange is, det er blevet til igennem tiden, aner hun ikke, men vi er på den gode side af 100.000 vafler.

    Nu har hun indvilget i at dele ud af hemmelighederne fra livet som ismutter.

    Linn, med din mangeårige erfaring kan du så sige, om danskerne har en favoritsmag?

    - Nougatis er helt klart den, som vi alle dage har solgt mest af. Det er folk i alle aldre, der vil have den. Det værste er, hvis vi løber tør for nougatis. Vores leverandør ved godt, at det er no go. Folk kan godt blive paf, hvis nougaten er udsolgt.

    Hvis nu man har svært ved at bestemme sig, hvad vil du så mene er et sikkert valg?

    - Hvis iskvaliteten er i orden, så kan man altid få succes med en kugleis med vaniljeis og en sorbet. Det går altid godt sammen. Så får man den rene cremede smag fra vaniljen og et friskt og syrligt element fra sorbeten.

    Apropos sorbet. Er der regler for, hvor i vaflen den skal placeres?

    - Ja, det er klart en fordel, hvis du har sorbet øverst. Den smelter hurtigere end flødeisen, så det anbefaler jeg altid kunderne.

    Hvad med softice, hvis man vil tilkøbe det til sin kugleis? Skal det ned i vaflen eller ovenpå?

    - Softice eller iscreme, som vi kalder det i vores butik, er ikke lige så koldt som kugleis, og derfor er det altid en fordel at have det på toppen. Vi kan faktisk også se, at vi sælger mere af denne type is på de køligere sommerdage, fordi den simpelthen ikke er så kold.

    Jeg synes to smagsprøver er fint, men når det bliver tre eller flere, så synes jeg, det bliver lidt bøvlet.
    Linn Bertram, ejer af forskellige isbutikker

    Kan man egentlig charmere sig til større kugler?

    - Altså, jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg vil sige nej – tværtimod. Hvis folk siger, de gerne vil bede om en ekstra stor kugle, så tænker jeg nok endnu mere over, at den ikke skal være større end dem, vi plejer at lave.

    - Der er altid nogen, der forsøger at krejle sig til lidt mere, og for mig er hele tricket at sige nej på en pæn måde. Man siger ikke bare: "Nej, det må du ikke". Så er det bedre at sige noget sjovt med et glimt i øjet, så folk går fra butikken med en dejlig og hyggelig oplevelse.

    Hvad med smagsprøver? Hvor mange kan man tillade sig at bede om?

    - Jeg synes to smagsprøver er fint, men når det bliver tre eller flere, så synes jeg, det bliver lidt bøvlet. Når folk for eksempel skal smage vaniljen, så kan man godt lige tænke: "Det er jo ikke nogen demonstrationsbod i Føtex det her".

    - Omvendt tilbyder jeg det også altid til folk, hvis de er vægelsindede. Specielt med børn, som kan have store spekulationer, så er det jo bare så oplagt, at de skal have lov at smage, for det er vigtigt, at man får den is, man godt kan lide.

    Når nu vi snakker is-etikette, er der så andre ting, man som kunde bare ikke må gøre? Er det dårlig stil først at bestemme sig, når man lander ved disken?

    - Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg kan godt forstå, at man lige har brug for at se isen, inden man bestemmer sig. Har man små børn, skal man måske ikke remse alle 20 smage op for dem, men udvælge fem smage, som man ved, de vil kunne lide.

    - Lige denne sommer har jeg måske den bøn, at man gerne må gå hurtigt ud af butikken, når man har fået sin is. Vent på din familie og venner uden for døren, for mange isbutikker har en klar begrænsning på, hvor mange der må være i butikken.

    Hvis man selv skal prøve kræfter med en softicemaskine her i sommerferien, har du så et trick?

    - [griner] Jamen, det er også svært at lave softice i begyndelsen! Hos os er softicemaskinen altid de nye ekspedienters mareridt. Først og fremmest er det bare med at springe ud i det.

    - Man kan ikke lære at lave softice ved at se på. Man skal få det i hænderne, og alle kan lære det. I starten ligner ens softice måske lidt et kunstværk fra Louisiana, men hvis der skal drys på, kan man redde meget i den proces.

    Når nu vi taler drys: Det er jo aldrig rart at få en softice, der mangler drys. Har du et trick, hvis man ikke synes, der er nok drys på sin is?

    - Når man vender softicen i drys, så kan det være rart at have en ekstra ske ved hånden, så man lige får drys på det steder i isen, der ikke er dækket. Men ved du bare, at du kommer til at mangle drys på din softice, så kan man jo altid spørge, om man kan købe et bæger med lidt ekstra drys til at dyppe i. Det fungerer faktisk ret godt.

    Hvordan er det nu med de kugler? Får man mere is for pengene, hvis man for eksempel vælger vaffel frem for bægeris eller omvendt?

    - Nej. Vi laver de samme kugler - lige meget om vi laver en vaffelis eller bægeris.

    Her til sidst: Spiser man egentlig mange is, når man selv står bag disken?

    - Ej, jeg spiser faktisk ikke særlig mange. Det er vel ligesom det her gamle ordsprog med, at bagernes børn ikke spiser brød.

    - På en sæson spiser jeg måske fem vafler, men så skal det også være hindbærsorbet i hjemmebagt vaffel med rigtig flødeskum på.

    Fik du også lyst til softice? Man kan faktisk godt lave den derhjemme:

  6. 82 procent af tyske vælgere frygter fusk i valgkampen

    En markant flertal af tyskere er nervøse for udsigten til forsøg på at påvirke udfaldet af det kommende forbundsdagsvalg i Tyskland med målrettede kampagner og falske nyheder.

    Det skriver Flensborg Avis på baggrund af en rundspørge, der viser, at 82 procent af de 1005 adspurgte tyskere i hele forbundsrepublikken er bekymrede for at politisk fejlinformation vil manipulere valget.

    Meningsmålingen er foretaget af instituttet Forsa for Medienævnet i Nordrhein-Westfalen.

    Medienævnet forventer, at valgkampen grundet coronapandemien i særlig høj grad vil finde sted på internettet, og at digital information derfor vil få øget indflydelse udfaldet.

  7. Wikileaks-stifter Julian Assange har fået frataget sit statsborgerskab

    En domstol i Ecuador har besluttet at fratage Wikileaks-stifteren Julian Assange hans ecuadorianske statsborgerskab.

    Det skriver avisen El Comercio.

    Det skyldes i følge avisen, at der blev begået administrative fejl i processen, da Julian Assange tilbage i 2017 blev tildelt statsborgerskab i Ecuador.

    Assange sidder på nuværende tidspunkt fænglset i London efter at være blevet anholdt på Ecuadors ambassade i London, hvor han tilbage i 2012 søgte asyl for at undgå udlevering.

    USA forsøger stadigvæk at få Wikileaks-stifteren udleveret med henblik på at retsforfølge ham for at have lækket fortrolige dokumenter, der omhandler USA's deltagen i krigen i Afghanistan, og som i følge USA har bragt amerikanske informanters liv i fare.

  8. Usund kultur i Randers Byråd får V-borgmesterkandidat til at trække sig

    Venstre i Randers skal finde ny spidskandidat mindre end fire måneder før kommunalvalget.

    Christian Brøns meddelte nemlig i aftes, at han trækker sig som borgmesterkandidat.

    Det skyldes særligt kulturen og det manglende samarbejde i byrådet, forklarer han.

    - De to byrådsperioder jeg har siddet, har det været mit mål og ambition at ændre på det. Det må jeg desværre konstatere, ikke er lykkedes. Og så har jeg stillet mig selv det spørgsmål, om jeg skal blive i noget, som jeg mener er usundt. Det synes jeg ikke, jeg skal.

    - Det sker altså kort før valget.Der er vel aldrig en god timing på sådan noget. Men jeg er sikker på, at Venstre er bedre stillet med en kandidat, der er 100 procent motiveret og klar, siger han.

    Christian Brøns trækker sig som Venstres borgmesterkandidat i Randers, knap fire måneder før kommunalvalget. (Foto: Randers kommune © Randers Kommune)
  9. Bent Melchior er død

    Tidligere overrabbiner Bent Melchior er død. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Tidligere overrabbiner Bent Melchior er død tidligt onsdag morgen. Det oplyser familien ifølge Ritzau.

    Han blev 92 år.

    Ifølge Alan Melchior, en af Bent Melchiors fire sønner, døde han af en blodprop i hjertet, som han havde været indlagt med siden lørdag.

    - Og det sekund min kone og jeg trådte ind ad døren, spurgte han, hvordan vi havde haft det i BonBon-Land, at vejret jo havde været fint og med os, og at han håbede, at børnene nød det.

    - Det var det sidste, han sagde, inden han sagde godnat, fortæller Alan Melchior.

    Bent Melchior var ofte en del af den offentlige debat, blandt andet om omskæring af drengebørn og dansk udlændingepolitik. Han skrev flere bøger om jødedom og en dansk oversættelse af De Fem Mosebøger.

    Han bliver begravet torsdag klokken 16 på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.

  10. Hjemmearbejde er med til at løfte Microsofts omsætning

    Microsoft kom overraskende stærkt gennem regnskabsårets fjerde kvartal, hvor selskabet realiserede et rekordstort overskud. Det skriver Ritzau.

    Det skyldes især en stor efterspørgsel for selskabets cloud-service, i takt med at flere mennesker arbejder eller studerer hjemmefra.

    Indtægterne for cloud-løsninger steg 30 procent sammenlignet med samme kvartal året før til 17,4 milliarder dollar.

    Procesforretningen endte med en omsætning på 14,7 milliarder dollar, mens der på området for personlige computere var omsætning på 14,1 milliard dollar.

    Samlet har Microsoft en stigning i omsætningen på 21 procent sammenlignet med samme kvartal året før til 46,2 milliarder dollar.

    Det er to milliarder mere end aktieanalytikere på forhånd havde forventet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

  11. Superstjernen Simone Biles trækker sig fra OL-konkurrence

    Den amerikanske superstjerne Simone Biles har ikke fået den start på OL, hun nok havde håbet på, og nu trækker hun sig fra kvindernes mangekamp. Det skriver USA Gymnastics på twitter.

    Mangekampen skulle afvikles i morgen, og her er Biles under normale omstændigheder fuldstændig suveræn. Hun har ikke tabt en konkurrence i mangekamp siden 2013, og ved OL i Rio vandt hun også en af sine fire guldmedaljer i netop mangekamp.

    Allerede i går var der knas i Biles ellers normalt så velsmurte gymnastikmaskineri, da hun trak sig fra holdkonkurrencen efter at have udført et spring i disciplinen 'spring over hest'.

    Efterfølgende fortalte Biles, at hun ikke følte sig mentalt klar til konkurrencen.

    Biles er stadig i spil til at de resterende finaler, hun har kvalificeret sig til, som afvikles søndag, mandag og tirdag.

  12. Betjente fortæller om stormen på Kongressen: Frygtede at blive lynchet

    Fire af de betjente, der var til stede, da demonstranter stormede den amerikanske kongres i januar, har nu fortalt om oplevelsen til et udvalg, der undersøger, hvordan det kunne ske.

    Det blev en følelsesladet affære, hvor de fortalte, at de frygtede for deres liv.

    - Jeg blev også mast af demonstranterne. Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne trække vejret og husker, at jeg tænkte, 'det er sådan her, jeg kommer til at dø', fortalte betjenten Aquilino Gonell.

    Hans kollega, Daniel Hodges frygtede, at han ville blive lynchet i mødet med demonstranterne.

  13. Tre armenske soldater dræbt

    Tre armenske soldater er blevet dræbt i sammenstød med aserbajdsjanske styrker. Det oplyser Armeniens forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge det armenske forsvarsministerium, begyndte kampene natten til onsdag i et nordøstligt område nær grænsen til Aserbajdsjan.

    Der er dræbte på begge sider, men det vides endnu ikke, hvor mange aserbajdsjanere der har mistet livet.

    Etniske armenere og aserbajdsjanske styrker udkæmpede sidste år en blodig konflikt fra september til november over Nagorno-Karabakh-regionen. Efter seks uger indgik parterne en fredsaftale.

  14. Karoline kom ind på drømmeuddannelsen: 'Jeg er sindssygt lettet'

    Karoline Henningfeldt er en blandt 2.556 nye lærerstuderende i hele landet.

    Karoline Henningfeldt er nok ikke den eneste, som gik sent i seng i går.

    For alle landets studiehungrende faldt dommen nemlig ved midnatstid, hvor de fik svar på, hvilken uddannelse der har en studieplads med deres navn på.

    I ren spænding kunne 26-årige Karoline Henningfeldt knap nok huske koden til sin computer, da klokken passerede midnat. Men da hun kom forbi dén udfordring, lå en glædelig nyhed klar.

    - Jeg skal uddanne mig til lærer!

    Hun er en blandt de 2.556 nye lærerstuderende i hele landet, og hendes nærmest jublende reaktion gjorde det tydeligt, at dét ville hun gerne.

    DR Nyheder var med under afgørelsens time i nat.

    Efter at have holdt en del sabbatår, var Karoline Henningfeldt mere end klar til at starte på en videregående uddannelse.

    Men hun havde ikke snittet til at komme ind på læreruddannelsen, som hun drømte om. Derfor har hun været til kvote 2-optagelsesprøve. Prøven gik blandt andet på en samtale, som, hun egentlig syntes, gik godt. Men.

    - Nu her de sidste par dage inden, har jeg været ret bange for, at det ikke gik alligevel, siger hun.

    Det gør blot lettelsen endnu større.

    - Jeg har det som om, en kæmpe sten er faldet fra mit hjerte lige nu. Jeg er godt nok sindssygt lettet.

    Lige nu bor Karoline Henningfeldt i Udbyhøj nær Randers, men nu hvor studieoptaget er på plads, vil hun også finde sig en studiehybel.

    - Nu skal jeg jo finde et sted at bo. Om det bliver i Aarhus eller Randers, ved jeg ikke endnu. Man får jo lidt sen varsel, siger hun.

    Der er under en måned til rusforløb på de fleste uddannelser.

    - Men det tager jeg med ro, det her var jo det vigtigste step, siger hun og er tydeligvis ikke interesseret i boligjunglen lige nu.

    - Jeg kan slet ikke tænke, at det skal ske lige nu, men det bliver godt nok fedt.

  15. Slipknot-trommeslager er død

    Den tidligere trommeslager i heavy metal-bandet Slipknot Joey Jordison er død i en alder af 46 år.

    Det skriver BBC natten til onsdag dansk tid.

    Ifølge familien er han sovet stille ind, men de kommer ikke ind på de nærmere omstændigheder.

    - Joeys død har efterladt os med tomme hjerter og følelser af ubeskrivelig sorg, siger de i en udtalelse.

    Joey Jordison var i 1995 med til at stifte Slipknot sammen med perkussionist Shawn Cruhan og bassist Paul Gray. De blev blandt andet kendt for at bære uhyggelige masker på scenen.

    Jordison forlod Slipknot i 2013 efter at være blevet diagnosticeret med rygmarvsbetændelse.

    Joey Jordison var med til at stifte det populære heavy metal-band Slipknot tilbage i 1995. (Foto: Steve C. Mitchell © Ritzau Scanpix)
  16. Tunesien beroliger EU og FN efter suspendering af parlament

    Tunesiens udenrigsminister, Othman Jerandi, ringede tirsdag til sine kolleger i Tyrkiet, Frankrig, Italien og Tyskland for at berolige dem. Også repræsentanter i EU og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder fik et opkald.

    Det oplyser det tunesiske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Det sker efter voldsomme protester mod regeringens håndtering af covid-19 og arbejdsløshed. Det kulminerede søndag, hvor præsident Kais Saied søndag suspenderede parlamentet og afsatte premierministeren. Formanden for parlamentet kaldte det for et kup.

    Mandag indførte Saied via et forbud mod at samles mere end tre mennesker samt mod at bevæge sig mellem landets byer fra klokken syv om aftenen til klokken seks om morgenen.

    Jerandi slår fast, at de ekstraordinære foranstaltninger i det unge demokrati er midlertidige.

  17. Skal byer bruge penge på at reklamere for sig selv? Gennemgang viser stor forskel i kommunernes budgetter

    (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

    Ringsted Rykker og Silkeborg Kalder. I Syddjurs findes ”det, der tæller”, og i Svendborg kan man ”tage en bid af det gode liv”.

    Mange af landets kommuner bruger millioner af kroner på at opfinde slogans og designe bosætningskampagner, men der er også steder som Frederikssund Kommune, som indtil nu ikke har brugt en krone på markedsføring, og hvor nytilflyttere må orientere sig på kommunens grå hjemmeside.

    Ifølge Jesper Bo Jensen, der er ph.d. i statskundskab og direktør i det private forskningscenter Fremforsk, begyndte de første kommuner at poste penge i bosætningsstrategier omkring 2014, og sidste år var der særligt mange, der slog til og markedsførte sig under coronakrisen.

    Jeg har endnu ikke mødt nogen, som begrunder deres flytning med en tilflytningskampagne.
    Helle Nørgaard, seniorforsker og ekspert i bosætning ved Aalborg Universitet

    Jesper Bo Jensen er dog skeptisk overfor kampagnerne og tvivler på, at de har nogen effekt overhovedet.

    - Det virker på ingen måde på bosætning. Vores undersøgelser viser, at folk flytter efter et sted, de gerne vil bo. Det vil sige, at det er bosætningsområder og ikke kommuner, man skal orientere sig efter, siger han.

    Han bakkes op af Helle Nørgaard, der er seniorforsker og ekspert i bosætning ved Aalborg Universitet.

    - Jeg har endnu ikke mødt nogen, som begrunder deres flytning med en tilflytningskampagne. Penge til tilflytterhuse og bosætningskonsulenter, der kan hjælpe med alt det lavpraktiske omkring flytningen, er efter min bedste vurdering meget bedre givet ud, siger hun.

    - Det vigtigste er ven-til-ven-anbefalinger. Det betyder utroligt meget særligt for småbørnsfamilier, supplerer Jesper Bo Jensen.

    Det er netop småbørnsfamilierne, som kommunerne gerne vil have fat i, og det er ofte dem, som kampagnerne er rettet imod.

    Faktisk oplever mange omegnskommuner til København, Aarhus, Odense og Aalborg stigende tilflytning af netop småbørnsfamilier i disse år, men der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på konsulenter, reklamekampagner og events.

    Det viser en gennemgang, som DR Nyheder har lavet af brandingbudgetterne i 10 tilfældigt udvalgte omegnskommuner.

    Siden 2017 har Ringsted Kommune midt på Sjælland brugt to millioner kroner på bosætningskampagner.

    Pengene er primært gået til at lave små film med familier i Ringsted, som markedsføres på sociale medier som Facebook og Instagram.

    - Vi er ikke så kendte, som vi gerne vil være. Men vi oplever, at når folk først kender os, vil de os rigtig gerne, fordi de kan se, at vi har meget at byde på, siger borgmester Henrik Hvidesten (V).

    Billedet er fra Ringsted Kommunes bosætningskampagne, som går under sloganet "midt i mulighederne". (Foto: www.midtimulighederne.dk)

    Derudover er der lavet to hjemmesider med tilhørende slogans: Først www.ringstedrykker.dk, som var online fra 2017 til 2019, hvorefter den blev erstattet med en ny hjemmeside med navnet www.midtimulighederne.dk.

    To slogans inden for fire år - er det ikke lige i overkanten?

    - Det er faktisk ikke to slogans, for Ringsted Rykker er bundet op på den samme fortælling om, at Ringsted ligger midt i mulighederne. Nu gør vi det så rent og benytter kun Ringsted - midt i mulighederne, svarer Henrik Hvidsten.

    45 kilometer nordpå i Frederikssund Kommune er netto-tilflytningen af børn under seks år mere end fordoblet de seneste ti år, og det til trods for, at kommunen hverken har haft en strategi for at tiltrække tilflyttere eller brugt en eneste krone på reklamer.

    Kommunen har dog netop vedtaget en bosætningsstrategi med et erklæret mål om, at Frederikssund Kommune skal vokse med 20.000 indbyggere frem mod 2050.

    - Det, mener jeg, der skal til for at fastholde den positive udvikling, siger byrådsmedlem Hans Andersen (V), som også er formand for det udvalg, der har stået i spidsen for at formulere strategien.

    Udvalget anbefaler byrådet, at der skal afsættes penge til markedsføring og til en bosætningskonsulent.

    I Odder Kommune syd for Aarhus er det gået lige omvendt: Her brugte kommunen i 2017 og 2018 knap 600.000 kroner på at lave en bosætningskampagne med sloganet Odder - det er da ret OK.

    Siden er nettotilflytningen af børn under seks år steget med over 80 procent, hvilket har fået kommunen til at stoppe med at bruge penge på markedsføring.

    - De seneste par år har husene solgt sig selv, og derfor har vi ikke haft behov for at bruge nogen penge på det, siger borgmester Uffe Jensen (V).

    Blandt de undersøgte kommuner er Syddjurs og Hedensted Kommune – begge i Østjylland – de kommuner, der afsætter flest skattekroner til markedsføring.

    Siden 2017 har Hedensted Kommune brugt 2,8 millioner kroner på at tiltrække virksomheder og tilflyttere.

    "Er boligen blevet for trang?" Sådan lyder reklameteksten under denne collage på hjemmesiden www.hedenstederne.dk (Foto: www.hedenstederne.dk)

    Pengene er brugt på seks reklamevideoer, som markedsføres via Google, YouTube og Facebook, et større sponsorat til byggeudstillingen Hedensted Bygger, hjemmesiden www.hedenstederne.dk, radioreklamer samt markedsføring af kommunale byggegrunde.

    Borgmester Kasper Glyngø (S) mener ikke, at beløbet er ekstraordinært højt, eller at reklameindsatsen er overdimensioneret.

    - Branding er ligesom glasuren på mange af de ting, vi foretager os for at lave en god kommune. Det ønsker vi egentligt bare at kommunikere, siger han og tilføjer

    - Vi slår os rigtig meget op på vores 31 lokalområder, hvor borgerne er med til at skabe brandingen, for det er meget mere troværdigt.

    Der er ifølge kommunen selv ”ikke opstillet konkrete mål for indsatsen”, men effekten overvåges løbende.

    - Det er ekstremt svært at måle, om det er pengene værd. Det er det samme, som når jeg skal i valgkamp om lidt: Er det så mine flyers eller valgplakater eller radiospots, der virker? Jeg tror, det er summen af det hele. På samme måde er branding en del af vores pakke, siger Kasper Glyngø.

    I Syddjurs Kommune har udgifterne til markedsføring været på to millioner kroner siden det seneste kommunalvalg for fire år siden. Her er kampagnen Syddjurs – det, der tæller målrettet børnefamilier og aarhusianere mellem 26-40 år.

    Også her er pengene primært blevet brugt på hjemmesider, videokampagner på sociale medier og til at ”understøtte lokale aktiviteter”.

    Silkeborg Kommune har siden 2012 målrettet kampagnen Silkeborg Kalder mod kvinder mellem 24 og 35 år for at få flere småbørnsfamilier til at flytte til kommunen.

    Kampagnen optager omkring et halvt årsværk, og derudover bruger kommunen omkring 200.000 kroner årligt på Facebook-annoncer, netværksgrupper og forskellige events.

    Silkeborg Kommune har haft et erklæret mål om at vokse med 1.000 nye tilflyttere hvert år. Det mål er nu nået – og endda lidt til: Sidste år voksede Silkeborg med 1.462 indbyggere, og det har skabt problemer med at finde plads nok i kommunens vuggestuer og børnehaver.

    Akut mangler der mere en 100 vuggestue- og børnehavepladser, hvilket får byrådsmedlem fra Enhedslisten Peter Sig Kristensen til at sige, at der skal sættes en stopper for bosætningskampagnen i sin nuværende form.

    Som en del af kampagnen Silkeborg Kalder har Silkeborg Kommunen oprettet Pigepanelet, som er et netværk for kvinder mellem 20-40 år, som er nye i Silkeborg, eller som overvejer at flytte til kommunen. (Foto: www.silkeborgkalder.dk)

    - Silkeborg Kalder-kampagnen skal fortsætte, men den skal skifte spor fuldstændigt til at synliggøre landområder i kommunen i stedet for, siger han og tilføjer:

    - Går man ind på Silkeborg Kalders hjemmeside, står der godt nok, at der er 20 lokalområder uden for Silkeborg by, men kun fire af dem er præsenteret på hjemmesiden. De sidste 16 skal vi have med, og det skal gå meget stærkt.

    Byrådsmedlem Helga Sandorf Jacobsen fra Venstre mener også, at kampagnen bør skifte fokus, men hun understreger, at kommunen fortsat skal blive ved med at bruge penge på at tiltrække nye børnefamilier, også selv om kommunens institutioner dårligt kan følge med.

    - Om det er kampagnen, der har fået folk til at flytte til Silkeborg, skal jeg ikke kunne sige, men vi skal blive ved med at bruge kampagner til at vise nogle af de herligheder, der er uden for byskiltet i Silkeborg. Vi har den udfordring, at mange af udflytterne fra eksempelvis Aarhus kun kigger på postnummeret 8600, så der er fortsat en opgave i at fortælle om omegnsbyerne, siger hun.

  18. De forsvarede Kongressen under angrebet den 6. januar: 'Jeg tænkte, at det er sådan her, jeg kommer til at dø'

    Der var tidspunkter, hvor de frygtede for deres liv.

    Tidspunkter, hvor de blev overfaldet, overmandet, slået med deres egne våben og mast i forsøget på at holde grupper af hidsige demonstranter væk på den dag, som USA's præsident, Joe Biden, har kaldt "en af de mørkeste dage i landets historie".

    Der er tale om betjentene, der forsøgte at holde stand den dag, den amerikanske regeringsbygning blev indtaget af horder af vrede og voldelige demonstranter, som kort tid forinden havde været samlet til et vælgermøde for Donald Trump.

    Med slagord og trusler mod navngivne politikere overmandede de betjentene og tiltvang sig adgang til bygningen og belejrede alt fra talerstole til de folkevalgtes kontorer, altimens politikere i alt hast måtte evakueres fra Kongressens to kamre.

    I aftes forklarede fire af de betjente, der var til stede i Kongressen, hvad de oplevede den 6. januar. Det skete foran et udvalg af flere af de politikere, der også var på arbejde den dag.

    - Jeg blev også mast af demonstranterne. Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne trække vejret og husker, at jeg tænkte, 'det er sådan her, jeg kommer til at dø', mens jeg forsvarer, indgangen, fortalte betjenten Aquilino Gonell, der flere gange måtte tørre øjnene med et lommetørklæde.

    En anden af betjentene, Daniel Hodges, fortalte, hvordan han blev slået, mast og holdt fanget i en døråbning, mens han forsøgte at holde demonstranterne ude og sagde, at han på et tidspunkt frygtede at blive "lynchet".

    Her fortæller Hodges, hvad han oplevede under angrebet:

    Hodges fortalte, at han efterfølgende har lidt af hjernerystelse, som han formoder, skyldes skader, han pådrog sig under angrebet, hvor han blev angrebet, mens han sad fast i døråbningen.

    - Direkte foran mig stod en mand, som så sit snit til at udnytte, at jeg ikke kunne gøre noget. Han tog fat i min gasmaske og brugte den til at banke mit hoved ind i døren og flåede den af mit hoved, sådan at stropperne strammedes om min hals, fortalte betjenten.

    Sådan her så det ud, da betjent Hodges blev mast og holdt fanget:

    Fem personer har mistet livet efter angrebet på den amerikanske parlamentsbygning heriblandt en betjent. En de demonstranter, der omkom, er en kvinde, som blev skudt af en betjent, mens tre andre mistede livet under protesterne som følge af "medicinske komplikationer".

    Mange har siden spurgt, hvordan det kunne ske, at voldelige ballademagere så relativt let tvang sig igennem politiets og sikkerhedspersonalets afspærring.

    En undersøgelse udarbejdet af Senatet konkluderer, at der var alvorlige fejl og mangler ved sikkerhedsopbuddet ved regeringsbygningen den 6. januar, ligesom også en del videomateriale peger i den retning:

    Betjentenes bøn til politikerne i går var da også at bruge undersøgelsen, der nu er iværksat, på at få svar på, hvordan og ikke mindst hvem der skal have ansvaret for, at det gik så galt.

    - Der blev udført et angreb den 6. januar, og en eller anden har stået bag. Jeg vil gerne have, at I kommer til bunds i det her, lød det blandt andet fra betjenten Harry Dunn.

    Her kan du se mere af Harry Dunns forklaring:

    Det er primært medlemmer af Demokraterne, som sidder i udvalget. Flere republikanske politikere har boykottet det og afskrevet det som en politisk motiveret undersøgelse.

    Dog har to republikanere, Liz Cheney og Adam Kinzinger, der begge åbent har kritiseret Donald Trump i skarpe vendinger, sagt ja til at være en del af undersøgelsesudvalget.

    De to medlemmer af Repræsentanternes Hus Liz Cheney og Adam Kinzinger er begge blevet kritiseret af deres republikanske kolleger for at sige ja til at være med i undersøgelsesudvalget. (Foto: Pool © 2021 Getty Images)

    En beslutning, de i deres politiske bagland har fået kritik for, mens Demokraterne har rost dem. Men det her handler ikke om politik, påpegede Harry Dunn i går under sin forklaring.

    - Liz Cheney og Adam Kinzinger bliver hyldet som helte. Og selvom jeg er enig, er jeg nødt til at spørge: Hvorfor? Fordi de vil høre sandheden? Hvorfor er sandheden så svær at få frem? Det er det åbenbart nu i USA, sagde betjenten.

    Det vides endnu ikke, hvornår den næste høring i udvalget finder sted, men det forventes at blive i løbet af august. Udvalget vil ikke udelukke, at det muligvis kan komme på tale at indkalde nogle af de tidligere ansatte fra Trump-administrationen - eller endda den tidligere præsident selv.

    I februar blev den tidligere præsident frikendt af Senatet i rigsretssagen, hvor han var anklaget for at have opildnet til angrebet på Kongressen. Flere end 500 personer er blevet sigtet efter at have taget del i angrebet, og i forrige uge blev en 38-årig mand idømt den første fængselsdom i forbindelse med sagen.

  19. 13.800 forskere i fælles erklæring: Klimakrisen kræver handling nu

    13.800 forskere har underskrevet en fælles erklæring, der advarer om en global klimakrise, samtidig med, at de kræver "øjeblikkelige forandringer".

    Erklæringen er i dag offentliggjort i tidsskriftet BioScience.

    Behovet for ændringer er mere presserende end nogensinde før for at beskytte livet på Jorden, lyder det.

    Forskerne fremhæver, at sidste år var det næstvarmeste år, der nogensinde er målt. Derudover var CO2-indholdet i Jordens atmosfære i april det højeste, siden målingerne begyndte.

    Phillip Duffy er medforfatter til et studie bag erklæringen. Han siger, at klimapolitikken verden over skal ændres.

    - Ny klimapolitik bør være en del af genopretningsplanerne efter pandemien, siger Phillip Duffy.

  20. USA sælger unikt rapalbum for at betale fængslet direktørs gæld

    Den amerikanske regering har solgt det eneste fysiske eksemplar af rapgruppen Wu-Tang Clans album 'Once Upon a Time in Shaolin', skriver Ritzau.

    Albummet var ejet af den tidligere medicinaldirektør Martin Shkreli, som sidder i fængsel. Pengene skal bruges til at betale en bøde på 7,36 millioner dollar, som han blev dømt til at betale i forbindelse med en svindelsag.

    Beløbet svarer til cirka 46 millioner kroner.

    Albummet salgspris er ikke oplyst.

    38-årige Shkreli, som i USA går under øgenavnet Pharma Bro, blev en kontroversiel figur, da han i 2015 anskaffede sig licens til at producere lægemidlet Daraprim og fra den ene dag til den anden hævede prisen med 4000 procent.

    Martin Shkreli købte Wu-Tang Clan-albummet for to millioner dollar og pralede med, at han ikke engang havde tænkt sig at lytte til det. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix Denmark)
  21. DMI varsler igen skybrud og torden

    Flere dage i træk har der været lokale skybrud rundt omkring i landet - og i dag er ingen undtagelse. Tidligt i morges væltede det ganske uventet ned i Stevns, Faxe og Vordingborg.

    Her stilnede det dog hurtigt af, men DMI varsler stadig voldsomt vejr med risiko for skybrud i hele Jylland og Middelfart Kommune, hvor der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

    Generelt bliver dagen en våd fornøjelse i hele landet, og der vil også komme lyn og torden.

    I morgen bevæger lavtrykket sig væk fra Danmark, hvilket giver køligere og mere blæsende vejr, men også mindre regn.

  22. Skuespiller fra Netflix-hitserie har fået nok af, at folk udtaler hendes navn forkert: 'Jeg beder bare om basal respekt'

    Maitreyi Ramakrishnan spiller karakteren Devi Vishwakumar i hitserien 'Never Have I Ever' på Netflix. (Foto: Tommaso Boddi © Getty Images)

    Mai-hvad for noget?

    Den 19-årige skuespiller Maitreyi Ramakrishnan oplever ofte, at folk udtaler hendes navn forkert.

    Hun er af tamilsk afstamning, men er født og opvokset i Canada. Og i ahorntræernes land - og i det store land syd for, hvor Hollywood som bekendt befinder sig - ligger "Maitreyi Ramakrishnan" åbenbart ikke lige sådan på tungen for de fleste.

    I mange år har skuespilleren, der spiller hovedrollen i Netflix-serien 'Never Have I Ever', hvis anden sæson lige nu er blandt de mest populære titler herhjemme, fundet sig i, at hendes navn er blevet udtalt forkert.

    Hun har følt, hun var til besvær, hvis hun insisterede på, at andre skulle udtale det rigtigt. Så hun fandt sig eksempelvis i, at andre brugte forsimplede øgenavne i stedet for hendes rigtige navn.

    Men nu skal det være slut.

    Maitreyi Ramakrishnan har nemlig delt en lydfil på Twitter, hvor hun én gang for alle slår fast, hvordan man udtaler hendes navn. Og hvor hun gør op med den disrespekt, hun føler, hun altid er blevet mødt med.

    Hør lydklippet her:

    For navne er vigtige, argumenterer Netflix-stjernen. Og der er ingen, der gider have sit navn "slagtet", som hun siger i videoen.

    - Jeg synes, at det er en stor del af ens identitet – det er det i hvert fald for mig. Jeg elsker mit navn så højt, siger Maitreyi Ramakrishnan i lydklippet.

    'Never Have I Ever' er løst baseret på skuespilleren Mindy Kallings, der har indiske forældre, egen barndom i USA. Serien har fået meget ros for at gøre op med de stereotype fremstillinger af sydasiater, vi normalt ser på film og tv. Et konkret eksempel på dette er ifølge CNN, at Maitreyi Ramakrishnans hovedrolle, Devi, spiller harpe frem for klaver eller violin, som sydasiater ellers ofte gør i Hollywood. (© Netflix)

    Og netop derfor kan det være frustrerende, hvis folk ikke gør sig umage med at udtale hendes navn rigtigt. Eller endnu værre: Hvis andre mennesker kloger sig på, hvordan hendes navn udtales.

    Det er mit navn. Beklager, men det er mig, der bestemmer over det.
    Maitreyi Ramakrishnan

    - Der er konstant folk, der siger: "Du ved ikke engang, hvordan du siger dit eget navn rigtigt," fortæller skuespilleren i klippet.

    Men den kritik har den canadiske teenagestjerne intet tilovers for. Som hun siger:

    - Det er mit navn. Beklager, men det er mig, der bestemmer over det.

    I dag er skuespilleren færdig med at overhøre det, når folk udtaler hendes navn forkert. Hun mener, at det er et spørgsmål om basal respekt, at man gør sig den ulejlighed at udtale hinandens navne rigtigt.

    - Jeg beder folk om at udtale mit navn rigtigt, og jeg gør selv en særlig indsats, når jeg for eksempel laver et interview eller møder nye mennesker, siger skuespilleren og uddyber:

    - Jeg forventer ikke, at folk skruer op for deres accent for mig. Jeg beder bare om basal respekt.

    Maitreyi Ramakrishnan er født og opvokset i Canada. Hun er af tamilsk afstamning, men hendes familie flygtede fra Sri Lanka som følge af den 25 år lange borgerkrig, som hærgede landet fra 1983 til 2009. (Foto: Isabella B. Vosmikova © Netflix)

    I kommentarsporet til opslaget hyldes Maitreyi Ramakrishnans initiativ.

    - Tak… Jeg er 33, og jeg har ændret mit navn, fordi jeg blev så træt af, at folk udtalte det forkert. Du har ret i, at det er en basal form for respekt at forvente, at andre udtaler dit navn korrekt, skriver én.

    - Jeg elsker dig så meget for dette. Som en ghanesisk pige har folk altid udtalt mit efternavn forkert, og det er så dehumaniserende, skriver en anden.

    Skuespilleren afslutter lydklippet med at slå fast, hvordan man udtaler hendes navn: My-Tray-Yee, udpensler hun.

    Et navn, som vi måske også lige så godt kan begynde at øve os på at udtale herhjemme. For den unge stjerne har fået et kometlignende gennembrud i teenage-komedieserien på Netflix, så vi har næppe set det sidste til hende.

  23. Politi advarer nye studerende: Pas på boligsvindlere

    I nat fik over 60.000 danskere at vide, at de er kommet ind på et studie - så mange skal nu til at finde sig et sted at bo i en ny studieby. Desværre går studiestart også hånd i hånd med en stigning i svindel med lejeboliger, advarer politiet.

    - Svindlere vil ofte forsøge at få nogle penge - for eksempel til et depositum eller forudbetalt husleje under påskud af, at der er rigtig mange, der er interesserede, så hvis man vil være sikker, skal man overføre med det samme, siger politikommissær Jens Skovbjerg fra politiets center for it-relateret økonomisk kriminalitet.

    Han anbefaler, at man altid ser boligen, før man overfører nogen penge. Du kan også tjekke, hvem der ejer en bolig på boligejer.dk.

    I 2019 fik politiet 324 anmeldelser om svindel med boligudlejning. I 2020 var det tal 286.

  24. Profil skadet i håndboldherrernes triumf

    Landstræner Nikolaj Jacobsen var ikke udpræget tilfreds med det danske angrebsspil i første halvleg af håndboldherrernes kamp mod Bahrain, men kanonerne blev bedre indstillet som kampen skred frem.

    Det endte derfor med storsejr på 31-21 til de forsvarende olympiske mestre.

    Dermed har Danmark vundet de tre første kampe i gruppespillet, hvor det tidligere er blevet til sejre over værtsnationen Japan og Egypten. Danmark nu klar til kvartfinalerne.

    En stor streg i regningen for danskerne var dog den skade, som Lasse Andersson pådrog sig i første halvleg, hvor han fik et grimt vrid i anklen og måtte udgå.

  25. Konservator kræver 11,3 i snit: Tjek karakterkravet til alle andre videregående uddannelser

    Det er nu muligt at tjekke det karaktergennemsnit, der kræves for at komme ind på de videregående uddannelser.

    Kort efter midnat vil mange af de 93.388, der har søgt om en studieplads, også kunne få svar på, om de er kommet ind.

    Andre vil først i løbet af onsdagen få svar i deres e-Boks eller på uddannelsesstedets egen optagelsesportal.

    Du kan her tjekke de 10 uddannelser, der kræver det højeste karaktergennemsnit. På listen er blandt andet molekylær biomedicin, konservator og arkitekt.

    Karaktergennemsnittet til de andre uddannelser kan du tjekke her.

  26. Se de 10 uddannelser, der kræver højest karaktergennemsnit

    Grafik: Henrika Hermann Hansen og Morten Fogde Christensen

    Har du drømt om at restaurere og konservere gamle malerier, bøger, fotografier eller skulpturer, så kræver det i år et gennemsnit på mindst 11,3.

    Uddannelsen er beliggende i København på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering.

    Her lærer man, hvordan man bedst bevarer kulturskatte med viden om, hvordan eksempelvis et maleri bevares bedst.

    Typisk vil man ende med at arbejde med genstande, der er på et museum.

    Ud over gennemsnit kan man også søge ind via kvote 2, hvor en optagelsesprøve kan give adgang til drømmeuddannelsen.

    43 er optaget på uddannelsen, der har fået 155 ansøgninger i alt.

    Der er kun optagelse hvert andet år. Du kan læse mere om uddannelsen her.

    11,1. Det er det tal, der skal stå i bunden af dit eksamensbevis, for at komme ind på International Business på Copenhagen Business School i år.

    Den drøm er der flere, der har haft. 1.484 har søgt ind på uddannelsen. For 222 kommende studerende er drømmen om en plads gået i opfyldelse.

    De kan efter sommerferien sætte sig på skolebænken og lære om international virksomhedsstrategi, erhvervsret og organisationsteori.

    Mange vil ende med job indenfor import/eksport, regnskab, økonomistyring, marketing og administration.

    Du kan læse mere om International Business her.

    Sidste år havde uddannelsen en adgangkvotient på 11,3.

    Den uddannelse, der indtager en tredjeplads på denne liste, er International Business and Politics på Copenhagen Business School.

    Den fokuserer på samspillet mellem virksomheder, samfund og internationale politiske institutioner som EU og FN.

    I alt har 929 søgt ind på International Business and Politics, og 142 er blevet optaget.

    Og man har altså skullet have et gennemsnit på 11,1 for at blive tilbudt en plads på det studie i år.

    Det er en lille stigning siden 2020, hvor man skulle have et snit på minimum 11,0 for at få adgang.

    1.698 personer har i år forsøgt at bryde gennem muren til Det Kongelige Akademi med ønsket om at slå deres folder som arkitekt.

    For 122 er det forsøg lykkedes.

    Kvote 1-ansøgere har i år skullet have et gennemsnit på minimum 10,9. Sidste år var det tal 10,7.

    Man kan også læse arkitekt på Arkitektskolen i Aarhus. Der sker alle optag gennem kvote 2.

    Hvis man har gået med en forventning om at komme ind på jordemoderuddannelsen i København allerede efter sommerferien i år, så skal man skullet have et gennemsnit på minimum 10,9, førend den drøm er realiseret.

    Ansøgere, der også har hakket af i 'Ja tak til standby-plads' har desuden fået muligheden, hvis deres gennemsnit er på minimum 10,5.

    I alt har 708 søgt ind på uddannelsen og 55 er optaget. 14 er blevet tilbudt en standby-plads.

    Sidste år krævede det et gennemsnit på 10,6 at komme ind på jordemoderuddannelsen i København med sommerstart.

    Har man søgt om optagelse med vinterstart i 2022 er gennemsnitskravet for optagelse minimum 10,6.

    I år har det krævet et gennemsnit på 10,9, hvis man har prøvet lykken med en kvote 1-ansøgning til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles kommunikationsuddannelse i København.

    396 har søgt uddannelsen i alt. 53 er kommet ind, 18 har fået tilbudt en standby-plads.

    En standby-plads kræver minimum et gennemsnit på 9,9 i år.

    Uddannelsen er en professionsbachelor, og der er indlagt praktik i løbet af studietiden.

    Sidste år krævede uddannelsen et gennemsnit på 10,6.

    Gennemsnittet for kvote 1-ansøgere til Danmarks Medie-og Journalisthøjskole i Aarhus er 10,3.

    Der er mange, der har søgt ind på psykologi i København med opstart efter sommerferien.

    Faktisk har 3.116 forsøgt sig med en ansøgning. 258 har fået tilbudt en plads.

    Og har man været en af de heldige, og har man søgt gennem kvote 1, så har det i år krævet et gennemsnit på 10,8 eller derover.

    Det er faktisk et lille fald fra sidste år, hvor adgangen til psykologiuddannelsen i København krævede et snit på 10,9.

    I år er adgangskvotienten for en tilbudt standby-plads 10,6. Sådan en er blevet tilbudt til 30 ansøgere.

    I år er gennemsnitskravet i både Aarhus og Odense 10,5 ved kvote 1-ansøgning.

    Uddannelsen, der blandt andet lærer de studerende om sandsynlighedsregning, risikofaktorer, jura og statistik, kræver i år et gennemsnit på minimum 10,7.

    344 har søgt ind på den uddannelse, og 74 er kommet ind.

    8 personer er blevet tilbudt en standby-plads. De har skullet have et gennemsnit på minimum 10,1.

    Sidste år krævede det et gennemsnit på minimum 10,9 for at få en adgangsbillet til forsikringsmatematik, der ofte giver job i forsikringsbranchen eller i finanssektoren. Du kan læse mere om den her.

    Studerer man cognitive science lærer man om de kognitive processer, der ligger bag menneskets bevidste og ubevidste opfattelser og handlinger.

    I år er der 623, der har søgt ind. 71 har fået adgang i denne omgang. Det har krævet et gennemsnit på 10,7 eller derover.

    Hvis man også har sagt 'ja tak' til en standby-plads, da man sendte ansøgningen afsted, så har det i denne omgang krævet 10,3 i snit.

    Sidste år var adgangskravet til denne uddannelse et gennemsnit på 11,0. Derfor kan man altså være heldig, hvis man ikke havde held i sprøjten sidste år, men har forsøgt sig igen i år.

    Du kan læse mere om, hvad uddannelsen går ud på her.

    I år kræver det et gennemsnit på 10,6 eller højere, hvis man vil studere, hvordan eksempelvis en kræftsygdom går ind og påvirker kroppen, og også gerne vil vide, hvordan man kan udvikle lægemidler til at hjælpe kroppen i kampen mod sygdomme. I hvert fald hvis man vil læse det i København efter sommerferien.

    497 har søgt om optagelse på molekylær biomedicin på Københavns Universitet. 80 er blevet optaget.

    Sidste år søgte 559 om optagelse samme sted, det krævede et snit på 11,0 at komme ind.

  27. Canadisk provins efter bøvl ved grænsen: WHO bør godkende blandede vaccinationer

    Myndighederne i USA godkender ikke en vaccination bestående af to forskellige vacciner, såsom AstraZeneca og Pfizer, som en færdig vaccination.

    Det har givet en del besvær for de mange canadiere, der har fået et skud af hver og som derfor ikke kan få lov at rejse ind i USA.

    Tidligere var grænsen mellem de to lande helt lukket. Billedet er fra september 2020, hvor det var tilfældet. (Foto: Lars Hagberg © Ritzau Scanpix)

    Derfor vil den canadiske provins Ontario have landets regering til at arbejde for, at også blandede vaccinationer får et grønt stempel som en færdig vaccination - såvel nationalt som internationalt.

    - Vi beder Canadas regering om at samarbejde med WHO om at få opdateret deres råd og vejledning, så også en blandet vaccination bliver anerkendt internationalt, skriver provinsens myndigheder i brevet.

    Også flere krydstogtsselskaber, der sejler fra Barcelona til Caribien eksempelvis, afviser passagerer med en blandet vaccination, da disse ikke må komme ind i USA.

  28. Facebook begrænser reklamer målrettet mod brugere under 18

    Techgiganten Facebook vil indføre en række tiltag, som skal beskytte yngre brugere af dets platforme.

    Blandt andet må virksomheder ikke længere målrette reklamer til brugere under 18 år baseret på deres interesser eller aktiviteter på andre hjemmesider.

    Det gælder både på Facebook og Instagram.

    Facebooks tilgang til yngre brugere har været i spotlyset, efter at det fik lækket planer om en udgave af Instagram for børn under 13 år, skriver Ritzau.

  29. Han smadrede motorcyklen ind i tre urobetjente. Men det er flaget bag på cyklen, der gør ham til terrorist

    Den 24-årige tjener Tong Ying-kit stod anklaget for at køre ind i tre politibetjente på motorcykel, samtidig med at han viftede et flag med teksten "Befri Hongkong - revolution i vores tid" 1. juli sidste år, dagen efter at den nye sikkerhedslov trådte i kraft.

    Den unge hongkongborger er i dag kendt skyldig i terrorisme og opfordring til løsrivelse fra Kina.

    Og ikke på grund af at Tong forsøgte at skade tre sværtbevæbnede urobetjente, men grundet flaget bag på cyklen er han som den første person nogensinde dømt for at overtræde omstridt sikkerhedslov.

    24-årige Tong Ying-kit blev ikke dømt efter et anklagepunkt om farlig kørsel. Dagens dom tog udgangspunkt i flaget, som ifølge anklagerne opfordrede til, at Hongkong skulle løsrive sig fra Kina.

    Kinas nye sikkerhedslov af juni 2020 indskrænker ytringsfriheden markant i bystaten, og fremover er det for eksempel forbudt at kræve uafhængighed for Hongkong fra Kina.

    Sikkerhedsloven blev et af Fastlandskinas politiske svar på de massive protester, som bystaten oplevede i fjor og forfjor. Tusinder og atter tusinder gik lørdag efter lørdag på gaden i protest mod en udleveringslov, der gør det muligt for hongkongborgere at blive retsforfulgt og udleveret til Kina og et generelt ønske om et selvstændigt Hongkong.

    Den skelsættende dom i Hongkong kan være begyndelsen på enden for ytringsfrihed i den særlige kinesiske region, mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

    - Dommen mod Tong Ying-kit markerer et væsentligt og ildevarslende øjeblik for menneskerettigheder i Hongkong. Dagens afgørelse understreger det alvorlige faktum, at det nu officielt er en forbrydelse at udtrykke bestemte politiske holdninger, siger regionaldirektør i Asien, Yamini Mishra til Ritzau:

    - At dømme Tong Ying-kit for løsrivelse for at fremvise et flag med et politisk budskab er i strid med folkeretten. Det her føles som begyndelsen på enden på ytringsfrihed i Hongkong, lyder det fra Amnesty.

    Protesterne i Hongkong har flere gange udviklet sig voldeligt i sammenstød mellem politi og demonstranter.

    Men det begyndte faktisk med et jalousidrab og et efterfølgende lovforslag om udlevering. Og i april 2019 gik folk i Hongkong på gaden i protester mod regeringens lovforslag om denne udleveringsaftale med Kina, Taiwan og Macao:

    Kritikken væltede dengang ned over Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, der siden skrottede lovforslaget om udleveringsaftalen, men demonstranterne krævede fortsat hendes tilbagetræden, og demonstrationerne udviklede sig til en generel protest mod stigende kinesisk indflydelse på livet i Hongkong.

    Den nye sikkerhedslov blev siden endnu et ligkistesøm til Hongkongs demokratibevægelse, der kæmper for at bevare Hongkongs særstatus, der giver borgerne i området en række civile rettigheder, som ikke gælder i resten af Kina.

    Joshua Wong under en anholdelse i Hongkong i august 2019. (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)

    Sikkerhedsloven har blandt andet fået Hongkongs mest kendte aktivist, Joshua Wong, og andre fremtrædende demokratiforkæmpere til at forlade bevægelsen Demosisto. De er simpelthen bange for, at organisationen i forlængelse af sikkerhedsloven vil blive erklæret ulovligt, og at de derfor kan ryge i fængsel.

    Siden er Wong blevet idømt 13,5 års fængsel for at arrangere og deltage i ulovlige demonstrationer. Efterfølgende fulgte en meddelelse på Demosistos Facebook-side om, at hele bevægelsen er opløst.

    Sikkerhedsloven, som Kinas kommunistparti har indført og nu taget i brug for Hongkong, gør det nu således muligt at "forebygge og straffe oprør, forræderi, løsrivelse og indblanding fra udenlandske magter," hvis det vurderes, at det truer den nationale sikkerhed.

    Derfor har det danske Udenrigsministerium skærpet sine rejsevejledninger for Hongkong. Nu kan personer, der er bosiddende i Hongkong, eller der rejser til Hongkong, nemlig blive anholdt, hvis de mistænkes for aktiviteter, herunder aktiviteter på sociale medier, i eller uden for Hongkong, der anses for at true Hongkongs nationale sikkerhed.

    - Da aktiviteter begået af udlændinge uden for Hongkong også er omfattet af loven, kan det ikke udelukkes, at udlændinge, herunder danske statsborgere, kan blive anholdt og straffet. Straffen kan være fængsel på livstid. Der er i den forbindelse risiko for udlevering til Fastlandskina, lyder det i rejsevejledningen.

    En demonstrant med samme flag, som Tong Ying-kit brugte under en demonstration i sommeren 2020. (arkiv) (Foto: TYRONE SIU © Ritzau Scanpix)

    Loven er allerede af kritikere og oppositionen blevet kritiseret for at være et brud med tanken om "et land, to systemer", som siden 1997 ellers har skullet sikre Hongkong en vis uafhængighed fra Kina. I 2019 udviklede demonstrationerne sig til sammenstød mellem politi og demonstranter, som blandt andet stormede parlamentet og hejste det britiske koloniflag.

    Den tidligere britiske kronkoloni blev i 1997 tilbageført til Kina. Hongkong er delvist selvstyrende, men kontrolleres af Kina efter devisen "ét land, to systemer". De seneste år har Kina skærpet sin indflydelse i regionen. Der har tidligere været forsøg på at få indført lignende sikkerhedslovgivning i Hongkong tilbage i 2003, men forsøget blev dengang som nu mødt af massive protester.

    Opsummering: sikkerhedslov, Hongkong

    • Loven slår hårdt ned på separatisme og "enhver handling, der på alvorlig vis truer den nationale sikkerhed" i Hongkong.

    • Den nye lov åbner blandt andet op for, at der kan idømmes fængsel på livstid for at samarbejde med udenlandske kræfter og for terrorhandlinger.

    • Oprør eller forsøg på løsrivelse kan også give fængsel på op til livstid.

    • Det betragtes i nogle tilfælde som terror, hvis man gør skade på visse typer køretøjer og udstyr.

    • Loven gælder alle, som befinder sig i Hongkong - også udlændinge. Den overtrumfer områdets eksisterende lovgivning, og det kinesiske styre i Beijing overtager ansvaret for at føre juridisk kontrol af "komplekse" sager, som truer rigets sikkerhed.

    • Virksomheder og organisationer kan også straffes efter den nye lov.

    Tong Ying-kit blev den første - nok ikke den sidste

    Motorcyklisten, der nu også har rettens ord for at være terrorist, Tong Ying-kit, har endnu ikke modtaget sin strafudmåling, men rammen for at overtræde sikkerhedsloven er fængsel op til livstid. Flere end 100 andre hongkongborgere sidder fængslet i lignende sager.

    Ifølge en af sagens dommere, Esther Toh, var den 24-årige klar over tekstens budskab og forsøgte at dele sit budskab om løsrivelse med andre. Derudover havde han en "politisk dagsorden", pointerer dommeren.

    De tre dommere var udpeget af Hongkongs statsminister, fordi det er en retssag under den nationale sikkerhedslov.

    Strafudmålingen for Tong Ying-kit ventes torsdag i denne uge.

  30. Færre søger til velfærdsuddannelser: 'Det er virkelig en krise'

    Antallet af nye ansøgere til velfærdsuddannelser er stort set stagneret de seneste år. Antallet af ansøgere er faldet. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix Denmark)

    - Det er virkelig en krise og noget, som kan ramme os allesammen, hvis ikke man finder en eller anden form for løsning på det.

    Sådan siger uddannelsesredaktør på Politiken Jacob Fuglsang om den udvikling, der er sket med antallet af ansøgere til velfærdsuddannelser i Danmark.

    Håbet fra politisk side er langt flere! For der er brug for så mange, som der er.
    Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør Politiken

    Meldingen kommer, fordi der i nat bliver givet besked til de 93.388 spændte studieansøgere, der har søgt ind på en videregående uddannelse.

    Men antallet af personer, der nu vil kunne se frem til at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, er altså ikke steget de seneste år.

    For selvom sygeplejerske er den næstmest søgte uddannelse, så er antallet af ansøgere faldet de seneste år. Det samme billede gælder for lærer og pædagog.

    Jacob Fuglsang er uddannelsesredaktør ved Politiken. Han vurderer, at det kan blive et stort problem i fremtiden, at antallet af optagne på velfærdsuddannelserne ikke er steget. (© (c) DR)

    - Ser man på søgningen til uddannelserne, så er den faldet over hele linjen. Ser man på optaget, så er det stagneret. Det ligger mere eller mindre, hvor det har ligget i mange år, fortæller Jacob Fuglsang.

    I Folketinget er der et ønske om, at mængden af arbejdskraft på netop velfærdsområderne øges. Det skyldes blandt andet, at der kommer flere børn og flere ældre, der får brug for både dagpleje og sygepleje.

    - Håbet fra politisk side er langt flere! For der er brug for så mange, som der er. Der er allerede nu mangel på uddannede lærere, der er allerede meget stor mangel på pædagoger derude, siger Jacob Fuglsang.

    Og det, at antallet af ansøgere falder år efter år, er det, der skaber problemer i fremtiden, siger Jacob Fuglsang. Også selvom lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver alle er på top-20 over de mest søgte uddannelser.

    - Det er rigtigt, at det er kæmpe uddannelser, men det er også uddannelser, der er et enormt behov for i samfundet. Både fordi der er nogen, der skal pensioneres, men også fordi vi allerede nu mangler arbejdskraft på flere af områderne.

    Samme udvikling noterer uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen sig.

    - Det modsvarer desværre ikke de store ambitioner, regeringen har på velfærdssamfundets vegne, siger hun og uddyber

    - Det vil sige, at når vi foreksempel gerne ser flere pædagoger til vores mindste børn i daginstitutionerne, så har vi også brug for at uddanne nogen flere. Derfor havde jeg da gerne set, at vi i stedet for at optage 4.800 nye studerende påpædagoger var kommet endnu højere op.

    Men der er også godt nyt at hente i tallene for ansøgninger og antallet af optagede, vurderer Jacob Fuglsang.

    - For det første er det altid glædeligt for en uddannelsesredaktør, at så mange søger og så mange kommer ind.

    67.425 vil nemlig i nat få besked om, at de er kommet ind på en videregående uddannelse. I alt har 93.388 søgt ind.

    Og det er det næsthøjeste antal optagne nogensinde. Kun overgået af tallet fra sidste år, hvor 69.529 fik den glædelige nyhed.

    - Så bliver vi jo klogere allesammen, påpeger Jacob Fuglsang med henvisning til, at så mange tusinder nu kan sætte sig på skolebænken for at lære nyt.

    Lige så positiv er han over, at IT-området har formået at rekruttere kvinder til deres

    Det er også uddannelser, der er et enormt behov for i samfundet. Både fordi der er nogen, der skal pensioneres, men også fordi vi allerede nu mangler arbejdskraft på flere af områderne.
    Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør Politiken

    uddannelser:

    - Selvom der er en tilbagegang på IT-området, som bekymrer rigtig mange, ikke mindst i erhvervsorganisationer, så er det faktisk lykkedes at få flere kvinder til at søge ind på de uddannelser og ligesom skære igennem hørmen af pizzabakker og colaer ude i IT-sektoren.

    Og det er godt for en sektor, der ellers ligesom velfærdssektoren er i stor risiko for manglende arbejdskraft i fremtiden:

    - Det er der jo perspektiv i, fordi det på længere sigt kan afhjælpe en mangel, der faktisk er i samfundet, slutter Jacob Fuglsang.

  31. DMI udsender varsel om kraftig regn og lokale skybrud

    DMI har udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud.

    Sandsynligheden for skybrud, hvor der falder mere end 15 milimeter regn på 30 minutter, er størst i Jylland og den østlige del af Sjælland.

    Et lavtryksområde over De Britiske Øer og Nordsøen sender fugtig og ustabil luft op over Danmark, men i løbet af onsdagen vil det nok være slut med muligheden for kraftig regn og skybrud, oplyser DMI.

  32. Politikere vil stoppe planlagte byggeprojekter: Massiv tilflytning udfordrer omegnskommuner

    I flere omegnskommuner er tilflytningen af småbørnsfamilier så massiv, at kommunalpolitikerne har svært ved at skaffe børnehave- og vuggestuepladser nok. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

    De seneste mange år har landets kommuner sukket efter småbørnsfamilier og spyttet hundredetusindvis af kroner i slogans og kampagner for at få flere til at flytte til provinsen.

    Nu er drømmen flere steder blevet til virkelighed, og det skaber helt nye udfordringer og prioriteringer for omegnskommunernes byrådspolitikere.

    Det betyder blandt andet, at det kniber med at skaffe institutionspladser nok i byer som Sorø, Lejre, Høje-Taastrup, Assentoft, Horsens, Galten, Virring, Balle og Kjellerup, og at byrådspolitikerne i mange af omegnskommunerne nu er tvunget til at diskutere, om der er en grænse for, hvor hurtigt byens udvikling skal gå?

    DR Nyheder zoomer ind på Silkeborg Kommune og bringer nedenfor fire spidskandidaters synspunkter og løsningsforslag.

    Der skulle nok have været lagt en dæmper på boligbyggeriet i Silkeborg for et par år siden, erkender Peter Sig Kristensen, der sidder i byrådet for Enhedslisten. (Foto: PRIVATFOTO)

    Peter Sig Kristensen sidder i Silkeborg Byråd for Enhedslisten, og han erkender, at politikerne i Silkeborg Kommune ikke har været gode nok til at forberede og reagere på den store tilflytning af småbørnsfamilier.

    - Der bliver bygget rigtig mange nye boliger, og vi burde have trukket bremsen på nye lokalplaner for et-to år siden. Det gjorde vi ikke, og det kan vi se konsekvenserne af nu, siger han.

    Peter Sig Kristensen erkender også, at byrådet så sent som i foråret vedtog en ny lokalplan med endnu flere boliger i området Balle, vel vidende at der ikke er plads nok til daginstitutioner.

    Peter Sig Kristensen taler om en urbanisering inden for Silkeborg Kommune og mener, at kommunen ikke bør sætte nye boligprojekter i gang, i det der kendes som motorvejsbæltet omkring Silkeborg by de næste tre-fire år.

    - I de områder skal vi koncentrere os om at bygge daginstitutioner og nye skoler, og så skal vi forsøge at få folk til at rykke til byområderne længere væk fra Silkeborg by, siger Peter Sig Kristensen og tilføjer

    - Det vil sikkert betyde, at vi ikke kan fortsætte med at have en vækst på 1.000 nye indbyggere hvert år, men det vil skabe en mere balanceret kommune.

    Byrådsmedlem for Venstre Helga Sandorf Jacobsen erkender, at Silkeborg Kommune har været for langsom til at få bygget nye daginstitutioner, men tilflytterboomet var umuligt at forudse, mener hun. (© venstre)

    Helga Sandorf Jacobsen er byrådsmedlem for Venstre, og hun glæder sig over den store tilflytning til Silkeborg Kommune.

    - Hvis vi vil bibeholde et handelsliv og gode faciliteter, så skal der tilflyttere til, siger hun.

    Men har I som politikere ikke været lidt for lang tid om at reagere på de mange nye tilflyttere - I står jo nu med akut mangel på blandt andet børnehavepladser?

    - Det kan man måske godt sige, men det tager jo tid at bygge nyt og særligt lige nu, hvor vi oplever højkonjunktur, svarer Helga Sandorf Jacobsen.

    Hun kan dog godt forstå, hvis der er tilflyttere til kommunen, som mener, de skal køre for langt for at få deres børn passet.

    - Vi havde faktisk en løsning i form af private daginstitutioner, men det har den nuværende regering stukket en kæp i hjulet for, tilføjer hun med henvisning til den aftale om nomering, som et flertal sammen med regeringen vedtog i december, og som forhindrer private udbydere at trække overskud ud af daginstitutioner.

    Helga Sandorf Jacobsen ser dog ikke noget problem i, at Silkeborg Kommune bliver ved med at vokse med mere end 1.000 nye borgere om året.

    - Men det kommer til at kræve noget af os politikere i forhold til udvikling og planlægning. Vi har forsøgt at udvikle rigtig meget i de mindre bysamfund, hvor der er plads i skoler og institutioner, men vi kan jo ikke bestemme, hvor folk skal flytte hen, siger hun.

    Jan Beck-Nielsen stiller op til efterårets kommunalvalg for Nye Borgerlige. (Foto: DR Nyheder)

    Jan Beck-Nielsen er nyopstillet spidskandidat for Nye Borgerlige. Han sidder ikke i Silkeborg byråd endnu, men stiller op til efterårets kommunalvalg og går blandt andet til valg på, at stoppe alle planlagte byggeprojekter og genoverveje, om der virkelig skal bygges så meget nyt.

    - Tingene er gået alt for stærkt i Silkeborg Kommune. Når det går op for folk, hvad der er ved at ske med Silkeborg by, så får vi et kæmpe problem, siger Jan Beck-Nielsen og tilføjer:

    - Jeg synes, vi skal stoppe op og lige tænke os om en gang mere: Vil vi eksempelvis have et højhus på 70 meter til at stå inde midt i centrum?

    Hvordan hænger et stop for alle planlagte byggeprojekter sammen med, at der akut mangler over 100 vuggestue- og børnehavepladser, og at der formentligt vil komme til at mangle tilsvarende skolepladser de kommende år?

    - Anlægsstoppet skal primært være fokuseret på private projekter, hvor vi ser, at der i øjeblikket bliver bygget rigtig mange nye boliger. Der skal heller ikke gives tilladelser til nye store projekter. Pengene skal prioriteres til at bygge de offentlige projekter, som der er akut brug for, svarer Jan Beck-Nielsen.

    Hvis ikke kommunen formår at skaffe nok pladser i institutionerne, frygter Nye Borgerlige-kandidaten, at tilflytterne vil forlade kommunen igen.

    - Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle af de nye børnefamilier er skuffede over, at der ikke er institutionspladser nok. Jeg frygter, at kvaliteten vil blive så ringe, at indbyggerne til sidst vil fraflytte kommunen igen, og så står vi med en masse tomme boliger og offentlige bygninger, siger Jan Beck-Nielsen.

    Hans Okholm (SF) er formand for Plan- og Vejudvalget og mener ikke, at de mange tilflyttere til Silkeborg udgør et problem. (Foto: DR Nyheder)

    Hans Okholm sidder i byrådet for Socialistisk Folkeparti og er formand for Plan- og Vejudvalget. Han erkender, at en massive tilflytning til Silkeborg de seneste år er kommet bag på lokalpolitikerne, og at det blandt andet har skabt udfordringer med at skaffe institutionspladser nok.

    - Man kan måske sige, at vi ikke har været gode nok til at forberede os, men ingen kunne forudse, at så mange ville synes, at Silkeborg er blevet så lækker, siger han og mener, at tilflytningen skyldes den nye motorvej, og at kommunen har udråbt sig selv til at være landets outdoor-hovedstad.

    Kan du forstå, hvis nogle børneforældre er skuffede over, at deres børn skal passes meget langt væk eller i en omkørende bus?

    - Ja, det kan jeg godt. Men vi har også lært, at børn, der er ude i naturen, er mere modstandsdygtige. Det er ikke et problem, så længe det er godt vejr, men vi skal have fundet en løsning til, når det bliver koldere. Eksempelvis kunne forsamlingshusene rundt omkring tages i brug som midlertidige institutioner, svarer Hans Okholm.

    Papirtårnet i Silkeborg midtby er 70 meter højt og har et fodaftryk på 500 kvadratmeter. I byrådet stemte Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og SF stemte for byggeriet, mens Enhedslisten, Socialdemokratiet, Alternativet og Det Konservative Folkeparti stemte i sin tid stemte imod. Tårnets udseende og placering diskuteres stadig i Silkeborg i dag, hvor de fleste af boligerne er i brug. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Flere mener, at udviklingen går for stærkt, kan du forstå det?

    - Jeg mener bestemt ikke, man skal lave et anlægsstop (stoppe med at bygge nyt, red.). Vi skal bremse op, der hvor vi har udfordringer, og så laver vi de daginstitutioner og skoler, der skal til. Og så starter vi op igen, siger Hans Okholm og nævner Funder og Gødding som eksempler på steder, hvor byggeri af nye boliger faktisk allerede er blevet sat midlertidigt på pause.

    Men kan de mange nye byggeprojekter ikke blive på bekostning af de kvaliteter, der er ved Silkeborg?

    - Nej. Den seneste lokalplan sætter eksempelvis gang i et helt nyt område med plads til 7.000 borgere. Det er tænkt bæredygtigt både i forhold til faciliteter og natur. Vi er blevet bedre til at tænke udviklingen ind i det DNA, som Silkeborg har med skovene, søerne og handelslivet. Det her skal vi nok kunne håndtere, svarer Hans Okholm.

  33. 'Det er afskyeligt og krænkende': 2.000 medarbejdere langer ud efter skandaleramt spilfirma

    Spilvirksomheden bag populære spil som 'World of Warcraft' bliver beskyldt for grænseoverskridende arbejdsforhold. De kalder selv mange af beskyldningerne for usande. (© Blizzard)

    Sagen om det verdenskendte spilfirma Activision Blizzard har fået endnu et kapitel.

    Det hele startede i sidste uge, hvor den amerikanske stat Californien valgte at sagsøge Activision Blizzard, der står bag spil som 'World of Warcraft', 'Diablo' og 'Call of Duty', for at have en kultur med "konstant seksuel chikane" og kønsbaseret forskelsbehandling.

    Da søgsmålet blev offentligt kendt, stod en lang række nuværende og tidligere kvindelige ansatte frem og bekræftede beskyldningerne.

    Men den øverste ledelse i det verdenskendte spilfirma tog indledningsvis ikke særligt godt imod søgsmålet fra staten Californien, som har været to år undervejs.

    Vi giver ikke op, før den virksomhed, vi elsker, er en arbejdsplads, som vi kan føle stolthed over at være en del af.
    Medarbejdere hos Activision Blizzard

    Søgsmålet, og de dertilhørende anklager, blev af Activision Blizzard blandt andet kaldt "forvrængede" og "falske".

    De bemærkninger er dog faldet rigtig mange af spilfirmaets ansatte for brystet.

    Faktisk så meget, at over 2.000 nuværende og tidligere ansatte har skrevet under på, at de finder ledelsens udtalelser for "afskyelige og krænkende."

    Det skriver spilmediet Kotaku.

    I erklæringen fra de mange ansatte står der, at Activision Blizzards modsvar til anklagerne om sexisme og seksuel chikane har "skadet vores kamp for lighed både i og udenfor spilindustrien", og at udtalelserne "kaster tvivl om ledelsens evne til at holde overfaldsmændene ansvarlige for deres handlinger."

    Det første 'World of Warcraft'-spil udkom i 2004. Siden da er der kommet en stor håndfuld udvidelsespakker til spillet, der stadig har masser af online-spillere. (© Activision Blizzard)

    - Vi vil ikke bringes til tavshed, vi vil ikke se til fra sidelinjen, og vi giver ikke op, før den virksomhed, vi elsker, er en arbejdsplads, som vi kan føle stolthed over at være en del af, står der i erklæringen.

    De mere end 2.000 underskrivere kræver også, at Activision Blizzard kommer med en udmelding, som "vedkender alvoren af anklagerne og udtrykker medfølelse for ofre af seksuel chikane og overfald".

    Søgsmålet fra staten Californien mod Activision Blizzard blev ledsaget af et 29 sider langt anklageskrift, hvor listen over beskyldningerne mod spilfirmaet er lang.

    Kvindelige ansatte sammenlignede nærmest enstemmigt arbejdspladsen med et "frat house" og fortalte om mandlige kollegaer, der både drak i arbejdstiden og ofte kom stolt på kontoret med tømmermænd.

    Seksuelle kommentarer henover computerskærmene, uønsket fysisk berøring og andre former for chikane var - ifølge anklagerne - heller ikke unormalt på en arbejdsdag, hvis man var kvinde.

    Og under anklagerne om chikane på arbejdspladsen pegede kvinderne også på en mere generel og strukturel forskelsbehandling af mænd og kvinder.

    Det inkluderede fravælgelse af kvinder med begrundelsen, at "hun måske kunne blive gravid", og kvinderne blev generelt betalt betydelig mindre end deres mandlige kollegaer.

    De mange anklager og beskyldninger fra kvindelige medarbejdere i Activision Blizzard, har også fået medstifteren af Blizzard, Mike Morhaime, til at kommentere sagen.

    Mike Morhaime, der i 1991 var med til at stifte spilfirmaet, udtalte, at han var chokeret og skamfuld over anklagerne rettet mod sit gamle firma.

    - Jeg har læst den fulde anklage mod Activision Blizzard og mange af de andre historier. Det er meget chokerende og svært at læse. Jeg er skamfuld. Det føles som om, at alt, hvad jeg har stået for, er blevet vasket væk. Hvad der dog er værre og endnu mere vigtigt er, at mennesker har lidt skade, og at nogle kvinder har haft forfærdelige oplevelser.

    - Jeg var hos Blizzard i 28 år. I den tid prøvede jeg på at skabe et miljø, der var sikkert og velkomment for folk med alle køn og baggrunde. Jeg vidste godt, at det ikke var perfekt, men vi var åbenlyst langt væk fra målet, skriver han.

    Den interne uro hos Activision Blizzard, der er opstået efter de indledende afvisninger af anklagerne, har efterfølgende ført til, at flere topfolk i spilfirmaet nu siger, at de tager anklagerne alvorligt.

    Flere fans af Activision Blizzards udgivelser er rystede og skriver, at de i fremtiden har tænkt sig at boykotte spil som 'Call of Duty', som firmaet står bag. (© Activision Blizzard)

    Det gælder blandt andre Blizzard Entertainments nuværende direktør, J. Allen Brack, som har sendt en email til de ansatte, hvor han adresserer de eksplosive anklager.

    - Det kræver mod at stå frem, og alle anklager vil blive undersøgt af interne og – når det er nødvendigt – eksterne efterforskere. Vi tager alle anklager meget seriøst. De kan fremsiges uden nogen frygt for hævn, og ofte vil jeg selv tage mig af anklagerne sammen med de andre ledere.

    Men Activisions vicepræsident Frances Townsend holder stædigt fast i, at anklagerne i søgsmålet fra staten Californien er "forvrængede og forkerte", skriver Polygon.

    De ord skulle være blevet sendt i en email til de ansatte i fredags, og derfor opfordrer underskriverne af erklæringen Fran Townsend til at træde tilbage.

    Activision Blizzard har endnu ikke kommenteret erklæringen fra de mere end 2.000 medarbejdere.

  34. Mindst 180 omkommet i monsunregnen i Indien

    Mindst 180 mennesker er nu omkommet i den vestlige delstat Maharashtra i Indien, efter monsunregnen har resulteret i mudderskred og oversvømmelser.

    Omkring 200.000 er blevet evakueret i delstaten, skriver CNN.

    Dele af den indiske vestkyst fik op mod 594 millimeter regn på bare et enkelt døgn.

    Til sammenligning faldt der i Danmark i gennemsnit ud over hele landet 770 milimeter i 2020.

    • I New Delhi kæmper de også med oversvømmelser. Her prøver man at få skubbet en taxa ud af vandmasserne. (Foto: Adnan Abidi © ADNAN ABIDI)
    • Redningsmandskab hjælper med at evakuere en ældre kvinde i delstaten Maharashtra. (Foto: -)
    • Oversvømmet område i delstaten Maharashtra. (Foto: UDAY DEOLEKAR © AFP or licensors)
    1 / 3
  35. OL-dagen i billeder: Få et overblik over dagens danske præstationer

    Herunder kan du se dagens danske resultater fra OL i Tokyo:

    1 / 12
  36. Flere kvinder optaget på tekniske uddannelser siden 2019

    - En meget stor succeshistorie.

    Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

    Antallet af kvinder, der er blevet optaget på en videregående uddannelse inden for det såkaldte 'Stem-område' - der dækker over uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik - er nemlig steget med 10 procent sammenlignet med 2019.

    Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

    I år udgør kvinderne 33,8 procent af de nye studerende på Stem-uddannelserne.

    - Det har været en politisk ambition både under forrige regeringer og denne her regeringer, siger ministeren ifølge Ritzau.

    I alt 16.040 er blevet optaget på en uddannelse inden for Stem-området i år.

  37. Disse uddannelser optager flest nye studerende

    Ikke overraskende er det ligesom de foregående år især store uddannelser som pædagog, sygeplejerske og ingeniør, der trækker mange studerende til.

    I alt bliver 67.425 ansøgere ved midnat tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse.

    Se her, hvilke 20 uddannelser der har optaget flest:

    1. 1

      Pædagog: 4781

    2. 2

      Sygeplejerske: 4112

    3. 3

      Diplomingeniør: 3169

    4. 4

      Civilingeniør: 3164

    5. 5

      Erhvervsøkonomi: 2648

    6. 6

      Folkeskolelærer: 2556

    7. 7

      Markedsføringsøkonom: 2297

    8. 8

      Socialrådgiver: 2226

    9. 9

      Finansøkonom: 1939

    10. 10

      Medicin: 1796

    11. 11

      Jura: 1603

    12. 12

      Bygningskonstruktør: 1491

    13. 13

      Professionsbachelor i finans: 1156

    14. 14

      Fysioterapeut 1143

    15. 15

      Multimediedesigner: 1060

    16. 16

      Serviceøkonom: 1007

    17. 17

      Datamatiker: 975

    18. 18

      Psykologi: 814

    19. 19

      Maskinmester: 752

    20. 20

      Statskundskab: 683

    (Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.)

  38. Når det blæser op, må Niels Erik et par gange om ugen redde sine får fra oversvømmelse

    Niels Erik Karstofts får har helt særlige levebetingelser tæt på Vadehavet. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Der er får så langt øjet rækker.

    Sådan virker det i hvert fald her på de lavtliggende enge ved Vadehavet på den jyske vestkyst nær Rømø.

    Men der er nu ikke mere end 1.100 får og oven i det 1.700 lam, lyder det fra Niels Erik Karstoft, og det må vi stole på.

    For er han er nødt til at have godt styr på sin flok, hvis han vil have dem allesammen med hjem igen.

    Området, og dermed også fårene, er nemlig meget udsat for oversvømmelser, og Niels Erik Karstoft må ofte genne flokken i sikkerhed.

    Der er et par kilometer ud til havet, men engene kan hurtigt blive oversvømmet på grund af forholdene på stedet. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Selvom der kan komme en ordentlig tordenskylle sådan en lun sommerdag, er det ikke her faren ligger.

    Den ligger i stedet om efteråret, hvor en kombination af højvande fra tidevandet og stærk blæst, der presser havvandet ind mod land, kan gøre det decideret livsfarligt at bevæge sig rundt på arealerne.

    I september og oktober må Niels Erik Karstoft et par gange om ugen bruge sine hunde til at guide fårene ind over dæmningen, så de ikke pludseligt står under vand - bogstaveligt talt.

    - Der er vi møj op' å æ dupper, siger han på sit sydvestjyske tungemål.

    Da vandet trænger ind ude fra havet, bevæger fårene sig ofte ind mod land helt af sig selv, og så skal de blot hjælpes over på den anden side af dæmningen, indtil det er sikkert at slippe dem ud igen.

    Men det kan ske, at nogle får søger op på en lille høj længere ude, når vandet kommer, og så er det vigtigt at få hentet dem ind også.

    Får kan godt svømme lidt, mener Niels Erik Karstoft, men de vil nok være noget forkomne, hvis de selv skulle redde sig i land, siger han.

    Niels Erik Karstoft er tredje generation i familien, som har får til at gå her, så det er langt fra en opgave, der er fremmed for ham.

    Tidligere måtte man orientere sig om vandstanden ved at kontakte opsynsmanden ved det nærmeste dige. I dag sker det via nettet.

    - Det er lidt lettere, siger han og smiler.

    Når fårene går rundt på arealerne, er de en del af naturplejen i området, hvor de er med til at sørge for, at arealerne ikke gror til.

    Men for Niels Erik Karstoft er der også en anden fidus.

    Inden vandet skyller ind over marsk og eng, bliver fårene ledt om på den anden side af diget. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Det salte vand sætter sig i de urter og græsser, som fårene spiser, og det kan også mærkes i lammekødet, mener han.

    Vadehavet får ganske enkelt kødet til at smage af mere.

    - Men det betyder nok lige så meget, at fårene også får rigtig meget motion, når de går her, i stedet for at gå rundt på en lille mark, siger han.

    Når vi kommer til november, og vejret bliver endnu mere uforudsigeligt, er det dog slut med afgræsningen, indtil et nyt hold lukkes ud i området igen i april.

    På det tidspunkt kan Niels Erik Karstoft holde en lille vinterpause, hvor han slipper for også at skulle koncentrere sig om vinterstormene.

    - Så sover jeg lidt mere roligt om natten, siger han.

  39. Godt nyt til 67.425 ansøgere - de får tilbudt en plads på en videregående uddannelse

    I alt 67.425 ansøgere får i år tilbudt en plads på en videregående uddannelse.

    Det skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    I alt har 93.388 ansøgt om en studieplads. De får ved midnat svar på, om de er kommet ind på det studie, de drømmer om.

    Sammenlignet med sidste år er der optaget lidt færre på de videregående uddannelser i år.

    Tallet for 2020 var dog usædvanligt højt, fordi der blev skruet op for antallet af studiepladser på grund af coronanedlukningen.

  40. Kemisk forbrændingsanlæg eksploderede i Tyskland: 'Den har efterladt et enormt krater'

    Eksplosionen skete tirsdag formiddag. Årsagen kender man stadig ikke. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)

    En eksplosion på et forbrændingsanlæg har kostet mindst to personer livet i Tyskland, og fire personer er fortsat savnet. Desuden skriver nyhedsmediet Deutsche Welle, at mindst 31 personer er kommet til skade, fire alvorligt.

    Ulykken skete tirsdag formiddag i et industriområde i den vesttyske by Leverkusen. Ifølge Currenta, der er selskabet bag driften i industriområdet, er de savnede alle ansatte på det anlæg, hvor eksplosionen fandt sted. Eftersøgningen er fortsat i gang.

    Leverkusens borgmester kalder det "en tragisk dag for byen".

    • Eksplosionen blev fanget af flere tyskere på sociale medier, hvor dette billede også er fra. (Foto: ANNA FROSS © Ritzau Scanpix)
    • Beboerne i området blev opfordret af myndighederne til at søge indendørs hurtigst muligt. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)
    • En brandbil på vej til at slukke branden. Branden på anlægget blev slukket cirka fire timer efter eksplosionen. (Foto: ROBERTO PFEIL © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    - Det har været en meget stor eksplosion, den har efterladt et enormt krater, fortæller DR's Tysklandskorrespondent Michael Reiter.

    - Vi ved på nuværende tidspunkt, at der gik brand i nogle klorbaserede opløsningsmidler. Men ifølge anlæggets direktør ved man stadig ikke, hvorfor det hele efterfølgende eksploderede. Ifølge det, jeg har hørt, kunne man mærke eksplosionen over 10 kilometer væk.

    Indbyggerne i Leverkusen blev opfordret til at lukke døre og vinduer på grund af den giftige gas og røg, der spredte sig efterfølgende.

    Det advarede Udenrigsministeriets Borgerservice også danskere i området om på Twitter tidligere på dagen.

    Over 30 selskaber holder til i industriområdet Chempark i Leverkusen, blandt andet den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer. Og derfor var der ekstra bekymring, da branden brød ud, for der ligger andre kemi-anlæg meget tæt på. Så der var fare - og frygt - for, at katastrofebranden kunne sprede sig, så der opstod flere eksplosioner.

    - Storbyen Köln, som er på størrelse med København, ligger kun få kilometer derfra. Der har man været bekymret for den giftsky, der har rejst sig over forbrændingsanlægget, fortæller Michael Reiter.

    Borgerne i Köln og også i byen Dortmund - 75 kilometer fra Leverkusen - blev opfordret til at gå indendørs.

    Myndighederne er mødt talstærkt op i området. Man leder fortsat efter de fire personer, der er meldt savnede. (Foto: LEON KUEGELER © Ritzau Scanpix)

    Nyhedsbureauet dpa skriver, at eksplosionen kunne registreres på seismologiske apperater over 40 kilometer væk. Og for mange tyskere i området kom katastrofen også lidt for tæt på de oversvømmelser, der har ramt store dele af netop det vestlige Tyskland.

    - Nerverne sad uden på tøjet hos mange. Men heldigvis ser situationen ud til at være nogenlunde under kontrol lige nu, siger Michael Reiter.

    Både i Leverkusen og i Köln har myndighederne lukket flere motorveje på grund af skader fra eksplosionen.

    Dødstallet er opdateret 19.57.

  41. 67.425 ansøgere er blevet optaget på en videregående uddannelse

    Grafik: Henrika Hermann Hansen og Morten Fogde Christensen

    67.425 studieansøgere vil i morgen modtage besked om, at de snart kan starte på en videregående uddannelse.

    Det er 2.104 færre end sidste års 69.529 optagne, svarende til et fald på 3 procent.

    Men det er stadig det næsthøjeste antal nogensinde og 1.711 flere end i 2019.

    80 procent af de optagne er blevet optaget på deres førsteprioritet.

    Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets sekretariat Den Koordinerede Tilmelding (KOT), som skal koordinere studieoptagelsen og sikre, at ansøgerne optages på den højest mulige prioritet.

    I alt havde 93.388 ansøgere søgt ind på en videregående uddannelse via enten kvote 1 eller kvote 2.

    - Der er rigtig mange unge, der gerne vil uddanne sig, og det er en god ting, siger uddannelses- og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S).

    Det høje antal optagne overraskede dog ikke ministeren.

    I sommeren 2020 besluttede regeringen og alle partierne i Folketinget nemlig at give penge til uddannelsesstederne, så de kunne oprette omkring 5.000 nye studiepladser.

    Det gjorde man på grund af coronasituationen, da man forventede, at mange flere unge ville søge ind på de videregående uddannelser, fordi de ikke kunne rejse eller finde arbejde.

    Mens 67.425 ansøgere i morgen vil blive tilbudt en studieplads, vil mere end 20.000 andre blive afvist.

    Men ifølge Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal de absolut ikke miste modet.

    - De unge, som til midnat vil få et afslag, skal vide, at det er okay at være skuffet, men at det ikke er det samme som, at man ikke kan få en uddannelse. Det kan man, hvis man vil, siger hun.

    Alle afviste ansøgere vil ligesom i 2020 modtage en sms fra den nationale vejledningsinstitution, Studievalg Danmark, med et tilbud om vejledning i uddannelsesvalg og ansøgningsproces.

  42. 57 druknet, efter migrantbåd kæntrer - næsten 1.000 døde i år i Middelhavet

    Mindst 57 mennesker er druknet, efter at en båd med migranter kæntrede ud for Libyens kyst, skriver The Guardian.

    Næsten 1.000 migranter er døde i Middelhavet år i forsøget på at nå frem til Europa.

    - 987 er nu døde i skibbrud i 2021. Sidste år var tallet 272. Vi må ikke længere tøve, men gøre alt for at styrke patruljeringer i Middelhavet, siger Flavio Di Giacomo, Italiens talsmand for FN's migrationsagentur, IOM.

    Migranterne i båden var primært fra Nigeria, Ghana og Gambia.

  43. Gymnastikstjernen Simone Biles var ikke mentalt klar til finalen

    Den amerikanske gymnastikstjerne Simone Biles måtte trække sig fra finalen i dagens holdkonkurrence i gymnastik.

    Hvad der først lignede en skade, viste sig senere at være noget mentalt for den 24-årige gymnast.

    USA og Simone Biles vandt sølv. (Foto: Dylan Martinez © Ritzau Scanpix)

    Det fortalte hun på et efterfølgende pressemøde.

    - Jeg har næsten ikke kunnet sove. Jeg har aldrig følt sådan her før en konkurrence. Jeg prøvede at varme lidt op, hvor jeg fik det bedre.

    - Da jeg så kom ud til konkurrencen, tænkte jeg bare nej. Det mentale var ikke på plads. Jeg lod pigerne gøre det, og så fokuserede jeg på mig selv, siger hun.

    USA måtte se sig slået af de russiske atleter og vandt dermed sølv.

    Hvis Biles bliver klar, skal hun i aktion i mangekampen på torsdag klokken 12.50 dansk tid.

  44. Coronapas vil fortsat gælde 14 dage efter første vaccination, selvom mange vaccinerede smittes med deltavariant

    Der er ikke planer om at ændre beslutningen om, at coronapasset gælder 14 dage efter første vaccinestik.

    Det oplyser Sundhedsministeriet, efter at det i går kom frem, at 22 procent af de smittede med deltavarianten havde et gyldigt coronapas efter første stik, da de blev konstateret smittede.

    Men ministeriet understreger, at tallene fra Statens Serum Institut viser, at man ved første vaccinestik ikke er fuldt dækket mod smitte.

    - Det er derfor vigtigt fortsat at holde afstand, hoste i ærmet, sørge for god håndhygiejne og ikke at tøve med bestilling af vaccinens 2. stik, da den fulde effekt af vaccinerne først indtræder herefter, skriver Sundhedsministeriet i et svar til DR Nyheder.

  45. USA vinder sølv i holdkonkurrencen, mens holdets stjerne Biles udgår

    Da den 24-årige amerikanske gymnastikstjerne Simone Biles åbnede holdkonkurrencen i gymnastik med sit spring over hest, var det med en meget tvivlsom præstation efter hendes standarder.

    Efterfølgende gik hun med sin træner ud af hallen, og så måtte amerikanske Sunisa Lee ellers tage over i de resterende tre discipliner i holdkonkurrencen.

    Simone Biles kan dog trøste sig med, at USA vandt sølv, og det blev dermed hendes sjette OL-medalje i karrieren.

    Der var trods alt glæde at spore hos den amerikanske gymnastikstjerne Biles, der vandt sølv med USA. (Foto: LOIC VENANCE © Ritzau Scanpix)

    Det Amerikanske Gymnastikforbund har efterfølgende meddelt, at Biles i de kommende dage vil blive overvåget, og det bliver vurderet, om hun kan fortsætte konkurrencerne i løbet af ugen. Forbundet forklarer, at hendes exit skyldtes helbredsmæssige årsager.

    Ganske kort fortalte hun selv efterfølgende om oplevelsen i finalen.

    - Jeg ville bare ikke fortsætte efter den præstation, jeg lavede, sagde hun ifølge The Guardian.

    Hvis Biles bliver erklæret klar til finalen i mangekamp, skal hun være klar klokken 12.50 dansk tid på torsdag.

  46. WHO opfordrer til skrap regulering af e-cigaretter

    E-cigaretter og lignende produkter er skadelige for helbredet og skal underlægges regulering.

    Sådan lyder budskabet fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der har udgivet en rapport om tobaksindustrien.

    Rapporten har særligt fokus på nye produkter, som vinder frem. Det gælder for eksempel e-cigaretter, som lokker unge med sjove smagsvarianter, skriver Ritzau.

    - Nikotin er yderst afhængighedsskabende. Elektroniske systemer for indtagelsen af nikotin er skadelige og bør reguleres, siger WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus.

  47. Dagens første skybrud gennemblødte Aggersund og Hillerød

    DMI skriver på Twitter, at de har obeserveret dagens første skybrud.

    Den våde fornøjelse sjaskede ned på Hillerød nær København og Aggersund i Nordjylland. Sidstnævnte fik intet mindre end dobbelt skybrud.

    Ved et skybrud falder mere end 15 millimeter nedbør på en halv time. Ved et dobbelt skybrud falder, ja, det dobbelte.

  48. Kontakttallet beregnet til 1,0

    Kontakttallet for udbredelsen af coronavirus er i dag blevet beregnet til 1,0.

    Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter:

    - Det tyder på, at det daglige smittetal er stagneret og har stabiliseret sig på et nyt niveau.

    I sidste uge lå kontakttallet på 1,1, hvor der dog var større usikkerhed om tallet på grund af ændret testadfærd.

    Kontakttallet viser, hvor mange en coronasmittet person i gennemsnit smitter. Sundhedsmyndighederne beregner det hver uge, og denne uges tal betyder, at 10 coronasmittede vil give smitten videre til 10 andre personer.

    Hvis kontakttallet ligger over 1, så vil antallet af smittede stige, hvis det omvendt er under 1, så vil epidemien aftage.

  49. 559 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    559 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Tre personer er døde.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse.

    Dagens smittetal er baseret på 46.322 pcr-test. Det svarer til, at 1,2 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 61 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er en mere end i går. Af de indlagte er 10 på intensiv afdeling og fem er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 4.123.366 personer, hvilket svarer til 70,5 procent af befolkningen. 3.013.193 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 51,5 procent af befolkningen.

  50. Sygeplejerskerne udvider strejke til fertilitetsområdet: 'Strejke på vores område er altid hårdt og rammer mennesker'

    Sygeplejerskerne udvider endnu engang strejken.

    Denne gang betyder det, at yderligere 215 sygeplejersker skal strejke fra 25. august. I forvejen strejker flere end 5.000 sygeplejersker rundt omkring i hele landet, og de seneste uger har budt på flere udvidelser.

    De 215 sygeplejersker arbejder hovedsageligt på fertilitetsklinikker. Strejken kommer til at gå ud over dem, som er indkaldt eller venter på indkaldelse til indledende undersøgelser og de første samtaler om fertilitetsbehandling, fordi ingen nye behandlingsforløb vil blive sat i gang.

    Og det er helt med vilje, at man har valgt et område, som har stor betydning for mange danskere, fortæller Grethe Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

    - Det er et område, der rammer rigtig mange mennesker hårdt. Det er ikke dem, vi egentlig ønsker at ramme, men vi ønsker at ramme de politikere, der har ansvaret for behandlingen.

    Den udvidede strejke rammer både kommuner og regioner. Du kan se, hvilke afdelinger, der rammes, her.

    Hos foreningen Ufrivilligt Barnløse lægger man ikke skjul på, at strejken kommer til at ramme deres medlemmer meget hårdt.

    Det fortæller Tina Teglgaard, der er fertilitetsterapeut og talsperson i Ufrivilligt Barnløse.

    - Det er virkelig en målgruppe, der i forvejen er meget sårbar og meget stresset, og som virkelig kommer i klemme i det her.

    Tina Teglgaard, der selv har været ufrivilligt barnløs, forklarer, at der ofte ligger en lang og hård proces forud for fertilitetsbehandlingen i det offentlige.

    - Før det har man ofte prøvet at få barn et år naturligt, og så har de været igennem private behandlinger med insemination og så gennem ventetid til det offentlige. Ofte har folk ventet to år for at komme i fertilitetsbehandling, siger hun.

    Derudover har fertilitetsklinikkerne ligesom mange andre afdelinger været påvirket af coronapandemien, hvorfor ventetiden kan have været endnu længere.

    For Dansk Sygeplejeråd handler den seneste strejkeudvidelse om at lægge pres på arbejdsgiverne og politikerne og ramme så bredt som muligt.

    - Vi forsøger at vælge nogle områder, hvor vi med ikke så mange sygeplejersker kan ramme bredt på nogle givne områder. Vi ved, at fertilitetsområdet betyder rigtig meget, og vi håber på den her måde at få politikerne i tale, siger Grethe Christensen.

    Risikerer I ikke at ramme mange mennesker, der er i nogle hårde forløb med ønsket om at få et barn?

    - Jo, det gør vi. Og det er vi selvfølgelig kede af, men strejker på vores område er altid hårdt og rammer mennesker. Vi er uddannet til at tage os af mennesker. Når vi ikke er der, så mangler der noget, Grethe Christensen.

    Danske Regioner skriver på Twitter, at man følger strejkens konsekvenser.

    - Vi ved, at det er meget generende for de borgere, der får udskudt deres tid. Konsekvenserne bliver fulgt - borgere, der berøres bliver kontaktet, og al livsvigtig aktivitet bliver selvfølgelig løst.

    Hos foreningen Ufrivilligt Barnløse støtter man op om sygeplejerskernes kamp for bedre vilkår - især da det i sidste ende vil betyde bedre behandling på fertilitetsklinikkerne.

    Hvornår strejken slutter ved ingen, og netop uvisheden er noget af det hårdeste for de ufrivilligt barnløse, forklarer Tina Teglgaard.

    - Der er så meget uvished i forvejen. Den er virkelig svær. Mange af dem, der har brug for lægelig hjælp, er oppe i alderen, så derfor er der også et biologisk ur, der tikker.

    Ifølge Dansk Sygeplejeråd vælger man områder, som ikke er livstruende. Det ændrer dog ikke på, at strejken får kæmpe betydning for manges hverdag, siger Tina Teglgaard.

    - Nej, det er ikke noget, man dør af. Men det tager en rigtig stor del af ens livsværdi. Det er så psykisk hårdt, som noget kan være.

Mere fra dr.dk