Nyheder
19. mar 2015

Kontant: Sådan kender Facebook dine hemmeligheder

- Her er alle mine kontaktoplysninger - også dem fra telefonen, udbryder Berit Haugen Nielsen.

- Øv, så du giver tilladelse til, at den bruger dine kontakter på din telefon. Det bliver lige pludselig meget virkeligt, når man kan se det på den måde, siger Line Matilde Gudsø.

De to piger er studerende på Københavns Universitet, og de har sagt ja til at være med i en lille test med forbrugermagasinet Kontant, hvor de prøver at undersøge, hvor mange oplysninger Facebook har om dem.

- Der er også synkroniserede billeder.

- Det er billeder, jeg har taget med min telefon, som jeg altså ikke har lagt på Facebook, men som Facebook henter fra min telefon, siger Berit Haugen Nielsen.

Nyheder

  1. 9 min. siden

    Ekspert: Sundhedsfagligt er det ikke et problem at genåbne samfundet

    Mundbind og langt størstedelen af restriktionerne forventes at blive ophævet fra 31. januar. Det vil efter DR's oplysninger være humlen, når statsminister Mette Frederiksen i morgen inviterer til pressemøde.

    Der er heller ikke nogen sundhedsfaglig grund til at opretholde restriktionerne, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

    - Selvom vi har høje smittetal, er der ikke mange på intensiv eller i respirator. Og blandt de ældre på plejehjemmene er der ikke mange, der er kritisk syge. Så sundhedsfagligt set ser jeg ikke de store problemer, siger Allan Randrup Thomsen.

    Han så dog alligevel gerne, at blandt andet natklubber holdt lukket. Men det skyldes mest for at bremse smitten, så man eksempelvis begrænser smitten på blandt andet skoler.

  2. 38 min. siden

    Indisk domstol frikender Bollywood-stjerne, 15 år efter hun fik et kys af Richard Gere

    Det er i denne situation, at Richard Gere kysser Shilpa Shetty tilbage i 2007, som skabte drama i Indien. (Foto: Stringer/India © Scanpix Denmark)

    Et kys af skuespilleren Richard Gere ville have varmet mange hjerter for 15 år siden, og det gjorde det måske også i momentet for Bollywood-skuespilleren Shilpa Shetty. Men det endte med at give hende 15 års hovedpine.

    Kysset, der skete i 2007, udløste nemlig protester fra radikale hinduistiske grupper, som så det som en fornæmmelse af indiske værdier. I Indien bliver det at kysse offentligt af nogen set som et tabu.

    Men nu har den indiske domstol frikendt stjernen med begrundelsen, at hun var et offer for en uønsket handling. Det skriver BBC.

    Richard Gere undskyldte i 2007 for episoden, der skete ved en begivenhed, der skulle gøre opmærksom på aids. Han sagde, at handlingen blev udført for at vise, at et kys er sikkert og ikke kan give HIV.

  3. I dag kl. 19:10

    Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til hele Ukraine

    Situationen i Ukraine er alvorlig.

    Derfor har udenrigsministeriet i dag opdateret rejsevejledningen til det østeuropæiske land, så alle ikke-nødvendige rejser til hele landet frarådes.

    Det sker "i lyset af den anspændte regionale sikkerhedssituation", skriver ministeriet.

    Rusland menes at have opmarcheret op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, og flere lande er begyndt at frygte en egentligt invasion.

    Situationen i området er ifølge ministeriet stabil lige nu, men der er en risiko for, at den ændrer sig med kort varsel.

    Udenrigsministeriet fortsætter desuden med at fraråde samtlige rejser til regionerne Donetsk, Luhansk og til krim-halvøen.

  4. I dag kl. 18:50

    Uvaccinerede nægtes adgang til barer og biografer i Grønland

    Der går noget tid, før man i Grønland kommer tilbage til normaliteten. I dag har de valgt at forlænge og stramme flere af landets restriktioner indtil den 14. februar.

    Det oplyser Pele Broberg, minister for handel og erhverv, på et pressemøde tirsdag.

    Der vil blandt andet være krav om mundbind og coronapas i hele Grønland, og så udelukkes uvaccinerede personer over 15 år fra offentlige lokaler såsom barer og biografer.

    Uvaccinerede, der er 15 år eller ældre, nægtes adgang, medmindre de skal udføre deres arbejde. Det vil sige, at uvaccinerede fra onsdag til og med den 14. februar nægtes adgang til restauranter, biografer og værtshuse, siger Pele Broberg.

    Prioriteringen af coronahåndteringen i Grønland betyder, at det ikke længere vil være muligt at tilbyde uvaccinerede PCR-test, sådan at de kan få coronapas, fortæller Landslæge Henrik L. Hansen.

  5. I dag kl. 18:26

    Jeppe Kofod: Danmark bliver brugt som brik i 'et modbydeligt spil' i Mali

    I sidste uge ankom danske styrker til Mali for at assistere den franskledede militærmission i området. Men nu er der sået tvivl om den danske tilstedeværelse (arkivfoto). (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Sent i aftes løb en overraskende melding ind.

    Malis regering noterer sig med forbløffelse indsættelsen på sit territorium af et hold af danske specialstyrker i Takuba-styrken.
    Udtalelse fra Malis regering

    Ifølge militærstyret i Mali har Danmark ikke konsulteret tilstrækkeligt med regeringen, hvad angår udsendelsen af de danske soldater. Danmark har angiveligt heller ikke overholdt de nødvendige protokoller, lyder det.

    Men det afviser den danske udenrigsminister nu blankt.

    Ifølge Jeppe Kofod (S) så er Danmark blevet inviteret til Mali, "og vi er der på et klart folkeretligt grundlag".

    - Og det er også Frankrigs overbevisning, siger den danske udenrigsminister.

    Han mener i stedet, at Danmark bliver brugt som brik i "et modbydeligt spil" af Malis generaler, fordi flere vestlige lande - herunder Danmark - presser dem til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    - Så er det klart i den kontekst, at generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet, siger udenrigsministeren.

    - Det her er et spil, som Malis generaler forsøger at lave, fordi de er under pres for at levere en plan, der kan genindføre demokratiet i Mali - det demokrati, som de selvsamme generaler har taget fra Malis befolkning, siger han.

    - Det er et modbydeligt spil, fordi dem, der bliver ofre, er Malis befolkning, som lever i fattigdom og med terrorbevægelser, der risikerer at sprede sig, hvis vi ikke får dem slået ned. Og i sidste ende kan det også gå ud over europæisk sikkerhed i forhold til migration, og også at terrorbevægelser kan rodfæste sig i Afrika.

    Ifølge Jeppe Kofod vil man tale med overgangsregeringen i Mali om, hvad der er op og ned i sagen:

    Her til aften er der opbakning til Danmark fra det franske udenrigsministerium. Her kalder man beskyldningerne fra styret i Mali for "ubegrundede", beretter Reuters.

    Netop Frankrig leder militærmissionen Operation Barkhane, der har været i gang omkring Mali siden sommeren 2014.

    Franske soldater har derfor i årevist forsøgt at jagte terrorister med tilknytning til ISIS og al-Qaeda, samtidig med at en stor fredsbevarende FN-mission har forsøgt at beskytte befolkningen. Men ingen af delene har været en stor succes.

    Den internationale indsats er heller ikke blevet nemmere af, at Mali har været i gennem to kup - i 2020 og igen i maj 2021.

    Og her har kupmagerne tidligere på måneden afvist at afholde et lovet valg og har i stedet meldt ud, at de agter at sidde på magten de næste fem år. Det har frustreret Frankrig og nabolandene voldsomt, men forsøgene på FN-sanktioner er blevet blokeret af Kina og Rusland.

    EU har også kritiseret, at Malis regering angiveligt har indsat russiske lejesoldater i landet.

  6. I dag kl. 18:20

    Planen var at skabe ro - men uroen fortsætter i Dansk Folkeparti efter første gruppemøde

    Morten Messerschmidt ville skabe ro på sit første gruppemøde. Men i stedet flød kritikken inden mødet.

    Efter en lang og beskidt formandsvalgkamp er der stadig uro i Dansk Folkeparti.

    For på vej ind til første gruppemøde i partiet, efter Morten Messerschmidt blev valgt, flød det med spydige kommentarer fra kritikerne af den nye formand.

    DF-profilen Marie Krarup frygter ligefrem for partiets overlevelse. Det bekræftede hun på vej ind.

    Er du bange for, at partiet går i opløsning?

    - Ja, sagde hun.

    Flere i Dansk Folkeparti har både før og efter valget luftet, at de overvejer deres fremtid i partiet med Morten Messerschmidt som leder.

    Og da blot seks ud af de 16 folketingsmedlemmer har meldt ud, at de stemte på ham, havde det første gruppemøde derfor også til formål at skabe ro og opbakning fra folketingsgruppen, sagde den nye formand, der var langt mere optimistisk.

    - Jeg mener ikke, det er ved at gå op i limningen. Vi har lige fået knap 2.000 nye medlemmer - det er jo udtryk for en vis begejstning. Så er det min opgave at sørge for, at den begejstring også er inde i gruppelokalet, lød det fra Morten Messerschmidt.

    Men modsat ønsket om ro rettede både tidligere formand Kristian Thulesen Dahl og Marie Krarup skarp kritik mod partistifter og ex-ex-formand Pia Kjærsgaard.

    Pia Kjærsgaard skaber ballade ved at gå i medierne med intern kritik, mener Marie Krarup, som har meldt ud, at hun overvejer at forlade partiet.

    - Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre, sagde hun.

    - Hun er en meget, meget stor del af problemet.

    Også Pia Kjærsgaard efterfølger på formandsposten, Kristian Thulesen Dahl, fik luftet, at Pia Kjærsgaard har gjort det svært for ham i hans tid som formand.

    Har du følt dig undergravet af Pia Kjærsgaard som formand?

    - Undergravet... definér undergravet?, sagde han og fortsatte:

    - Der er ingen tvivl om, at Pia har haft sine egen dagsordener og har ønsket at styre noget mere, end hun skulle som ex-formand, siger han og slår fast, at han ikke mener, hverken han selv eller Pia Kjærsgaard skal være en del af ledelsen fremover.

    Men hvilken fremtid Pia Kjærsgaard skal have under Morten Messerschmidts formandsskab, vil Morten Messerschmidt ikke ind på endnu.

    - Jeg ser Pia Kjærsgaard som en central del af folketingsgruppen, lød det.

    Faktisk ville han slet ikke udtale sig om, hvilke tanker han gør sig om, hvem der skal bestride hvilke poster.

    - Jeg har en masse ønsker, men jeg vil gerne lytte til de 15 andre, sagde han om folketingsgruppen.

    Særligt problematisk har det været for kritikerne af Morten Messerschmidt, at hans projekt har lagt op til, at Peter Kofod, der er valgt til Europa-Parlamentet, skal være partiets næstformand.

    Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre. Hun er en meget, meget stor del af problemet.
    Marie Krarup, integrationsordfører DF

    Det kan man kun, ifølge partiets vedtægter, hvis man er medlem af Folketinget.

    Men spændingen - eller balladen - om de nye poster må holdes tilbage lidt endnu.

    - Jeg kommer ikke til at lægge kabale for, hvordan en gruppeledelse skal se ud, sagde Morten Messerschmidt.

    Partiets ordførerskaber vil han heller ikke endnu tage stilling til - på trods af at flere i folketingsgruppen har meldt ud, hvad vi vil.

    Kristian Thulesen Dahl har sagt, at han gerne ser sig selv i en rolle med økonomi, Bent Bøgsted forventer at fortsætte som beskæftigelsesordfører, og nuværende gruppeformand Peter Skaarup vil gerne fortsætte på posten.

    En af dem, som dog ikke har et ønske om at indgå i et samarbejde med Morten Messerschmidt, er hans rival til formandsvalget Martin Henriksen.

    Tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen vil ikke genopstille til Folketinget for DF. Ved kommunalvalget i november blev han valgt ind i byrådet i Stevns Kommune.

    Han melder i stedet ud, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget for Dansk Folkeparti ved næste valg.

    - Så skal man også kunne forsvare sin formand i stort og småt. Jeg kan simpelthen ikke se mig selv stå nede i de lokale byggemarkeder og stå og forsvare Messerschmidts sager og ledelsesmetoder, siger han.

    En melding, der ærgrer Morten Messerschmidt, der ellers har rakt ud.

    - Det er jeg oprigtigt ked af, sagde han efter gruppemødet.

    - Jeg sendte i går en invitation til at mødes.

    Martin Henriksen er medlem af hovedbestyrelsen, og han har på nuværende tidspunkt ikke tænkt sig at trække sig fra den post.

    Efter gruppemødet lød der positive meldinger fra Morten Messerschmidt.

    - Jeg ved godt, nogen sidder med nogle følelser. Det har jeg stor forståelse for, sagde han.

    - Som jeg hører det fra dem, der har taget ordet på mødet, så er alle med på, at jeg nu har denne her opgave til at få samling på partiet og genskabt den gode stemning.

    Én ting var i hvert fald faldet på plads - kritik skal holdes internt, lød det fra Marie Krarup.

    Er der fuld opbakning til Messerschmidt?

    - Der er en aftale om, at vi holder interne ting internt. Så I kan jo sende mig en sms, hvis Pia (Kjærsgaard, red.) går i pressen, sagde hun.

    Sundhedsordfører Liselott Blixts lydløse svar på spørgsmålet, om "der er enighed i partiet nu?", var at slå ud med armene. Hun har tidligere luftet, at hun vil overveje sin fremtid i partiet.

    Og det er ikke på én dag, det lykkedes for Morten Messerschmidt at skabe den ønskede begejstring, erkendte han.

    - Enhver kan jo se, at der er nogle stridigheder mellem personer. Det, jeg siger, er, at det ikke har sat sig ned igennem organisationen. Det er det, der gør, at vi kan bilægge det her, for det handler mere om personer end om politisk uenighed, sagde han.

  7. I dag kl. 18:11

    Tour de France kan koste danske landmænd dyrt: Pynter du marken forkert, ryger landbrugsstøtten

    Som landmand skal man være opmærksom på hvilke regler, der gælder på ens mark, hvis man overvejer at opstille udsmykninger som denne her, når verdens største cykelløb Tour de France skydes igang på de danske landeveje til sommer. (Foto: Pauline BALLET © A.S.O./Pauline BALLET)

    Farvede afgrøder, græs slået i et særligt mønster eller halmballer lagt sådan at det fra oven ligner en cykelrytter.

    De festligt udsmykkede marker kender vi fra tv-billederne, når helikopteren følger Tour de France-feltet under verdens største cykelløb i Frankrig.

    Fænomenet hedder 'land art', og til sommer kan du også stifte bekendtskab med det dekorerede landskab, når Tour de France-rytterne cykler gennem Danmark.

    Her er eksempler på, hvordan franskmænd har udsmykket deres marker under Tour de France. (Foto: Grand Départ Copenhagen Denmark)

    Men for de mange landmænd, der har jord langs ruten, er det ikke ligegyldigt, hvad de kaster sig ud i at pynte deres marker med. For der er regler, som skal overholdes for ikke at miste landbrugsstøtte.

    Sådan lyder det fra teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.

    - Landbrugsstøtten giver vi jo for, at der skal foregå landbrugsaktivitet på arealet, men vi tillader, at der i begrænset omfang kan være andre aktiviteter på arealet.

    Da Tour de France-feltet kører forbi de danske marker midt i dyrkningsperioden, skal landmændene derfor sørge for, at markerne kun er udsmykket i op til 14 dage. Og så må afgrøderne ikke blive ødelagt.

    - Så hvis man vil stille en vogn op eller lave en figur ud af halmballer, kan det godt lade sig gøre. Men hvis det strækker sig ud over de 14 dage, skal man være påpasselig, siger Peter Byrial Dalsgaard.

    Derudover skal landmænd også være opmærksomme på, at der kan være visse begrænsninger for marker, der ligger brak eller er underlagt særlige miljøregler.

    Seggelundgård ved Christiansfeld er en af de gårde, der har jord langs den vej, cykelrytterne skal køre på på 3. etape af Tour de France. Gårdejerens datter er Karen Hansen, som er initiativtager og koordinator for udsmykningen af marker på etapen mellem Vejle og Sønderborg.

    Det er hende, der har opfordret Landbrugsstyrelsen til at lave retningslinjer til landmændene, så frygten for at miste landbrugsstøtten i hvert fald ikke bremser initiativerne.

    - Der er forskellige regler på forskellige marker, så for at man ikke kommer i klemme i systemet, er det vigtigt at vide, hvilke regler der gælder på den mark, man gerne vil udsmykke, siger hun.

    Hun er ikke i tvivl om, at der skal laves en flot udsmykning på marken ved Seggelundgård, hvor feltet kommer forbi til sommer – måske bliver det noget med sætningen ’Å æ cykel’, som det er planen skal fremgå flere steder langs ruten mellem Vejle og Sønderborg.

    Er man i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre på ens mark, opfordrer Peter Byrial Dalsgaard til, at man tager fat i Landbrugsstyrelsen, som er klar til at rådgive landmændene om, hvorvidt deres planer er inde for rammerne eller ej.

    - Det er en fremragende mulighed for danske landmænd at lave fest og farver ved den her kæmpestore begivenhed. Så vi vil gerne bidrage til, at vi får nogle rigtig festlige dage med Tour de France, uden at landbruget kommer i klemme.

    Tour de France-feltet krydser Danmark via tre etaper, der blandt andet bringer dem gennem København, Roskilde, Holbæk, over Storebæltsbroen, forbi Nyborg, Vejle og Sønderborg. Etaperne køres 1., 2, og 3. juli i år.

  8. I dag kl. 18:01

    Kofod: Malis generaler vil kaste grus i maskineriet

    Malis overraskende melding i går aftes, hvor de beder Danmark om straks at trække de danske soldater i det afrikanske land hjem, er en brik i "et modbydeligt spil".

    Det siger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, der påpeger, at soldaterne er i Mali på et folkeretligt grundlag.

    - Og det er også Frankrigs overbevisning, siger den danske udenrigsminister.

    Jeppe Kofod forklarer, at det skyldes, at de vestlige lande - herunder Danmark - presser Malis generaler til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    - Så er det klart i den kontekst, at generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet, siger udenrigsministeren.

  9. I dag kl. 17:57

    Regeringen har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen

    Det er i sidste ende politikerne, der bestemmer, om corona er en samfundskritisk sygdom.

    Men det skal altså først besluttes fra politisk hold, og derfor har regeringen indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen klokken 12.15.

    Tidligere har regeringen fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen tæt, men disse kan blive justeret.

    Statsministeren forventes også at holde pressemøde i morgen.

  10. I dag kl. 17:33

    Epidemikommissionen anbefaler bred genåbning

    Mange af de nuværende restriktioner kan kun håndhæves, så længe corona defineres som en samfundskritisk sygdom, så hvis kommissionens indstilling bliver til virkelighed, kan man godt vinke farvel til blandt andet coronapasset. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk)

    Epidemikommissionen anbefaler ifølge DR's oplysninger at ophæve stort set alle restriktioner fra 31. januar.

    Derfor kan det snart kan være slut med mundbind og begrænsninger i nattelivet.

    Epidemikommissionen anbefaler også, at covid-19 ophører med at være en samfundskritisk sygdom.

    Til gengæld anbefaler kommissionen ifølge DR's oplysninger, at der fortsat vil være krav om test ved indrejse til Danmark.

    Derudover anbefaler kommissionen også, at brugen af mundbind på sygehuse og i ældreplejen fortsætter.

    Det er i sidste ende politikerne, der bestemmer, om corona er en samfundskritisk sygdom.

    Anbefalingen er her til aften afleveret til regeringen, som har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen klokken 12.15.

    Herefter mødes Folketingets epidemiudvalg klokken 15.45, og så ventes statsminister Mette Frederiksen (S) at holde pressemøde sidst på dagen i morgen.

    Tidligere har regeringen fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen tæt, men disse kan blive justeret.

    Rettelse: Tidligere fremgik det, at Epidemikommissionen efter vores oplysninger anbefaler, at covid-19 ophører med at være en samfundskritisk sygdom fra den 31. januar. Den nuværende aftale udløber først 5. februar, men ifølge DR's oplysninger er det fra politisk hold, at det ønskes, det allerede sker fra den 31. januar.

  11. I dag kl. 17:31

    Initiativer mod jødehad vækker håb for fremtiden

    Regeringens handlingsplan mod jødehad vækker håb fra flere fronter.

    - Jeg synes i allerhøjeste grad, at planen er god. Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have, siger Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund.

    Det er i dag kommet frem, at regeringen vil have holocaust på skoleskemaet, og det skal sammen med 14 andre initiativer sætte ind over for antisemitisme.

    For andre skaber det håb om et mere bekymringsfrit liv for kommende generationer.

    - Jeg kunne håbe, at min datter ikke skal gå på den jødiske skole med politibevogtning udenfor, siger jødiske Jonathan Fischer.

  12. I dag kl. 17:29

    Spanien sejrer snævert over Polen og er klar til EM-semifinale

    Det spanske håndboldlandshold er første bud på en mulig dansk semifinalemodstander ved EM.

    Spanien slog tirsdag eftermiddag Polen 28-27 i deres sidste kamp i mellemrunden og har derfor sammenlagt otte point. Dermed er spanierne sikre på at ende på en af de to øverste pladser i deres mellemrundegruppe, der giver adgang til semifinalerne.

    Tirsdag aften mødes Sverige og Norge i en direkte duel om en plads i semifinalen. Ender kampen uafgjort, vil Norge gå videre foran næsen på svenskerne på grund af en bedre målscore.

    Danmark spiller onsdag aften klokken 20.30 mod Frankrig. Resultatet af den kamp afgør, hvem Danmark kommer til at møde i semifinalen fredag.

  13. I dag kl. 17:17

    Ældre mand dømt for seksuelle overgreb på børn

    Tre og et halvt års ubetinget fængsel har en 69-årig mand fået for seksuelle overgreb på to børn i en vestjysk by.

    Han er blevet dømt for adskillelige gange at have haft andet seksuelt forhold end samleje til to børn i perioden fra 2015 til 2021. Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Overgrebene begyndte, da børnene var henholdsvis fire og fem år gamle, og sluttede, da de var 9 og 11 år.

    Han er også blevet dømt for vidnetrusler, da han til det yngste af børnene sagde, at hvis han fortalte om overgrebene til nogen, ville manden komme i fængsel, og drengen selv ville ende på børnehjem. Han har også truet den ældste.

    Den 69-årige mand nægter sig skyldig og har valgt at anke dommen.

  14. I dag kl. 16:44

    Tidligere Tour de France-vinder opereret to gange og indlagt på intensiv efter trafikuheld

    Den colombianske cykelrytter Egan Bernal var mandag involveret i et trafikuheld på en træningstur i hjemlandet.

    I dag er cykelrytterens hold, Ineos Grendadiers, kommet med en opdatering på rytterens tilstand på det sociale medie Twitter.

    Den 25-årige rytter er blevet opereret to gange i ryggen og er i stabil tilstand.

    Udover en fraktur i en ryghvirvel, som krævede to stabiliserende operationer, har han brækket flere ribben, højre knæskal og lårbensknogle samt punkteret en lunge.

    Den tidligere Tour de France-vinder ligger på intensiv på et hospital uden for Colombias hovestad, Bogotá.

  15. I dag kl. 16:30

    Minkkommissionens beretning kommer til juni

    Når vi går ind i sommermånederne, så kan man forvente en beretning fra Minkkommissionen oven på de mange afhøringer. I juni kommer den samlede undersøgelse af forløbet om aflivning af alle mink.

    Det oplyser kommissionen efter et møde med Granskningsudvalget i Folketinget tirsdag, skriver Ritzau.

    Det var oprindeligt planen, at beretningen skulle være færdig til april, men kommissionen fik en ekstraopgave fra Folketinget i november, som udsatte processen. Den skulle også undersøge et såkaldt actioncard fra Rigspolitiet.

    Det var ønsket fra Folketinget at holde fast i april, men Minkkommissionens formand, Michael Kistrup, oplyste, at det ikke var muligt, og derfor er deadlinen nu faldet på juni.

  16. I dag kl. 16:15

    Kommune får kritik af Folketingets Ombudsmand: Stillinger skal besættes af de bedst kvalificerede

    Det er ikke i orden, når kommuner slår nye stillinger op internt i kommunen, før andre får chancen.

    - Ledige stillinger i den offentlige forvaltning skal besættes med den bedst kvalificerede kandidat. Som altovervejende hovedregel skal stillingerne derfor slås op offentligt, så alle interesserede kan få kendskab til og mulighed for at søge dem, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

    I den nordjyske kommune blev stillinger som udgangspunkt først slået op internt i den kommunale forvaltning i syv hverdage. Kun hvis der ikke blev ansat en medarbejder, som i forvejen var ansat i kommunen, blev stillingen slået op offentligt.

  17. I dag kl. 16:05

    Folketinget vedtager skærpede regler for at undgå fangeflugter

    En øget brev- og besøgskontrol samt øget brug af håndjern skal være med til at styrke sikkerheden for fængselsbetjente og give dem nye værktøjer mod fangeflugter.

    Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    Det er særligt i forbindelse med varetægtsfængslinger, at værktøjerne bliver taget i brug.

    Lovforslaget er kommet på bordet, efter den alvorlige fangeflugt i Slagelse i 2019, hvor flere medarbejdere på Retspsykiatrisk Afdeling blev truet med våben af et surrogatfængslet bandemedlem.

    - Dømte kriminelle skal afsone deres straf, og medarbejdere i fængslerne skal have bedre arbejdsvilkår, så de kan gå på arbejde uden at risikere at blive involveret i en fangeflugt, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

  18. I dag kl. 15:44

    Sag afgjort: Wolt-bud er lønmodtager, og selskabet skal indberette buddets skat

    Det har taget sin tid, og afgørelsen er blevet udskudt flere gange. Men i dag er Skatterådet kommet frem til en endelig konklusion om et enkelt Wolt-bud.

    Buddet skal anses som en almindelig lønmodtager i en skattemæssig sammenhæng. Det skriver tech-mediet Radar.

    Konkret betyder afgørelsen, at buddet ikke selv skal indberrette skat af sin indkomst fra Wolt - det skal Wolt selv sørge for på buddets vegne.

    Afgørelsen fra Skatterådet gælder dog kun for det pågældende bud.

    Som det er nu, bliver buddene ansat som selvstændige erhvervsdrivende af Wolt, og det har tidligere skabt meget kritik. Blandt andet fra fagforeningen 3F og ansatte budde.

    Skatterådet består af 19 medlemmer, der behandler og træffer afgørelse i sager, der forelægges for rådet.

  19. I dag kl. 15:10

    Hvert fjerde plejehjem var ramt af corona i sidste uge

    Samfundssmitten er så høj, at coronaen ofte kan finde ind på landets plejehjem.

    I sidste uge steg coronasmitten på plejehjem faktisk til sit højeste niveau under epidemien.

    Her var der 810 bekræftede tilfælde blandt beboere, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Det er en stigning fra ugen før, hvor der blev registreret 615, som også dengang var rekord.

    Der blev registreret smitte på 259 plejehjem, hvilket svarer til cirka hvert fjerde af landets plejehjem.

    Dødsfaldene er dog langt færre end forrige vinter.

    I sidste uge var der 41 dødsfald blandt bekræftede tilfælde. Sidste vinter var der på én uge 110 smittede plejehjemsbeboere, som døde. Det skete i anden uge af 2021.

  20. I dag kl. 14:55

    Polen er gået i gang med at opføre omstridt hegn langs grænsen til Belarus

    De polske myndigheder er i dag gået i gang med at opføre det 186 kilometer lange hegn, som skal løbe langs en del af grænsen mellem Polen og nabolandet Belarus. Det skriver Der Spiegel.

    Hegnet, der bliver 5,5 meter højt, skal ifølge det polske grænseværn stå klar i juni, og det kommer til at koste godt 2,6 milliarder kroner.

    Polens regering besluttede at opføre hegnet sidste år, hvor tusindvis af migranter fra blandt andet Mellemøsten og Afrika forsøgte at krydse grænsen fra Belarus til Polen.

    EU-lande som Litauen, Grækenland og Ungarn har etableret lignende grænsehegn til lande uden for unionen, men en række andre medlemslande, heriblandt Luxembourg, er stærke modstandere af hegn langs EU's ydre grænse.

    Europa-Kommissionen har flere gange understreget, at der ikke vil blive brugt EU-midler på at bygge sådanne hegn.

  21. I dag kl. 14:49

    Mere end 3,5 millioner danskere er nu revaccineret

    Det kan være et stort tal at begribe. Men hele 3.506.730 danskere har nu fået det, der - i hvert fald indtil videre - er det sidste stik mod corona.

    Det svarer til 59,7 procent af befolkningen, der nu har fået det, som kaldes booster-stikket.

    Det viser Statens Serum Instituts opgørelse over antallet af vaccinerede landet over.

    Tilbage i december 2020 sagde direktør i Sundhesstyrelsen Søren Brostrøm ifølge Ritzau, at målet var, at 3,5 millioner skulle have lagt arm til tredje stik inden nytår.

    Målet er altså nået, lidt under en måned efter det oprindeligt var planen.

  22. I dag kl. 14:34

    DF-gruppeformand Peter Skaarup vil gerne fortsætte på posten

    Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, håber, at han får lov at beholde sin post.

    Det siger han kort efter det første gruppemøde i partiet, efter at Morten Messerschmidt er blevet valgt til ny formand.

    - Det er op til folketingsgruppen, om jeg skal fortsætte, men ja, jeg vil gerne bidrage til, at Dansk Folkeparti kommer frem igen, siger Peter Skaarup.

    Skaarup er ikke en af de mange DF'ere, der har meldt ud, hvem de har støttet i formandsopgøret, men nu erklærer han sin støtte til Morten Messerschmidt.

    - Jeg vil bakke op om den formand, vi har nu.

    Hvem, der skal bestride posterne i den fremtidige ledelse i Dansk Folkeparti, er stadig uvist, men Morten Messerschmidt siger, at han nu vil tale med samtlige medlemmer af folketingsgruppen og høre deres mening.

  23. I dag kl. 14:06

    Kontakttallet er 1,2: 'Epidemien vil toppe i nær fremtid'

    Selvom kontakttallet er beregnet til 1,2 og epidemien altså fortsat vokser, så er der grund til at holde humøret højt.

    For på mange områder går det godt, og vurderingen er, at epidemien topper i den nærmeste fremtid.

    Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

    - Vores nuværende vurdering er, at epidemien vil toppe i nær fremtid, skriver ministeren.

    - Vi har godt styr på indlæggelsestal, hvilket skyldes kombi af, at 3,5 mio danskere nu er revaccineret, og at omikron er mindre alvorlig.

    I sidste uge var kontakttallet også 1,2, og ugen før var det 0,9.

    (Foto: (Screendump))
  24. I dag kl. 14:02

    46.590 er smittede med corona det seneste døgn

    Det sidste døgn er 46.590 personer registreret smittet med coronavirus. 14 personer er døde.

    Det viser tal fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 213.616 pcr-test. Det svarer til en positivprocent på 21,8 procent.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med covid-19 med 24 personer til 918. Heraf er 44 på intensiv og 28 får hjælp af en respirator.

    222 af dem er indlagt i psykiatrien - og er altså ikke indlagt på grund af corona.

    2.856 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

  25. I dag kl. 13:58

    Berlins betjente vil gribe ind mod coronademonstranter med 'jødestjerner': Det er antisemitisk

    Under nazismen blev jøder tvunget til at bære den gule og sorte jødestjerne med ordet "jøde". Det vækker stor forargelse, at nogle modstandere af corona-restriktionerne bruger stjernen med ordet "sund" eller "uvaccineret". (Foto: AXEL SCHMIDT © Ritzau Scanpix)

    En gul stjerne hæftet på tøjet med sort skrift: 'Jøde'. I Adolf Hitlers nazistiske Tyskland i 1940'erne var det påkrævet for alle jøder at være iført jødestjernen.

    I dag, 80 år senere, ses den gule og sorte stjerne igen i de tyske gader. Nu med en anden skrift: 'Uvaccineret'. Den bæres af nogle af de mest indædte modstandere af den tyske coronapolitik.

    Men det vil politiet nu standse. Hvis demonstranter fremover bærer en jødestjerne, betragtes det som strafbart, skriver avisen Der Tagesspiegel.

    Det er en særlig antisemitisme-repræsentant i politiet, der har lagt den nye instruks på myndighedens intranet i går. Det bekræfter en talskvinde fra politiet.

    Når demonstranterne drager parallel mellem at være uvaccineret i 2020'ernes Tyskland og være jøde i 1940'ernes Tyskland, er det en alvorlig bagatellisering af Holocaust, lyder arugmentet. Og nedgørelse af Holocaust klassificeres som "sekundær antisemitisme".

    Meldingen kommer efter, at en 56-årig mand i efteråret blev dømt for opfordring til had, fordi han delte et opslag på Facebook, hvor han viste jødestjernen med skriften "uvaccineret" under overskriften: "Jagten på mennesker kan nu begynde igen".

    I sidste måned blev sedler med jødestjerner og skriften "Uvaccinerede er ikke velkomne her" hængt op på flere butiksfacader i byen Bruchsal i delstaten Baden-Württemberg. Byens borgmester fordømte omgående plakatkampagnen på det kraftigste.

    - Det er fuldstændig uacceptabelt og vil øjeblikkeligt blive undersøgt nærmere, sagde borgmester Cornelia Petzold-Schick ifølge RND.

    • "Grundloven er den røde linje", står der på banneret ved en demonstration i Berlin i går. Demonstranterne mener, at det vil være forfatningsstridigt at indføre en vaccinepligt for alle over 18 år, som kansler Olaf Scholz gerne vil. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • "Dem, der sover i demokratiet, vågner op i et diktatur", lød et andet budskab under samme demonstration i Berlin i går. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Nogle af demonstranterne bar trøjer med budskabet: "Uvaccineret - jeg er ikke en forsøgsrotte". (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Der har været talrige demonstrationer mod den tyske corona-kurs den seneste tid. Her bliver en demonstrant anholdt af politiet under en demonstration i Dresden lørdag. (Foto: MATTHIAS RIETSCHEL © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Sammenligningen mellem jødeforfølgelsen og corona-restriktioner rettet mod uvaccinerede finder ikke kun sted i Tyskland.

    I Danmark har det skabt debat, at to undervisere på Copenhagen Business School nægter at undervise, så længe uddannelsesinstitutionen kræver coronapas.

    - For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, som blev indført under Anden Verdenskrig, har de to undervisere skrevet i en mail til de studerende.

    Den slags sammenligninger er en foruroligende bagatellisering af Holocaust, lyder advarslen fra organisationen Combat Antisemitism Movement, CAM, der forsøger at bekæmpe antisemitisme.

    I en ny rapport har CAM identificeret 60 millioner eksempler, der forbinder coronarestriktioner med Holocaust.

    - Ofte drevet af politikere marcherer demonstranter gennem gaderne i deres byer med gule Davidsstjerner. Denne alarmerende tendens skal tages alvorligt, lyder det i rapporten.

    Her deltager også jøder, der oplevede - og overlevede - Holocaust. En af dem er Vera Grossman Kriegel, der overlevede grusomme menneskelige eksperimenter foretaget af den nazistiske læge Josef Mengele i den tyske koncentrationslejr Auschwitz.

    Hun finder sammenligningerne mellem jødeforfølgelsen og corona-restriktioner "dybt foruroligende", fortæller hun ifølge Redaktionsnetzwerk Deutschland:

    I dag får vi indsprøjtninger for at leve. Under Holocaust fik vi indsprøjtninger for at dø.
    Vera Grossman Kriegel, overlevede koncentrationslejren Auschwitz

    I Tyskland har der den seneste tid været flere og flere demonstrationer mod regeringens coronakurs, der blandt andet gør livet surt for uvaccinerede. De er hverken velkomne på restauranter, i biografer eller hos frisøren - heller ikke selvom de skulle have en negativ test.

    Og i morgen skal politikerne i det tyske parlament, Forbundsdagen, debattere, om der skal indføres en vaccinepligt, så alle voksne tyskere risikerer bøder, hvis de ikke lader sig vaccinere mod Covid-19.

    Cirka hver fjerde tysker er ikke vaccineret, og det fik før jul kansler Olaf Scholz til at varsle en vaccinepligt fra "slut februar/start marts".

    Tidsplanen er skredet, blandt andet på grund af intern uenighed i Scholz' egen trepartiregering, men kansleren fastholder, at det er den eneste vej ud af pandemien og tilbage til en normal hverdag.

  26. I dag kl. 13:50

    Tusindvis af danskeres blod skal afsløre corona-mørketal

    Det tappede blod fra personer som Hans Jørgen Hansen bruges til patienter på sygehusene uanset om det indeholder antistoffer eller ej. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    Siden omikronvarianten dukkede op i Danmark i begyndelsen af december, har flere end én million danskere været smittet med covid-19.

    Smittetallene er skudt i vejret, og det samme er antallet af danskere, som oplever enten meget lette eller slet ingen symptomer, efter at have fået et positivt testsvar.

    Og derfor kan antallet af smittede danskere være langt højere, end de daglige tal viser. For hvor mange danskere har faktisk været smittet uden at vide det?

    Nu bruger vi i stedet en test, der kun er positiv, hvis man har haft den naturlige infektion, men ikke slår ud, hvis man er blevet vaccineret.
    Christian Erikstrup, professor ved Aarhus Universitetshospital

    Allerede i sidste uge blev projektet, hvor man vil analysere antistoffer i donorers blod, sat i gang.

    Hans Jørgen Hansen er en af donerne, der har smøget ærmerne op og lagt sig på briksen i blodbanken i Aalborg. Han er glad for at være med i den landsdækkende undersøgelse.

    - Selvom jeg er blevet testet løbende, er det rart nok at få konstateret, om der har været en smitte, som ikke er kendt i systemet.

    Faktisk har Hans Jørgen Hansen god grund til at mistænke, at han måske har været smittet, uden det er blevet påvist.

    - Min kone blev smittet, og der gik kun et par dage, så fik jeg også selv symptomer. Men det viste sig ikke på hverken en PCR- eller kviktest. Derfor vil jeg gerne vide, om jeg måske har haft et eller andet.

    Hans Jørgen Hansen tror, at langt flere danskere har været smittet, end de officelle tal viser.

    Herhjemme har myndighederne allerede fra efteråret 2020 og frem til sommeren sidste år undersøgt, om bloddonorer har været smittet tidligere ved at kigge nærmere på antistoffer i blodet.

    Her blev godt 200.000 bloddonationer undersøgt for at følge med i, hvor mange af os, som havde haft infektionen. Men da flere og flere blev vaccineret, måtte man finde på en ny måde at teste blodet på.

    Det fortæller professor Christian Erikstrup fra Aarhus Universitetshospitals blodbank og afdeling for immunologi, som står i spidsen for den nye undersøgelse.

    - Efterhånden som mange af os blev vaccineret, kunne vi ikke bruge den gamle test mere. Men nu bruger vi i stedet en test, der kun er positiv, hvis man har dannet antistoffer efter at have haft den naturlige infektion, men ikke slår ud, hvis man er blevet vaccineret.

    Hver uge tappes cirka 6.000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i hele Danmark. I det nye samarbejde mellem Statens Serum Institut og blodbankerne er det planlagt, at blodet fra donorerne skal testes hver anden uge. I de uger, hvor der ikke testes, bliver de indsamlede data analyseret.

    Indtil videre har stort set alle donorer i Aalborg takket ja til tilbuddet om at være med i tilbuddet, siger Bettina Sørensen, der er chef for blodbanken i Region Nordjylland.

    - Vi skal lave informationsmateriale til donorerne, og de skal spørges og give samtykke - og så skal vi jo lave en ekstra test. Men der er ikke meget ekstra arbejde i det, og derfor synes vi, det er en god idé at være med i det her store forsøg, siger Bettina Sørensen.

    Efter prøverne er blevet undersøgt for antistoffer hos blodbankerne, bliver resultaterne sendt til Statens Serum Institut. Her kobles data om antistof sammen med smittedate for at beregne, hvor stort mørketallet er.

    Hvis den testede person har fået en positiv PCR-test, vil personen ikke være en del af mørketallet, da personen allerede indgår i de kendte smittetal, som bliver opgjort hver eneste dag.

    Det kunne tyde på, at der er væsentlig flere af os, der allerede har haft infektionen, end vi går og tror.
    Christian Erikstrup, professor ved Aarhus Universitetshospital

    - Siden omikron kom til Danmark og blev den dominerende variant, har smittetallene været meget høje. Desuden er positivprocenten – det vil sige andelen af prøver, der hver dag tester positiv i de daglige PCR-test – også meget høj, siger Christian Erikstrup.

    - Det kunne tyde på, at der er væsentlig flere af os, der allerede har haft infektionen, end vi går og tror. Det er det, vi gerne vil undersøge.

    Fra Statens Serum Instituts side håber man også, at tallene fra undersøgelsen kan være med til at vise, hvor langt inde i bølgen, Danmark er. Og de tal kan få en ikke så ubetydelig rolle i den kommende tid, forklarer Christian Erikstrup.

    - Det vil kunne gøre os klogere på, om omikron måske er endnu mildere, end vi regnede med – eller hvor svær den i virkeligheden er. Det kan i sidste ende have betydning for de nødvendige restriktioner.

    I undersøgelserne kan der opstå nogle usikkerheder, da det kan være svært at undersøge antistoffer hos de personer, der har fået infektionen og samtidig har været vaccinerede, fortæller Christian Erikstrup.

    - Men vi bliver formentlig bedre over tid til at sige, hvor præcist mørketallet i virkeligheden er. Det er i hvert fald det, vi håber på.

    Allerede inden for de næste par uger forventes det, at de første bud på mørketallene ligger klar. Men undersøgelsen med at måle antistoffer vil fortsætte de næste tre måneder.

  27. I dag kl. 13:32

    Brentford-træner Thomas Frank sigtet for rødt kort

    Thomas Frank fik rødt kort efter slutfløjtet i opgøret mod Wolverhampton. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)

    Det Engelske Fodboldforbund (FA) sigter den danske Brentford-cheftræner, Thomas Frank, ovenpå det røde kort i weekendens kamp.

    Det sker på baggrund af Franks sprogbrug og opførsel over for dommer Peter Bankes efter slutfløjt af Brentfords nederlag til Wolverhampton, begrunder FA.

    Den danske træner, der netop har forlænget sin kontrakt i Brentford, kan forsvare sig indtil torsdag i sagen.

    Allerede efter kampen undskyldte Frank over for sine spillere.

    - Jeg sagde til spillerne, at de skulle passe på ikke at få gule kort, så jeg undskyldte til dem for ikke at kunne styre mine følelser, sagde Thomas Frank ifølge Sky Sports efter kampen.

  28. I dag kl. 13:01

    Magtfuld 3F'er så ingen anden udvej: 'Det er noget af det værste, jeg har oplevet'

    - Jeg er dybt berørt af det her. Personligt har jeg kendt Per i 25 år, og jeg synes, at det er træls, at vi er kommet hertil, siger Allan Busk, der er lokalformand i Aalborg. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Der blev ikke danset sejrsdans.

    Nej, faktisk var der mere tale om begravelsestemning, da den magtfulde lokalformand for 3F i Aalborg, Allan Busk, skulle kommentere, at hans forbundsformand, Per Christensen, netop havde indgået en aftale om at stoppe med øjeblikkelig virkning.

    - Jeg er dybt berørt af det her. Personligt har jeg kendt Per i 25 år, og jeg synes, at det er træls, at vi er kommet hertil, siger Allan Busk.

    Var der andre veje, end at han skulle stoppe?

    - Nej, det var der ikke.

    Per Christensens farvel kommer, efter at BT i weekenden kunne afsløre, at den magtfulde forbundsformand havde levet et dobbeltliv, hvor han to gange har haft forhold til to forskellige kvinder, der ikke kendte til den andens eksistens.

    Sagen førte til, at hovedbestyrelsen 3F i dag holdt krisemøde, men det blev aldrig en diskussion blandt de 88 hovedbestyrelsesmedlemmer om, hvorvidt Per Christensen skulle have sparket.

    3F og Per Christensen var nemlig allerede blevet enige om, at otte år i spidsen for landets største fagforening nu var slut.

    Allan Busk, hvis Per Christensen ikke selv havde gjort det, havde det så været din anbefaling, at han skulle trække sig?

    - Vi kom ikke så langt, at vi kom til at drøfte det. Det er hypotetisk, og det ønsker jeg ikke at svare på.

    Hvilke følelser efterlader det dig med?

    - Det efterlader mig med følelsen af, at vi har mistet en fantastisk god tillidsmand. Vi er berørte af det her. Det er ikke bare en formand. Det er Per - vores kammerat. Det er noget af det værste, jeg har oplevet i mine 25 år i den danske fagbevægelse.

    Allan Busk mener dog ikke, at sagen kommer til at svække 3F på sigt.

    - Nu skal vi have samlet op og komme fremad. Vi er Danmarks stærkeste fagforening, og det er vi stadigvæk, men det er klart, at det ikke er godt.

    Det bliver indtil videre den nuværende næstformand i 3F, Tina Christensen, som skal konstitueres som ny formand.

    Hun holdt efter krisemødet et kort pressemøde, hvor hun valgte at kommentere BT's afsløringer om Per Christensens dobbeltliv.

    - Det er en ufattelig ulykkelig sag, og jeg har stor sympati for de kvinder, det er gået ud over. Der har været børn og familier, der også har været involveret, og derfor er der vel ingen, der kan finde på at sige, at det ikke er noget, som rører en. Det berører i hvert fald mig, siger hun.

    Hvad mener du, om Per Christensens beslutning om at gå af?

    - Det er en beslutning, som er taget i enighed, og jeg tænker, at 3F ikke kunne leve med, at Per fortsætter som formand. Det er en aftale, der gør, at vi kan komme videre, siger Tina Christensen, der ikke vil kommentere, hvem der tog initiativ til aftalen.

    Hun vil heller ikke forholde sig til, om hun går efter formandsposten, når der skal vælges en ny permanent formand for landets største fagforening.

    Det er ikke kun de i alt fire kvinder, som ifølge BT står på den nu tidligere forbundsformands generalieblad.

    Avisen rejser nemlig også alvorlige anklager om, hvordan Per Christensen har brugt sin position i 3F til at dække over sit bedrageri.

    Blandt andet har Per Christensen ifølge BT i mindst et tilfælde benyttet en lejlighed, der ellers stod til rådighed for ”værdigt trængende chauffører”.

    I BT kan man også læse, at Laila Kildesgaard, som ufrivilligt indgik i et dobbeltforhold med Per Christensen fra 2008 til 2014, fortæller, at hun blev kontaktet af 3F's advokat.

    Det skete, efter hun havde afsluttet forholdet og overvejede at gøre offentligheden opmærksom på bedraget.

    Per Christensen har i to Facebook-opslag selv erkendt, at han har bedraget kvinderne. Han skriver videre, at han er gået i behandling.

    - Jeg har såret og svigtet kvinder, som jeg elskede, og deres familier. Jeg angrer dybt, at jeg lod mit svigt og løgnene komme så langt ud, som jeg gjorde. Jeg er meget ked af og kan se, at jeg har forvoldt meget smerte og vrede hos mennesker, der stod mig allernærmest.

    3F’eren benægter til gengæld pure, at han "skulle have fået en lejlighed stillet til rådighed for at dække over rodet i mit privatliv".

    Overfor BT afviser 3F’s advokat, at han tilbage i 2015 skulle have forsøgt at stoppe Laila Kildesgaards planer om at gå til medierne med sin historie.

    Foruden sin post i 3F, så mister Per Christensen også begge sine bestyrelsesposter i Arbejdernes Landsbank og Pension Danmark, oplyser 3F til DR Nyheder. Disse har han bestredet qua hans rolle som 3F-formand

    DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra Per Christensen om hans beslutning om at stoppe i 3F.

  29. I dag kl. 13:00

    Rusland sætter oppositionsleder Navalnyj på terrorliste

    Den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet opført på de russiske myndigheders liste over terrorister og ekstremister.

    Ud over Navalnyj er yderligere ni af hans rådgivere og støtter blevet opført på listen.

    Det oplyser hans egen antikorruptionsbevægelse, FBK, skriver Ritzau.

    På terrorlisten er Navalnyj sidestillet med højreekstreme nationalister og udenlandske terrororganisationer som Islamisk Stat (IS).

    Navalnyj blev fængslet for et år siden. Han blev anholdt, da han vendte tilbage til Rusland efter et ophold i Berlin. Her var han blevet behandlet efter at have overlevet en forgiftning.

  30. I dag kl. 12:38

    Sjælden næbhval på besøg i Kolding Fjord

    En sjælden næbhval er spottet i Kolding Fjord, tirsdag den 25. januar 2022. Ifølge Dansk Pattedyratlas er døgling to gange registreret i indre danske farvande. Det vides ikke, hvorfor hvalen har forvildet sig til Kolding Fjord. (Foto: Presse-fotos.dk © Ritzau Scanpix)

    Bare svømme, bare svømme. Det mente fisken 'Dory' fra Disneys 'Find Nemo' i hvert fald.

    Og måske næbhvalen, der i øjeblikket huserer i Kolding Fjord, har tænkt det samme. Hvalen er i hvert fald lang væk fra de vante omgivelser i Nordatlanten.

    Ifølge Charlotte Bie Thøstesen, der er museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet, er der tale om en døgling, der hører til familien af næbhvaler.

    - Det er ikke første gang, at en døgling bliver observeret i danske farvande. Men det er bestemt ikke hverdagskost, siger hun til Ritzau.

    Næbhvalen har været i fjorden siden i går eftermiddag, og det er uvist, hvorfor den har fundet vej til de danske breddegrader.

    - Det kan have meget med tilfældigheder at gøre, at den har forvildet sig hertil. Det kan også være, at den er syg og svækket og har lagt sig til at dø. Det ved vi på nuværende tidspunkt ikke, siger Charlotte Bie Thøstesen.

  31. I dag kl. 12:16

    Bent Bøgsted genopstiller ikke ved næste folketingsvalg

    Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der næste gang udskrives valg. Den 66-årige nordjyde meddeler tirsdag sine partifæller på Christiansborg, at han ikke genopstiller. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der udskrives valg næste gang.

    Bent Bøgsted pointerer over for avisen, at beslutningen om ikke at genopstille blev truffet sidste sommer, og at den ikke er udløst af weekendens formandsvalg i partiet. Her støttede Bent Bøgsted Martin Henriksen.

    - Kristian (Thulesen Dahl, red.) bad mig om at vente med at offentliggøre beslutningen til efter kommunalvalget. Da der så umiddelbart efter blev indkaldt til ekstraordinært årsmøde, valgte jeg at vente til nu for at holde tingene adskilt, siger Bent Bøgsted.

    - Jeg døjer lidt med helbredet. Jeg er lige blevet 66 og har været i Folketinget i 20 år, så jeg synes, jeg har aftjent min værnepligt, siger Bent Bøgsted til TV 2 Nord.

  32. I dag kl. 12:08

    DF'er Marie Krarup i skarp kritik af Pia Kjærsgaard

    Både tidligere formand Kristian Thulesen Dahl (DF) og Marie Krarup (DF) retter nu skarp kritik mod partistifter og ex-ex-formand Pia Kjærsgaard på vej til partiets første gruppemødet, efter Morten Messerschmidt er blevet valgt til formand.

    Folketingsmedlem Marie Krarup (DF) kalder hende en 'stor del af problemet' i Dansk Folkeparti - som Marie Krarup har meldt ud, at hun overvejer at forlade.

    - Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre, siger hun.

    - Hun er en meget, meget stor del af problemet.

    Er du bange for at partiet går i opløsning?

    - Ja, siger hun.

    Kristian Thulesen Dahl siger, at Pia Kjærsgaard har gjort det svært for ham i sin tid som formand.

    - Der er ingen tvivl om, at Pia har haft sine egen dagsordener og har ønsket at styre noget mere, end hun skulle som ex-formand, siger han og slår fast, at han ikke mener, hverken han selv eller Pia Kjærsgaard skal være en del af ledelsen fremover.

    Hvilken fremtid Pia Kjærsgaard skal have under Morten Messerschmidts formandsskab, vil Morten Messerschmidt ikke ind på endnu.

    - Jeg ser Pia Kjærsgaard som en central del af folketingsgruppen, siger han.

  33. I dag kl. 11:50

    MINUT FOR MINUT: Næstformand efter Per Christensens afgang: 'En meget, meget usædvanlig dag'

    Næstformand i 3F Tina Christensen briefer pressen efter 3F's hovedbestyrelses møde i København. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)
  34. I dag kl. 11:45

    Per Christensen stopper som formand for 3F

    Landets største fagforening, 3F, skal find en ny forbundsformand, efter at Per Christensen netop har meddelt, at han stopper efter mere end otte år på posten.

    Det skriver 3F i en pressemeddelelse.

    - 3F's ledelse og formand Per Christensen har i dag indgået en gensidig aftale, om at Per Christensen fratræder sin stilling som formand.

    Nyheden kommer, efter at BT har kunnet afsløre, hvordan 3F-formanden af to omgange har levet et dobbeltliv med flere kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

    3F's næstformand Tina Christensen siger i pressemeddelsen, at der i forbindelse med sagen er sået tvivl om Per Christensens evner som formand, og at man derfor er nået til en gensidig forståelse om at stoppe samarbejdet.

    - Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation. Det har både vi og Per Christensen erkendt - derfor stopper han nu som formand i en gensidig forståelse, siger hun.

  35. I dag kl. 11:34

    Londons politi efterforsker nu 'en række begivenheder' i Downing Street under sidste to års coronanedlukninger

    Britisk politi efterforsker nu brud på corona-restriktionerne under "flere begivenheder" i Downing Street 10, premierministerens kontor og embedsbolig i London, under de seneste års nedlukninger i England.

    Det oplyser chef for Londons Metropolitan Police, Cressida Dick, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    - Jeg kan bekræfte, at vi nu efterforsker en række begivenheder, der fandt sted i Downing Street og Whitehall i løbet af de sidste to år for brud på covid-19-restriktionerne, siger hun.

    Meldingen kommer efter nye festanklager igen i går så dagens lys - denne gang i forbindelse premierminister Boris Johnsons fødselsdag i juni sidste år.

  36. I dag kl. 11:27

    Jeppe Kofod undrer sig over, at danske soldater ikke er velkomne i Mali

    Det vækker undren hos den danske regering, at danske specialstyrker ikke er velkomne i Mali.

    De er nemlig indsat efter en klar invitation fra Mali, hvor en dobbelt kupmager sidder på magten.

    Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der i øjeblikket er i Bruxelles for blandt andet at diskutere sanktioner mod styret i det skrøbelige, vestafrikanske land.

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at i øjeblikket er der en hård diplomatisk diskussion med overgangsregeringen. De har sat demokratiet ud af kraft, som vi lægger vægt på kommer tilbage så hurtigt som muligt, siger Kofod til Ritzau.

  37. I dag kl. 11:26

    Fagforeningsboss stopper efter afsløring om dobbeltliv med flere kvinder

    Per Christensen stopper som forbundsformand i 3F. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Landets største fagforening, 3F, skal se sig om efter en ny forbundsformand, efter at Per Christensen netop har meddelt, at han stopper efter mere end otte år på posten.

    Det skriver 3F i en pressemeddelelse.

    - 3F's ledelse og formand Per Christensen har i dag indgået en gensidig aftale, om at Per Christensen fratræder sin stilling som formand.

    - Aftalen sker på baggrund af sagen vedrørende Per Christensens private liv, der har fyldt meget i medierne i den seneste tid, lyder det i pressemeddelelsen.

    Nyheden kommer, efter at BT i weekenden har kunnet afsløre, hvordan 3F-formanden af to omgange har levet et dobbeltliv med flere kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

    Per har i næsten 40 år været en stærk og meget dygtig tillidsvalgt, der har været populær og vellidt blandt både de 265.000 kolleger og samarbejdspartnere.
    Tina Christensen, næstfomand 3F.

    To af kvinderne – Amalie Mathiassen og Louise Mogensen – var henholdsvis gift med og fast kæreste til Per Christensen i næsten to år frem til efteråret 2021 uden at kende til hinanden.

    Per Christensen formåede blandt andet at være på ferierejser og til familiefødselsdage uden, at de to kvinder fik kendskab til hinanden, skriver BT.

    3F's næstformand, Tina Christensen, siger i pressemeddelelsen, at der i forbindelse med sagen er sået tvivl, om Per Christensens evner som formand, og at man derfor er nået til en gensidig forståelse om at stoppe samarbejdet.

    - Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation. Det har både vi og Per Christensen erkendt - derfor stopper han nu som formand i en gensidig forståelse, siger hun.

    Tina Christensen takker den afgående formand for hans arbejde for 3F.

    - Per har i næsten 40 år været en stærk og meget dygtig tillidsvalgt, der har været populær og vellidt blandt både de 265.000 kolleger og samarbejdspartnere.

    I forbindelse med, at Per Christensen stopper som 3F-formand, så mister han også sine poster i både Arbejdernes Landsbank og Pension Danmark, meddeler 3F til DR Nyheder.

    I pressemeddelelsen tager næstformanden ikke stilling til de ting, som Per Christensen i BT i weekenden er blevet beskyldt for.

    Der er tale om alvorlige anklager om, hvordan den nu tidligere forbundsformand har brugt sin position i 3F til at dække over sit bedrageri.

    Blandt andet har Per Christensen ifølge BT i mindst et tilfælde benyttet en lejlighed, der ellers stod til rådighed for ”værdigt trængende chauffører”.

    I BT kan man også læse, at Laila Kildesgaard, som ufrivilligt indgik i et dobbeltforhold med Per Christensen fra 2008 til 2014, fortæller, at hun blev kontaktet af 3F's advokat.

    Det skete, efter hun havde afsluttet forholdet og overvejede at gøre offentligheden opmærksom på bedraget.

    Per Christensen har i to Facebook-opslag selv erkendt, at han har bedraget kvinderne. Han skriver videre, at han er gået i behandling.

    - Men jeg har såret og svigtet kvinder, som jeg elskede, og deres familier. Jeg angrer dybt, at jeg lod mit svigt og løgnene komme så langt ud, som jeg gjorde. Jeg er meget ked af og kan se, at jeg har forvoldt meget smerte og vrede hos mennesker, der stod mig allernærmest.

    3F’eren benægter til gengæld pure, at han ’skulle have fået en lejlighed stillet til rådighed for at dække over rodet i mit privatliv'.

    Overfor BT afviser 3F’s advokat, at han tilbage i 2015 skulle have forsøgt at stoppe Laila Kildesgaards planer om at gå til medierne med sin historie.

  38. I dag kl. 11:14

    Tidligere leder i børsnoteret selskab tiltalt for insiderhandel

    Hvis det står til anklagemyndigheden, så skal en tidligere ledende medarbejder i et børsnoteret dansk selskab i fængsel.

    I en pressemeddelelse lyder det, at medarbejderen havde udnyttet sin viden om en mulig annullering af en produktlancering til at sælge aktier for 2,2 millioner kroner i maj 2019.

    Det er ulovligt og kaldes insiderhandel.

    Efterforskningen blev indledt i februar 2020, da Finanstilsynet anmeldte mistanken om mulig insiderhandel. Den ledende medarbejder stod nemlig på virksomhedens insiderliste på samme tidspunkt, som aktiesalget fandt sted.

    Ifølge nyhedsbureauet Ritzau tjente medarbejderen 388.854 kroner, som anklagemyndigheden kræver konfiskeret.

  39. I dag kl. 11:13

    EM-kampenes bedste spiller får hygiejnesæt i præmie

    Når kampens bedste spiller kåres under EM i håndbold, er præmien en pakke med 38 hygiejnesæt.

    Ikke til spilleren selv, men til familier i det afrikanske land Malawi, hvor lidt over 40 procent af befolkningen ikke har adgang til rent vand.

    Hygiejnesættene kan hjælpe 190 mennesker i Malawi med at få rent vand og sanitet i en måned.

    Det er en af slutrundens store sponsorer, pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro, der sammen med Røde Kors donerer hygiejnesættene.

    Der bliver kåret en 'kampens bedste spiller' i 65 kampe under EM-slutrunden.

  40. I dag kl. 11:02

    Flere forsikringsselskaber accepterer bøde for kønsdiskrimination

    I alt otte forsikringsselskaber har indtil videre accepteret at betale en bødestraf for at have kønsdiskrimineret gravide og nybagte mødre.

    I alt har bagmandspolitiet udstedt bøder på op til 1,4 millioner kroner til 14 selskaber.

    De resterende selskaber har frist indtil den 1. februar til at meddele, om de accepterer bøden. Hvis ikke vil sagerne blive indbragt for en domstol af bagmandspolitiet.

  41. I dag kl. 14:39

    Regeringen klar med handlingsplan mod jødehad: Holocaust skal være obligatoriskskoleskemaet

    Justitsminister Nick Hækkerup samt kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede tirsdag morgen regeringens handlingsplan mod antisemitisme. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Tidligere stod der, at terrorangrebet i København var i 2018. Dette er dog ikke korrekt. Angrebet fandt sted i 2015.

    Rundt i landets folkeskoler og gymnasier skal det fremover være en pligt at modtage undervisning i holocaust.

    Sådan lyder et af i alt 15 initiativer, som her til morgen er blevet præsenteret i regeringens nye handlingsplan, der skal være med til at bekæmpe jødehad i Danmark og "forhindre at antisemitismen slår rødder i Danmark".

    - De seneste tal fra Rigspolitiet viser, at problemet desværre er blevet større inden for de seneste fem år, siger justitsminister Nick Hækkerup (S), der er mødt tidligt op på pressemødet sammen med kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og formand for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein.

    - De danske jøder skal kunne leve trygt i Danmark. Vi vil ikke acceptere antisemitisme, og derfor præsenterer vi i dag en plan, forsætter han.

    Her kan du se lidt af morgenens pressemøde:

    Undervisningsminister Pernille Rosentkranz-Theil (S) skulle også have deltaget på mødet, men var nærkontakt til en coronasmittet og var derfor ikke med.

    Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have.
    Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund

    I ordet antisemitisme ligger det, at man har en fjendtlig indstilling over for jøder med religiøs, politisk, social eller racistisk begrundelse og fra 2017 til 2020 er antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder og jødedommen ifølge Rigspolitiet steget fra 38 til 79 sager.

    I medierne har man også kunne læse om episoder, hvor der er blevet lavet hærværk på jødiske gravpladser. I 2021 skete det i Aalborg, mens 84 gravsten enten blev overmalet eller væltet på en jødisk gravplads i Randers i 2018.

    pressemødet blev der også nævnt terrorangrebet på Krudttønden i København i 2015, hvor attentatmanden flygtede videre til synagogen i Krystalgade og dræbte den 37-årige vagt Dan Uzan.

    Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund, og formand Henri Goldstein er da også umiddelbart meget godt tilfreds med resultatet.

    - Jeg synes i allerhøjeste grad, at planen er god. Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have, siger han.

    Når det kommer til den obligatoriske undervisning i holocaust, vil man for ggymnasierne ændre i lærerplanerne i historie.

    Hos folkeskolerne vil regeringen rent teknisk ændre i folkeskolens historiekanon, hvor der eksempelvis allerede er et punkt med Jødeaktionen af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark. Fremover vil det altså blive udvidet til også at omfatte hele Holocaust.

    Når en historisk begivenhed er på folkeskolens historiekanon, skal der undervises i det.

    De mange initiativer kommer til at brede sig over syv ministerområder, og på kulturområdet vil der blive afsat midler til, at "Dansk Jødisk Museum i samarbejde med landets museer og biblioteker planlægger, opsætter og gennemfører udstillinger og debatarrangementer om dansk-jødisk kulturhistorie", står der i pressemeddelelsen.

    Regeringen præsenterede handlingsplanen klokken 08.30 hos Det Jødiske Samfund i København. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    - At tiden nu betyder, at de sidste overlevende er ved at gå bort, må ikke betyde, at vi glemmer som folk, og derfor skal vi have udbredt kendskabet, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, som også pointerer, at det med at udbrede kendskabet handler om mere end bare at læse en bog i skolen.

    En af dem, der har haft opfordret regeringen til netop at lave en handlingsplan, er Jonathan Harmat, som er jøde og forsker i antisemitisme på Copenhagen Business School. I 2018 var han med til at lave en undersøgelse om oplevelser og erfaringer med antisemitisme i 12 europæiske medlemslande.

    - Det viste i korte træk, at 9 ud 10 europæiske jøder følte en stigende grad af antijødiske holdninger. Det kom særlig til udtryk på internettet.

    - For mange betød det, at de til dels gemte deres jødiske identitet, ikke viste sig offentligt og var betænkelig, når de skulle til jødiske institutioner, skoler, synagoger og så videre.

    Han påpeger, at der er nogle mindre radikale grupper i Danmark - både på den nynazistiske højrefløj og inden for islamiske miljøer - som udgør en reel trussel for jødiske borgere i Danmark.

    I regeringens handlingsplan er der også initiativer, som skal være med til at forebygge antisemitisme i særlige miljøer- eksempelvis skal politiets uddannelse styrkes i forebyggelse af radikalisering og antisemitisme.

  42. I dag kl. 10:58

    Fem ting du skal vide om de danske soldater i Mali

    I sidste uge ankom 90 danske soldater til den europæiske specialstyrkemission i Mali. Her ses Takuba-styrkens hovedkvarter i Gao, Mali. (Foto: PAUL LORGERIE © Ritzau Scanpix)

    Det er blot en uge siden, Danmark sendte et hold jægersoldater og et kirurghold til det Vestafrikanske land Mali på mission under navnet Takuba Task Force.

    Men de danske soldater er ikke velkomne i Mali. Sådan lød meldingen i hvert fald sent i aftes i en udtalelse fra landets styre til nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge det danske udenrigsministerium er man i gang med at forsøge at få klarhed præcis, hvad der er baggrunden for udmeldingen fra Mali.

    Så hvad er egentlig op og ned i sagen? Her forsøger vi at give svar på, hvad vi ved indtil videre med hjælp fra DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, og to forskere fra Forsvarsakademiet.

    Danmark har også tidligere haft tropper i Mali og dette C130J Hercules-transportfly, som her ses i gang med at blive gjort klar til afgang fra Flyvestation Aalborg til Mali i Vestafrika, onsdag den 13. november 2019. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    - Vi er fra dansk side i kontakt med det maliske overgangsstyre. Der er på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed om overgangsstyrets udmelding. Det danske bidrag er en del af den fransk-ledede indsats i Mali, og vi koordinerer derfor også løbende og tæt med vores partnere, ikke mindst Frankrig. Vi arbejder på højtryk for at skabe større klarhed over situationen, lød det sent i går aftes i en skriftlig udtalelse til DR Nyheder.

    Her til formiddag lød meldingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at man stadig arbejder på sagen:

    - Vi arbejder videre for at få opklaret, hvad der er bevæggrunden bag overgangsstyrets udmeldinger og afklare, hvad der er af indhold i det. Men Danmark er til stede efter en klar invitation, et klart grundlag, ligesom de andre i operationen, siger udenrigsministeren til DR Nyheder.

    Søren Bendixen, Afrika-korrespondent i DR Nyheder:

    - Det er en meget opsigtsvækkende melding, der kommer på et tidspunkt, hvor der foregår nogle meget hårde diplomatiske forhandlinger mellem Mali og EU.

    - EU er voldsomt irriteret på Mali, over at militærstyret har valgt at udskyde et planlagt demokratisk valg i februar, men også, at Mali er begyndt at samarbejde med russerne og også har inviteret den private lejehær Wagner-gruppen ind til at bekæmpe islamistiske terrorister. I går holdt EU så et udenrigsministermøde, hvor man blev enige om at indføre sanktioner mod Mali, hvis de ikke retter ind – og det er i det lys, man skal se den her udmelding.

    De europæiske styrker i Mali er blandt andet med til at træne maliske soldater til at bekæmpe islamistiske terrorgrupper, her i Sevare i Mopti-regionen i Mali, marts 2021. (Foto: PAUL LORGERIE © Ritzau Scanpix)

    Troels Burchall Henningsen, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet:

    - Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at det er rigtigt. For det første har vi haft udsendt soldater mange gange før og har efterhånden stor erfaring. Vi har også en erfaren ambassadør dernede, og der er tale om en aftale, som blev indgået allerede sidste forår. Vi er der efter invitation fra overgangsregeringen i Mali, så de har udmærket vidst, at vi kom, siger han.

    Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet:

    - Umiddelbart tror jeg, at Danmark bliver brugt som gidsel i magtkamp mellem Mali og EU/Frankrig, som jo er kritisk over for kupmagerne og deres samarbejde med Wagner-gruppen. Jeg kan ikke forestille mig, at juristerne ikke har været inde over som altid, når vi udsender. Jeg tror, der er styr på det fra Danmarks side.

    Frankrig har indtil sidste år haft omkring 5.100 soldater stationeret i Sahel-regionen i Afrika, som også huser Mali. Her ses franske soldater på arbejde i Gao, Mali, sidste sommer. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Søren Bendixen, Afrika-korrespondent i DR Nyheder:

    - Hvis det her skulle vise sig at være ægte, så handler det nok i højere grad om, at man godt kan bruge Danmark i det her diplomatiske spil.

    - Det ville have været lidt farligere, hvis man havde bedt større lande om at rette ind og trække sig ud. Men Danmark har 90 soldater, så hvis de i sidste ende skulle trække sig ud, er det ikke noget, der vil ændre markant på den sikkerhedspolitiske situation i landet. Så det er på den måde en gratis omgang.

    Troels Burchall Henningsen, adjunkt ved institut for strategi og krigsstudier på Forsvarsakademiet:

    - Set udefra lader det til at være et led i politisk spil. Havde man gjort det her med Frankrig, så havde det haft store omkostninger, men vælger man et juniorland, der lige er kommet til landet, så er det mindre risikabelt.

    En soldat fra Takuba-styrken under en patrulje nær grænsen til Niger i Mali, august 2021. (Foto: PAUL LORGERIE © Ritzau Scanpix)

    Søren Bendixen, Afrika-korrespondent i DR Nyheder:

    - I sidste ende kan man jo blive tvunget til at tage hjem. Jeg tror dog ikke, at man er på vej hjem hverken i dag eller i morgen, men at det er noget, man vil forhandle om.

    Troels Burchall Henningsen, adjunkt ved Institut for stategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet:

    - Det er op til Mali selv at vurdere, om hvilke protokoller, der skal overholdes. Der er ikke en tjekliste, som man skal igennem. Men har Danmark ifølge Mali ikke en klar invitation, så er der ikke noget juridisk grundlag for at have danske tropper i landet, og i et sådan tilfælde må de rejse hjem.

  43. I dag kl. 10:48

    Militæret har taget magten i Burkina Faso - Og det kan gøre Vestens terrorkamp vanskeligere

    Militærfolk gik i går på nationalt tv og annoncerede, at de havde taget magten i Burkina Faso. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Militæret i Burkina Faso har afsat præsidenten, suspenderet forfatningen, opløst regeringen og lukket landets grænser.

    Det oplyste militæret sent mandag i en udtalelse på statsligt tv.

    Magtovertagelsen skyldes ifølge militæret blandt andet den forværrede sikkerhedssituation i landet og den nu afsatte præsidents manglende evne til at samle den vestafrikanske nation og håndtere dens udfordringer, blandt andet en islamistisk opstand. Det skriver Reuters.

    Udmeldingen, der blev læst op af repræsentanter for en hidtil ukendt militærgruppe, kom efter to dage med forvirring og frygt i hovedstaden Ouagadougou, hvor der ifølge Reuters er blevet affyret skud i flere militærlejre rundt omkring i byen.

    Ifølge militæret er kuppet dog blevet ført ud i livet uden vold, og de anholdte er blevet ført til et "sikkert sted".

    Gårsdagen bød ellers på forskellige meldinger, mens der herskede usikkerhed om, hvor præsident Roch Kaboré befandt sig.

    Tidligt på dagen oplyste det vestafrikanske lands regeringsparti, at præsidenten havde overlevet et attentatforsøg. Her blev det således oplyst, at præsidentens bolig var blevet invaderet, og at nationalt tv og radio var blevet overtaget.

    I skrivende stund vides det endnu ikke, hvor præsident Kaboré befinder sig. Efter flere modstridende meldinger lød meldingen i går fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at man vidste, at præsidenten er i militærets varetægt.

    Udviklingen i det vestafrikanske land er ikke overraskende, når man tager i betragtning, at landet i de første otte måneder af 2021 oplevede mere end 700 militante angreb, fortæller, DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

    Han påpeger til gengæld, at Vestens jagt på terrorister i området - som Danmark tager del i - kan blive sværere, hvis kupmagerne bliver siddende.

    Et ulmende oprør blandt Burkina Fasos væbnede styrker tog til i styrke i søndags, da demonstranter blandt andet satte ild til regeringens partikontorer, kaserner blev indtaget, og der lød skud i hovedstaden, Ouagadougou.

    I går udviklede det sig så til et decideret militærkup, hvor en række højtstående medlemmer af militæret gik på stats-tv og erklærede, at præsident Kaborés tid var ovre.

    Militæret i Burkina Faso har flere gange beskyldt landets regering for ikke at støtte dem tilstrækkeligt i kampen mod militante islamister.

    I en udtalelse skriver militæret, at præsidenten har fejlet i forsøget på at forene nationen og håndtere sikkerhedskrisen, der "truer selve landets fundament", beretter BBC.

    En talsmand for soldaterne, som gør oprør, har ligeledes sagt, at det kræver "passende" ressourcer og træning, hvis de skal bekæmpe islamisterne i området, der har bånd til militante bevægelser som Islamisk Stat og al-Qaeda, påpeger Ritzau.

    Kaboré blev ellers valgt i både 2015 og 2020 efter valgløfter om at prioritere kampen mod områdets jihadistiske oprørsgrupper. Men i den seneste tid har han mødt voksende vrede over hans manglende evne til at gøre en endnu på blodsudgydelserne, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Herunder i november, hvor der udbrød voldelige protester, efter 49 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker blev dræbt i et militant angreb.

    Kupforsøg er ikke uhørte i Burkina Faso, og det samme kan man sige om nabolandet Mali, som har været igennem to kup - I 2020 og igen i maj 2021.

    Det var i netop Mali, at kampen mod områdets militante islamistiske militsgrupper startede, inden den bredte sig til nabolandet Burkina Faso.

    Dansk militær har i de senere år opereret i området som en del af den franske anti-terror-operation "Operation Barkhane", og så sent som i sidste uge ankom danske jægersoldater, et hold af kirurger og andet personale fra det danske forsvar Mali.

    Her skal de være med til at stabilisere Mali og sikre beskyttelsen af civile i den såkaldte Sahel-region i Afrika mod terrorgrupper.

    Den danske udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen (S), skrev i går, at han er bekymret over udviklingen i Burkina Faso:

    "Jeg er meget bekymret over udviklingen i Burkina Faso med et muligt militærkup. Jeg er bekymret over konsekvenserne for befolkningen, der allerede har mange udfordringer", skriver ministeren. (Foto: Screenshot fra Twitter)

    Også den Afrikanske Union fordømmer kuppet og opfordrer hæren "til at opfylde deres forpligtelser om at forsvare landet både internt og eksternt", lyder det i en udtalelse fra unionen, der består af 55 afrikanske lande.

  44. I dag kl. 10:47

    Skal pårørende tage mere ansvar for omsorg af ældre? Mangel på hænder får flere til at foreslå det

    Fremtidens ældrepleje kan blive indrettet markant anderledes end i dag. Flere stemmer efterlyser en grundig diskussion. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Du giver lige din gamle far støttestrømper på og hjælper ham i bad – og så går I en tur i skoven bagefter.

    I fremtiden kan børn, pårørende og frivillige skulle varetage langt flere opgaver i ældreplejen, lyder det nu flere steder i den offentlige sektor.

    Manglen på hænder er nemlig så stor, at vi er nødt til at tage en grundig diskussion af, hvordan den kan indrettes på en ny måde, siger Jakob Bigum Lundberg, formand for foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark.

    Det ville være svært at få til at passe med mit arbejde. Det bliver jo bestemte tidspunkter, jeg skal være der på.
    John Andersen, frivillig på plejehjem

    - Der er ikke noget quick fix. Vi er nødt til at sætte os sammen og tænke mere langsigtet over den her udfordring, for eksempel i en ældrekommission, siger han.

    Helt grundlæggende skitserer Jakob Bigum Lundberg to udfordringer for ældreplejen i fremtiden:

    - Det er meget store bjerge, vi skal bestige i de kommende år. Dels rekrutteringen af ansatte, men også den demografiske udvikling, der betyder, at der kommer flere ældre borgere med et plejebehov, siger han.

    I Silkeborg Kommune er der i øjeblikket 93 ledige stillinger på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Det svarer til hver 10. stilling i ældreplejen.

    Borgmester Helle Gade (S) efterlyser derfor idéer, der kan skaffe flere hænder, og det kunne komme fra de pårørende.

    - Vi har besøgsvenner på plejehjem, men skal vi lave det på andre måder? Der tænker jeg, at pårørende kan få de gode ideer og være med til at hjælpe med at løse nogle opgaver, siger hun og nævner muligheden for, at pårørende kan få en kompensation for at passe deres ældre.

    Også Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) slår ifølge Berlingske til lyd for nytænkning på ældreområdet og forbereder pårørende på at skulle bruge mere tid på at passe deres ældre i fremtiden.

    Han læner sig op ad en ny analyse fra Kommunernes Landsforening, der viser, at den offentlige sektor får behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere frem mod 2030, hvis vi ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau.

    Områdeleder på Rødegård Tina Rosendahl kunne sagtens se for sig, at frivillige og pårørende overtog flere opgaver fra personalet på plejehjemmet.

    På plejehjemmet Rødegård i Resenbro lidt uden for Silkeborg mangler man at besætte 4 ud af 20 faste stillinger. Områdeleder Tina Rosendahl har svært ved at få nogen til at søge de fire ledige stillinger.

    Hun kunne godt forestille sig, at frivillige og pårørende overtog nogle opgaver fra personalet.

    - Det kunne være en stor hjælp, hvis de gjorde rent og ordnede tøjvasken. Det ville frigive ressourcer til andre sundhedsfaglige opgaver, siger Tina Rosendahl.

    Rødegårds venneforening er allerede meget aktiv og står for høstfesten, juletræsfesten og meget andet, som personalet ikke har tid til, siger Tina Rosendahl.

    - De sørger for, at indgangspartiet altid er pænt arrangeret med blomster. Der arrangeres banko og gåture. Vi er oppe på fem personer i venneforeningen, der kommer hver torsdag og gør det.

    En af de aktive medlemmer i venneforeningen er chauffør John Andersen.

    Han var årets julemand, da der skulle deles gaver ud til de 33 beboere. Men han kommer også til hverdag.

    - Jeg har læst op for de ældre og set film med dem, og generelt siddet og hygget med dem, fortæller han.

    I forrige uge døde John Andersens mor på plejehjemmet, men han har tænkt sig at fortsætte som frivillig.

    Han er dog skeptisk over for idéen om at lade frivillige og pårørende klare flere faste opgaver som for eksempel vask af beboernes tøj og rengøring.

    John Andersen vil meget gerne hjælpe på plejehjemmet, men der er grænser.

    - Det ville være svært at få til at passe med mit arbejde. Det bliver jo bestemte tidspunkter, jeg skal være der på, og jeg har det bedst med at kunne komme og gå, når jeg har lyst, siger John Andersen.

    For nogle frivillige er der altså en grænse. Og ifølge borgmester Helle Gade skal der også være det.

    - Vi skal ikke have pårørende eller frivillige til at gøre noget, man ikke er kvalificeret til. Det har vi dygtige medarbejdere til. Det kan være alt muligt andet, og der skal ideerne komme fra dem, siger Helle Gade.

    Ifølge Jakob Bigum Lundberg har perioden med corona fået flere pårørende til at tage større ansvar på plejehjemmene, og det vil han tage med ind i diskussionen om den fremtidige indretning.

    - Jeg tror, vi kommer til at se mere af den her konkrete dialog med ældre og deres pårørende om, at hvis man alligevel er forbi, er det så ikke ok, at du sætter en støttestrømpe på eller sørge for et brusebad:

    - Også når vi bevæger os ind på den personlige pleje, kan der godt være nogle muligheder, men i første omgang vil det være praktiske opgaver, hvor pårørende vil kunne tage mere ansvar, siger Jakob Bigum Lundberg.

  45. I dag kl. 10:46

    Detektor: DF-politiker giver brexit æren for aktiegevinst - eksperter ryster på hovedet 

    Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Hjørring, Erik Høgh-Sørensen, har tjent cirka 30.000 kroner på sine britiske aktier. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    DF-politikeren Erik Høgh-Sørensen vil gerne have Danmark ud af EU ligesom Storbritannien.

    Det ”er en god forretning”, skriver han på Facebook og underbygger det med en ”sød, lille EU-nytårshistorie”, som han selv kalder det.

    For cirka et år siden – lige før brexit trådte helt i kraft – investerede han 150.000 kroner i det britiske aktieindeks FTSE 250.

    Nu har han solgt aktierne igen og tjent cirka 30.000 kroner på dem.

    - Min pointe: Det kan betale sig at investere i at forlade EU. I den grad, skriver Erik Høgh-Sørensen, der er byrådsmedlem i Hjørring og kort inden partiets formandsvalg i weekenden selv var kandidat til posten.

    Detektor har talt med tre eksperter, der alle siger, at man ikke kan give brexit æren for DF-politikerens aktiegevinst.

    I et interview med Detektor tilføjer Erik Høgh-Sørensen nu, at det nok også kun er 1.000 kroner ud af de i alt 30.000 kroners aktiegevinst, der skyldes brexit.

    Ifølge de eksperter, Detektor har talt med, er det for tidligt at konkludere, om Brexit kommer til at være en god eller dårlig forretning for Storbritannien.

    - Brexit er kun lige sket, så der er ligesom en tendens til at både tilhængere og modstandere overfortolker tallene en lille smule, siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

    De tre eksperter siger, at DF’erens aktiegevinst også kan være et udtryk for en generel vækst på aktiemarkederne globalt.

    - Det er jo ikke kun det britiske aktieindeks, der er steget. Det amerikanske aktieindeks er steget. Det danske aktieindeks er steget. Det tyske aktieindeks er steget, siger Mikael Olai Milhøj, chefanalytiker i Danske Bank.

    Det samme pointerer Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet.

    - Man havde for eksempel fået mere ud af at investere i danske aktier end eksempelvis engelske aktier i den periode.

    Professoren vurderer, at Erik Høgh-Sørensens aktiegevinst på 30.000 kroner “lige så godt kan være udtryk for tilfældigheder på markedet”.

    Danske Banks chefanalytiker Mikael Olai Milhøj vurderer, at de stigende aktier især handler om, at det meste af verden indtil videre er kommet godt igennem coronakrisen.

    - Hvis man siger, britisk økonomi boomer, så har man fuldstændig ret. Men det ser vi altså i alle lande. Det er et udtryk for, at vi er på vej tilbage fra coronakrisen, som var en meget, meget dyb krise, men også en meget kortvarig krise, siger Mikael Olai Milhøj.

    Over for Detektor anerkender DF-politiker Erik Høgh-Sørensen, at der kan være andre grunde end Brexit til, at hans aktier er steget, selvom han ikke nævner disse i sit Facebook-opslag.

    Kan der være andre grunde til, at dine aktier er steget?

    - Ja, det kan der sagtens, og jeg har heller aldrig hævdet andet.

    Hvor mange af de 30.000 kroners aktiegevinst kan tilskrives Brexit?

    - Ah, måske en rund tusse. Jeg ved det ikke. Det er rent gætteri. Det har jeg jo ikke regnet på, siger han til Detektor.

    Erik Høgh-Søren ligger i den forbindelse vægt på, at han ikke investerede sine penge i de 100 største britiske virksomheder, men de 250 næststørste virksomheder på listen, som er mindre globale og mere afhængige af, hvordan det går i Storbritannien.

    Hør hele interviewet med Erik Høgh-Sørensen i Detektors podcast.

  46. I dag kl. 10:33

    Taliban mødes i dag med Norges viceudenrigsminister

    Ifølge Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, er der tale om et nødvendigt onde at mødes med bevægelsen for at undgå en humanitær katastrofe i Afghanistan. Men besøget vækker stadig vrede - blandt andet fordi kritikere mener, at det kan være med til at legitimere Taliban-styret. (Foto: Stian Lysberg Solum © Ritzau Scanpix)

    I dag skal en delegation fra den militante islamistiske bevægelse Taliban mødes med Norges viceudenrigsminister.

    Det norske udenrigsministerium har inviteret Taliban i et forsøg på at afværge en humanitær katastrofe i Afghanistan, men der er ikke kommet meget konkret ud, fortæller DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

    - Det er en spæd begyndelse i en meget lang og kompliceret proces, der måske på et eller andet tidspunkt vil indebære en positiv forandring for de afghanere, som det hele handler om.

    Besøget har vakt stor forargelse i Norge.

    DR's korrespondent spurgte i går Talibans udenrigsminister, om han så det faktum, at møderne overhovedet finder sted, som sen sejr for Taliban.

    - Ja, vi har opnået meget, nu baner Norge vejen for os. Det er godt, at omverdenen har indledt en dialog med os, svarede Talibans udenrigsminister.

  47. I dag kl. 10:23

    AaB henter Viborg FF's Lars Friis som ny træner fra sommer

    Lars Friis overtager AaB fra august. (Foto: Frank Cilius © Ritzau Scanpix)

    Superliga-klubben AaB har skrevet kontrakt med Viborg FF's cheftræner Lars Friis fra 1. august.

    Dermed har den nordjyske klub fundet sin afløser, efter at spanske Marti Cifuentes valgte at stoppe i AaB i sidste uge og starte op i svenske Hammarby i stedet.

    Det er dog stadig ikke klart, hvem der skal stå for ansvaret for AaB-truppen i foråret. Klubben skriver på sin hjemmeside, at Rasmus Würtz og Oscar Hiljemark pt. står for holdet, men sportschef Inge Andre Olsen åbner op for en anden midlertidig løsning til cheftrænerrollen, indtil Lars Friis tiltræder til sommer.

    Lars Friis har skrevet under på en kontrakt frem til 2025 med AaB.

  48. I dag kl. 10:01

    3F-lokalformand før krisemøde: Per Christensen har vores fulde opbakning

    Det skal ikke koste 3F's forbundsformand, Per Christensen, posten, at han af to omgange har haft forhold til to kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

    Så klar i mælet er lokalformanden for 3F Storkøbenhavn, Jesper Holm, forud for et krisemøde. Mødet skulle have startet klokken 10, men er 10.30 endnu ikke begyndt.

    - Der er fuld opbakning til Per fra os i hele 3F Storkøbenhavn. I nogle dage vil det være besværligt, men på den lange bane er jeg ikke spor i tvivl om, at han er den rigtige forbundsformand, siger Jesper Holm.

    Noget mere fåmælt er lokalformanden i Aalborg, Allan Busk. Han fortæller, at han vil afvente Per Christensens redegørelse om forløbet.

    - Det er en træls sag, men nu er jeg simpelthen nødt til at gå inden for, siger han.

    Opdateret med, at mødestarten er udskudt.

  49. I dag kl. 09:53

    Blå partier i modsvar til rødt flertal: Vil sænke beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft yderligere

    Det fortæller Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige i dag.

    De mener, at grænsen bør ligge på 360.000 kroner om året, for at skaffe mere arbejdskraft i en tid, hvor der er stor mangel på hænderne. I alt foreslår partierne at sænke grænsen permanent for 12.000 personer om året.

    Til gengæld er det ikke arbejdskraft fra alle lande, der er velkommen.

    - Det er fra lande, vi har god erfaring med. Men den almindelige beløbsgrænse for andre lande, siger Nye Borgerliges formand Pernille Vermund.

    På Facebook har hun skrevet, at det særligt er muslimske lande i Nordafrika og Mellemøsten, der ikke er inkluderet i ordningen.

    Hverken regeringens forslag eller de blå partiers forslag har flertal i Folketinget.

  50. I dag kl. 09:23

    4.500 sygehusansatte i Region Syddanmark får lønforhøjelse

    4.500 medarbejdere på Region Syddanmarks sygehuse kan se frem til mere i løn.

    På et møde i går vedtog regionsrådet at sætte 70 millioner kroner af om året, der skal give et lønløft til særlige personalegrupper - for eksempel sygeplejersker på akut- og intensivafdelingerne.

    Regionen håber, at det kan være med til at rekruttere nye folk og holde på medarbejderne.

    Og det er der brug for, siger John Christiansen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark.

    - Nogle steder har det været nødvendigt at lukke afsnit og skære ned på operationskapaciteten. Og det skyldes ikke corona eller overenskomstforhandlingen. Det er fordi, der er for få medarbejdere.

Mere fra dr.dk