16 års arbejde kulminerer i september: Danske ringborge er snublende tæt på Unescos verdensarvsliste

Borgene har fået den højeste Unesco-vurdering, før deres skæbne afgøres til Unescos årsmøde i Saudi-Arabien i næste måned.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at ringborgene var centrum for konflikter og kampe i flere århundrede. Det er ikke rigtigt, da ringborgene kun var i brug i årtier.

I vikingetiden var de danske ringborge i årtier centrum for mange konflikter og kampe med lanser, sværd og kastespyd.

Til september vil flere borge spille hovedroller i endnu et slag - denne gang om pladser på Unescos verdensarvsliste.

Fem danske ringborge er i spil til at komme på listen, når den årlige verdensarvskongres afholdes i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, i næste måned.

I 2015 blev borgene ikke optaget i en fælles nordeuropæisk ansøgning, men denne gang er chancerne markant bedre.

Det vurderer formanden for den danske arbejdsgruppe og museumsdirektør ved Nordjyske Museer, Lars Christian Nørbach, der i 16 år har arbejdet på at få borgene på listen.

- Denne gang har vores bud fået den højeste vurdering ud af tre, så borgene er klar til at blive indskrevet, hvis alt går vel, siger han.

Verdensarvsquiz: Kender du den danske verdensarv?

Et levn fra Harald Blåtand

De fem vikingeborge, der er fra Harald Blåtands regeringstid i Danmark, er spredt ud over det danske landkort.

I Nordjylland ligger Aggersborg i Vesthimmerlands Kommune og borgen Fyrkat i Mariagerfjord Kommune.

I Odense Kommune finder man Nonnebakken, mens de to sidste vikingeborge i ansøgningen, Trelleborg og Borgring, ligger henholdvis i Slagelse og Køge Kommune.

Formanden for arbejdsgruppen fortæller, at den danske ansøgning opfylder verdensarvslistens kriterie tre og fire, som omhandler henholdsvis vidnesbyrd om kulturel tradition og landskab, der illustrerer en betydelig fase i menneskets historie.

- De fem ringborge opfylder kriterierne grundet deres arkitektur og deres stringente udformning. Desuden er borgene et eksplicit vidnesbyrd om Harald Blåtands ambition om at knytte Danmark til det europæiske kontinent, siger Lars Christian Nørbach.

Harald Blåtand var konge i Danmark under vikingetiden fra omkring år 958 til 987.

Første ansøgning gik i vasken

De fem ringborge har været igennem en lang ansøgningproces. Helt tilbage i 2007 begyndte det første arbejde for at få optaget borgene på Unescos verdensarvsliste, der har til formål at udvælge og bevare verdensarv.

Dengang sendte man en fælles nordeuropæisk ansøgning med lokationer fra vikingetiden fra Danmark, Sverige, Norge, Island og Tyskland.

- Man ønskede at lave den totale vikingeansøgning med vikingelokaliteter for alle lande. Desværre trak svenskerne sig i sidste øjeblik, og buddet faldt i 2015 på, at det ikke længere var fuldkomment, forklarer Lars Christian Nørbach.

Forsvarsværket Dannevirke, der ligger i Sydslesvig, var også en del af den mislykkede nordeuropæiske ansøgning, men formåede blot tre år senere at komme på verdensarvlisten gennem en separat ansøgning.

Det inspirede Lars Christian Nørbach og arbejdsgruppen til at arbejde videre med en udelukkende dansk ansøgning, hvilket i 2021 ledte til den endelige ansøgning på 400 sider.

Ansøgningen er blevet evalueret og har fået den bedst mulige vurdering, og det glæder formanden for arbejdsgruppen.

- Vores bud er blevet evalueret, vi har fået den højeste vurdering, og det anbefales at ringborgene optages. Vi står et rigtig godt sted i denne ansøgningsproces, siger han.

Aggersborg, der ligger i Vesthimmerlands Kommune, er den største af vikingetidens ringborge. (Foto: © Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Den danske liste kan næsten fordobles

Den 16.-20. september behandles nomineringerne i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, hvor det afgøres, om de danske ringborge bliver en del af den prestigefyldte verdensarvsliste, hvor mere end 1.150 lokationer er optaget.

Komiteen, der afgører ringborgenes skæbne, består af 21 lande, som kan stille spørgsmål til de 53 ansøgninger.

En dansk delegation rejser til Saudi-Arabien, og Lars Christian Nørbach er med på turen for at udføre det sidste lobbyarbejde og "overbevise de sidste tvivlere", forklarer han.

Hvis det lykkes borgene at komme på verdensarvslisten vil antallet af danske lokationer på listen stige fra syv til tolv.

Godt for turismen

Der kan være mange gevinster ved at få steder på verdensarvslisten - det kan blandt andet mærkes på turismen.

Det fortæller kommunikationschef i VisitDenmark, Anders Rosbo.

- Det har umiddelbart en stor, positiv effekt på besøgelsesinteressen, siger han.

Faktisk kan effekten sprede sig fra ringborgene og videre til Hobro, Køge og andre byer i nærheden.

- En markant større interesse vil også smitte af på restauranter og overnatningssteder i området, forklarer Anders Rosbo.

Flere af de danske lokationer, der er på Unescos verdensarvsliste lige nu, oplevede en mangedobling af besøgstallet, efter de kom på listen, siger han.