Fredag den 13. er ikke kun en gyseraften. Det er i dag også en fødselsdag. Internettet fylder 20 år, og er altså ikke længere teenager med bumser og identitetsproblemer.
Det er naturligvis ikke præcis 20 år siden i dag, at en eller anden nørd tog en en computer og skabte internettet som vi kender det.
Det man fejrer i dag er, at datalogen Tim Berners-Lee skrev en skelsættende artikel med en meget kedelig titel.
- Information Management: a Proposal, Informations-styring, et forslag.
Problemer med informationer på CERNTim Berners-Lee arbejdede på den internationale forskningsorganisation CERN i Geneve. Her havde man sit hyr med at holde styr på information og data, som forskerne skulle dele.
Problemet var at informationerne skulle ud på alle computere, men Tim Bernes-Lee så at det var smartere, at informationerne lå et sted, som alle computere havde adgang til.
Han foreslog derfor, at man lavede et netværk, hvor sider med information blev knyttet sammen i et komplekst net, ved hjælp af klikbare hyperlinks. Han så, at netværket ikke bare kunne bruges i CERN, men i hele verden.
Nettet hed MeshHan fandt ikke navnet World Wide Web med det samme, men kaldte det for Mesh. Da han gik i gang med arbejdet kom han på det mere folkelige World Wide Web.
På det tidspunkt var Internettet allerede en kendt og meget brugt kommunikations-struktur, som både forskere, firmaer, internationale organisationer og mange flere brugte hver dag.
Men dét som Tim Berners-Lee grundlagde med sin artikel fra 1989, det er det net vi idag kender vi fra vores browsere - Internet Explorer, Firefox, Safari eller hvad man nu bruger - hvor vi kan forbinde sider ved hjælp af links, og som i øvrigt med årene har fået både billeder, lyd og levende billeder.
Send din egen personlig hilsen til World Wide Web herunder.