24syv-chefredaktør angriber Socialdemokratiet efter sløjfet sendetilladelse

Medieordfører vil ikke svare på, hvilket parti der foreslog, at man droppede sendetilladelsen.

Simon Andersen tiltrådte stillingen som programdirektør og chefredaktør på, hvad der dengang hed Radio Loud den 1. september 2021. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

"En mediepolitisk tragedie"

Sådan beskriver programdirektør og chefredaktør på radiostationen 24syv, Simon Andersen, i et Facebook-opslag det faktum, at kanalens sendetilladelse ikke forlænges, når den udløber i 2024.

Samtidig lyder det i opslaget, at "Regeringen ønsker kun DR" med henvisning til, at man i den nye medieaftale styrker DR med 100 millioner kroner frem mod 2025.

Simon Andersen mener, at det skyldes, at regeringen ikke ønsker at blive modsagt, som for eksempel 24syv gør det, skriver han.

Programdirektør og chefredaktør Simon Andersens Facebook-opslag, efter at regereingen havde præsenteret en ny medieaftale, der fjerner sendetilladelsen til radiostationen 24syv i 2024. (Foto: Billede fra Facebook)

"Parterne er enige om, at programtilladelsen til at sende landsdækkende public service-radio i DAB-nettet ikke genudbydes, når den nuværende programtilladelse udløber 31. marts 2024", er ordlyden i aftaleteksten.

24syv, der tidligere hed Radio Loud, har under begge navne kæmpet med lave lyttertal, og i oktober rettede Radio- og tv-nævnet "usædvanlig skarp kritik" af stationen for på væsentlige punkter ikke at leve op til kravene for sendetilladelsen.

Kritikken mod kanalen har i dens 2-årige levetid været omfattende. Ikke mindst fordi kanalen vandt udbuddet om DAB-sendetilladelsen og de medfølgende 60 millioner foran næsen på det gamle Radio24syv.

Medieordfører: 'Man har ikke taget en direkte beslutning om at lukke 24syv'

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på kritikken fra Simon Andersen, men medieordfører i Socialdemokratiet, Kasper Sand Kjær (S), afviser, at det var et socialdemokratisk krav, at programtilladelsen ikke skulle genudbydes.

Kasper Sand Kjær (S) under præsentationen af ny medieaftale i Kulturministeriet i København lørdag den 21. maj 2022.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

- Det var ikke en del af vores oprindelige udspil, men er jo blevet besluttet i dialog med partierne, lyder det.

Hvem er så kommet med ønsket om at sløjfe programtilladelsen?

- Det har jo været en drøftelse, og det er der, at nogle partier er kommet med ønsket. Og de skal selv have lov til at sige, hvem de er, siger Kasper Sand Kjær.

I har været ret gavmilde i den nye medieaftale. Kunne man ikke have fundet penge til 24syv også?

- Jamen, det var et fælles ønske ved bordet, at man ikke skulle det. Programtilladelsen skulle jo under alle omstændigheder i udbud igen, så man har ikke taget en direkte beslutning om at lukke 24syv.

Vil Socialdemokratiet have et alternativ til P1?

I Simon Andersens opslag på Facebook kritiserer han også, at formuleringen "Parterne er enige om, at der også efter 2027 skal være konkurrence til P1" stod i et udkast til aftaleteksten, men ikke kom med i den endelige aftale.

Noget, der af 24syvs chefredaktør udlægges som om, at man også vil lukke Radio4, når deres sendetilladelse udløber i 2027.

Det afviser Socialdemokratiets medieordfører.

- Vi har forhandlet i flere måneder, og der har været mange formuleringer, der har været inde og ude. Men FM4-udbuddet løber jo ud over denne her aftale, så derfor giver det ikke mening, at vi i denne aftale tager stilling til det.

- Men når den tid kommer, vil vi bestemt være åbne for at drøfte, at der skal være et andet talemedie end P1, siger Kasper Sand Kjær til kritikken.

Men ønsker Socialdemokratiet, at der efter 2027 skal være et alternativ til P1?

- Det er for tidligt at tage stilling til, hvordan det skal gøres. Men det giver mening, at der efter 2027 er et alternativ til P1.

Simon Andersen: Ser helt anderledes ud om to år

Medieordførerens forklaringer om, at det ikke var Socialdemokratiet, der kom med ønsket om ikke at forlænge udbuddet, giver Simon Andersen ikke meget for, da DR Nyheder fanger ham.

- Jeg kan konstatere, at et smalt flertal i Folketinget med Socialdemokraterne i spidsen har sørget for, at der ikke skal være et alternativ til DR. Det følger den linje og politik, som Socialdemokraterne har ført siden før skabelsen af det gamle Radio24syv i 2011, siger han og fortsætter:

- Og så giver man 100 millioner kroner til DR. Det er så stor en organisation, at det er der jo ingen, der mærker.

Men med jeres lave lyttertal i mente, så var der vel heller ikke så mange danskere, der fik glæde af de 60 millioner, I får om året?

- Njarhh, men det tror jeg nu, det ser anderledes ud om to år. Jeg minder hele tiden om, hvordan DR skabte DR2, og i otte eller 10 år sagde man, at man havde seertallene i kanalnavnet – nemlig to procent. Så det tager tid.

'Vi beder ikke om 60 millioner kroner til evig tid'

Simon Andersen forklarer også, at 24syv ikke beder om alle de 60 millioner årligt, de lige nu får. Stationen efterspørger i stedet penge til at holde kanalen i vandet frem til 2027, hvor det FM4-bånd, som Radio4 sender på, kommer i udbud, siger han.

- Vi beder ikke om 60 millioner kroner til evig tid. Vi beder om, at der var et beløb fra 2024, hvor vores aftale udløber, og så kan man forhåbentlig lave et samlet DAB og FM-udbud, som vi kan søge. Lad os sige 40 millioner.

Hvis jeg nu kom ind på dit kontor og pitchede en historie til dig om en lokalradio i for eksempel Odder, der årligt koster 40 millioner skattekroner, har én podcast i top-60 og har meget lave lyttertal, hvordan ville du så lægge snittet på den historie?

- Så ville jeg høre, hvad Radio Odder lavede. Så ville jeg vurdere: Er det det argeste lort, de laver? Så lad os få det lukket, men tænker jeg: "Hvor er det godt, interessant og normbrydende!", så kan jeg eddermandme love dig, at Radio Odder var alle pengene værd, siger Simon Andersen.