Årets ord er ikke et ord: Ordbog hylder grinende emoji

For første gang nogensinde er årets ord ikke et ord, men et piktogram. Engelske Oxford Dictionaries hylder den grinende emoji med løbende tårer.

Der er blevet grinet igennem i sms'er, mails og på de sociale medier i år med dette gule ikon. Så meget, at Oxford Dictionaries har kåret piktogrammet som årets ord. (Foto: DR (kollage))

Denne nyhed kan oplagt suppleres med en af de der grinende emoji’er med tårer, der løber.

For årets ord er – ifølge Oxford Dictionaries – slet ikke et ord. Ja, det er skørt, ikke?

I stedet er valget faldet på den globalt mest benyttede emoji i 2015 – nemlig det gule ikon, der griner så voldsomt, at tårerne løber i to tykke stråler.

Det skriver Oxford Dictionaries, der er kendt for sine ordbøger, på sin hjemmeside.

Det er Oxford Universitet Press og teknologivirksomheden Swiftkey, der sammen har undersøgt, hvilken emoji der er den mest populære.

Føler du dig "lumbersexual" i dag?

De sproglige eksperter fra Oxford har valgt emoji’en - frem for et ord - fordi det lattermilde ikon ”sammenfatter at leve i en digital verden, der er visuelt drevet, følelsesmæssigt udtryksfuld og øjeblikkelig besættende”, skriver The Telegraph.

På listen over de ord, der ikke formåede at vifte emoji’en af førstepladsen, er blandt andre disse tre:

  • Brexit - et nyt ord sammensat af ordene British og exit, der bruges til at beskrive Storbritanniens eventuelle farvel til EU.

  • Lumbersexual – ordet bruges om unge mænd i byerne, der dyrker et skovhugger-lignende udseende typisk med fuldskæg og skovmandsskjorte.

  • Refugee – det engelske ord for flygtning er - selvom det ikke er nyt - også med på listen over de ord, der bejlede til førstepladsen i år.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1067435103307013

Facebook
Twitter