Alle klapper af Bond

Der er begejstrede anmeldelser fra samtlige anmeldere efter premieren på den nyeste Bond-film, Casino Royal.

Der er stort set roser over hele linjen til den nye Bond Film, "Casino Royal". Og ikke færre roser til filmens helt, spillet af Daniel Craig og filmens skurk, Le Chiffre, spillet af Mads Mikkelsen.

Eminent underholdendeUnder overskriften "Barsk Bond betager" skriver Berlingske Tidendes Ebbe Iversen, at Daniel Graig er en fremragende agent 007 i en eminent underholdende "Casino Royale". Mads Mikkelsen er så inderligt ond, at vi kan være stolte af ham. Dog, skriver Iversen, er der visse tidspunkter, hvor handlingen trækkes i langdrag.

Mest fremragende Farvel Flødefjæs står der på forsiden af Politikens sektion 2. I sin anmeldelse kalder Kim Skotte Daniel Craig den mest fremragende Bond siden Sean Connery. At Mads Mikkelsen, skriver Kim Skotte, ved at lægge anslaget på det underspillet faretruende får skabt en Bond-skurk med de krævede bizarre træk og en reel farlighed, er en ret god præstation.

Anstrøg af stakkelJonas Varsted Kirkegård skriver i Information, at Mads Mikkelsens Le Chiffre opleves som en mindre magtfuld og magtbegærlig type end sine forgængere, endog med et forstyrrende anstrøg af stakkel. James Bonds mørke sider er til gengæld i gode næver hos Daniel Craig - som til fulde matcher Sean Connery udi bøllementalitet og småsadisme.

Sårbar Bond"Velkommen ned på jorden", Mr. Bond, er overskriften i Kristeligt Dagblad, hvor Palle Schantz Laurid-sen oplever den nye Bond som fandenivoldsk, farlig - og sårbar, kropsligt og følelsesmæssigt. Og som en meget bedre skuespiller end alle de fem, der har været før. Mads Mikkelsen, ja han fylder også skurkerollen umanerligt godt.

Absolut charmerendeOgså Morten Dürr fra Børsen er begejstret. "Er Daniel Graig den bedste Bond siden Sean Connery? Skal man døm-me efter denne film er svaret et rungende ja. Craig er upoleret, usleben og hårdkogt. Han er dog også, som Bond skal være, absolut charmerende, men han er det på en tiltalende ufrivillig måde." Også Mads Mikkelsens præstation vækker beundring: "In sin fremtoning minder han mest af alt om en vampyr, og som en særlig finesse græder han blod".

Denne detalje, den bloddryppende tårekanal, har Weekendavisens Bo Green Jensen også lagt mærke til. Han kalder i øvrigt Mikkelsen for effektiv, Daniel Craigs Bond kalder han for sulten, samvittighedsløs, helt uden hensyn og i stand til at gå så langt det skal være.

Så der er altså være al mulig grund til at gå ind og se "Casino Royal" - om ikke andet for at se kampen mellem den gode Bond og den onde Chiffre...

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk