10 sange med The Cure der rammer dig lige i hjertet

Fredag spiller legendariske The Cure i København. P6 BEATs Camilla Jane Lea peger på 10 numre, hun især holder af

The Cure med den karakteristiske Robert Smith i front spiller i København fredag. Læs hvilke 10 numre med bandet, P6 BEATs Camilla Jane Lea især holder af. (Foto: Paul Kane © 2007 Getty Images)

The Cure har en helt særlig plads i P6 BEAT-vært Camilla Jane Leas hjerte: For faktisk var det det første band, hun som teenager ikke bare lyttede til med ørerne. The Cure fik derimod hendes hjerte-til at banke for musikken.

Det britiske band er også i Camilla Jane Leas tanker, når hun som radiovært formår at give lytterne en særlig oplevelse og får at vide, at musikken har reddet deres dag:

- Det er den bedste følelse. Så jeg går altid for en slags pay-it-forward fra den følelse, The Cure gav mig tilbage i 1989 og stadig gør, siger hun.

Det engelske bands musik spænder over fire årtier; fra candyflossede popperler som 'Friday I'm in Love' til dystre, gotiske sange som 'A Forest' og 'Cold'. På fredag spiller de i København - og vi har bedst Camilla Jane Lea om at opliste sine fem eller syv yndlingsnumre med bandet...

...det er blevet til en liste på 10 uomgængelige numre:

OBS: Lørdag klokken 10 kan du høre seks timer om bandet i 'P6 Beat Elsker The Cure'

Plainsong (Disintegration 1989)

Nummeret er i min verden det perfekte åbningsnummer og nok også mit yndlingsnummer med The Cure overhovedet.

De smukke klokker rammer i hjertet fra første sekund, hvorefter nummeret fortsætter som en dragende rejse ind i dét, der bliver ’Disintegration’-universet. De tunge synths opsluger dig og først halvvejs inde i tracket hører man Robert Smiths sang om en hjerteskærende samtale mellem en mand og en kvinde.

’Plainsong’ er en betegnelse for et gammel religiøst stykke musik – en slags chant/bøn. Det giver god mening for mig, da specielt dette nummer startede min livslange kærlighedsaffære og ”tilbedelse” af The Cure.

Pictures of You (Disintegration 1989)

Fjerde single og andet Track på albummet ’Disintegration’ er en dyster, melankolsk popsang– en stemning som Robert Smith er mester i.

Det over syv minutter lange track handler om at miste: ”Remembering you standing quiet in the Rain…”

Åh! Hvis ’Plainsong’ ikke fanger dig, gør ’Pictures of You’ det helt sikkert.

Disintegration (Disintegration 1989)

Robert Smiths sang og teksten til denne nærmest tordentunge perle er genial! Dertil kommer basgangen og de forførende keys.

Det er veldokumenteret, at Robert Smith var i en livskrise, da han skrev sangene til Disintegration og titelnummeret er bestemt ingen undtagelse.

Det mest hjerteskærende musikalske eksempel på en mand, der er ved at falde fra hinanden.

The Kiss (Kiss Me Kiss Me Kiss Me 1987)

Udover at være en fantastisk sangskriver, sanger og frontmand, synes jeg det er vigtigt at understrege, hvor formidabel en guitarist Robert Smith er: 3 1/2 minuts guitarsolo før Roberts Smith begynder at synge - det kræver skills!

Tracket er superintenst og ondt og så vanvittig fedt.

A Forest (Seventeen Seconds 1980)

"A Forest" er indbegrebet af The Cure-lyden for mig. Det er nærmest hyggeligt og dragende på samme tid.

Suveræn basgang! Der, hvor tekst og musik går op i en højere enhed.

Sangen er inspireret af en drøm Robert Smith havde, hvor han forgæves prøver at finder en pige i en mørk skov.

One Hundred Years (Pornography 1982)

”It Doesn’t Matter if We All Die”

Brutalt, beskidt og vredt, er de ord jeg vil sætte på åbningsnummeret fra Pornography-albummet.

Da jeg først hørte det, tog det mig nogle gennemlytninger, før jeg faldt for det. Men nu er det et must for mig på min The Cure-playliste.

Just Like Heaven (Kiss Me Kiss Me Kiss Me 1987)

The Cures bedste popsang og uden tvivl en af de bedste popsange fra 1980’erne i det hele taget. En af de mest catchy introer til en sang jeg kan komme i tanke om.

Der er lavet utrolig mange coverversioner af "Just Like Heaven", men The Cures egen er stadig den bedste og ville holde 100 procent, hvis den blev udgivet i dag.

All Cats Are Grey (Faith 1981)

Jeg elsker også The Cure’s mere stille produktioner, som "All Cats Are Grey" ryger ind under.

Et perfekt sort soundtrack til de mørke deprimerende efterårsaftener.

Close To Me (The Head On The Door 1985)

Det er ved første lyt et nærmest luftig let The Cure nummer, med håndklap og enkle keys.

Men med Robert Smiths næsten hviskende levering af teksten bliver det rent faktisk en smule uhyggeligt og klaustrofobisk.

Èt af mine aboslut yndlingsnumre – både originalen og remix version fra ”Mixed Up” Albummet.

The Edge Of The Deep Green Sea (Wish 1992)

Endnu en sang der viser, hvor vild en guitarist Robert Smith er. Det er der mange, mange eksempler på, men jeg synes at The Edge of The Deep Green Sea er et rigtig godt et.

Det er et fantastisk nummer at høre højt og live – nærmest som om det er skrevet til at spille live! Tempoet og stemningen er perfekt!

Camilla Jane Lea

  • Født 1973. Vært på P6 BEAT - og indædt The Cure-fan.

  • The Cures 'Disintegration' var den første plade, Camilla begyndte at høre "med hjertet og ikke kun med ørerne".

Facebook
Twitter