8 uforglemmelige øjeblikke med Dylan fra Beverly Hills - i dag fylder han 50

'Beverly Hills 90210's bad boy Dylan McKay har fået mange teenagehjerter til at banke gennem tiden. I dag fylder skuespilleren Luke Perry 50 år.

Selvom Luke Perry i dag fylder 50 år og ser ældre ud end han gjorde da 'Beverly Hills 90210' rullede over skærmen, vil han i de flestes hovedet altid se ud som han gjorde da han spillede Dylan McKay. (Foto: Ron Galella; SGranitz; Daniel Zuchnik; Getty Images)

Siden ungdomsserien 'Beverly Hills 90210' rullede over skærmen for første gang i 1990, har Dylan McKay fået pigehjerter verden over til at banke lidt hurtigere.

Selvom det kan være svært at forstå, så fylder Dylan 50 år i dag. Eller rettere: Det gør Luke Perry skuespilleren bag Dylan McKay, men han får nok aldrig større udbredelse end som figuren fra 90210.

Dylan er seriens 'bad boy' og bliver udsat for lidt af hvert i de otte sæsoner han medvirker i. Udover gang på gang at blive svigtet af sine forældre, er han også ved at miste livet, blive smidt ud af skolen og har både et alkohol- og stofmisbrug.

Og så er Dylan den ene spids i seriens ultimative trekantsdrama med Brenda og Kelly. To kærlighedshistorier, der er både indviklede, besværlige og helt fantastiske. Her er 8 uforglemmelige øjeblikke fra Luke Perrys tid som Dylan McKay.

Begyndelsen

I seriens sjette episode møder Dylan og Brenda hinanden for første gang og det slår gnister fra begyndelsen.

Både Kelly og Brenda er interesserede i ham, men han har kun øjne for Brenda - i første omgang i hvert fald. Trekantsdramaet er skudt i gang.

Sæson 1, episode 6: ‘Higher Education’

Klassikeren

Der findes mange specielle øjeblikke fra Dylan og Brendas første møder. Blandt andet dette, hvor de møder hinanden, mens Brenda er ude og løbe.

Øjeblikket hvor Dylan tager hjelmen af og vender hovedet, er af de mest ikoniske Dylan-moves.

Sæson 1, episode 6: ‘Higher Education’

Øjeblikket

Et andet øjeblik, der står klart i hovedet på mange Dylan-fans, er da han ruller ud under bilen og overrasker Brenda.

Det er optakten til deres romance, og senere i afsnittet er de på deres første date.

Sæson 1, episode 10: 'Isn’t It Romantic?'

Det første kys

Dylan og Brendas første date ender katastrofalt, da Dylan bliver uvenner med sin far og mister besindelsen. Brenda løber fra ham, men han indhenter hende for at forklare.

Med tårer i øjnene leverer han replikken "He just gets to me. He just always gets to me", og så kysser de hinanden for allerførste gang.

Sæson 1, episode 10: 'Isn’t It Romantic?'

Poolen

Da Brenda i tredje sæson rejser på sommerferie til Paris, finder Dylan og Kelly sammen bag hendes ryg.

Dylans far holder en fest på The Bel Age Hotel og inviterer begge piger, men Brenda får ikke lov at tage afsted.

Kelly og Dylan ender i poolen sammen, hvor en af deres mest ikoniske scener udspiller sig.

Sæson 3, episode 19: 'Back in the High Life Again'

Starten på slutningen

Efter at Dylan og Kelly har været sammen bag Brendas ryg, beslutter de, at det er tid til at fortælle hende, hvad der er sket.

Tingene bliver aldrig det samme igen, for nu er det pludselig Dylan og Kelly, der har noget sammen i modsætning til, hvordan det altid har været.

Sæson 3, episode 10: 'Back in the High Life Again'

Brylluppet

I sæson seks møder Dylan sin helt store kærlighed, Antonia.

I første omgang kontakter Dylan hende, fordi han vil skade hendes kriminelle far, men som det går, når amerikanske serier er bedst, bliver de to dødeligt forelskede.

De bliver gift, og man tror omsider, at Dylans omtumlede kærlighedsliv får en lykkelig slutning, men dagen efter brylluppet mister Antonia livet.

Sæson 6, episode 10: 'One Wedding and a Funeral'

Det sidste kys

Efter at have været væk i to sæsoner, vender Dylan tilbage til Beverly Hills.

Han er sikker på, at det skal være ham og Kelly, men hun har andre planer.

I seriens allersidste afsnit indser Kelly dog, at hun og Dylan bliver nødt til at være sammen. Og de to får hinanden til sidst.

Sæson 10, episode 27: ‘Ode to Joy’

Luke Perry

  • Født den 11. oktober 1966 i Ohio

  • Inden han fik rollen som Dylan McKay havde han haft enkelte skuespillerjobs, men arbejdede som asfaltarbejder

  • Luke Perry var 24 år, da han begyndte at spille rollen som den 16-årige Dylan McKay

  • ​Efter tiden i 'Beverly Hills 90210' har han medvirket i både film og tv-serier

  • I 2016 er han aktuel i flere spillefilm samt tv-serien 'Riverdale'

Facebook
Twitter