Fra ’Dødens gab’ til ’The Shallows’: Her er 4 hajfilm, der har bidt sig fast

Hajfilmen ’The Shallows’ har i dag premiere i biograferne. DR Kulturs Tobias Bukkehave udpeger her fire hajfilm, der på hver deres måde har præget genren.

'Dødens gab' fik stor succes, og sidenhen kom der flere film fra Hollywood om havets dræber. Tobias Bukkehave har set nærmere på de mest skelsættende. (© Getty Images)

I 1974 udgav den amerikanske forfatter Peter Benchley romanen ’Dødens gab’ om den lille fiktive ferie-flække, Amity, der terroriseres af en kæmpestor hvidhaj. Adskillige turister spises, og til sidst stikker byens politimester, en marinebiolog og en garvet hajfisker til søs for at fange bæstet.

Bogen blev en gigantisk succes, blev solgt i millioner af eksemplarer verden over og lå nummer et på den amerikanske bestsellerliste i 40 uger.

Benchley havde med sin fortælling om monstret i dybet helt uforvaret pirket til en urangst i læserskaren, og i kølvandet på romanen spredte frygten for hajer sig som en kulturel steppebrand.

Siden har flere film også forsøgt at skabe hajuhygge. DR Kulturs Tobias Bukkehave kommer her med fire af de film, som har skabt størst opmærksomhed.

'Dødens gab' - et poppet mesterværk

Med Steven Spielbergs 'Dødens gab' så den moderne Hollywood-forretningsmodel dagens lys. (© Getty Images)

Allerede året efter i 1975 forandrede filmatiseringen af Peter Benchleys bog filmbranchen for altid.

Den blot 29 år gamle instruktør Steven Spielberg er manden bag den mesterlige spændingsfilm ’Dødens gab’, der med afsæt i et elskeligt persongalleri, en perfekt small town America-idyl og et stramt manuskript bjergtog og skræmte biografgængere overalt i verden.

Mosterhajen slog idyllen til pindebrænde, og det stramme manuskript skar en stor del af dybden i Benchleys forlæg væk.

Filmen etablerede hajfilmen som en afart af monsterfilmen, og Spielberg tog på genial vis elementer fra den genre og blandede dem med greb og koder fra adventure, action og familiefilmen. Resultatet blev en genrehybrid, der var lige dele familie- og horror-film, og som viste sig at have enormt bred appel.

Med ’Dødens gab’ blev den moderne sommer-blockbuster født, og med den så den moderne Hollywood-forretningsmodel, hvor selskaberne fokuserer på indtjeningen fra et poppet, lettilgængeligt sommerhit.

’Dødens gab’, der kostede 9 millioner dollar at lave, overgik alle økonomiske håb og forventninger. Med en indtjening på svimlende 470 millioner dollar var historiens bedst indtjenende film, indtil ’Star Wars’ havde premiere to år senere.

'Deep Blue Sea' - blodigt tant og fjas

'Deep Blue Sea' fra 1998 handler om genmodificerede super-hajer, som forskere udvikler. Men det skulle de ikke have gjort. (© Getty Images)

’Dødens gab’ affødte hele tre sequels, som havde det til fælles, at Steven Spielberg ikke havde noget med dem at gøre.

Toeren er faktisk hæderlig, men gradvist blev filmene mere og mere skøre. Hajen blev ondere og klogere, dødsscenerne blev stadig mere vanvittige og sensationelle, og hajfilmen gled i det hele taget dybere og dybere ned i b-film-sumpen.

Det er der jo som sådan ikke noget galt i, og den mere gakkede tone er med tiden blevet til en hel gren inden for undergenren.

Den bedste af disse dårlige film er ’Deep Blue Sea’ fra 1998, hvor vi møder et hold forskere, der er i gang med at udvikle to genmodificerede super-hajer. Det foregår på et isoleret forskningscenter langt ude i havet, og da de to hyperintelligente dræbermaskiner slipper fri, er fanden virkelig løs i laksegade.

Filmen lægger nogenlunde fornuftigt ud, men den ender i engang gakkede, totalt ulogiske og enormt blodige scener. ’Deep Blue Sea’ befinder sig i krydsfeltet mellem horror og (ufrivillig) komedie, og den kan siges at have dannet præcedens for en række af langt-ude-film som ’Sharknado’, ’Sand Sharks’ og ’Mega Shark’, der på det seneste er blevet føjet til hajfilm-genren.

'Open Water' - ubehagelig realisme

'Open Water' er en semi-autentisk historie om det australske ægtepar Tom og Ellen Lonergan. (© Getty Images)

Haj-motivet bliver grebet anderledes realistisk an i det psykologiske drama ’Open Water’ fra 2003.

Filmen fortæller den semi-autentiske historie om ægteparret Tom og Ellen Lonergan, der efter en dykkeudflugt til The Great Barrier Reef ud for Australiens kyst efterlades i det åbne hav. Snart finder de to ud af, at de er omgivet af hajer, og filmen følger parrets desperate kamp for overlevelse i en noget nær umulig situation.

I ’Open Water’ findes ingen mekaniske kæmpehajer, og her er ingen letkøbte action-løsninger såsom eksploderende trykluftbeholdere, der kan redde vore hovedkarakterer ud af kniben. I filmen optræder udelukkende levende hajer, og filmen bestræber sig på at give et realistisk billede af deres opførsel.

Det gør dog ikke filmen mindre ubehagelig, og i ’Open Water’ føler man virkelig, at mennesket er på udebane, når det befinder sig i hajernes våde element.

'The Shallows' - stramt og veldrejet

'The Shallows' har premiere i dag. Filmen har fået alt fra to til fire stjerner. (© Getty Images)

’The Shallows’ er det seneste skud på hajfilm-stammen. Filmen er det første bud på en alvorlig hajfilm siden den ret vellykkede ’The Reef’ fra 2011.

’The Shallows’ fortæller historien om surferen Nancy, der opsøger en hemmelige strand i Mexico. Her møder hun to surfer-dudes, og alt går godt, indtil de tager hjem og efterlader Nancy, som lige skal have en bølge mere. Pludselig bliver hun angrebet af en haj, og snart befinder den blødende lægestuderende sig selv på en lille klippe med en gigantisk hvidhaj mellem hende og stranden.

’The Shallows’ er fotograferet og klippet som en musikvideo og er generelt gennemsyret af et fokus på visuel lækkerhed, som vi ikke normalt forbinder med hajfilmen. Filmen er nærmest minimalistisk; vi har en pige, en haj, en klippe, en bøje og de få smykker, Nancy har på sig. Ikke andet.

’The Shallows’ er en overlevelsesfilm, og selvom den mister grebet om sig selv til sidst, er den både nervepirrende og medrivende. Filmen kan ses som en forlænget glansbillede-version af åbningsscenen i ’Dødens gab’, hvor den smukke, unge pige angribes ved bøjen.

Forskellen her er, at pigen i første omgang klarer skærene. I ’The Shallows’ kredser kameraet nærmest fetichistisk om absurd lækre Blake Lively. Hendes krop er simpelthen centrum for alt i filmen, og det ekstreme fokus på krop og skønhed gør, at den lemlæstelse, der hele tiden ligger lige om hjørnet, får et bizart skær og virker endnu mere faretruende.

Facebook
Twitter