Her er 6 stjernefrø, der stillede op i X Factor og blev superstjerner

X Factor har givet os mange gyldne tv-øjeblikke de sidste ti år, men det er ikke det eneste, det populære talentshow er leveringsdygtig i.

Little Mix er bare en ud af mange grupper og navne, der er blevet store efter at have deltaget i det populære talent-show X-Factor. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

Hvis det ikke havde været for X Factor var der formentlig en del talenter, vi aldrig havde fået at se.

X Factor har fastslået, at der findes en uendelig mængde af talentmasse i de 147 lande, det populære talentshow indtil videre er blevet vist i.

Meget af al den talentmasse er blevet til superstjerner gennem årene, og jeg har fundet seks af dem frem her.

Leona Lewis (vandt i 2006)

I 2006 tropper 21-årige Leona Lewis op og synger 'Somewhere Over The Rainbow', hvilket får Simon Cowell til at udbryde på sit fine engelsk: "That was absolutely fantastic".

Hun strøg igennem med sin uforlignelige stemme og blev sammenlignet med Mariah Carey, Whitney Houston og Celine Dion.

Jeg erindrer især hendes optræden med Eric Carmens 'All By Myself', der viste at hun muligvis er den bedste vokalist til nogensinde at have været med i X Factor.

Leona vinder i England i 2006 og får efterfølgende et kæmpe hit med 'Bleeding Love', skrevet af Ryan Tedder fra OneRepublic.

Olly Murs (2. plads i 2009)

Jeg kan huske Olly Murs fra hans allerførste audition og det kan jeg, fordi han sang Stevie Wonders 'Superstition' så sindssygt overbevisende, at han ikke kunne undgå at gøre indtryk.

Faktisk var han så overbevisende, at hverken Simon Cowell, Cheryl Cole, Dannii Minogue, eller Louis Walsh var i tvivl om de skulle sende ham videre.

Inden X-Factor arbejdede Olly som rekrutteringskonsulent, så man kan på alle måder sige, at hans liv har forandret sig.

Fem plader og fire førstepladser i hans hjemland er det bl.a. blevet til, samtidig med at han faktisk også har været vært på X Factor i England siden da. Lige nu er Olly Murs på turné i England.

One Direction (3. plads i 2010)

De fem gutter fra One Direction dukker egentlig op hver for sig til audition i 2010. Faktisk havde Liam allerede været med i X Factor to år forinden og nået til judges houses, inden Simon Cowell sendte ham hjem.

Liam bliver ikke sendt hjem den her gang og det gør Harry, Niall, Liam og Zayn heller ikke - de bliver tværtimod sat sammen til supergruppen, One Direction, og jeg skal være ganske ærlig og sige, at jeg virkelig ikke havde nogen som helst idé om, hvor vanvittigt store de her drenge ville blive efterfølgende.

One Direction slutter på en tredjeplads, men de er det mest succesfulde, der er nogensinde er kommet ud af X Factor med over 50 millioner solgte plader. Lige nu holder de pause på ubestemt tid.

James Arthur (vandt i 2012)

James Arthurs version af Shontelles 'Impossible' er for mig en af de bedste optrædener i et X Factor-show nogensinde. Der er så megen klang af smerte og sjæl i James stemme, at det er svært ikke at blive grebet.

Hans første officielle single 'Impossible' blev den hurtigst sælgende single fra en X Factor-deltager nogensinde.

Han skabte dog en del furore ved brug af homofobiske undertoner i en sang, hvilket gav så meget bagslag, at James’ optræden i X Factor, programmet der havde skabt ham, blev aflyst.

James udgav efterfølgende en sang, hvor han sang 'I'm gonna blow up your family like I'm a terrorist.' Så fik Simon Cowell fået nok og droppede James fra sit pladeselskab, Syco.

I dag er han dog tilbage hos Syco og leverede sidste år kæmpehittet, 'Say You Won’t Let Go'.

Fifth Harmony (3. plads i USA i 2012)

Når man kigger på succesfulde X Factor-deltagere gennem årene, er der ingen tvivl om, at briterne dominerer, men der er alligevel sneget sig en flok amerikanere med.

Fifth Harmony hedder de og de er det bedste bud på en amerikansk pigegruppe, vi har lige nu.

Den sammensatte pigegruppe landede på en tredjeplads i USA i 2012 og siden da er det blevet til to album og otte singler, hvoraf den mest succesfulde kom sidste år, nemlig 'Work From Home' sammen med Ty Dolla $ign.

Fifth Harmony har ikke haft en ligeså smooth rejse, som Little Mix efter X Factor. Sidste år mistede de et af deres medlemmer, Camila Cabello, men resten af pigerne holder ved.

Little Mix (vandt i 2013)

Historien omkring Little Mix er egentlig lidt den samme, som med One Direction. De her fire piger mødte op hver for sig til audition i 2013, men dommerne mente ikke helt, at de havde det, der skulle til hver for sig.

Derfor foreslog faktisk ingen ringere end Destiny’s Childs helt egen, Kelly Rowland, at man satte de her fire piger samme til en gruppe.

Jeg heppede på de her piger hele vejen igennem sæsonen og især kan jeg huske deres optræden på Wembley i finalen, hvor de sang En Vogues 'Don’t Let Go' med så meget pondus, at jeg blev trykket helt tilbage i min sofa.