Jazzdronningen Ella: 5 uimodståelige sange fra jazzens førstedame

Ingen kunne synge som Ella Fitzgerald, selv når hun glemte teksten. I dag fejrer vi et musikalsk grundstof, der ville være fyldt 100 år.

Her er det fra en optræden i London i 1971. (Foto: David Redfern © 1971 David Redfern)

Det er svært at undervurdere Ella Fitzgeralds betydning for eftertiden.

Sangerinden døde i 1996, og i anledning af, at hun ville være fyldt 100 år i dag, fejrer vi hende ved at finde frem til hendes bedste numre.

For selvom amerikanerens mest kendte sange har en menneskealder på bagen, så sprudler de mere end nogensinde. For den danske jazzsangerinde Sinne Eeg er Ella Fitzgerald til stadighed en inspirationskilde:

- Hun virker så overmenneskelig. Som om at der er direkte forbindelse til en jazzgud, når Ella åbner munden, fortæller Sinne Eeg, der skal optræde med flere af Ellas numre til et arrangement i juli:

- Selv de sange, hvor hun laver en indstuderet solo, lyder det som noget, der er opstået i nuet. Det er jo det, som alle musikere går efter. Hun har en power og musikalsk flow, der er helt utroligt. Ella er et musikalsk grundstof.

Og hvad består det grundstof i? Vi har fået Sinne Eeg til at vise os hen til ædelstenene i gudindens katalog:

A-Tisket A-Tasket

- Det er en af hendes kendingsmelodier og en helt utrolig sang, som jeg forelskede mig i for nogle år siden, da jeg skulle synge den med et bigband. Der er ingen, der råswinger så godt som hende. Hendes timing er overlegen.

- Det er lidt sjovt, at hun lyder lidt grov i stemmen. Hun lyder ikke ung. Sådan er det, når man hører store sangere i forskellige tidspunkter af deres karriere, fortæller Sinne Eeg.

Indspillet med Chick Webb Orchestra, 1938.

0:00

Mack the Knife

- Under en koncert i Berlin finder Ella på at synge denne sang, men uden at hun faktisk kan huske hele teksten. Hun ender med at skøjte rundt i store dele af den og finder i stedet på sin egen. Det kunne være endt pinligt, men bliver pisse godt, fortæller Sinne Eeg.

- Hendes udgave swinger, selvom den sang er svær at synge, og det er meget kendetegnende for hendes måde at være musiker. Hun kan godt lide at tage chancer og er ikke bange for at fejle. Det gør den optagelse så fed!

Fra 'Ella in Berlin', 1960.

0:00

How High the Moon

- Det er for mig et stjerneeksempel på hendes improvisationer og scat-sang (en type sang uden egentlige ord, red.). Hun er en af de jazzsangere, der er vildt god til at synge uptempo. Hendes timing og rytmefornemmelse er unik, og hun er en legesyg sanger, der former melodien på en helt blæret måde, fortæller Sinne Eeg.

- Det er noget, som jazzsangere altid er interesserede i at lære; hvordan man få sangen integreret i orkestret. Der er hun mesteren. Det lyder som hende, der kører toget, ikke omvendt. Og det er jeg inspireret af. Ella er et instrument, og ikke bare en sanger, der er klistret på.

Indspillet i 1947 af Ella Fitzgerald. Sinne Eeg anbefaler liveoptagelsen fra 'Live at Mister Kelly's' fra 1958.

0:00

Stars fell on Alabama (m. Louis Armstrong)

- Det er et skønt nummer, som vi ikke kommer udenom. Mens de forrige numre er hårdtpumpede og energiske, er vi ude i en ballade her. Det er intimt, og viser kærligheden mellem de to. Roen, som dette nummer udstråler, er simpelthen så fin.

- Her viser Ella, at hun ikke kun er en bigband-sangerinde med en powervokal, fortæller Sinne Eeg.

Indspillet i 1956 af Ella Fitzgerald.

0:00

Miss Otis Regrets

- Det er faktisk Cole Porter, der har lavet den oprindeligt. Jeg er ikke hundrede procent sikker på handlingen, men Miss Otis fra det bedre borgerskab roder sig ud i noget med en mand, som hun ender med at tage livet af.

- Derfor bliver hun pågrebet og er ved at blive hængt. Til sidst i sangen beklager hun, at hun ikke kan møde op til en frokostaftale.

- Ella Fitzgerald synger simpelthen så smukt, og derfor har den bidt sig fast.

Indspillet i 1956 af Ella Fitzgerald.

0:00

Foto: Scanpix / Getty Images

Facebook
Twitter