Lun og lynende: Her er 7 af Niels Hausgaards skarpeste sange

I dag hyldes troubadouren fra Hirtshals med en pris for sit sprog. Her er nogle pletskud fra den underspillede mesters hånd.

Uanset om man kender ham som samfundsdebattør, dramatiker, entertainer, tv-vært eller musiker, så har Niels Hausgaard ramt mange danskere med sine ord. Både på den måde, hvor det gør godt - og hvor det gør mere ondt. Det er en af grundene til, at han modtager Ordkraft-prisen i Aalborg i dag:

- Hvis nogen fortjener en pris for at have brugt ordet i alle dets former og betydninger gennem snart en menneskealders rundtur på de danske landeveje – fra de glitrende TV-studier til det mest ydmyge forsamlingshus i det forblæste Vestjylland – så er det Niels Hausgaard, fortæller Jørgen Pyndt der er bestyrelsesformand for litteraturfestivalen Ordkraft.

- Selvom han har spredt sig over mange felter – og fortsat gør det – så ligger hans ti plader naturligvis som en grundsten i karrieren. Det var med dem, han vandt det store publikum. Også selvom han sang på dialekt, sit vendelbomål, som det tales på fødeegnen omkring den forblæste fiskerby, Hirtshals, fortæller Jørgen Pyndt, som her peger på syv af sine egne favoritter med den nordjyske skjald:

Maries efterår (fra Til Ane, 1974)

- Jeg har en svaghed for hans første plader, hvor lyrikken folder sig lavmælt og smukt ud og hvor hans iagttagelser over hverdagslivet i udkanten er helt sublime, fortæller Jørgen Pyndt

- En tilsyneladende bagatelagtig ting om en gammel kone, der sidder i en stol i sit hus og kigger ud på det liv, der er ved at forsvinde for hende. Slidt, forslidt, med bibelbogen på bordet og øjne, der løber i vand. Men smuk:

Hun er som en skøn melodi i mol /En blomst, der svides af frosten /Et liv der er slut, en glød der er kold /Et fartøj, der nærmer sig kysten.

Fallit (fra Når alt kommer til alt, 1982)

- Det var i de år, landbrugskrisen begyndte at kradse. Stolte bønder måtte bøje nakken og forlade gården, når den sidste rudekuvert fra kreditforeningen dumpede ned i postkassen. Eksperter og rådgivere, politikere og debattører, klogede sig fra morgen til aften på årsagerne – men ingen på virkningen for den enkelte familie ude på landet.

- I denne sang satte Hausgaard på fire minutter det menneskelige på plads med en næsten lammende indføling:

Jeg synes altid vi har døjet meget og manglet penge /men vi plejer da og betale hver en krone vi skylder /Jeg tror, alle dem vi kender, de har vidst det længe /For de undgår os som om vi havde haft fnat og bylder/ Oh, turde jeg bare gi´ din hånd et klem, bare et/ Så havde vi ikke været slet så ene om at gå fallit /Og hør som fuglene de synger….

Der er han (fra Kunst, 1979)

- I denne sang trækker Niels Hausgaard tydeligt på den hverdag, han voksede op i i fiskerbyen Hirtshals. Her var det et livsvilkår, at nogle blev ude på havet – og frygten var altid til stede i hjemmene, lige indtil døren gik, og manden i huset kom hjem. Her set i barnets perspektiv:

Han er hvid og saltet i hovedet, men alligevel ka´ han grine /Og jeg er glad for, at han hverken er snedker eller degn /Mor kommer med to tørre hoser til hans store fæ´er (fødder) /Så går hun ud i køkkenet, så vi ikke kan se hun græder

Hartvig Mathisen (Fra Han tog realen med, 1983)

- Jeg tror ikke, denne sang nogensinde er blevet spillet i radioen. Den blev vist aldrig et hit. Men for mig står den som et mønstereksempel på Hausgaards evne til at se alt det, vi andre overser – og til at få en historie ud af det tilsyneladende banale og ubetydelige.

- Her har Hausgaard fundet nogle kasserede gravsten på en kirkegård. Det får ham til at fundere over et liv, der blev alt for kort – og hvad det mon kunne være blevet til. En smuk, lille sang.

Det er et minde om Hartvig Mathisen /Født i atten-otte-og halvfems /Død den femte november nitten-hundrede-og tolv/ Og der står, at han er gemt men ikke glemt / Han blev fjorten år, den bette Hartvig /Inden han blev gen, men ikke glemt/Han har sikkert haft nogle store planer med sit liv/ Ingen ved, hvad han har gået og drømt.

Hilsen fra os (fra Kunst, 1979)

- Det er naturligvis ikke kun stille refleksioner og det oversete liv fjernt fra storbyens vrimmel, der fylder det hausgaardske tekstunivers. Der er bid og kant mange steder, om arbejdsløshed, mobning og om de store beslutninger, der er så svære at tage – f.eks. den om, hvorvidt vi skal have et atomkraftværk og hvor, det skal ligge henne.

- Denne sang er på mange måde en Hausgaard-signatur, der peger hen mod de stand-up-shows, han senere lagde landet ned med:

Oh, så skønt vi får det, alle vore trængsler vil forsvinde/ Og i Sverige får de radioaktiv vestenvind! / Men værket skal ligge, på Sjælland har vi tænkt,/eller Fyn, henne i den østre ende / for ha´ det har ved os, nej det vil vi godt nok ikke/ og det vil også bare komme til at ligge i vejen.

Hvem bestemmer (fra Kunst, 1979)

- Igen en sang, hvor Hausgaard prikker til om tingene nu altid er, som de skal være. Om det f.eks. altid er flertallet, der har ret. Der er saft og kraft og bid.

For de fleste har jo magten, så det er så nemt/ Det bliver præcis, som de fleste har bestemt/ Men bliver vi kloge, bare fordi vi er mange i flok?/ Tænk så kloge vi ku´ blive, hvis vi bare var nok! /Men der er nu en ting, det ville være skønt at have vidst:/ Om de fleste er de bedste – eller bare de fleste?

Betty Mørch Hansen (fra Flyv så, 2006)

- Vi skal selvfølgelig have et nummer fra den seneste plade med. Jeg har valgt en sang, hvor Hausgaard tager småborgerligheden ved vingebenet.

- Anledningen er ferniseringen på en lokal kunstudstilling, hvor en halvstuderet klatmaler får den indbudte skare af byens spidser til at gispe af fryd. Kejserens nye klæder i Hausgaards indpakning. Den svider!

Ved ferniseringen henne på kommunen /der var byens åndselite mødt op /De stod og drak et glas hvidvin så surt/at deres øjne løb en smule i vand. Og så var det, de kom fra avisen / og skrev: Fascinerende, overraskende og spændende/ Det er egentlig ikke så svært at være kunstner/ Tænker den spændende kunstner Bette Mørch Hansen

OBS: Jørgen Pyndt har 'oversat' teksterne fra vendelbomål til rigsdansk "for at fremme forståelsen i de østdanske provinser. 'Det går ud over tonen, men det får være', skriver han.

  • Jørgen Pyndt er bestyrelsesformand for Ordkraft, der er en ord-, sprog og litteraturfestival. Den sjette finder sted i Aalborg fra d. 7.-9. april.

  • er uddannet journalist og har tidligere været vært på TV2 Nord.

Facebook
Twitter