Mørke mesterværker: Her er Refns 5 bedste film

I anledning af at "The Neon Demon" har premiere, anbefaler filmekspert det bedste fra Nicolas Winding Refns hånd. Besøget i Refn-land er brutalt og smukt.

Nicolas Winding Refns "The Neon Demon" var med i hovedkonkurrencen i årets udgave af filmfestivalen i Cannes, og i dag lander den i de danske biografer.

At Nicolas Winding Refn deler vandene blev bevist så sent som ved årets filmfestival i Cannes. Her blev hans trettende film, "The Neon Demon", modtaget med buh-råb under pressevisningen, mens den fik stående ovation ved premieren.

Men uanset om man ser tom brutalitet eller filmiske mesterværker, så må man tage hatten af. Nicolas Winding Refn har blandt andet formået at introducere det brede publikum til den smalle og kunsteriske "indie cinema"s velsignelser - uanset om vi befinder os Vesterbros narkomiljø eller i en flugtbil i USA.

I anledning af, at "The Neon Demon" har premiere i dag, anbefaler vi fem fra Nicolas Winding Refn-land, der fortjener et akut (gen)syn. De er alle tilgængelige på streaming.

Pusher II

Det lugtede lidt af ny suppe på gamle ben, da Refn i 2004 vendte tilbage til sit "Pusher"-univers, men heldigvis ramte han direkte ned i samme nerve, som de tidligere film.

I den intense "Pusher II" møder vi den små kriminelle Tonny (Mads Mikkelsen), som ikke rigtig kan finde ud af noget. Han har gjort en stripper gravid, han skylder penge, og hans far, gangsteren Smeden (Leif Sylvester), kan ikke fordrage sin egen søn. Vi følger Tonny på vej mod afgrunden, og hvert sekund i ’Pusher II’ er gennemsyret af et fortvivlet og håbløst skæbnenærvær, der på allerfineste vis forløses i en ambivalent og mesterligt løst afslutning.

Bleeder

Refns anden film "Bleeder" fra 1999 er et lille, mørkt psykologisk mesterværk. Filmen følger Leo (Kim Bodnia), hvis kæreste fortæller ham, at han skal være far. Leo lader som om, han er glad for nyheden, men langsomt bryder han i stedet sammen under fremtidens vægt.

Han begynder at blive voldelig og ender med at miste sig selv fuldstændig. Bodnias præstation er i særklasse, og Leos psykologiske deroute fortælles med rystende sikker hånd af Refn. Næsten ligeså godt er filmens andet hovedspor, som kredser om den ensomme filmnørd Lenny (Mads Mikkelsen), der med alle odds imod sig forsøger at bygge en relation op til servitricen Lea.

Drive

I 2011 gik Refns drøm om et internationalt gennembrud omsider i opfyldelse. Filmen "Drive" er historien om den navnløse Driver (Ryan Gosling), der er stuntmand om dagen og frygtløs røveri-chauffør om natten. Han falder for smukke Irene (Carey Mulligan), som har en søn og en mand i fængsel. Sidstnævntes kriminelle forviklinger bliver Driver en del af.

"Drive" er en stemningsbåret film med en helt utroligt cool stil, som beviste, at Refn var i stand til at folde sit talent ud på den store scene. Han vandt prisen for bedste instruktør i Cannes for "Drive", og filmens succes gjorde ham med et slag til et varmt indie-navn i Hollywood og resten af verden.

Valhalla Rising

I denne makabre vikingefilm fra 2009 følger vi den stumme kriger One Eye, som et sted i Norden kæmper for sit liv i overgangsperioden mellem hedensk og kristen lov for godt 1000 år siden. Med "Valhalla Rising" forlod Nicolas Winding Refn for alvor den naturalistiske, rå stil fra "Bleeder" og især "Pusher"-trilogien. Det håndholdte kamera blev skiftet ud med et på stativ, og plotstrukturen blev endnu mere løs end tidligere.

Refn begynder her at fortælle i kraft af stemninger snarere end kausal handling, og resultatet er en udpræget vild og på mange måder ekstrem film. "Valhalla Rising" er en ekspressionistisk, visuel kraftpræstation, som kan være svær at fordøje, men som er dybt fascinerende og gennemført original.

Pusher III

Det er tæt mellem "Pusher" og "Pusher III", men når listens femteplads alligevel tilfalder sidstnævnte er det fordi, "Pusher III" er en mere moden film, der blotter meget mere af Refns talent som filmmager. Handlingen følger den midaldrende narkohandler Milo (Zlatko Buric), der kæmper med næb og klør for sin plads i en underverden, hvor yngre kræfter truer.

Filmen er rå og brutal, og Burics kontrastfyldte balkan-gangster er fantastisk. Og undervurderet. Æstetikken i "Pusher III" er stadig generelt naturalistisk, men Refn begynder så småt at arbejde med mere konstruerede tableauer. Filmens maleriske slutbillede ved poolen var en smuk forsmag på den mere kunstneriske visualitet, vi siden har set fra Refn.

  • Tobias Bukkehave er forfatter til bogen '50 serier du skal se' og skriver løbende til dr.dk om tv-serier.

  • Er kandidat i filmmedievidenskab med speciale i tv-serier og har undervist i dramaturgi og tv-fiktion, inden han begyndte at arbejde som tilrettelægger og tekst- og manusforfatter.

Facebook
Twitter