De fleste af os oplever nok en særlig følelse, når vi træder ind i en kirke, hvad end vi er troende eller ej.

Med sine høje lofter og specielle belysning kan kirkerummet sætte os i en helt særlig stemning.

De seneste søndage har vi kunnet komme med ind i mange forskellige i kirker takket være DR-dramaserien 'Herrens Veje', og der findes rigtigt mange imponerende kirkerum rundt omkring i verden.

Kunsthistoriker Line Marschner har netop skrevet en afhandling om århundreders kirkearkitektur, og hun guider dig her til fem spektakulære kirker fra hele verden - og en enkelt dansk - du bør opleve ved selvsyn.

Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem

Den første kirke, Line Marschner fremhæver, er en ældre sag fra omkring 1000-tallet, og for mange kristne er det kirken.

Gravkirken, som den også kaldes, ligger nemlig lige der, hvor man mener, Jesus blev begravet.

- Kirken ligger inde midt i Jerusalem og er sådan et fuldstændigt sammenklynget stykke arkitektur, siger Line Marschner.

- Jeg har været der én gang og har overhovedet ikke overblik over, hvordan den hænger sammen.

Kirken er sammensat af en masse kapeller, der hver især tilhører forskellige kristne trossamfund, og det leder dig ud på særprægede ruter, op på tage og ind i kringlede afkroge af kirken.

- Det, jeg synes, er så vildt ved det her rum, er, at der kommer pilgrimme fra hele verden. De kommer én gang i deres liv og bevæger sig så rundt i det her vilde område. Så du ser en samling af mennesker, du ellers aldrig ville opleve.

- Og så har arkitekturen dannet grundlag for blandt andet de rundkirker, vi ser rundt omkring i hele den kristne verden. Det er sådan en slags ur-form til kirkerne, så det er spændende at se, hvor det kommer fra.

Chôra-kirken i Istanbul

I Istanbul finder man de byzantinske kirker, der er nogle af de meget tidlige kristne kirker.

Bedst kendt er nok den enorme kuppelkirke Hagia Sofia, men Line Marschner peger alligevel på en anden og noget mindre byzantinsk kirke, nemlig Chôra-kirken.

- Den er værd at fremhæve, fordi den for det første har nogle næsten intakte mosaikker. Og det er blandt andet de her helt forrygende mosaikker, der dækker alle væg- og gulvflader, de byzantinske kirker er så kendt for.

- Og så er den meget fin i sin arkitektoniske opbygning. Den er det, man kalder en kors-kuppelkirke og er bygget over et kors med kupler ovenpå. Det vil sige, at de runde former i loftet går ned i den her korsform. og det giver en kolossal rumvirkning.

- Den er bare så smuk med sine vidunderlige billeder og vidunderlige farver. Det er en rigtig lille juvel.

Domkirken i Chartres

Domkirken, der ligger i Nordfrankrig, er bygget i højmiddelalderen og er en gotisk katedral.

Kirken er meget kendt for sine glasmosaikker, der skaber et smukt, juvelagtigt lys i det mørke kirkerum og for sine langstrakte hvælvede lofter. Men mest spændende er gulvet, mener Line Marschner.

- Midt i skibet (det centrale og største rum i en kirke, red.) er der i gulvbelægningen skabt en stor labyrint, der er lavet af sten i forskellige farver.

- Man ved ikke, hvad man har brugt den til i middelalderen, men det, der blandt andet er interessant ved labyrinten som fænomen, er, at den repræsenterer det, man kalder omvejens princip.

- Det, der er med en labyrint, er jo, at den er lavet sådan, at man begynder ude og går ad de her snørklede gange ind mod midten. Men vejene vender samtidig hele tiden udad. Så når man vandrer ind imod det, der er ens mål, går man også hele tiden væk fra det.

- Det, som labyrinter blandt andet er blevet brugt til at minde os om, er, at selvom man er på rette vej mod sit mål, så kan det godt virke som om, man bliver ledt væk fra det. Men du er på vej mod det.

- Samtidig synes jeg også, labyrinten kan minde os om, at hvis vi aktivt bevæger os rundt i rummet, så kan det faktisk gøre noget ved os. Påvirke os og stemme vores sind på anden vis.

Le Corbusiers kapel i Ronchamp

Formentlig den bedst kendte, moderne kirke og det er der en grund til, siger Line Marschner.

Kirken er med sit specielle formsprog både kendt og elsket, men det, der gør den interessant, er ifølge Line Marschner, at den franske stjernearkitekt Le Corbusier, der tegnede kirken i 1958, har formået at fornye den traditionelle måde at bygge kirker på.

- I kirkerummet sidder man inde i sådan et meget fortættet tusmørke omgivet af nogle ultratykke mure. Vinduerne er bare nogle små glugger, der kun lige lader lyset strømme ind.

- Man føler sig som i en grotte, hvor man er helt skærmet fra omverdenen. Samtidig ligger kirken faktisk oppe på et bjerg, så Le Corbusier giver nogle rumoplevelser af på én gang at være nede i jorden og oppe i højden.

- Samtidig har han bygget kirken på en måde, så den er konkav (væggen buer indad, red.) udenpå, så man også kan holde nogle udendørs andagter for pilgrimme, og det giver jo igen en ny rumoplevelse, hvor man på én gang sidder inde i den her grotte og ude i det fri.

Bruder Klaus Kapelle i Tyskland

Det lille kapel er med sine ti år feltets yngste, og den eneste af de fem, som Line Marschner endnu ikke selv har besøgt, men som hun glæder sig til en dag at opleve med egne øjne.

Det er bygget på en bar mark nær Köln og er skabt af arkitekten Peter Zumthor.

- Det er en mærkværdig og samtidig ultrasimpel bygningskonstruktion, siger Line Marschner.

Bruder Klaus, der altså har lagt navn til kapellet, er en hellig person fra 15-1600-tallet, og det er hans historie, der har inspireret til arkitekturen.

Line Marscher fortæller, at Bruder Klaus mente at have erindringer helt tilbage fra fosterstadiet, og at han her havde haft en vision om en stjerne, der lyste hele verden op.

Peter Zumthor har derfor udformet det lille kirkerum sådan, at det - hvis man ser det oppefra - er formet som en livmoder.

Rummet er skabt af en masse træstammer, der blev samlet i tipilignende form. Herefter blev stammerne iklædt flere lag beton, så bygningen udefra står som et helt simpelt betonrektangel.

Derefter satte han ild til de indvendige træstammer, og røgen steg så op igennem det hul, som stammerne havde dannet i toppen.

- Fra at have været fyldt af træ indvendigt fik man nu et hulrum, hvor de brændte træstammer havde lavet fuldstændigt sortsvedne aftegninger i betonen. Det er næsten ikke til at forklare, men det ser helt vildt ud, siger Line Marschner om det utraditionelle rum.

Den danske

De spektakulære kirker er ikke kun forbeholdt udlandet. Vi kan også skabe imponerende kirkearkitektur herhjemme.

Her skal Line Marschner ikke tænke sig længe om, før hun peger på Johannes og Inger Exners kirke i Islev (det nuværende Rødovre) fra 1970.

- Den er med sin teglstenskonstruktion i virkeligheden noget af det mest simple, siger Line Marschner.

- Men det, der gør den så speciel, er, at de brugte teglsten er ekstremt rå. Arkitekterne brugte et parti sten, der var kasseret fra teglværket, så de er både krakeleret og har svedmærker fra brændingen. Og så er de muret op med en mørtel, der nærmest er klasket på, så det næsten ligner en klippe- eller grottestruktur.

- Der er ingen vinduer ud over en 24 centimer bred stribe af lys, der løber hele vejen rundt langs loftet. Så du har effekten af et lys, der bare siver ned langs de her grove mure, og det gør, at lyset bliver fuldstændigt vibrerende derinde.

- Den her kontrast mellem noget ekstremt enkelt i rumformen og så tyngden i materialiteten ser man næsten ikke lignende i anden moderne arkitektur, hvor man har en tendens til at polere og skrabe væk.

- Kontrasterne er så vilde i den kirke.