Punkrock-legende optrådte hjemme hos dansk superfan: For mig var han større end Bowie

Mark E. Smith fra den engelske post-punk-gruppe The Fall døde onsdag.

Th.: Forsanger Mark E. Smith under en af utallige liveoptrædener. Den sidste blev dog i kørestol. Tv.: Superfan Lars Kjelfred får tatoveret Marks ansigt og 'The Fall' på armen i forbindelse med en større Mark E Smith & The Fall udstilling på Gallopperiet i 2013. (Foto: Andrew Benge & Privat © Getty Images)

Den karakteristiske forsanger Mark E. Smith fra den engelske post-punkgruppe The Fall er død, 60 år gammel.

Sammen med navne som The Jam, The Clash og Madness, var The Fall en del af bølgen af farverige punkede bands i slutningen af 70'ernes England. Bandet har haft mange forskellige konstellationer med Mark E. Smith som den røde tråd, og gennem årene har de udgivet over 30 album.

Lars Kjelfred arbejder som musikbibliotekar på Hovedbiblioteket i København, og derudover er han superfan af The Fall. Og han har været helt tæt på den nu afdøde forsanger.

- The Fall har betydet vanvittigt meget for mig. For mig er der David Bowie, og så er der Mark E. Smith, der er længder foran, siger han.

- Det særlige ved The Fall er, at de er ikke et band. De var Mark E. Smith og de musikere, han havde med. Så det er The Fall, der er død i går.

Første gang Lars Kjelfred mødte Mark E. Smith (midten) personligt var backstage ved en festival i Portugal i år 2000 sammen med to venner. 'Vi havde snydt os ind forklædt som reportere', fortæller han. Det er Lars Kjelfred til højre. (© PRIVATFOTO)

Kendte forsangeren personligt

Mark E. Smith var, ifølge den danske fan, ganske særlig.

- Det særlige ved ham var hans lyrik, hans stage persona, der er ret ekstrem, og så hans vokal. Der er ikke nogen, der lyder som ham. Han fucker med alt, der hedder at kunne lyde godt. Men det fungerer alligevel, siger Lars Kjelfred.

Første gang Lars Kjelfred så The Fall var på Roskilde Festival i 1996. Og det var kærlighed ved første sang.

- Alting forandredes den dag for mig, fortæller Lars Kjelfred, der siden har været til adskillige The Fall-koncerter i Europa, hvor han flere gange har mødt Mark E. Smith backstage.

Det skete blandt andet under et af bandets sidste optrædener på 100 Club i England.

- Han havde skrevet mig i døren. Jeg sad med ham backstage og drak en øl. Der fik jeg sagt farvel. Jeg vidste godt, jeg ikke fik ham at se igen.

Faktisk kom de to så tæt på hinanden, at Mark E. Smith i 2009 optrådte til en koncert i Lars Kjelfreds private hjem i Brøndby Strand som en del af en koncertrække, Lars Kjelfred arrangerede i sit hjem under navnet 'Lillely Live'.

Lars Kjelfred er så glad for The Fall, at han har brugt over 100 timer på at brodere pladecoveret fra en af hans yndlingsplader med gruppen, nemlig albummet Code: Selfish. (© PRIVATFOTO)

Derudover har Lars Kjelfred brugt tolv år på at skrue en time lange hyldestdokumentar sammen til bandet sammen med to andre fans. Her har de blandt andet interviewer forsangeren selv og adskillige kendte mennesker, som selv var fans af bandet.

Dokumentaren har været vist i både Danmark og udlandet i fra mindre biografer til én af Mark E. Smiths yndlingspubber i Manchester, England.

The Fall hørte om dokumentaren og henvendte sig efterfølgende til Lars Kjelfred og de to andre fans for at få tilladelse til, at gruppen kunne udgive den på dvd.

Mark var grundstenen

Selvom Lars Kjelfred må være en af Danmarks største kendere af The Fall, så er det svært for ham at fremhæve ét specielt værk.

- The Fall har været en evig foranderlig størrelse, hvor Mark har været grundstenen, selvom han også har forandret sig. Det er deres samlede produktion, der kan noget, og som næsten er et værk i sig selv.

Vi fik dog Lars Kjelfred til alligevel at fremhæve sine egne favoritalbum herunder.

De bedste The Fall-album ifølge superfan Lars Kjelfred

  • This Nation's Saving Grace fra 1985. - Det er et ægte mesterværk. De har lavet mange skæve ting, men denne her plade er mere straight forward og lettere at gå til, hvis man ikke har hørt noget med dem før. Den er mørk og dystopisk, og man får den her værkfornemmelse. Det er utrolig kvalitet hele vejen igennem. Det er lyden, bassen og rigtig meget hans vokal, siger Lars Kjelfred, der blandt andet fremhæver nummeret Paintwork fra albummet.

  • Code: Selfish fra 1994 - Den er en del af en stribe 90’er-plader, som har en helt anden lyd. Den er lidt mere elektronisk, frisk og lækker i lyden, fortæller Lars Kjelfred. -Jeg er så glad for pladen, at jeg har brugt cirka 100 timer på at brodere coveret, siger Lars Kjelfred og fremhæver blandt andet nummeret Freerange fra albummet.

  • The Unutterable fra 2000 - Det er også sådan en, der bare med det samme fænger. Noget af det er endnu mere elektronisk, og den skiller sig ret meget ud. Det er virkelig høj kvalitet, og måske deres sidste helt store plade. Den er meget in your face, der er skruet helt op for knapperne, og den kommer virkelig ud over kanten. Nummeret 'Dr. Bucks Letter' er et godt eksempel. Det eksploderer ud af højttalerne, siger han.

Facebook
Twitter